<3 the game #SLUT

 

[Nicken]

Virkelig fed blog Wester! Du skriver ganske fremragende, og jeg synes dine klubvalg gør det inspirerende at læse. Din taktik må være ualmindelig god, siden du kan føre Hearts så langt i Europa og i den skotske liga. Imponerende. Jeg glæder mig til at følge med i dit italienske eventyr.

EDIT: Og jeg er helt vild med din stil. Fedt med storytelling. Jeg synes det bliver en tand mere fængende end traditionel resultat-blogging.

[Wester]

Tak for de pæne ord, dem er jeg glad for 

[Wester]

♥ the game

37: Måske ikke..

Efter 2 år uden en rigtig juleferie så kunne jeg i år taget af sted på en veltrængt en af slagsen, da man ikke spiller bold i julen i Italien. Og det er med tyk streg under veltrængt, for selvom jeg personligt var faldet godt til i klubben og resultaterne var gode. Vi var videre fra gruppespillet i Euro League og lå nr.1 i Serie A. Til gengæld var der knas i privatlivet, min familie havde meget svært ved at falde til i Napoli, og de tilbragte næsten mere tid i Danmark end i Italien. Jeg følte mig som weekend far og så efterhånden kun mine børn i landsholdspauserne, hvor jeg kunne komme et smut til Danmark. Juleferien kom derfor som en befrielse, for jeg savnede min familie og vi havde brug for tiden sammen.  Samtidig skulle vi have styr på fremtiden, for vi kunne ikke forsætte på den måde.

Måske var det ikke for sent at redde min familie.
Måske var drømmen ikke manager livet.
Måske var pædagogikken vejen frem.
Måske var livet som fodboldtræner ikke min skæbne.
Måske var krisen en velsignelse i forklædning?

[Wester]

♥ the game

38: Pendler-far

Det var en helt igennem fantastisk juleferie, hvor der blev brugt en masse kvalitetstid sammen med familien. En ting stod helt sikkert, vi ønskede at være sammen for evigt, desværre stod det også klart, at min kone ikke kunne indfinde sig med livet i Italien og ville derfor blive tilbage i Danmark med børnene. Så vi skulle finde frem til en løsning.

Vi kom frem til en midlertidig løsning, som skulle kører frem til sommer. Jeg skulle være pendler-far og tage turen hjem til Danmark hver gang muligheden ville byde sig, som f. eks ved landskamppauser. Det ville dog ikke være en holdbar løsning i længden, for jeg kunne umuligt undvære mine børn på daglig basis.

Vi var ude i et par muligheder, den ene var den ”nemmeste”. Jeg ville søge job andetsteds og gerne i Nordeuropa. En anden mulighed var at droppe managerlivet fuldstædigt, det ønskede jeg dog ikke. Så kunne jeg også forsætte som pendler-far. Ingen af de 3 løsninger var optimale og det påvirkede mig meget. Jeg var fraværende i mit job og det begyndte at påvirke mine beslutninger i Napoli, det hele blev voldsomt rutinepræget og det kunne mærkes i truppen. Det betød vores flotte resultater pludselig vendte og vi blev ramt af en krise med 4 nederlag i 5 kampe.



En ellers sikker 1. plads i ligaen var blevet sat over bord og moralen i truppen var helt i bund. Det var den første alvorlige krise, jeg havde oplevet som manager. Problemet var, at jeg slet ikke havde overskuet til at finde en løsning, for mine tanker var på min familie og jeg savnede min børn rigtig meget. Jeg frygtede efterhånden det værste, dette kunne ende rigtig galt!

[Wester]

♥ the game

39: Holdmøde

Stemningen i truppen var ikke for god, moralen havde fået et knæk og jeg var meget fraværende rent mentalt. Vi skulle finde en løsning og jeg ville tage udgangspunkt i hele Gung-Ho konceptet, Work Together-Work in Harmony. Det var fællesskabet der skulle få os ud af krisen og jeg kaldte holdet sammen til et møde omkring det runde bord.

Som udgangspunkt er det vigtigt at finde en balance mellem det private, personlige og det professionelle i jobbet som leder. En personlig og professionel leder har tit de bedste forudsætninger for at skabe resultater og privatlivet har intet med arbejde at gøre, i dette tilfælde var det dog privatlivet der spillede mig et pus. Så jeg valgte den hudløs ærlige tilgang til mødet og forklarede spillerne om min situation. Det havde heldigvis den ønskede effekt og alle spillerne udviste stor empati. Flere af spillerne trådte for alvor i karakter til mødet, og moralen fik et kæmpe løft. Vi fik en masse aftaler på plads og vi genfandt fokus. Nu skulle vi stå sammen som hold.

