37|The Scandal Man & His Troops

 

[Heskey]

Forord:

Hej alle derude.
Med denne blog og min anden blog "Warrior From The Valley"  ønsker jeg ikke at skrive det mest originale nogensinde skrevet, selvom det selvfølgeligt ikke er skrevet efter nogen andre blogs vil jeg ikke love, at den ikke kan minde om andre blogs.

 Jeg ønsker at skrive to blogs, en fiktiv fortælling om to mænd, en far og en søn, der hader hinanden. Deres situation eller enhver anden situation i mine blogs har ingen relation til mit eget liv, alligevel føles det som en form for terapi for mig når jeg skriver dystre historier. Min egen personlige depression (ikke at det er relevant for jer) påvirker meget mine blogs, og derfor vil denne blog, måske virke meget som mine to sidste blogs, der også var præget af meget dramatik. Jeg vil prøve at undgå dette ved at lave to sider af historien, en side, der følger sønnen, der er en mere glad person, og en anden side, der følger den depressive far. Ligesom med de øvrige af mine blogs vil der ikke være lige så meget FM i bloggen som i så mange andre blogs. Der vil dog komme tabeller og lign. når jeg finder det passende eller der bliver bedt om dem. Der vil også komme ss af spillere en gang i mellem, men ellers så er selve måden jeg skriver historien på formet af FM og resultaterne jeg får og det er det, der retfærdiggører at jeg kan kalde det en FM blog. Det er, efter min mening, ikke nødvendigt at læse begge blogs for at kunne følge med, men man vil få et bedre indblik hvis man følger med i begge, og beklager på forhånd, hvis det skulle kunne virke forvirrende for jer læsere.

Jeg finder selv den depressive tilgang til historier mere fangende, da den for mig virker mere nær, mere realistisk og spændende. Det håber jeg også den vil gøre for jer. Denne blog vil følge den depressive far og manager, Aldrick Wilkinson. Jeg har ikke mere at sige end, velkommen til.

[Heskey]

Spilopsætning:

Spilbare ligaer: England, Frankrig, Tyskland, Holland.
Kun viste: Brasilien, Danmark, Italien, Spanien.
Patch: 12.0.0.
Database: Stor.
Spillere: Virkelige.

Aldrick Wilkinson:
Tidligere erfaring: Professionel fodboldspiller.
Klub: West Ham.
Født: 19/10-1946.
Nationalitet: Engelsk.
Favorithold: Ingen.

[Heskey]

1| The Man In The Dark

Mørket faldt over kontoret, den sidste sjat bourbon blev slugt, idet frakken blev lukket. Døren til kontoret blev låst. Lyden af de fine sko, der nu begav sig ud på den tomme parkeringsplads gav genlyd. Den kolde luft, den mørke aften. Det kolde sind. Det mørke sind.  Førersædet blev indtaget, bilnøglen drejet. Motoren gav en forkølet lyd, hvorefter den roligt startede. Radioen blev slukket, stilheden var intakt igen.

Motoren blev slukket, nøglen trukket ud. Trappetrinene blev betrådt af de lædersvøbte italienske sko. Døren blev lukket, kulden holdt udenfor. Varmen bredte sig i hans blod, frakken blev hængt på plads. Huset var mørkt, konen ude af huset. Han fandt en rødvin frem og tog et glas med. Vinen blev hældt i glasset, der blev tømt i en tår og fyldt op på ny.

Han fandt en pose frem, en gave fra hans nye direktør. En cigaræske med West Ham logo og en zippo lighter, lige såvel med West Ham logo blev taget op af posen. I cigar æsken lå der én cigar, den blev groft klippet til med hans egen cigarklipper. Zippo lighteren blev åbnet, gløden fra lighteren tændte cigaren, det første sug blev taget. Han sank roligt i sædet og lukkede sine øjne. Gentagende gange blev der suget i cigaren, glasset stod på bordet ved siden af flasken og et afrevet billede, et billede af hans kone og ham, den anden halvdel, den person som konen holdte i sin hånd, var revet af. Han tog et sidste sug og slukkede cigaren.

