Sv: Min vej til verdens top ! - stoppet!

 

[Boxx]

Dejligt du er tilbage og din motivation er der. Føler med.

mange tak ! herligt at du vil følge med

[Boxx]

14|"Hjem kære hjem"

Datoen var d. 3 februar. Det var bidende koldt, men alligevel løb ungerne rundt udenfor og kastede med sne. Junker sad i stuen, i sit nye hjem. Ilden knitrede i pejsen. Huset var perfekt. Et kontor til hans fodbold, værelser til børnene, stort soveværelse, løkken og en stor stue. Han sad komfortabelt i sin lænestol, med et glas whisky på bordet. Ungerne havde fået snefri, og så ud til at nyde det til fulde. Han smilede. Junker var ikke bare glad, han var lykkelig!

Fodbolden i Oldham fortsatte. Det var simpelthen fantastisk. Rigtig mange utrolige præstationer, både individuelt og som hold, havde medført at oldham, efter 28 kampe, nu havde 47 point, hvilket var nok til en 5 plads. Af alle spillere, var Robbie Simpsons dog den mest fremtrædende. Han havde med sine 12 mål været spydspidsen, og hans navn var på alles læber. Når de ikke talte om Robbie, talte de om Bradley Dailo, som på venstrebacken havde været virkelig solid. Oldham befandt sig også i femte runde af FA Cuppen, hvor Swansea, lå og ventede. En prøvelse Junker var optimistisk omkring. FA cuppen havde gjort klubben godt. salg af billetter samt premie penge havde virkelig hjulpet på den slunkne klub kasse, og Oldhams økonomi var på vej frem!

Han kiggede på klokken, det var tid til at arbejde igen. "Ring ring" lød det fra dørklokken. "Hvem kan det dog være?" tænkte han. Udenfor døren stod to unger, med smil helt op til ørerne. De havde begge en snebold i hånden og bagved dem stod deres fæstning! Et pragtværk af en snekonstruktion hvis lige aldrig var blevet set. "Far! Kommer du ikke med ud og leger!?" sagde den mindste. "Argh skat, far har noget han skal...." Sætningen blev ikke færdiggjort før en kanonkugle af snebold susede gennem luften! Den var velplaceret, midt i maven på ham. Junker kiggede op. Børnene havde stadig deres snebolde. Men hvor var den anden så ... ? Nu forstod han. "Sig til jeres mor at jeg nok skal få ramt på hende!" Han sprang i tøjet og stormede ud sammen med de andre! Nu var der sneboldskamp for alle pengene!

Fortsættelse følger...

[Boxx]

links til SS kommer lige så snart den hjemmeside jeg benytter ikke er nede !

[Boxx]

Det hele er nu opdateret med SS !

[Boxx]

15|"Missed by an inch"

Junker var skuffet. Virkelig skuffet, men samtidig også virkelig glad. Så tæt på og alligevel så langt fra. Sæsonen i Oldham var forbi. Han sad nu på kontoret og gjorde arbejdet færdig, så han kunne komme med sin familie på ferie. En velfortjent ferie, han havde udskudt i snart 3 år. Junker kiggede ned på papirerne der lå foran ham. han kunne vel egentlig ikke tillade sig at være skuffet? og dog, når man kom så tæt på kunne man godt!

Sæsonen var forløbet over al forventning. Junkers idé om en stærk defensiv havde båret frugt, og sammen med fantastisk hårdt arbejde fra hans spillere var Oldham blevet nummer 7 i championship. Klubben var endt med 71 point, det samme som Birmingham på 6 pladsen. +4 mål ! +4! Det var alt der separerede Oldham fra slutspillet. Han fjernede papiret med ligastillingen, og kiggede videre ned over holdet. Holdets stjerne i endnu en sæson var blevet boksspilleren Robbie Simpson. Han havde med sine 19 mål i ligaen været den farligste mand for Oldham. Det flotte spil havde også betydet at han havde fået forlænget sin kontrakt, så han kunne lave endnu flere mål for ham i fremtiden. En anden spiller der var værd at nævne var Dean Furman. En solid indsats på den defensive midtbane, havde gjort ham til en af Junkers yndlinge, og derfor havde han også båret anfører bindet i den forgangne sæson. Man kunne også fremhæve forsvarsspilleren Steven Thicot, der sammen med Peter Ramage og Zander Diamond havde arbejdet rigtig hårdt og godt i forsvaret.

