37|The Scandal Man & His Troops

 

[Heskey]

6|Starting Slow

Aldrick gik ned i omklædningsrummet, han droppede pressemødet, som han havde gjort det så mange gange før. Det var måske også bedre end, at han svinede alt og alle til. Så hellere bare undgå de møder, assistenten skulle nok sørge for det, ellers skulle han måske fyres. Aldrick lagde hårdt ud da han talte til sine spillere op til kampen mod Cardiff. Han krævede en sejr, og gerne en sejr med mere end to mål. Spillerne var enige med ham, selvfølgelig. Det var dog ikke så nemt for dem da kampen gik i gang.

Det var i hvert fald ikke nemt at score. Det var til gengæld meget nemt for begge hold at få røde kort, inden første halvleg sluttede havde dommeren fået æren af at vise det røde kort til Jack Collison i sidste minut af ordinær spilletid, og i tre minutters overtid til en Cardiff spiller. I starten af anden halvleg headede Carew en bold på overlæggeren hvorefter Nolan sparkede bolden på stolpen, bolden røg igen ud til Carew, det lignede et mål, men en forsvarer nåede den lige på stregen. Kort efter, på Cardiffs blot fjerde afslutning scorede de. Aldrick blev rasende hoppede op og ned på linjen mens han skrev nej på sin lille blok "NO NO NO NO!!!". Han tog en vandflaske og kastede efter en modspiller, det modtog han  prompte en advarsel af dommeren for. Da dommeren vendte sig væk igen kastede han sin kuglepen og blokken i baghovedet på dommeren. Dommeren sukkede og tog en længere snak med Aldrick, der ufatteligt nok ikke blev smidt ud.

Da kampen var slut kunne han se på kampstatistikken, at de havde fire gange så mange afslutninger som deres modstander, alligevel tabte de.  Han følte de havde haft fint styr på det hele, men noget manglede alligevel. Den åbne whiskey blev løftet, en tår over tørsten slugt. Han lagde sig ind på sofaen i stuen og sov.

[Heskey]

7|Deals Closed

"Is this what we do..are you completely sure?"
Aldrick nikkede blot. Han rejste sig, afviste håndtrykket og gik ud af døren, som blev efterladt på vidt gab. Han opførte sig som en ung rebel, og var 65 år gammel. Mødet med sportsdirektøren var endt med tre navne, navne på fodboldspillere, der skulle hentes til klubben.

Den første var Ryo Miyaichi fra Arsenal. Aldrick var ikke decideret dum, og vidste derfor godt, at de ikke ville kunne købe ham. En lejeaftale var derimod en helt anden sag. Lejeforespørgslen blev uden videre accepteret og Ryo var på vej til West Ham. En farlig kant med et blik for udfordringer og medspillere, Aldrick var ikke utilfreds med denne handel.

Så kom den anden spiller, Sean Davis fra Bolton. En spiller, der måske ikke passede helt ind i hans almindelige 4-4-2 system, men en spiller, som sagtens kunne blive vigtig når der skulle beskyttes føringer, eller andre defensive pligter. Der måtte betales 1.8 millioner kroner for lejen, men det var ikke noget der rørte pengepungen det store.

Den næste handel var lidt en sidste sekunds handel fra Aldrick og sportsdirektøren. Navnet Esteban Paredes sagde ikke folk det store, men Jimmy Hampson, deres ledende scout, fandt ham interessant. Aldrick ville ikke købe ham i starten, han gik efter endnu en lejeaftale, gerne med Sturridge, Lukaku eller Welbeck. De afviste dog alle, klubberne sagde ja, men spillerne var ikke tilfredse med at skulle spille Championship bold, stjernenykkerne var for kraftige. Selvom angrebspositionen nok var en af de sidste kæder, der skulle forstærkes på et hold, der ikke behøvede de store forstærkelser, så blev Paredes alligevel hentet for den nette sum af 13 millioner kroner. Skader op til vinduets lukning havde presset på. Den 31 årige spiller, som virkede skarp under prøvetræningen kunne måske få det hele til at køre sammen med Carlton Cole. Aldrick havde store forventninger.