Holdet var som forvandlet i den efterfølgende kamp mod de forsvarende mestre fra Lazio og vi vandt sikkert 2-0. Sejren satte ild i holdet og vi stormede frem. Da vi rundede den 1. april var vi ubesejret i 7 kampe i streg og indtog igen 1. pladsen i Serie A med 4 point ned til Fiorentina på 2. pladsen. Det lugtede af guld.

[Wester]

♥ the game

40: Femina

Det var som et af de billeder man ser i min kones dameblade. To små krudtugler der vækker og overfalder sin far i sengen mens konen står med flag og en bakke med frisk morgenbrød, det perfekte familiefoto af farmands fødselsdag. Vores billede indeholdte nok lidt mere morgenhår og søvn i øjnene end i damebladene. Det var den 26. april og jeg havde fødselsdag, 37 år ung blev jeg.

Napoli var på den anden ende men ikke pga. min fødselsdag, for vi var nok de eneste i hele byen der skænkede min fødselsdag en tanke. Dagen bød på noget meget vigtigere nemlig et opgør mellem Napoli og Juventus, en kamp der med en sejr kunne sikre holdet det første mesterskab siden 1990. Vi vandt med 2-0 og mesterskabet var hjemme. Napoli eksploderede i en sejrsrus. Vi blev hyldet som guder af titusindvis af fans der i blandt den store legende Diego Maradona, det var en helt speciel måde at fejre sin fødselsdag på. Det gik op for mig den dag, hvor meget fodbold betød i Napoli, det var fantastisk at se, det var virkelig: ♥ for the game

Sæsonen var slut og vi havde sikret os mesterskabet i Serie A på fornemmeste vis. Holdet havde leveret en fantastisk indsats og alle i og omkring klubben kunne være stolte. Personligt var der nogle skår i glæden, for vi havde stadig ikke fundet en løsning på, hvordan vores familie skulle hænge sammen i fremtiden. Så selvom jeg var stolt af min sportslige arbejde i Napoli og lysten til at bringe holdet videre i deres udvikling var stor, så var det tid til en tænkepause og måske endda tid til at kigge på jobannoncer.

[Wester]

♥ the game

41: Mindernes Allé

Mine tanker begyndte at vandre ned af mindernes allé og gjorde stop ved en af de første og største fodboldminder. Den første fodboldkamp jeg for alvor husker og som kickstartede min kærlighed til spillet. Den var grundlovsdag i 1985 og Danmark tog imod den Sovjet i kvalifikationen til VM i Mexico 1986.



Siden den dag var der ingen vej tilbage, jeg var forelsket til evig tid. En kærlighed der har bragt på mange gode minder gennem tiderne med EM 92 triumfen som højdepunktet men også nedture som 5-1 nederlaget til VM i 86 mod Spanien, hvor jeg som 7 årig gik grædende i seng efter kampen.

At blive en del af landsholdshistorien ville nok være det største jeg kunne opnå, jeg var derfor ikke et sekund i tvivl, da DBU bankede på døren. Landstrænersædet var ledigt, Morten Olsen var gået pension efter et flot VM, hvor Danmark tabte til Brasilien i kvartfinalen præcis som i 1998. Det faldt også i god jord hos konen, eventyret i Italien var slut. Sportsligt havde det været en succes men uden familien ved sin side betyder det intet. Så nu gik rejsen hjem til Danmark.

[Nicken]

Gode updates og spændende udvikling

[Wester]

Gode updates og spændende udvikling

Tak...

Ja jeg kommer noget rundt i dette savegame 

[Wester]

♥ the game

42: Rødgrød med fløde

Så var vi tilbage i vores egen lille andedam med hvad dertil hører og med nok af rødgrød med fløde. Min lille familie var igen i harmoni og jeg var helt igennem lykkelig. Alt var perfekt og jeg sad i mit drømmejob. Nu var jeg en del af landsholdshistorien, nu var spørgsmålet bare, hvad der skulle stå i historiebøgerne. Forhåbentlig ville der stå, at holdet med undertegnet i spidsen nemt og sikkert kvalificerede sig til EM 2016, for vi var havnet i en overskuelig gruppe, hvor vi burde slutte i top 2 og dermed komme med til EM.



