home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  1 Bruger, 1148 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  (Pause) Legend - Anders Nielsen
0 Brugere og 13 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 12 Udprint
Forfatter Emne: (Pause) Legend - Anders Nielsen  (Læst 37339 gange)
MichaelHarlev
Gæst
 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #60: 20 Dec 2008, 17:48 »

Fin blog, og fine updates.  Thumbs Up
Men der er noget der undre mig, og det er hvorfor bloggen hedder Legend - Anders NIELSEN, når der på et af dine topbannere står Legend - Anders HANSEN Huh
Logged

Larsby
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #61: 20 Dec 2008, 17:49 »

Jeg vil anbefale dig at lave en simpel ramme på dine billeder, det vil virke meget bedre med teksten så.
Ellers god blog, godt skriftligt niveau, men mindre godt grafisk niveau, men det er kun et spørgsmål om tid før du finder din personlige stil.

Men KUTGW, og kig evt. forbi min egen blog om FCM, Drengene fra heden.
Logged

Gunners - Arsenal - Pride of London -

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #62: 20 Dec 2008, 19:17 »

Fin blog, og fine updates.  Thumbs Up
Men der er noget der undre mig, og det er hvorfor bloggen hedder Legend - Anders NIELSEN, når der på et af dine topbannere står Legend - Anders HANSEN Huh

Det er fordi Zeptor, der var meget elskværdig at lave et topbanner til mig, tog fejl af navnet på hovedpersonen i bloggen. Det har jeg selv rettet i de seneste updates, hvor jeg har brugt et topbanner jeg selv har forsøgt at lave. (håber I kan lide det!  crazy)
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #63: 20 Dec 2008, 19:18 »

Jeg vil anbefale dig at lave en simpel ramme på dine billeder, det vil virke meget bedre med teksten så.
Ellers god blog, godt skriftligt niveau, men mindre godt grafisk niveau, men det er kun et spørgsmål om tid før du finder din personlige stil.

Men KUTGW, og kig evt. forbi min egen blog om FCM, Drengene fra heden.

Det vil jeg prøve! Jeg er stadig meget ny indenfor det grafiske, men jeg vil tage rådet til mig!

Konstruktiv kritik er altid godt at få  Peace
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Larsby
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #64: 20 Dec 2008, 19:20 »

Det vil jeg prøve! Jeg er stadig meget ny indenfor det grafiske, men jeg vil tage rådet til mig!

Konstruktiv kritik er altid godt at få  Peace
Jeg kender godt det med at være ny indenfor det grafiske, hvis du ser på min blog omg FCM, kan man også tydeligt se at det er min første blog. Når jeg sammenligner de første updates, med de seneste, kan jeg se en kæmpe forskel, på den positive måde synes jeg selv.
Logged

Gunners - Arsenal - Pride of London -

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #65: 20 Dec 2008, 19:23 »



Perfekt forberedelse til skæbnekamp


Skal FCK videre fra gruppespillet, så skal de slå Lorraine på hjemmebane. Kampen skal stå om 11 dage, og dagens kamp mod FCM er således den sidste forberedelse til den vigtigste FCK-kamp i denne sæson. Kampen startede skidt for løverne, da Baba Collins scorede efter 8 minutter. Parken var i chok. Anders Nielsen var derimod iskold på bænken, og signalerede til sine spillere, at de bare skulle holde sig til planen. Hans ro smittede af, og Ailton kunne derfor udligne på endnu en smuk scoring. Den dyre brasilianer har virkelig grebet chancen under Anders Nielsen, og hans spil sprudler. De 22 millioner virker pludselig som værende godt givet ud. Hans scoring faldt efter 26 minutter. FCM var på hælene i resten af kampen, og kom stort set ikke frem til noget. I anden halveg blev Danni Jensen fældet i FCMs målområde, og Cesar Santin, der erstattede Atiba Hutchinson på fløjen efter en times spil, scorede sikkert fra 11-meter pletten. I det 88. minut blev et af årets SAS-liga mest spektakulære mål scoret. Ailton og Thomas Kristensen stod for at tage et frispark ca 50 meter ude. Alt for langt til at skyde direkte på mål, og FCMs forsvar var derfor fokuserede på FCK's spillere, der stod klar til at heade et indlæg ind. Indlægget kom imidlertid aldrig, da Thomas Kristensen spillede bolden kort til Ailton, der startede en spurt  mod Lasse Heinze's mål. Kristensen fulgte efter, og Ailton brugte ham som bande, da en enlig FCM-forsvarer prøvede at komme imellem Ailton og målet. Kristensen viste at hans 1-2 afleveringer sidder som de skal, og han sendte Ailton ind i målfeltet. Ailton bankede bolden hårdt ind i kassen. Et fantastisk mål, der utvivlsomt vil blive gengivet mange gange.

