|31| l'Adige

 

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Det tragiske dødsfald var nu kommet lidt på afstand. Han havde svært ved at indse det uerstattelige tab, men han kæmpede ihærdigt. Savnet til familien var bestemt ikke blevet mindre efter Federicos død. Hans ferie indtil sommer var dog opbrugt, og et weekendophold var ingenting værd. Det ville blot virke som en hån. Både overfor ham selv og familien.

Kombineret med hverdagens små intense kampe havde han sit sportslige at se til. Trento havde været pinlig ringe i efteråret, og en overvintring som nummer fjorten var tæt på utilgiveligt. Det kunne godt være, at Trentinos beboere var ligeglade med fodbold, men det gik ham på. Han var vitterligt frustreret over spillet på grønsværen. Det havde han ikke troet om sig selv for blot få år siden. Atter engang holdte han det for sig selv.

Han havde snakket med familien Ramiola, som boede i en af villaerne. De kaldte det kunst af en anden verden. Aldrig før havde de oplevet at bo i den form for design. Det var designet af et unikum. Arkitekten Valentina Lusano. Det kvindelig touch havde givet det hele en ny dimension. En ting der sammensat med materiel rigdom resulterede i liebhaveri, som kun de færreste kunne forestille sig.

• Ligastilling

[Gemma]

Det er stadig rigtig pænt skrevet. Nydeligt og dejlig udpenslende beskrivelser, der indfanger læseren på en helt særlig måde. Jeg kan lide det.

[BIG Bauke Mollema]

Det er stadig rigtig pænt skrevet. Nydeligt og dejlig udpenslende beskrivelser, der indfanger læseren på en helt særlig måde. Jeg kan lide det.

Atter engang tak, Gemma. Det er virkelig sympatisk af dig, at du smider en kommentar så ofte.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Trento havde reddet lidt af æren ved at spille et flot forår. Det var virkelig en række, hvor alle slog alle. Jesina og Monterotondo Lupa var en klasse over alle andre, men ellers kunne man aldrig gå ind til kampen velvidende, at det blev tre sikre point. Det havde sin charme. Nu ventede en lang sommer for Marco Carparelli og hans tropper.

Inde i Trento var den gamle bydel født på ny. Et museum over de største attraktioner i landet skulle blive sommerens helt store hit. I hvert fald hvis man tog Ricardo Montilis ord for gode varer. Han var borgmester i Trento og havde nu lavet sit første skaktræk i forsøget på at genvinde valget til næste forår. Museet var fascinerende. Vesuv, Det skæve tårn i Pisa og Colosseum. Det var lavet ned til mindst detalje. Det var bestemt et godt brand.

Stefano Bollino spillede sig mere og mere ind i varmen på Levico Termes hold. Tolv optrædener for førsteholdet var det blevet til i den forgangene sæson, og det var stort. Både for Mattia og for Stefano selv. Han var en eftertragtet spiller. Hans far var måske den største hindring i hans karriere, selvom det samtidig var personen, der ønskede det mest for ham.

• Slutstilling
• Stefano Bollino

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
En mørk side havde lagt sig over Levico Terme. Det ramte ham personligt. Hvorfor kunne man ikke bare opføre sig anstændigt? Han håbede, at det var en engangsforestilling, og at det forhåbentligt aldrig skete igen. Chefen var meget skuffet. Det var på ingen måde planen, at folk skulle udsættes for handlinger som disse.

Han havde været med familien i Toscana. Et flot sted der ikke lå fjernt fra Trento kulturelt. I hvert fald ikke storbyerne. Pisa var ubegribelig turistet, men det var en smuk by. Der var en mystisk og gådefuld stemning over byen. Den romerske kamp mod ligurerne sad stadig printet i byen. Det var en del pænere end Empoli, som skuffede ham.

Sønnen var godt i gang. Han undersøgte Toscana nøje. Han var tydeligvis et specielt barn. Voksen var han, men hans kulturelle forståelse af skønhed gjorde, at han burde være mindst dobbelt så gammel. Han fik en god fremtid. Disse tanker vækkede altid en indre glæde. Måske var han ikke så uheldig alligevel.

[impervious]

Rigtig gode updates, følger helt sikkert stadig med 

[BIG Bauke Mollema]

Rigtig gode updates, følger helt sikkert stadig med 

Skønt at høre fra dig. Jeg er glad for, at du synes godt om arbejdet. Nu nærmer vi os jo slutningen af måneden og derved også slutningen på min historie.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Trento havde atter spillet et efterår, der var under vanligt niveau. Oprykningschancen var forspildt, og man spillede nu for en præsentabel placering i ligaen. Senest var man inde i en stime på tre kampe uden sejr, og i realiteten skulle man nok kæmpe for at bevare sin nuværende niendeplads. Marco Carparellis fremtidige eksistens skulle måske til overvejelse.

Museet var ganske som forventet blevet et hit. Faktisk var det den ottende mest besøgte attraktion i Italien forrige sommer. Det var ekstremt. Omvendt var museet enormt malplaceret. Det var moderne, teknologisk og nyt. Det passede ikke ind i gammelt bygningsværk med små caféer på gadehjørnerne. Dette måtte ikke blive startskuddet til noget nyt.