[Heskey]

2| Dark Matter

Konen skubbede ham ud af sengen, mumlede nogle ord og gik ud i køkkenet. Han satte sig op, tog en slurk af den halvlunkne kaffe. Han tog kåbe og tøfler på og trak sig ind på sit kontor. Overalt på væggene hang der avisudklip, overskrifterne varierede, men på en af de største stod der: "Aldrick Wilkinson strikes again, this time he hit both his chairman and two players!" Med småt stod der: "Will the madness and chaos in his life never stop?" Han satte sig og læste avisen, sprang alt om politik, indland- udland og alt andet pjat over og gik direkte til sporten. "West Ham with bold decision: Signing A. Wilkinson as manager, will they regret it?" Den første overskrift sprang ud i hans øjne, han fnyste af den og læste videre. Fem sider senere lagde han endnu en gang mærke til noget. "Charlton player Miles Wilkinson: No more than two season till retirement."

Han knyttede næven, rullede avisen sammen og prøvede derefter at hive den fra hinanden. Det kunne han dog ikke, og han bad derfor sin kone om at komme med den store saks. Derefter blev den klippet i stykker og stumper. Han begyndte at bande, råbte højlydt og trampede i gulvet. Til sidst var der en bid tekst der lå tilbage på bordet. "…Aldrick, who has suffered for so many scandals, fighting, spitting, accused of multiple thing as well, robbery, carjack, corruption and the list goes on. He is a" Han fik øje på  den lille bid tekst, spyttede kraftigt på den råbte yderligere og kastede den på gulvet. Han begyndte at rive avisudklippene ned fra væggen. Han var rød i hovedet og blodåren omkring tindingen blev tydeligere og tydeligere som han forsatte.


Konen sad i gangen, hænderne om hovedet, tårerne nede af kinden. Råbene fra kontoret forsatte.

[Heskey]

3| Walk Away

Aldrick slog på mikrofonen. Han forstod sig ikke på elektronik og var ligeglad med, hvad kameramændene sagde til ham. Han gad ikke pressemøder, og havde ikke tænkt sig at deltage til mange flere. Han ventede utålmodigt på at blive spurgt, han ville gerne bare hjem inden det begyndte at regne. Han ville heller ikke have, at de fik færden af hans whiskey prægede ånde. Endelig kom det første spørgsmål.

"Is it really a dream coming true for you to become a manager for West Ham?" Der lød et irriteret suk fra Aldrick, et suk kun englændere kan lave, det kom helt nede fra mellemgulvet. "I've been a manager for many years now, and I'm going to be honest here,  it has NEVER been a dream none of it has, it's more like some hideous nightmare. You just never wake up from it. I'm only in this business for the money, if I was loaded with money, you hadn't been talking with me now. That would have been pleasant."

Journalisterne kiggede måbende rundt på hinanden, så grinte den ene journalist og udbrød. "You're kidding, right?" Aldrick kiggede hårdt på ham. "I don't want to stay here any longer, so, it's been…interesting talking to you guys. Goodbye." Da han havde forladt studiet begyndte de at svine ham til. Det gjorde ham dog ikke det store, det var han van til, han ventede bare på at læse avisen den næste morgen. Det kunne kun blive værre.

[CHK92]

Speciel fyr, ham Aldrick. Virkelig en "one of a kind" Spændende læsning. Følger!

[Præsidenten]

Dejligt skrevet, du formår som CHK siger at skabe en speciel og interessant herre og en lyst til at læse videre!

[Heskey]

Tak begge to, og ja Aldrick er ganske særlig.
Glæder mig I finder ham interessant, det er ret vigtigt i denne slags blogs, at læseren kan lide hovedpersonen, ellers bliver det en tør fornøjelse.

[Highbury]

Der er jo aldrig lige så meget spænding omkring den kedelige og almindelige personlighed...
Men du får skildret ham som en mand uden, eller som har mistet sin passion for dette herlige boldspil... blir spændende at se hvad det ender med...

Men vil da kigge lidt med...

[JimmyGP]

Det er flot skrevet.. jeg tror sgu jeg hopper med på vognen af læsere.. Entertain ME

[Heskey]

Lyder godt, Highbury.
Og tak for rosen, Jimmy, skal prøve at entertaine jer alle.

