Sv: Min vej til verdens top ! - stoppet!

 

[Boxx]

1|Min vej til verdenens top!!

Bo Junker holdte øje med manageren mens han stormede op og ned af sidelinjen. Han var tydeligvis utilfreds sådan som holdet præsterede. Med de spillere som var i truppen, måtte Tottenham da kunne slå nyoprykkerne fra Swansea, men nej. Junker surmulede lidt, mens han tænkte at han for længst havde spottet fejlen. Hans yndlingshold, et hold som han støttet som helt lille, var nu ved at tabe 2 - 1, på hjemmebane endda. Nu sad den 38 årige Junker på tribunen og håbede inderligt de fik udlignet. Kampen blev tabt, og han trissede ned til den lokale pub, ikke langt fra White Hart Lane, hvor en øl burde kunne hjælpe på sorgerne. han tænkte at dette kunne han havde gjort bedre, end den Harry Redknapp. 1 øl så 2..3..4...5...6 og han var nu begyndt at belære andre om hvor god en manager han kunne blive. Det blev en lang aften tænkte hans venner.

Da Junker vågnede næste dag, med grove tømmermænd, havde han stadig tankerne om at blive manager. En del fodbold var der blevet spillet, men aldrig på et ret højt niveau. Junker var en gang et stort talent, men for mange byture og en useriøs tilgang til tingene, havde gjort at det aldrig var blevet til noget. Et par kampe for SUB's Jyllandsseriehold var alt hvad han havde opnået. "Men manager vil jeg være" sagde han til sine kammerater som forbløffet begynde at le. "Vent og se! En dag vil i kunne se mig som en af verdens, ja historiens bedste managers!". Junker's venner rullede nu rundt på gulvet af grin.

Månederne gik og Junker forberedte sig, for manager ville han være. "De kan vente sig" sagde han mens hans papirer kom i orden. Der var nu gået to år, siden den dag på White Hart Lane, men Junker var klar! Det eneste han manglede var nu et job. Lettere optimistisk trissede han ned på Arbejdsformidlingen og kigge sig omkring. Til hans store forbløffelse, var der ingen hold som havde brug for ham i dette øjeblik. "Pokkers" udbrød han, så manden ved siden af sprang til siden af chok. "De skal nok få øjnene op!" udbrød Junker mens han stormede ud af døren. "De skal nok få øjnene op", ordene hang i luften mens han vandrede hjem gennem den lette regn. Foran computeren i et hjem i Sønderborg, sad Bo Junker nu og ventede på at det var hans tid til at vise verdenen hvad en ukendt dansk manager kunne!

Forsættelse følger

[Boxx]

Som i kan se er mit layout ikke fremragende, og dette skyldes jeg er ny på dette forum ! Jeg vil forsøge at forbedre dette løbende! Jeg har dog altid haft lyst til at starte en blog. Jeg tager imod al kritik med kyshånd og håber i vil følge mig på min rejse om at blive en af verdens bedste !

[Enzo]

Jeg syntes dit layout er fint, men det irriterer mig inderligt, at du har skrevet " min første blog" i overskriften
Det gør ikke noget at du lige nævner det, i dit første indlæg, men det er ikke hvad jeg fobinder med en tiltrækkende overskrift

[Dida]

Det ser ganske fornuftigt ud, og du har i hvert fald fanget mig, så jeg vil forsøge at følge med..
Jeg kan se at du skriver at Bo junker spiller i SUB, er det dig selv der spiller der, og er det i så fald SUB ved Ulits?
KIU

[Boxx]

Jeg syntes dit layout er fint, men det irriterer mig inderligt, at du har skrevet " min første blog" i overskriften

Dette er hermed rettet, da du har fuldstændig ret

[Boxx]

Det ser ganske fornuftigt ud, og du har i hvert fald fanget mig, så jeg vil forsøge at følge med..
Jeg kan se at du skriver at Bo junker spiller i SUB, er det dig selv der spiller der, og er det i så fald SUB ved Ulits?
KIU

jeg skal nok forsøge at bibeholde stilen, så flere kan fælge med Ja mit navn er Bo Junker, fordi jeg et eller andet sted vil have det skulle være realistisk, og gad ikke opfinde en person og nej det er ikke SUB ved Ulits, men SUB Sønderborg på Als, hvor jeg (som der står skrevet) har haft min fodbold opvækst

[Boxx]

2|Jobsøgning

Ventetiden var lang, og blev gjort endnu værre af at der ikke var nogen der havde skænket Bo Junker en tanke. Tiden gik, og flere muligheder kom frem.  Junker var dog realistisk og erkendte at de store hold ude i fodboldens verden  ikke ville have en manager som ham, så først skulle der oparbejdes et CV. Han trissede endnu engang ned på Arbejdsformidlingen for at se om en passende mulighed var opstået. ”Huddersfield, Notts & Co !!” løb udbruddet fra Junkers mund. ”Det er lige noget for mig” sagde han med et smil på læben. Ansøgningerne blev sendt og ventetiden skiftede stemning. Junker var forhåbningsfuld, og forventede at disse to stolte klubber kunne se at han var vejen frem.