FCK kan nu med ro gøre sig klar til Lorraine. Fordi Brøndby ikke formåede at vinde i deres kamp, kan FCK overvintre på den førsteplads Anders Nielsen mener tilhører københavnerne.

Har I gået og øvet Jer på den sidste scoring, som Kristensen og Ailton stod for?

'Nej. Absolut ikke. Den scoring, som jeg synes var meget smuk, kan 100% tilskrives Ailton og Thomas (Kristensen red.). De viste deres store kreativitet og tog en chance. Det var fabelagtigt af dem'

Ailton har nu i over en måned vist at han har højt, højt niveau. Er det din fortjenste?

'Der må jeg også sige nej. Jeg har ikke satset ekstra-ordinært på Ailton. Nordstrand er skadet, og så fik Ailton chancen. Han tog den, og viser nu at han er en bærende kraft på det her hold!'

Du kunne have brugt Cesar Santin, men satsede på Ailton. Så du noget i Ailton, Santin ikke havde?
'Jeg ser mere Santin som en venstre fløj, snarere end en angriber. Han lægger op til mere end han scorer'
Santin blev hentet til klubben i sommerpausen, men uden din indblanding. Havde du købt ham?
'Jeg synes han er et godt køb. Han har været med i truppen til kampene flere gange end Ailton, faktisk. Men dog kun på bænken. Han er blevet holdt ude af det formstærke trekløver Ailton, Bernburg og Nordstrand'

Du gør klar til Lorraine. Hvordan er jeres chancer?
'Gode'

Og sådan sluttede Anders Nielsen interviewet med et smil. Alle danske fans ser frem til Lorraine-kampen med spænding!
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Suckins
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #66: 20 Dec 2008, 19:27 »

Beklager meget jeg skrev Hansen på det. Nu kan jeg ikke lige finde billedet igen, men jeg vil prøve at lave et nyt banner til dig igen Smiley
Logged

former zoesuckins

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #67: 20 Dec 2008, 20:36 »

Det er helt i orden!

jeg er nu ellers ret glad for det banner jeg selv har produceret  crazy

Men du må meget gerne lave et! Så vil jeg se hvad jeg foretrækker!
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #68: 20 Dec 2008, 20:54 »



CHOK!


Ailton Almeida er løbet ind i en virus, der kræver medicinsk behandling. Han frygtes ude i 2-3 uger, og han kan derfor ikke deltage i kampen mod Lorraine. Anders Nielsen gav en yderst kort kommentar på hele situationen:
'Holdets bredde er god. Ailton er et stort tab, men vi har kompetente reserver, der kan overtage pladsen'




Europæisk fodbold til foråret!


FCK har gjort det! Da de i aftes slog Lorraine med 1-0 sikrede de sig avancement til den europæiske scene til foråret. Selvom CSKA måtte se sig slået af Braga efter deres sidste kamp, så er FCK stadig 2 point foran Braga, og fortsætter deres færden i UEFA Cup'en. Det var William Kvist, der sikrede københavnernes sejr efter 14 minutter. Kampen var hele vejen igennem meget ensidig. FCK havde spillet på midtbanen, og havde det egentlig fint med at holde den der, efter scoringen. Lorraine kom ikke frem til noget nævneværdigt i kampen.

Anders Nielsen havde følgende kommentarer

Hvor langt kan I gå i UEFA Cup'en?

'Alt afhænger af hvem vi trækker. Trækker vi AC Milan, så er vi prisgivet for eksempel. Men vi kan spille med de fleste'

William Kvist scorede det afgørende mål. Hvordan så du hans indsats?
'William fortsatte sit stabile  høje niveau, og han er utrolig vigtig for holdet'

Nu er efterårssæsonen slut for jeres vedkommende. Hvordan vurderer du dit første halvår i klubben?
'Jeg er tilfreds. Ikke super glad, men tilfreds. Vores resultater har været lidt svingende til tider, selvom spillet har været meget tilfredsstillende for det meste.  Spillerne har været gode, og jeg har egentlig ikke så meget at udsætte'