Når han kiggede tilbage på sæsonen var Junker egentlig godt tilfreds. Lige oprykket fra league 1, også endda sluttet i toppen af championship. Det mest fantastiske af det hele var dog holdets utrolige præstationer i FA Cuppen, hvor Swansea og Aston Villa måtte se sig slået på vej til semifinalen hvor Chelsea dog blev for stor en mundfuld. De mange premie penge og entreindtægter havde gjort Oldhams økonomi virkelig godt! Med 15 millioner på kontoen, håbede Bo på lidt godter til transfermarkedet, så han kunne føre sin drøm om at spille flot offensiv fodbold ud i verdenen. Nu ventede ferien dog først og fremmest. Han glædede sig virkeligt! 2 uger i Caribien med konen og ungerne! Det ville blive en god ferie. En velfortjent ferie! 

Fortsættelse følger...

[Boxx]

16|2. sæson i championship

Transfervinduet var igang for fuld blus. Handler omkring blev lavet, og fans ventede spændt på at se hvilke nye spillere deres respektive klubber hentede. I Oldham var forventningerne ligeså. Til trods for at have skaffet ca. 15 millioner på kontoen, havde Junker ikke fået nogle penge at handle for. hans lønbudget på 600.000 lod heller ikke rum til fantasien. Han var en lille smule irriteret over at de ikke kunne give ham lidt mere, men på den anden side, hvad kunne man så forvente?

Med de små midler som Junker nu engang havde, var han igen på udkig efter frie transfers. Det var ikke nemt, for han søgte spillere med en hvis kvalitet, så han kunne opretholde de fantastiske præstationer Oldham havde leveret i den forgangne sæson. Desuden måtte han også se nogle bærende kræfter forlade holdet. Spillere som Paul Black, Derek Asamoah, Roland Bergkamp og William Ekong, var allesammen historie i Oldham. Bergkamp var dog på lejeaftale i De Graafschap, og derfor stadig med i Junkers fremtidsplaner. De andre var væk. William fordi han krævede spilletid, mens de to andre krævede alt for stor løn,i forhold til hvad Oldham kunne give dem. Resultatet af dette var at han nu manglede en angriber og en venstre back.

Junker kiggede på papirerne. Han havde fundet noget han kunne lide. Conor Clifford, en 22 år gammel midtbane spiller, fra Chelsea, havde ikke fået fornyet sin kontrakt, og derfor var han kommet gratis til Oldham. Han var dygtig og arbejdsom. Et kup for en klub af Oldhams størrelse. Junker følte desuden også at han havde gjort et andet kup. Til at erstatte Paul Black på venstre back, havde junker været på rov i Manchester City.  Backen Greg Cunningham, havde været lejet ud de forgangne sæsoner, og var utilfreds i City. resultatet deraf var at han nu spillede i Oldham, efter at være kommet dertil på en fri transfer. Til sidst manglede holdet en angriber, der kunne agere backup. Junker havde længe kigget efter den rette, men han havde ikke fundet en han kunne lide. Derfor havde han lejet en 18 årig gut ved navn Steven Street, fra Everton. Han forventede sig ikke alverden af den unge knægt, men måske kunne han overraske Junker positivt.

Alt i alt havde det været et fint transfervindue. Der havde været nogle store overraskelser, såsom Phil Jones' 230 millioner skift til Newcastle. "Gid jeg havde den slags penge" havde Junker tænkt, da han læste nyheden. "Så ville jeg finde en klasseangriber!" Junker kiggede på emailen fra en af talentspejderne. Han søgte stadig efter de rette spillere. Det var svært. Ikke mange spillere ville til den lille klub Oldham. Men Junker var positiv. Han ville finde de spillere han skulle bruge, for at få succes. Succes ville han have!

Fortsættelse følger...

[Boxx]

17|Krise!

Junker var utilfreds, ubekvem, ja decideret bange! Oldhams form var krakeleret, og holdet var endt i en spillemæssig krise. De sidste seks kampe var end i katastrofale nederlag og det kunne mærkes! Bestyrelsen havde haft samtaler med Junker for at ændre situationen, men det havde bare lagt mere pres på deres manager. Flere af spillerne havde banket på hans kontor og brokket sig over tingenes tilstand. Moralen var lav, ikke blot i klubben men generelt i Oldham. Folk skævede ondt til ham i byen og hans børn var endda blevet udsat for mobning. Han rodede febrilsk i papirerne, læste sine mails, men intet gavnede det. Hvordan skulle han bringe Oldham ud af denne krise? Han havde ændret sin taktik, han havde forsøgt andre spillere, men det var intet der hjalp. Junker rystede på hovedet, han frøs. han frygtede for fremtiden, ikke blot hans egen men også familiens. Camilla havde lige fået et nyt job, mens børnene var glade for deres nye kammerater i skolen. Alt havde været fantastisk, men for seks kampe siden var det hele krakeleret. Junker var ved at blive paranoid. Han kiggede sig konstant over skulderen, og alt han så var utilfredse og sure ansigter. Junker rakte febrilsk ud efter whiskyen. Tom? Hvordan kunne hele hans flaske være tom? Han rejste sig, "Ah derfor er den tom". Han sejlede ud i køkkenet og fandt en juice i køleskabet. Han begav sig svajende tilbage mod kontoret, men inden han nåede så langt krakelerede han grædende på sofaen. Presset, utilfredsheden, angsten og whiskyen var steget ham til hovedet. Han bad. Bad om mirakler der kunne rede hans sæson, så han forsat kunne træne i Oldham!