”Vi ønsker en manager med mere erfaring inden for erhvervet, og derfor har vi været nød til at se os om efter en anden løsning, desværre. Vi ønsker dig al mulig held og lykke i din fremtidig søgning”. Han læste nedtryk sætningen igen og igen. Sådan var svaret fra begge klubber. Der var gået lang tid siden han startede, og det lignede at hans drøm ikke skulle gå i opfyldelse. Andre småklubber kom op, men ingen valgte Junker. End ikke engang Århus Fremad, hvor medierne havde udråbt ham som favorit! Det var triste tider i hans hjem, men han var tålmodig. Junker ville vise sine venner at de tog fejl !

Forsættelse følger

[Stimorol]

Synes, at Layoutet er fint, og kan godt lide måden du skriver på. Og så har jeg fundet ud af (efter at have læst Erzael' og Dusty78DK' blogs i blogkonurrencen) at jeg elsker at læse blogs om nogen der starter som arbejdsløs.

[Boxx]

Synes, at Layoutet er fint, og kan godt lide måden du skriver på. Og så har jeg fundet ud af (efter at have læst g00n' og Dusty78DK' blogs i blogkonurrencen) at jeg elsker at læse blogs om nogen der starter som arbejdsløs.

Syntes også det er meget sjovt at starte arbejdsløs nu har jeg længe haft en idé om en sådan blog, ikke noget specielt hold, bare over hele min karriere

[Boxx]

3|Mit Første Job!

Som tiden gik kunne Junker se i pressen at flere og flere managers blev presset. ”Mon ikke snart jeg får en mulighed?” tænkte han, mens han læste nyhederne. Han var spændt, for sæsonerne var i gang overalt i verdenen, og flere af holdende skuffede. Tvivlen var begyndt at sætte sig. Junker overvejede om han skulle vende tilbage til sit job som økonom, og træne i den lokale fodboldklub..Junker havde sendt endnu flere ansøgninger til hold ude i Europa, i den lange ventetid. I en brandert havde han endda sendt en til det Græske fodboldforbund, om at blive landstræner. Han frygtede lidt for den ansøgning, da han havde været mere eller mindre beruset da denne var blevet sendt af sted. Gad vide hvad de tænkte om ham?

Det var en kold december. Datoen var d. 4 og klokken var lige passeret 12. Junker havde tidligere på ugen sendt endnu flere ansøgninger af sted. Nu måtte en af dem, snart bære frugt. Telefonen ringede. Junkers hjerte slog et slag over, som det havde gjort hver gang telefonen havde ringet tidligere. ”Junker” sagde han blot. ”Hello mr. Junker” lød det i den anden ende af telefonen. ”My name is Simon Corney, and i’m the CEO of Oldham Athletic”. Junker var mundlam. Hans ben vaklede, hans hænder rystede og hans læber fik fremstammet et “Yes, hello” men det kunne kanp høres. ”We like your application for the manager job at Oldham, and we have a contract we’d like to discuss with you”. De fik aftalt tid og Junker lagde på. Han falt sammen. Fuldstændig paralyseret og ikke i stand til at gøre noget som helst. Hans kone ruskede i ham og spurgte ”Hvad er der galt?”. Hans søn så bekymret til. ”Jeg har fået et job, jeg har virkelig fået et job” var alt han kunne sige.

Taskerne var pakket. Tøjet var nyvasket, og hans kone havde givet ham lidt godter med. Det hele var blevet fejret i familien, samt hans venner havde været der og lykkeønsket ham. Han sad i flyveren og funderede over livet. Det hele var fantastisk. For 2 dage siden havde Bo Junker, skrevet sit navn på en kontrakt, og nu skulle han præsenteres som ny manager i Oldham Athletic. Han glædede sig. Hans drøm var gået i opfyldelse, han var en fodbold manager !

Forsættelse følger...

[Robberman]

Endelig 

[Boxx]

Endelig 

Det tog også sin tid ja ! :p

[Boxx]

4|Første dag på kontoret i Oldham

Han blev taget godt imod af Simon Corney og assisterende manager Gerry Taggart. De vidste ham rundt og fortalte samtidig omkring Oldham.

Oldham var en gammel og stolt klub. Den blev grundlagt i 1895, og havde en fin historie. Dens hidtil bedste placering var en andenplads i Premier League helt tilbage i 1915. ”Det skal jeg nok få lavet om på” tænkte Junker.  Byen Oldham lå ikke langt fra Manchester, så klubbens rivaler var begge giganter fra netop denne by. Udover disse lå Huddersfield ikke langt derfra, og da de netop havde afvist Junker tidligere, skulle han nok sørge for at det kom de til at fortryde. Da han trådte ind på banen på det 107 år gamle stadion blev han fyldt med en sans af stolthed, glæde og gåpåmod. Disse ting skulle han også få brug for, hvis han skulle rette op på Oldhams største problem. De lå på 22’ende pladsen i N-power League 1, 6 point under stregen. Der var spillet 19 kampe, så  Junker frygtede endnu ikke noget, han vidste at han havde lidt tid til at få rettet op på tingene, og han var sikker på at han kunne klare det !