Du siger at du ikke har noget at udsætte, og at spillet har været godt, så hvorfor er du ikke 100% tilfreds?
'Fx er vi ude af Ekstra Bladet Cup'en. Vi falder i et par tilfælde totalt ud af kampene, og taber kampe på 10 minutter. Det er ikke godt nok. Desuden var angrebet længe om at komme i gang. Til gengæld, da de endelig KOM i gang, så har de spillet fabelagtigt. Ailton og Nordstrand som bedste eksempler'

William Kvist, du har endnu en gang afgjort kampen for FCK. Er du på vej til udlandet?
'Jeg har det da som ambition, men jeg er glad og tilfreds i FCK, og jeg agter at blive i hvert fald sæsonen ud. Jeg har kontrakt til 2012, og da jeg underskrev den var det jo fordi jeg agtede at fuldføre den. Jeg kan godt se mig i FCK til 2012'

Men hvis nu et udenlandsk hold kom med en stor kontrakt?
'Alt afhænger jo af situationen. Det er selvfølgelig svært at afvise et lukrativt bud fra et tophold, men der skal meget til, hvis jeg skal lokkes væk fra Parken'

Man må håbe for Anders Nielsen, at William Kvist bliver i klubben i lang tid fremover. Midtbanespilleren har været en naturlig del af FCKs startopstilling hele sæsonen igennem, og har været én af de vigtigste spillere, og er således også nomineret til årets spiller i SAS-ligaen og som årets danske spiller




FCK trak City


Når FCK skal fortsætte deres færden i Europa, så bliver det mod Manchester City. En hård kamp, hvor man ikke kan forvente en dansk sejr, men Anders Nielsen udtalte at han ser muligheder, men at det må forventes, at Man City vinder. Herefter skyndte han sig hjem fra lodtrækningen. Carsten V Jensen, der også var til stede ved lodtrækningen, ønskede ikke at kommentere FCKs vindermuligheder. Han mente dog, at det var en attraktiv kamp, da det kan give Byens Hold en vigtig portion erfaring til fremtidige kampe.

Kampene skal spilles den 19. og 26 februar.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Suckins
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #69: 20 Dec 2008, 21:01 »

Skal lige høre om du er kommet over alle de små updates du sagde du havde?
Trak i City? Gjorde i ikke også det IRL?  Opstemt

Kvist virker rigtig vigtig for dit hold og dejligt med et interview. Virker godt ind i bloggen og godt overskueligt Smiley

Mit forsøg på et banner igen. Navnet skulle gerne være der nu  crazy

Logged

former zoesuckins

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #70: 20 Dec 2008, 21:09 »

Skal lige høre om du er kommet over alle de små updates du sagde du havde?
Trak i City? Gjorde i ikke også det IRL?  Opstemt

Kvist virker rigtig vigtig for dit hold og dejligt med et interview. Virker godt ind i bloggen og godt overskueligt Smiley

Mit forsøg på et banner igen. Navnet skulle gerne være der nu  crazy



Jo, der kan vist godt være noget om, at vi trak City IRL  crazy Men jeg trak dem altså først i spillet, så det er UEFA der kopierer mit spil  Wink

Men da mit save jo har vist virkeligheden med hensyn til lodtrækningen, så kan det jo tænkes, at mit save kan give en forudsigelse af, hvordan det vil gå til foråret  Hævet Øjenbryn

Men hvordan det går, det må I se i mine fremtidige updates!

Angående de små ligegyldige updates:
Der kommer enkelte rigtig dårlige updates, men der er nogle stykker imellem dem, før vi kommer til de nye updates, hvor jeg har reageret på jeres kritik. Vi skal igennem 14 updates mere, der blev skrevet før udgivelsen af bloggen, før vi når til de 'nye'. Men jeg synes selv at der er kommet en stor variation i de updates I vil blive præsenteret for i fremtiden!

(tak for banneret! Jeg vil forsætte med det jeg har nu for en tid, men jeg har gemt dit banner, så det ligger klar til næste gang jeg føler der skal være et nyt banner!)
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #71: 21 Dec 2008, 00:56 »



Det er nu en halvsæson siden Anders Nielsen kunne sætte sig i trænersædet i FC København. Det er 30 kampe, 18 sejre, 6 uafgjorte og 6 nederlag siden. Hans mandskab har præsteret at overvintre på førstepladsen, avancere fra gruppespillet i UEFA Cup'en. Vi mener her på redaktionen, at det er på tide at lave en evaluering af Nielsens præstationer. Vi vil bygge det op således, at vi starter med at præsentere hans resultater, og evaluerer dem ud fra hvad man bør forvente af en træner i FC København. Dernæst vil vi evaluere hans ansigt udadtil, samt hans spillerhandler og mandskabspleje. Afslutningsvis vil vi bedømme de spillere Anders Nielsen har brugt i de tredve kampe, og se hvor der eventuelt bør forstærkes.