[Heskey]

4|Distant Mind

Han stod ved sidelinjen og kiggede på spillerne. De løb og grinte. Boldene blev skudt rundt imellem dem, og en gang i mellem fyret mod mål. Vandflasken blev taget frem. Han afskyede smagen af almindeligt vand. En ændring var nødvendig, han havde intet andet valg. For at få styr på sit liv var det nødvendigt. En af spillerne løb over til ham. Han smilte og spurgte ham om han var på vandvognen, derefter kom der et grin. Aldrick smilte og nikkede tilbage. Spilleren løb tilbage til de andre spillere, men stoppede halvvejs. Han tog en bold og trillede den hen til Aldrick. Han kiggede på den, den trillede lige hen til hans højre fod. Han lavede en lille finte og trak den over til sit venstre ben. Bolden blev derefter sendt på tur mod krydset. Spillerne begyndte at juble.

Han gik roligt ind mod stadionet, ind mod sit kontor. Han gik langsomt, og blev indhentet af den samme spiller, som trillede bolden. Han udtrykte en glæde ved skuddet. En glæde Aldrick kunne genkende fra sine unge dage. En følelse, der var fjern var hans sind. Han smilte til spilleren og sendte ham tilbage med information om resten af træningen. Derefter forsatte han sin gang mod kontoret. Han kom forbi klubshoppen. Han kiggede kort ind på hylderne, et halstørklæde fangede straks hans blik. Han gik ind af døren og hen mod det. Ekspedienten sagde venligt, at han blot kunne tage det på og gå ud, hvis han ville have det. Han nikkede, tog det om halsen og gik ud af døren igen. Ekspedienten løb ud og kaldte på ham, han havde en pose med klistermærker, Aldrick tog imod smilte og gik videre.

Han trådte ind på kontoret, en varme mødt hans fod. Det blev efterfulgt af en varme der spredte sig fra fingerspidserne til resten af kroppen. Han tog en dyb indånding og satte sig på kontorstolen og smilte bredt. Posen blev taget op af posen, han havde fået en idé til hvordan han kunne gennemgå holdet for sig selv, og vise sin assistent det bagefter. Han smågrinte.

[Legenden]

Meget flot cykel, du har gang i her.

Glæder mig til at læse mere omkring din sok med Tottenham.

[Heskey]

Jo tak, den er også blevet vasket og tørret en del gange nu.

Min sok med Totterne, til dem, der ikke helt er med, så er det fordi jeg hader dem, og så får de altså en sur sok. Sådan er det bare!

[Heskey]

5|The Cap

Han tog posen med West Ham klistermærker frem, tog derefter en gammel kastet og satte klistermærkerne på hele vejen rundt, skrev en autograf med hvid sprittusch på den sorte kasketskærm, og lagde den på skrivebordet. Den blev senere hængt op på væggen. Den samme sprittusch blev brugt efter han havde fundet et sort stykke karton frem, hvor det kom fra ved ingen. Han lod tuschen stryge hen ad det mørke karton og den hvide streg fulgte spidsen. Han tog en slurk af flasken på bordet, mærkaten var halvt afrevet. Smagen var bitter og den brændte i ganen på ham, alligevel blev endnu en slurk bællet. Derefter blev der skrevet.

Han beskrev Robert Green, målmanden, som en sikker sidste skanse, langt den bedste i ligaen og en målmand, der sagtens kunne klare sig i Premier League, når den forventede oprykning skete. Han mente også, at forsvaret kunne klare det store skifte til PL. Championship ville ikke være nogen udfordring for hans mænd, det var han sikker på. Venstreback var måske ikke ligeså godt besat som de andre pladser, men det var kun en mindre bekymring.

Midtbanen havde han mindst ligeså stor tryghed til. Nogle unge spillere krydret med erfarne styrker, der kunne bære de sultne unge spillere igennem hårde perioder. Aldrick havde forventninger om at styre kampenes slag gennem midten og være i besiddelse af bolden det meste af kampene. Han gik videre til angriberne. Han skrev blot et navn til at starte med, Carlton Cole. En angriber, han forventede ville bære holdet igennem ligaen. De andre angribere skulle supplere ham, men Cole var deres stjerne.