Inde på sin nye kontor, fik han leveret rapporter af alle spillere. Der var rutinerede og garvede spillere, samt unge med krudt i. En god blanding, tænkte han. Han læste og læste, og satte efterhånden en formation op som han mente var det rigtige sted at starte. Han tænkte, skulle han virkelig anvende en simpel 4-4-2 eller skulle han være kreativ i sin taktik. Nej, en simpel 4-4-2 var nok det bedste sted at starte var hans konklusion. Desuden indså han også at han ikke havde spillerne, til at spille på den måde han ønskede.

Forsættelse følger...

[Boxx]

5|Første kamp!

Junker var træt. Pressekonferencen havde taget længere end han havde regnet med. Spørgsmålene havde været mange og finurlige. Egentlig var han ikke klar på at skulle svare på så meget, han var heller ikke helt forberedt. Hans stil var varierede fra spørgsmål til spørgsmål. Han måtte finde en der passede ham. Han tænkte over hvad han havde svaret til spørgsmål om spillere, hvilken taktik han ville benytte osv.

Junker havde sat sin taktik, han havde jo trods alt set sine spillere træne og set hvad de kunne. Alligvel plagede det ham at han havde svaret at: ”jeg vil forsøge at spille attraktiv fodbold”. Junker fortrød dette, fordi han havde simpelthen ikke spillerne til dette. Holdets stjerne, Shefki Kuqi, havde også spurgt hvordan han havde tænk sig at vi skulle spille sådan. ”Det kommer” havde Junker blot svaret.

Larmen var øredøvende. Han knæ rystede, og hans hjerte hamrede. Bo Junker stod i tunnelen og kiggede ud på banen. Han var nervøs. Dette var hans debutkamp, en kamp han aldrig ville glemme. Holdet var sat, de var motiveret og klar. Spørgsmålet var så bare om deres Manager var dette. Et kort øjeblik fortrød han, hans beslutning om at blive manager, men han skubbede det hurtigt til siden da et billede af hans grinene venner dukkede op på nethinden.  Nu var hans også klar.

”Held og lykke” sagde Dean Smith, manageren fra Walsall. Hans hold lå nummer 5 i rækken og kæmpede om at rykke op, mens Oldham lå og kæmpede for overlevelse. ”i lige måde” svarede Junker køligt. Han følte sig godt forberedt og var sikker på hans drenge nok skulle gøre det godt. Han satte sig ned ved siden af Gerry Taggart og bad en bøn inde i sig selv. Det kunne jo aldrig skade.

Dommeren fløjtede kampen i gang. Nu var han på! Igennem halvlejen så han sit hold kæmpe bravt, mod en modstander der var bedre. Chancer til walsall var mange, mens Oldham præsterede nogle få heroiske hovedstød. Junker rettede lidt på holdet, fik dem til at lukke af for modstanderen, samtidig med at forsøge at holde på bolden. Han var sikker på at de ting han gjorde var rigtige. Det hele virkede surrealistisk, kunne det virkeligt gå så hurtigt? Junker dansede op og ned af sidelinjen. Oldham havde scoret! Der var gået 6 minutter og hans hold var foran 1-0, det kunne ikke passe! Skuddet ramte overliggeren, ryggen af målmanden og trillede ind i målet. Boundary Park eksploderede i larm og jubel, Oldham var foran 2 – 0. Dette var en drøm, 18 minutters spilletid og Oldham havde nu 2 mål. Junker jublede, råbte højt til himlen ”Hvad sagde jeg!”. Han var helt oppe og køre, dette her var bedre end en nat med konen! Hjørnesparket blev sendt ind over feltet, og et hoved blev sat på. Bolden fløj i en flot bue over mod det ene hjørne, og endnu engang kunne larmen fra Boundary Park høres på den internationale rumstation. 3-0, der stod virkelig 3-0 til Oldham, og der var blot spillet 32 minutter af kampen!  Han var i ekstase, var det her virkeligt? Skete det her virkelig?

Anden halvleg startede med Oldham foran med 3. kampen bølgede frem og tilbage, og chancer var få. Offside! Junker hamrede sin drikkedunk ned i jorden, hvordan kunne der være offside der !? Shefki Kuqi havde lige scoret til 4-0 men der var blevet dømt offside! Junker var skuffet, men samtidig også lykkelig. Det var disse følelser han havde drømt om at have så længe!

Kampen sluttede. Oldham havde vundet 3 – 0, Den nye manager blev hyldet af tilskuerne og spillerne. Ingen havde forventet dette resultat. Der var en fantastisk stemning i omklædningsrummet og kampens spiller Robbie Simpson, manden med målet til 1-0. holdte en lille tale. Alle var jublende glade, men Junker var den mest lykkelige mand. Han var samtidig fokuseret på arbejdet der lå foran ham, men intet kunne stoppe ham nu. Han havde vundet sin første kamp som manager!

Fortsættelse følger...

[darkalf]

Hvad sørens endnu en Sønderborger.. det ser spændende ud