I bedømmelsen af hans resultater lægger vi to vurderinger. En national og international vurdering. På den danske scene har FCK skabt fine resultater, selvom de i enkelte kampe har spillet til et så lavt bundniveau, at man kunne betvivle deres kandidatur til mesterskabet. Men samlet set har københavnerne levet op til forventningerne. På negativ siden måtte FCK se sig slået mod Randers i Ekstra Bladet Cup'en, og kan altså ikke vinde den pokal. Samlet set har vi vurderet at FCKs præstationer er til et 7-tal på den nye 7-trins skala, hvor den danske landspokal trækker ned.

På den internationale scene ser det anderledes ud. Selvom resultaterne var lidt tvivlsomme i kvalifikationen (især mod Zürich så det svært ud), så har FCK præsteret rigtig godt. I gruppespillet spillede FCK udmærkede kampe, og avancement er en helt fantastisk præstation. Et 10-tal vurderer redaktionen er på sin plads.

Anders Nielsen har været yderst venlig overfor medierne, og har altid svaret når der har været spørgsmål. Man kunne selvfølgelig altid håbe på at han begyndte at involvere medierne mere i sine planer. Foreløbig har han talt om kampene og hans ambitioner, men rygter kommenterer han ikke særlig meget. Desuden deltager han sjældent i debatter indenfor fodbolden. Et 7-tal i medie-håndtering

Spillerhandler overståede Anders Nielsen meget hurtigt. Han erhvervede Martin Bernburg og Thomas Gravesen samt Guerreiro indenfor den første måned af hans trænerperiode. Hver gang rygterne svirrer om tilgang af en ny spiller i FCK, så afviser Nielsen. Han udtaler at han er tilfreds med truppen, og ikke forventer nye spillere i vinter-vinduet. Bernburg og Guerreiro har været gode køb, der har givet dybde til  truppen, mens Gravesen har været meget svingende ind og ud af truppen. Men mangel på kreativitet i klubben rent transfermæssigt trækker lidt ned. Ambitionerne i klubben matcher ikke satsningerne i spillerhandler. Et stort 4-tal eller et lille 7-tal.

Med hensyn til hans mandskabspleje, så har Anders Nielsen været yderst god. Høj disciplin og masser af glade drenge. Der var lidt murren i krogene hos Ailton, da Bernburg kom til truppen, men de to har siden hen udviklet et godt samarbejde. Desuden har Anders Nielsen sikret en stor kontinuitet i truppen, samtidig med at hærgede spillere er blevet skånet når det var nødvendigt. Vel at mærke uden at det afspejledes i resultaterne. 12 til Nielsen, da vi har haft yderst svært ved at finde spillerproblemer at rapportere.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #72: 21 Dec 2008, 01:11 »



Som lovet har vi her givet en vurdering af Anders Nielsens trup i denne halvsæson. Karaktererne er givet efter 7-trinskalaen, sammen med en lille kommentar:


Jesper Christiansen   7   Blanding af små og store præstationer

Nathan Coe      4   I de to kampe han har haft, har hans niveau været meget middelmådigt

Zdenek Pospech   10   Bærende kraft på holdet, med masser af gode kampe

Ozcar Wendt   10   Har været en ekstra fløj for FCK. Offensiv super mand.

Ulrik Laursen   4   Han er dygtig, men hans alder begynder at vise sig. Overhalet af Zanka

Peter Larsson   10   Den bedste forsvarsspiller, form-mæssigt, i FCK. Kommende kaptajn?

