37|The Scandal Man & His Troops

 

[Highbury]

Det gjorde de helt klart, ja.
Hvordan mener du med, at der mangler noget? Er det fra hospitalet eller generelt deres historie gennem livet?

Tja mente at nu da de faktisk var i samme lokale i din forrige update, så troede jeg egentlig du byggede op til en mindre konfrontation... og ikke bar de kunne undgå at tale sammen...

[Heskey]

Jeg overvejede også om der skulle komme en konfrontation. Men jeg føler, at det bliver bedre og mere eftertragtet når det kommer senere, og på et tidspunkt, hvor rollerne måske vil byttes mellem dem. Hvem ved?

[Highbury]

Jeg overvejede også om der skulle komme en konfrontation. Men jeg føler, at det bliver bedre og mere eftertragtet når det kommer senere, og på et tidspunkt, hvor rollerne måske vil byttes mellem dem. Hvem ved?

Fair enough Jeg følger i hvert fald med her... for du formår at fange mig med fortællingen på en eller anden måde

[Heskey]

Det lyder godt, Highbury.

[Heskey]

15|Red Label & Crossminded

Han stod i det lokale supermarked, blikket skiftede fra flaske til flaske; James Cook, Southern Comfort, Sir Edwards, Mangoustans, St. James…til sidst fandt han den flaske han ville have. Red Label. Han greb efter flasken og i samme sekund han greb fat om flaskehalsen hørte han en mumlen og en vind løb ned af ryggen på ham. Hårene rejste sig efterfølgende og han tabte flasken. "Idiot!" lød det igennem gangen han stod i. Han kiggede skræmt rundt, men der stod ingen. Der kom blot en svagt underernæret medarbejder gående hen til ham. Aldrick afviste straks, at han havde haft noget at gøre med flasken. Han rystede på hovedet og sagde "Utroligt I ikke kan holde jeres butik ren! Tænk engang hvis jeg var faldet…" Han greb fat om en ny flaske og gik videre. Han kom hen til kassen, han følte sig overvåget. Sved begyndte at løbe under armene, øjnene vibrerede og han kunne ikke holde fokus.

Da han skulle betale for flasken begyndte han højlydt at diskutere med sig selv om han skulle købe den flaske Johnny Walker whisky. Han blev aggressiv overfor kassedamen og råbte hende i hovedet "Hvorfor fanden blander du dig i om jeg skal købe flasken eller ej!" Hun kiggede forundret på ham og forstod intet. Han kastede 200 kr. over til hende og løb. Han kom udenfor, han åbnede flasken. Den kraftige duft af whiskyen steg op mod hans næse. En kraftig slurk blev taget, væsken løb ned af halsen og nærmest bedøvede halsen. Han slappede af og fandt en bænk i nærheden og satte sig. Der sad han det meste af aftenen og drak sin Red Label. Aldrick og sin kære gamle ven Johnny Walker, der sad sammen på bænken og nød en god gammel Red Label.

[Heskey]

16|A'nutter Sip

Aldrick sad med flasken ved kanten af munden, hældte en smule whisky på læberne og nappede til det. Han vendte sig mod herren ved siden af sig. "Well, Walker, a'nutter sip?" Lød det fra Aldrick. Walker tog imod og tog en stor slurk. Aldrick tog flasken tilbage og tog nu selv en kraftig tår, han begyndte at gå og kiggede mod bænken for at sige farvel til manden, men der var ingen, der var helt øde. Han undrede sig, men forsatte med at gå. Han bankede på døren og ventede længe, der kom ikke nogen ud til døren, men han blev stående. Først efter at have banket yderligere tre omgange og råbt og skreget blev der tændt lys i gangen. Walker stod igen ved siden af Aldrick da hun åbnede døren. Hun kiggede mærkeligt på ham, vrissede af ham og bad ham om at skride.

Han forklarede hende, at han blot ville finde et sted til Walker, hvor han kunne sove. Hun spurgte ham om han selv synes han var sjov. Aldrick fangede ikke sarkasmen og sagde smågrinende, at han da godt kunne fortælle nogle sjove jokes. Han begyndte, men blev hurtigt stoppet af hende, hvorefter hun spurgte ham, hvad fanden han lavede der. Han mumlede noget om hans gode ven Johnny Walker. Hun så flasken i hånden på ham. Red Label, hviskede hun til sig selv og rystede på hovedet. "Jeg troede du var ovre det pis du drikker der! Står du nu ved siden af din kære gamle ven Hr. Walker?!" Aldrick smilte selvtilfredst tilbage, hvorefter døren blev smækket i hovedet på Aldrick. Han bankede på igen, der blev ikke åbnet man hørte blot stemmen fra kvinden, der råbte. "Nu skrider du! Ellers så ringer jeg efter politiet og så er jeg ligeglad, hvad de gør ved dig, bare du lader mig være i fred!"

Bedrøvet vendte han flasken hjemad og drak videre med sin kære ven, Walker. Johnny Walker. Label, Red Label...

[Heskey]

Bloggen(e) er sat på pause da jeg i aften skal på studietur med min klasse. Jeg håber på at kunne skrive noget godt når jeg kommer tilbage fra turen.
Vi ses!

[Præsidenten]

Bloggen bliver bare bedre og bedre, rent historie mæssigt! KIU og hav en god studietur! 

[Heskey]

Det glæder mig du ser udviklingen i bloggen.
Og jo tak, det var det også.