På mange måder minder mit Gung-Ho koncept om Morten Olsens tilgang, og fokusset på teamwork var ikke nyt for spillerne. Så vi fandt hurtigt sammen som hold, spørgsmålet var så om kvaliteten i truppen var høj nok. Til den første kamp ude mod Estland måtte vi undvære flere spillere, der kunne forstærke holdet, spillere som Michael Krohn-Dehli, Bashkim Kadrii og Emil Larsen. Så vi var noget ramt på kanterne men værre var det at undvære Daniel Agger som jeg havde udset til at være holdet anfører. På selve kampdagen røg Daniel Wass ud med en skade og pludselig stod jeg uden en højre back. Netop den position var holdet svaghed, der var mere eller mindre kun Wass til den position. Jeg var dog overbevist om at den start 11er, som jeg kom frem til, nemt burde slå Estland også selvom det var på udebane.

[Wester]

♥ the game

43: på toppen

Helt som forventet slog vi Estland, det blev dog kun til en 1-0 sejr på trods af et enormt overtag i spil og chancer. Vi skulle virkelig arbejde på kynismen foran mål, for næste modstander var Kroatien i Parken, som nok var vores største konkurrent i Gruppen.

Det var min første kamp som landstræner i Parken, jeg havde været der et hav af gange som roligan men det var helt specielt at være en del af holdet. Jeg fik voldsomme kuldegysninger, da en fyldt Parken sang med på nationalmelodien. De danske fans var klar til at bærer holdet frem, nu var det vores job at leve op til fansene tillid.

På baggrund af vores manglende kynisme, så havde jeg valgt at teste Bendtner som holdet inside forward og sætte Nicklas Pedersen ind som den falske 9er. Så vi fik 2 mere klassiske angribere, som måske bedre kunne omsætte chancerne. Det var et træk, der slet ikke virkede, for Bendtner var helt ude af kampen i 1. halvleg og der stod 0-0 ved pausen. Så jeg smed Bendtner tilbage på toppen og skiftede Michael Krohn-Deli ind på kanten til 2. halvleg. Så kom der pludselig gang i tingene, 3-1 vandt vi og både Bendtner og Krohn-Deli kom på tavlen. Den sidste danske målscorer blev tilbagevendte Daniel Agger som omsatte et straffe til mål.

4 dage senere skulle vi en tur til Armenien og med indsatsen i 2. halvleg i mente, så var der genvalg til Bendtner på toppen og Krohn-Deli på kanten. Det var et ganske fornuftigt valg. Armenien blev kørt over med 6-1 og Krohn-Deli var man of match. Med sejren toppede vi gruppen efter 3 kampe og alt så fantastisk ud.

[Wester]

♥ the game

44: Professionel fodboldfan

Efterårssæsonen med landsholdet var slut og der var 3-4 måneder før vi skulle samles igen. I den mellemliggende tid var mit job at rejse rundt og se fodbold, jeg var en omrejsende professionel fodboldfan, ikke ligefrem det dårligste job i verden.

Det blev blandet andet til en tur til Napoli og besøge min gamle klub, hvor jeg fulgte Christian Eriksen og Napoli i deres kamp for at gå videre fra Champions League gruppespillet som heldigvis lykkes dem. Derudover blev det til en masse kampe rundt om i Europa og bedst af det hele var, at flere af dem var i Premier League, som var min ynglings liga. Der kunne jeg følge Bendtner i Arsenal, Lucas Andersen i Aston Villa, Emil Lyng i Birmingham, Jens Stryger Larsen i Blackpool, Lindegaard i Man Utd, Krohn-Deli i Newcastle, Michael Lumb i Sunderland og Thomas Sørensen i Stoke.

En af de bedste oplevelser var, da jeg var en tur i Skotland og følge Ken Ilsø for Celtic. Celtic skulle en tur til Hearts og den mulighed ville jeg ikke forpasse. Det var fantastisk at være en tur tilbage og jeg fik en ♥-lig modtagelse af hjemmepublikummet. Det varmede mit hjerte og det var dejligt at se Hearts slå Celtic med 3-1.

På min rejse rundt i Europa gik det op for mig, hvor stor talentmassen var. Det var et ungt hold, vi kunne stille og hvis de forsatte deres udvikling, så kunne vi om 2-4 år skabe nogle rigtig flotte resultater. Målsætningen var en kvartfinale til EM 2016 og tilsvarende til VM i 2018, Kunne vi opnå de resultater, så ville jeg nok få nogle positive sider i historiebøgerne.

[NiklasV]

Fed historie og godt arbejde. Hård konkurrence jeg får fra dig i blogsektionen

[Gangster_Calle]

Har lige læst din blog igennem, og jeg må sige at det er en mega fed blog! Elsker vinklen, elsker din "person" (manageren), elsker din måde at skrive på!

[Wester]

Har lige læst din blog igennem, og jeg må sige at det er en mega fed blog! Elsker vinklen, elsker din "person" (manageren), elsker din måde at skrive på!

Jeg takker mange gange... Det er fedt med positiv respons, det hjælper altid på motivationen for at forsætte..