Fortsættelse følger...

[Dane 16]

Fantastisk læsning

[Boxx]

Fantastisk læsning

Takker !

[Gracjan]

Følger også med! dejligt at læse din blog i det her dårlig vejr! forsæt den her vej 

[Boxx]

Følger også med! dejligt at læse din blog i det her dårlig vejr! forsæt den her vej 

Dejligt at have dig med

[Gracjan]

så lidt da Jeg fandt inspiration til at starte uden job da jeg læst din blog.. håber da også at jeg får succes!!

[RasmusXF]

Det er virkelig god læsning! Kort og ikke alt for detaljeret, så man har lyst til at læse. Du er også god til at give en følelse af, at det er en virkelig historie, så jeg følger med

[Boxx]

så lidt da Jeg fandt inspiration til at starte uden job da jeg læst din blog.. håber da også at jeg får succes!!

Super ! det en udfordring i Oldham skal jeg sige!

Det er virkelig god læsning! Kort og ikke alt for detaljeret, så man har lyst til at læse. Du er også god til at give en følelse af, at det er en virkelig historie, så jeg følger med

Dejligt at have dig med og tak for de fine ord! Vil forsøge at bibeholde stilen så lang tid som muligt ^^

[Boxx]

18|"Det går ufattelig godt!"

Datoen var d. 3 februar. Junker sad på kontoret og var ved at ligge sidste hånd på forberedelserne til aftenens kamp mod Ipswich. Klubberne kunne ikke være i mere forskellige situationer. Junker smilede. Var et holdmøde virkelig alt der skulle til? Efter de seks katastrofale nederlag i streg, havde Oldham nu ikke tabt i 15 kampe, hvilket i Junkers øjne var umuligt. Hvordan i alverden kunne holdet spille så godt? Fra en 19 plads til en 8 plads! Det var dog alligevel fantastisk.

Junker kiggede på taktikken. Han var gået væk fra en meget defensiv orienteret 4-2-1-2-1, til en mere boldspillende 4-5-1 og det havde virkelig hjulpet. Spillerne var bedre tilpas i dette system, og det havde medført bedre præstationer. En af de spillere der virkelig havde overrasket ham var den unge angriber Victor Zapata-Caicedo. Junker havde aldrig givet ham en chance, men nu havde knægten lavet 7 mål i de forgangne fem kampe!
Blandt andre flotte præstationer kunne fløjspilleren Ayoze nævnes, den lejede angriber Steven Street, og forsvarstalentet Martin Crowder. Alle havde bidraget til en fantastisk stime fra Oldhams side.

Vinter-transfervinduet var også blæst forbi i sidste måned. Junker måtte desværre erkende at, modsat hans ønsker, han havde været nød til at sælge to af sine profiler. Midtbanemanden John Bostock løb nu rundt i rivalerne Wigans trup, mens topangriberen gennem flere sæsoner Robbie Simpson, nu spillede bold i Leeds.  Junker var dog også stolt over de spillere han havde bragt ind! Det var lykkes ham at finde en tidligere superstjerne i engelsk fodbold. En mand der med sine 330 optrædener i Premier League havde rutinen til at hjælpe med mere end bare spillet. Manden var Joe Cole, og Junker var Lykkelig over at have ham i truppen. Desuden havde han forbedret sit aldrene forsvar ved at hente den unge og talentfulde Andrew Doherty, som sammen med Crowder skulle være midterstammen i forsvaret.

Junker smilede igen. Han pakkede papirerne sammen og begav sig ud til spillerne. Han var lykkelig over at hverken Cole eller Doherty havde kostet penge. Han var lykkelig over at krisen var afværget. Han var virkelig bare lykkelig, og klar! Nu skulle Ipswich have sig en lærestreg!

Fortsættelse følger...