Smeden var flyttet til den anden ende af byen. Det var det bedste, der længe var sket. Han sov bedre end nogensinde før. Han hadede morgenen. Det havde han ikke gjort før. Han havde intet valg før, men nu var alt som i Genova. Trygt og godt. Han tænkte meget på Federico.

• Ligastilling

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Det var ikke en enlig svale. Det var sket igen. Andet var vel også naivt at tro? Selvfølgelig skete det igen. Der var alt at vinde. Det meste af Trentino kendte nu til sagen, og det sagde noget om to ting. At det var blevet et meget meget kendt sted i Trentino, men også at disse modbydeligheder var gennemført ned til mindste detalje.

Mattia foreslog, at han kunne flytte ind i en større lejlighed på toppen af bakken. Den havde udsigt til parken, og de mange bjerge var synligere end før. Mattia kendte lejeren, så det var muligt at få en aftale i hus. Han valgte at flytte. Den lille lejlighed med de meget små vinduer havde været fantastisk, men det var tid til et nyt eventyr og en ny opdagelse på en anden bopæl. Det var kun marginalt dyrere.

Han var glad for at blive i byen. Der var nabokrig mellem Levico Terme og Caldonazzo, og vinderen var den, der trak fleste indbyggere til sig. Det var ikke officielt, men det var tydeligt at se på renovationen. På den måde var det yderst gavnligt. Levico Terme havde dog tabt stort indtil videre.

[Gemma]

Endnu engang en vanvittig flot opdatering, Jakob. Det hele er så dejligt simpelt og det er historien, der bærer bloggen. Det kan jeg virkelig godt lide. Det er en fornøjelse den måde, hvorpå du får implementeret FM, som en lille tilføjelse til det daglige liv med dets små historier. Derudover vil jeg gerne rose dig for længden af updates, som virkelig er passende og meget overskuelig. Den simple minimalistiske grafik passer mig vældigt, da det ikke overtager bloggen med ligegyldigheder, der fjerner fokus fra det essentielle - teksten.

Du har, hvis du var i tvivl, allerede sikret dig min stemme, hvis du kan levere en god slutning på bloggen.

[BIG Bauke Mollema]

Endnu engang en vanvittig flot opdatering, Jakob. Det hele er så dejligt simpelt og det er historien, der bærer bloggen. Det kan jeg virkelig godt lide. Det er en fornøjelse den måde, hvorpå du får implementeret FM, som en lille tilføjelse til det daglige liv med dets små historier. Derudover vil jeg gerne rose dig for længden af updates, som virkelig er passende og meget overskuelig. Den simple minimalistiske grafik passer mig vældigt, da det ikke overtager bloggen med ligegyldigheder, der fjerner fokus fra det essentielle - teksten.

Du har, hvis du var i tvivl, allerede sikret dig min stemme, hvis du kan levere en god slutning på bloggen.

Wow, tusind tak. Det var bestemt en af de bedre kommentarer at få. Du må have forståelse af, hvor svært det er at skrive en historie, samtidig med at man skal inddrage FM, så jeg er meget glad for din ros.

Jeg håber, at afslutningen tilfredsstiller dig.

[BIG Bauke Mollema]

Beklager det halvsløje antal updates på det seneste. Afleveringer, gallafest og efterfølgende tømmermænd har forhindret mig. Men jeg satser på omkring de 30 updates, så det har været ca. en update i snit pr. dag.

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Ved vintertid lå Trento nummer ni, og den niendeplads var hverken forbedret eller forværret, da sæsonen var slut. Derved endte endnu en sæson skuffende for det storsatsende hold. Overliggeren var tydeligvis sat for højt efter, at man for to år siden smed det hele væk i næstsidste spillerunde. En sæson hvor der over hele linjen blev overpræsteret.

En af de spillere der alligevel godt kunne være sin indsats bekendt var målmanden Nicola Zavarise. Han havde stået en flot sæson bag et skræmmende dårligt forsvar. Fortjent vandt han årets spiller i klubben og var også i spil til årets spiller i Italian Eccellenza Calabria.

Sønnen var nu færdiguddannet på rekordtid. Han havde fået flotte ord med på vejen og var nu klar til at stå på egne ben. Han var stolt af ham. I Genova var han allerede almen kendt for sit arbejde. Hvis han fik noget, der interesserede ham, så kunne han blive en af de bedste i landet.

• Slutstilling
• Nicola Zavarise

[BIG Bauke Mollema]

l'Adige
Ingen havde den fjerneste mistanke om, hvem der stod bag tyverierne nede ved søen. Det var det værste. Det kunne ske igen, og alle var på bar bund. Helt og aldeles chanceløs. Det var synd. Synd for byen, synd for chefen og ikke mindst synd for de nye beboere. Det var mørke tider i Levico Terme.

Stefano var blevet en af Levico Termes bedste spillere. Klubben havde været i gennem en længere periode uden de forventede resultater, og det resulterede i en trænerfyring. Personligt havde det dog været fantastisk for Stefano. Han var en fighter, og hans vilje skar igennem, da det så værst ud. Det var bestemt blevet bemærket i byen.

Men det var tid for Stefano. Han måtte videre. Han var for god til Levico Terme. Han havde ingen andre muligheder. Mattia var deprimeret. Han havde indset, det var tid. Han måtte give slip på sin søn efter enogtyve år i tryghedens rammer. Det var hans måde at opleve verden på.

• Stefano Bollino

[Vinokourov]

Fantastisk, intet mindre!