[Heskey]

8|5th Place

De efterfølgende tre kampe vandt de i overbevisende stil med henholdsvis 2-0, 4-0 og 3-1, Carlton Cole med 4 mål. De havde overbevisende styret spillet og leget rundt med modstanderne. Aldrick virkede hverken glad eller sur.  Deres spillestil var meget ligetil, en standard 4-4-2, hvor Cole og Carew udgjorde fronten. Sammen havde de scoret 7 af holdets første 9 mål. Der gik dog noget helt galt da de mødte Nottingham Forest. De kom bagud efter 9 minutter, og var under stort pres resten af halvlegen dog uden flere mål. Aldrick var aggressiv og skubbede en af spillerne. Spilleren ramte ind i en væg og væltede ud i badet og gled på det våde gulv.

Aldrick hamrede sin hånd ind i væggen og råbte hidsigt af de andre spillere. En vrede kom frem i deres øjne. Han beordrede dem at bruge denne vrede mod modstanderen og derved vende kampen. Joey O'Brien gjorde netop dette da anden halvleg begyndte. Han kastede sig ned i en tackling, en grim en af slagsen. Både O'Brien og modstanderen blev båret væk fra banen. Den blodige bandage på O'Brien viste det hele. Den aggressivitet de kom ud med blev dog ikke til nogen positiv ændring. Der blev scoret yderligere to mål på dem, og den endte 3-0 til Nottm Forest. Man fik dog lidt revanche da West Ham mødte Portsmouth og vandt 3-2.

Ligastilling

[Heskey]

9|Chaos

Han løftede kassen, kanterne sprækkede og kassen gik fra hinanden. Regnen fik den til at smuldre væk ud i ingenting. Flaskerne væltede ud på jorden og glasskårene glitrede ud over jorden. Desperat kastede han sig ned og prøvede at få slikket noget af sprutten op, men alt han fik var et snitsår af glasset. Konen græd i køkkenet, huset lå eller tomt. Mørket lå over huset, mørket, der ligeledes altid havde fulgt ham, et mørke han aldrig havde kunne slippe fra. Fulgte ham overalt, ødelagde hans liv. West Ham var en succes, men det kostede ham sit ægteskab.

Hun ville ham ikke mere, sønnen boede ikke hjemme mere, der var ikke nogen grunde til at blive sammen mere, hun kunne ikke, hun ville ikke. Han ville gerne, men kunne ikke. Han kunne ikke klare at se hendes tårefyldte ansigt hver morgen efter endnu en nat på sofaen. Han gik ind på kontoret, en klump samlede sig i halsen, en følelse han ikke havde haft længe, han kunne slet ikke genkende følelsen. Den var så fjern, så fjerne fra det træmands ydre han udstrålede. Han havde altid virket som en usårlig mand. Manden, der blev stående gennem alt, klarede alt og kom videre.

Han tog sine pokaler og medaljer, smed dem ned i en kuffert. Låsen blev lukket. En tåre ramte ned på det støvede stof, der omsluttede kufferten. Blikket for rundt, han ville ikke tro på, at det var hans egen tåre. Han gik ind i soveværelset. Gik hen til et af natbordene, kiggede på et billede af dem, de var nygifte, livet var, for så vidt, godt. Han kunne mærke klumpen vokse, klumpen stoppede snart han vejrtrækning, hvis han ikke snart gav efter.

Konen blev stille, hun gik forsigtigt ud i gangen, lommetørklædet tørrede hendes grædende øjne og løbende næse. Han tog ud efter billedet, hånden ramte rammen, en brøl kom fra ham. Han havde givet efter, tårerne begyndte at løbe ned af kinderne, det var ikke til at stoppe. Han prøvede at sætte sig på sengekanten, men fejlbedømte afstanden og væltede ned på jorden, på vejen ned ramte han billede. For en gangs skyld havde han heldet med sig, det faldt lige ned i skødet på ham, og tog ikke mere end én lille skramme.

Hun gik stille frem til ham, han var drivvåd af regnen fra udenfor og såret blødte stadigvæk. Hun tørrede hans sår og lagde et varmt tæppe over ham. Hun kyssede ham på kinden og forlod værelset.

[Heskey]

10|Cold

Foden trådte ind ad døren, der blev mødt af en kulde. Blikket faldt ned på det mørke trægulv, som ved hvert skridt gav lyd, og en kulde bredtes inde i skoen. En kulde, der ikke ville forsvinde. Frakken knappet op og smidt hen over en stoleryg. En sørgmodig mine kom frem, samtidig med den bitre smag på tungen kom tilbage. Han bevægede sig videre ind i lejligheden. Rummene var tomme som hans hjerte. Som hans sind. Han gik hen mod køleskabet. Fandt en øl frem. Dåsen blev åbnet. Den bruste hidsigt over, som forventet.