Zanka Jørgensen   7   Viser godt niveau uden at være prangende. Har top-potentiale

Mikael Antonsson   UB   Indskiftet i to kampe, og har kun haft ringe mulighed for indflydelse

Jacob Neestrup   02   Indskiftet et par gange og én kamp fra start, men har ikke været god

Saban Özdogan   4   Har potentialet, men præstationerne har haltet en anelse

William Kvist   10   Har vist højt niveau, og været en vigtig spiller i alle spillets facetter

Thomas Kristensen   7   Godt niveau, men ryger med ind og ud af startopstillingen

Atiba Hutchinson   7   Fint niveau, men Guerreiro holder ham ude

Thomas Gravesen   4   Udmærket niveau, men hans spil svinger meget fra måned til måned

Mads Laudrup   4   Viser at han er kommende spiller i SAS-ligaen

Libor Sionko   7   Vigtig spiller, selvom målfarligheden halter

Guerreiro   10   Store kampe af den brasilianske polak. Sikker startspiller

Danni Jensen   7   Udfordrer til Sionko. Har vist overraskende højt niveau!

Cesar Santin   4   Har ikke levet op til forventningerne, og er blevet holdt ude af de andre

Ailton   10   Startede sæsonen skidt, men er i dag en uhyre vigtig angriber i klubben

Martin Bernburg   7/10    Som angriber mangler målene, men iscenesætter de andre effektivt

Morten Nordstrand   12   Den vigtigste spiller. Scorer mange mål, og er evigt farlig. Også i UEFA


(markerede spillere (grøn) er hans foretrukne spillere, set på antallet af gange i startopstillingen (ialt 13 spillere har optrådt regelmæssigt))

Vi vurderer på redaktionen, at der ikke rigtigt trænger til store forbedringer i truppen. Spillerne har spillet godt i efterårssæsonen, men spørgsmålet er om de kan holde niveauet. Skal der ske forbedringer i truppen, så er det generel forstærkning, der kan øge kvaliteten i truppen.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

enged
Gæst
 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #73: 21 Dec 2008, 01:18 »

Jeg har læst med hist og her, men to sidste updates synes jeg er rigtig gode, det er også godt du ikke er selvfed og bare smider rundt med de gode karakterer, men kan det virkelig passe at Nordstrand fortjener 12? I min bog skal  det være præstationer som C. Ronaldo lavede i sidste sæson, men hvis han scorer en masse mål, så er han jo vigtig Peace

Igen vil jeg bare sige at jeg rigtig godt kan lide dine to seneste updates, flot arbejde Smiley

Btw til lykke med Crew-pladsen Smiley
Logged

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Legend - Anders Nielsen
« Svar #74: 21 Dec 2008, 01:18 »



Vinter-rygter

Johan Wiland er kommet til FC København, og dermed er målmandsposten blevet forstærket mærkbart. Wiland var en af de bedste keepere i Allsvenskan, og med Jesper Christiansen, der vandt årets målmand-prisen igen i år (for fjerde gang i træk red.), i truppen har FCK masser af kvalitet i målet. Anders Nielsen har dog forsikret medierne om at der ikke kommer flere spillere til truppen i dette vindue, medmindre der bliver solgt nogen. Anders Nielsen kunne desuden glæde fansene med, at Jesper Grønkjær er blevet klar, samtidig med at Rasmus Würtz er kommet sig over en række skader. Truppen er dermed blevet forstærket alene idet spillere er blevet klar efter skader.

Rygterne svirrer elles lystigt, hvor især netop Rasmus Würtz omtales som det store salgsobjekt i løvehulen. Han slog ikke igennem under Solbakken, og med sin række af småskader tyder det også på, at Anders Nielsen har ham placeret bagerst i køen. Til Würtz-sagen har Nielsen udtalt:
'Würtz er lige så tæt på start-11'eren som enhver anden. Jeg sælger ham ikke billigt, og jeg kan godt garantere at han ikke bliver skudt afsted for mindre end 20 millioner. Vi har kontrakt på ham i 3 ½ år, og jeg synes vi skal satse på ham!'

Også William Kvist, der netop har lovet, at han bliver i klubben til sommer som et minimum, er blevet rygtet til Besiktas i Tyrkiet. Han selv kalder det en interessant klub, men Anders Nielsen har skudt rygtet i sænk før det for alvor bed sig fast.
'Jeg sælger IKKE William i det her transfer vindue. Han er en bærende kraft på holdet, og hans indflydelse på resten af holdet er så stor, at jeg agter at holde ham i klubben så længe som muligt'

Men selvom Anders Nielsen blankt afviser alle rygter om tilgange til hans trup, så er der dog rygter nok at diskutere i fan-kredse. Lars Jacobsen, der har svært ved at spille sig på holdet i sin nuværende klub, og Kim Aabech sendes også til FCK.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 12 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010