[Heskey]

17|Bam-Ba-Lam

Aldrick og Johnny gav den gas på vejen hjemad. Skraldespande blev væltet, piger blev der piftet efter og dåser blev losset til. De løb som var de unge, faktisk var de igennem Aldricks øjne 18 år igen og var rebelske lømler. De ville lave oprør mod systemet. De fandt et flag frem og skrev "Freedom to All!" på det rød flag med sort skrift og løb videre igennem den lille by. De råbte og larmede, skreg og rumsterede. Alarmerne  på bilerne blev sat i gang og de grinte højlydt.

Det hele gik også meget fint for dem, bag dem var der skrald over alt, lys og larm fra bilerne, vrede beboere, der råbte "umodne skarn!", men Aldrick var ligeglad. De løb videre og kom hen imod en gruppe, der lignede en form for rockergruppe. Aldrick og Johnny følte sig uovervindelige og gik mod gruppen. "Hvaa' skal I ha' én på lampen eller hva'?!" lød det fra Aldrick, rockerne begyndte at grine. Aldrick kunne ikke se det sjove og løb mod det største brød af dem alle og langede ham en, med det samme slaget ramte forsvandt Johnny ud i den blå luft, og Aldricks hånd var solidt plantet ind i en mur. Den blødte kraftigt, så han hældte lidt Red Label udover den og sagde "Red Label, huh, call it Red Cross on bottle! Ha!" Han vandrede forsat hjemad.

[Heskey]

18|The Devil Drinks Whisky

Døren åbnede, en flaske Red Label blev kylet gennem lokalet. En støvle fulgte lige efter og så kom Aldrick selv ind, blodet løb stadig fra hånden. Uret sagde, at klokken var 12, pressemøde ventede kl. 13. En skjorte blev revet ned fra en bøjle, en sjat kaffe blev drukket, og en biscuit blev nappet lidt i. Stadig bagstiv vandrede han ud til sin bil, nøglerne sad allerede i. Han satte sig ind og kørte hen mod det lokale supermarked, han skulle have sig en ny flaske Red Label, ellers ville han aldrig holde pressemødet ud - det ville han sgu nok heller ikke alligevel. Han parkerede bilen ude foran pressecentret, hvis man kunne kalde det, det. Han vandrede ind med sin flaske i hånden, der var blodig, han havde bundet et viskestykke rundt om hånden så flasken ikke faldt ned.

Han tog plads og begyndte at svare, men det var ikke længere ham selv, der førte ordet, det var vennen Johnny. Han tog en tår og begyndte at svare på spørgsmålene. "Min søn er en fandens bastard, en bastard uden lige! Det er fandme ikke tilfældigt jeg drikker så meget og smadrede min hånd ind i en mur i nat. Jeg hader ham! Gid, gid jeg bare havde slået min kone i maven da hun var gravid, så havde vi sluppet for den lille lort!" Folk så målløst på Aldrick, spørgsmålet havde lydt på om han forventede en oprykning denne sæson, og så brød han ud i dette angreb på sin søn. Han begyndte at grine et djævelsk grin. Han rejste sig fra bordet hældte en sjat whisky i hånden og smaskede så hånden på væggen og råbte "Ser I nu, hvad jeg mener?!" Han forlod pressemødet og satte sig ind i bilen. Folk sad passivt inde i lokalet og forstod ikke det mindste.

[Præsidenten]

Fantastisk. Intet mindre.

De manglende kommentarer er bestemt ikke pga. et lavt skriftligt niveau for sjældent har fmfreaks set et højere.

[Heskey]

19|Evil May Defeat The Weaker Mind

Aldrick sad på passagersædet i sin bil, hånden gjorde ondt, og flasken var tom. Bilen holdt stille og Aldrick anede ikke hvorfor, alt Johnny sagde var blot. "Sov nu din lille lort". Johnny sad med et stift og skummelt blik ud af forruden, som om han ventede på noget eller nogen. En mor gik over vejen med sit barn i en barnevogn. Johnny kiggede på moren og vrissede ondt. Hun åbnede sin dør og gik ind, hun kiggede ud af vinduet på bilen, hvor Johnnys fokus igen var lige ud foran bilen. En cyklist kom frem på vejen, dét fangede straks Johnnys blik, han slikkede sig om munden og gned gearstangen. Aldrick vred sig fortsat i smerter over hånden, der stædigt blødte videre. Cyklisten stod af cyklen og ledte efter en specifik adresse.

Uden videre advarsel satte Johnny bilen i gear og kørte af sted mod manden, der først så bilen da det var for sent. En hidsig latter lød, den forsatte og forsatte og imens latteren tog til fik Aldrick det dårligere og dårligere. Han havde kørt Miles ned, sin søn. Han havde aldrig villet skade ham. Nu var det sket, hvad skulle han gøre, melde sig? Nej, det virkede dumt, flygte? Hvorhen dog? Han var i vildråd, han kunne vel ikke bare lade som ingenting og bare tage hjem? Kører bilen i havnen eller brænde den, påstå han var blevet alvorligt overfaldet og havde fået nogle kraftige piller til pressemødet som gjorde, at han mistede fatningen over virkeligheden. Hvor dumt det end lød måtte det blive til hans forklaring. Han vidste, at Johnny nok skulle hjælpe ham.

[Heskey]

Fantastisk. Intet mindre.

De manglende kommentarer er bestemt ikke pga. et lavt skriftligt niveau for sjældent har fmfreaks set et højere.

Du får mig til at rødme jo!

[Præsidenten]

Hehe, komplimenterne er bestemt fortjente Sidste update opsummere godt på hvorfor