Den første tår smagte forfærdeligt af skummet, der var brust til toppen af dåsen. Han støttede sig op ad køleskabet. Kiggede på vinduet, med regnen løbende ned ad ruden. Dråbe efter dråbe. Før han vidste af det var der tårer ned ad hans kind. Dråbe efter dråbe. En tår mere blev taget, smagen var bedre, men alverdens øl kunne ikke dulme denne smerte, kunne ikke fjerne kulden. Han skubbede sig væk fra køleskabet. Vandrede roligt ind mod soveværelset. Enkeltsengen havde blot en pude og et lagen. Han lagde sig under lagenet, men kunne stadig ikke få varmen. Et lettere tryk dannede sig om det venstre bryst. Han tog et pilleglas frem. To piller blev hældt ned i hånden, som begge blev lagt på tungen. Øllen blev bundet i én tår, og derefter kastet væk. Øjnene stirrede stift på loftets afskallede hvide farve. Et stykke af farven faldt ned og ramte ham på panden, som en fugleklat på skulderen. Han vendte sig og sov.

[Heskey]

11|Past The Edge of Depression

Han kravlede ud af sengen, benene rystede under ham. Køleskabet var tomt, det samme var alle hans flasker også. Han satte sig i hjørnet af køkkenet, begyndte at ryste. Han kunne ikke kontrollere sig selv, hænderne omfavnede hovedet og rev fat i håret. Han var desperat, men kunne ikke se noget lys for enden af nogen tunnel. Han tænkte på hende hvert øjeblik der gik. Han tog pilleglasset frem og tog tre piller. Der var ingen virkning, der kom blot på ny en snurren i brystet. Værelset blev mørkt for ham, han faldt mod jorden. Et hult bump lød da han ramte gulvet med kæben. Han lå og stirrede ud af vinduet mens han lå der, ubevægelig og hjælpeløs. Solen gik ned og månen kom frem, han lå der stadig.


Der var ingen der kom for at hjælpe ham op, ingen kone til at redde ham fra hans problemer. Han begyndte at trække sig ud imod køkkenet, på vejen ud til køkkenet hang der et telefonnummer til en af spillerne holdet. Spilleren havde bedt Aldrick om at ringe, hvis der var noget han skulle have hjælp med. Det var præcis, hvad han havde brug for lige nu. Han rykkede tilbage i det selvsamme hjørne han startede med at sidde i. Han kiggede op på sedlen endnu en gang, og så hen på mobilen, der lå fem skridt væk fra sedlen. Han ville aldrig kunne nå det.

[PhilipFlink]

Du skriver pisse godt Synd der ikke er særlig mange kommentare .. Keeeeeep on gooooing

[Heskey]

Mange tak, Flink, dejligt med en kommentar herinde.

[Heskey]

12|Crawl Closer

Han begyndte med sine krampagtige træk at hive sig hen mod sedlen. Han rykkede sin ryg opad den flade vægs overflade og kom op at stå. Han greb fat i sedlen og gik langsomt hen imod mobilen, han var målrettet og følte sig friskere, hvilket han måtte udnytte så længe det nu varede. Han havde fået fat i mobilen og lagde sig tilbage i sengen. Han indkodede nummeret i mobilen og lagde sig til at sove. Han ringede ved en fejl op til nummeret, men han så det ikke før han faldt i søvn.

Han vågnede og følte en nyfunden friskhed, en ungdommens rus flød i hans årer. Han hoppede i tøjet og løb sig en tur. Hele tiden pressede han sig lidt mere og lidt mere. Solen skinnede klart fra himlen og sveden dryppede fra hans pande. Han mærkede en mindre glød fra sin venstre skulder, som om den blev holdt om. Koldt vand begyndte at løbe ned af panden. Synet sløredes og hans ben stoppede.


Der lå han og kiggede på spilleren han havde ringet til, han havde ringet efter en ambulance og havde hældt koldt vand på Aldrick. Han holdt også Aldrick fast om skulderen så han ikke kunne rive sig fri og skade sig selv. Han blev lagt op på båren og sendt ind i ambulancen, hvorefter han røg på intensiv.

[Highbury]

Du skriver super godt
Lidt af et portræt du får lavet, af den aldrende  Aldrick.
KIU!

[Heskey]

Mange tak for din kommentar, Highbury.
Ja han er lidt af en éner.

[Heskey]

13|The Awakening

Han åbnede langsomt øjnene, et sløret gult lokale mødte ham. Han blinkede flere gange og kiggede rundt om sig, hans sovende søn lå i stolen ved siden af ham. Han fik straks en klump i halsen, han blev svimmel og lagde hovedet på puden igen. Han begyndte at tænke på, hvad han skulle sige til sin søn når sønnen vågnede, hvordan skulle han sige undskyld, skulle han overhovedet sige undskyld.

Efter længere tids tænkning slog det ham. Hvad med West Ham. Han vidste der snart var kamp igen. En panik bredte sig i hans sind, han ville ikke være væk fra en kamp, han ville være der for sine spillere. Han løftede hovedet fra puden igen, kiggede rundt og så en avis. Han greb fat i den og begyndte at læse. Bandagen på hans hoved var rød og han havde små plastik rør stikkende ud af armene med forskellige væsker, der blev tilført rørene. Han var nået til sporten, han var end ikke nævnt. Der var kun en lille tabel af ligaen, en tabel han ikke ville, ikke turde tro på.

Tabellen viste, at der var spillet 13 kampe, dermed havde Aldrick ligget i hospitals sengen i godt og vel 3 måneder, og udover ligakampene var der også ligacup kampen mod Liverpool. Han blev trist og lagde sig tilbage i sengen, vendte sig væk fra sønnen og sov videre.

Ligastilling

[Heskey]

14|Catching Up

Aldrick åbnede døren, trådte ind på sit lille kontor og indåndede den indelukkede luft fra rummet. Han var endelig blevet udskrevet og havde en hel del arbejde foran sig. Først og fremmest skulle han se alle de syv kampe han var gået glip af fra ligaen og der var også en ligacup kamp mod Liverpool, der skulle analyseres. Han fik hjælp af assistenten, som også havde stået for kampene. Aldrick fik først en liste af resultaterne fra kampene, han begyndte at smile da han skimmede resultaterne igennem. Især ét specifikt resultat gjorde ham glad.

Han begyndte at se kampene igennem og noterede grundigt i sin blok imens de diskuterede på højre og venstre om hver eneste situation. Første kamp endte med en solid 2-0 sejr over Milwall. Ærkerivalerne blev sparket ud af deres egen hjemmebane. Den næste kamp var imod Liverpool. Begge hold stilte i stærkeste opstilling og det så sort ud for West Ham da Craig Bellamy rev James Tomkins omkuld og scorede tidligt i kampen. Derefter stod der dog kun West Ham på kampen og Reina måtte flere gange lave store redninger. Men Ryo Miyaichi kunne dog godt passere den stærke keeper og gjorde det således til 1-1 kort inden pausen. West Ham forsatte, hvor de slap fra. Trods et konstant pres var det først syv minutter før kampen sluttede at Esteban Paredes kunne score sejrsmålet.

De forsatte deres stærke spil i den efterfølgende kamp mod Peterborough, som forlod The Boleyn Ground med et 0-2 nederlag i bagagen. Ipswich satte dog en stopper for West Hams sejrsstime da de kunne tage ét point med sig fra West Hams stærke hjemmebane. Det blev der så rettet op på i den næste kamp, hvor West Ham vandt 3-0 over Crystal Palace. Blackpool blev derefter besejret med 2-1. Det skulle dog blive Southampton, der stoppede deres ubesejrede stime. De scorede på deres eneste chance indenfor målrammen og vandt 1-0 mod et uskarpt, men kontrollerende West Ham hold. Endnu en gang kom der en kraftig reaktion fra spillerne, der revancherede sig med endnu en 3-0 sejr som Brighton denne gang blev offer for.

[Highbury]

Det lyder jo som om klubben klarede den fint uden deres træner...
Men jeg synes du mangler lidt omkring hvad der skete mellem fader og søn... Men kan godt være det blot er mig der savner lidt viden der...

[Heskey]

Det gjorde de helt klart, ja.
Hvordan mener du med, at der mangler noget? Er det fra hospitalet eller generelt deres historie gennem livet?