Her kommer så den lange fortælling om mit sørgelige højre knæ..
April 2010
Sidste håndboldtræning før 2 måneders sommerpause. Bliver med 5 min tilbage af træning tacklet på vej ind over feltet. En andens knæ rammer mit på ydersiden. Det gør pisseondt og jeg kan knap nok gå i 2 dage.
1½ senere tager jeg så på skiferie (det kan man faktisk godt i april) uvidende om skadens omfang. Står på ski 4 ud af 6 dage, godt tapet op omkring knæet og med mange styrt som følge af at benet bare "forsvinder" under en, men jeg overlever og kommer hjem uden at have forværret smerten.
Tager til læge en uge efter vi kommer hjem, da jeg gerne lige ville have tjekket det. Han sender mig videre til ortopædspecialist i Odense, der siger at sideledbåndene er beskadigede. 3 måneders pause til mig, dvs. sommerferien.
August 2010
Genoptager træningen i starten af august med henblik på kval til 1. division u-16. Må mange gange udgå af træningen og laver styrketræning omkring knæet 2 gange hver eneste dag. Intet hjælper, men jeg vil meget gerne spille kval-stævnet.
September 2010
Træner videre på halv tid. Får desuden en kraftigt forstuvet albue, da en anden lander over på den og "knækker" den den modsatte vej af hvad sådan en burde kunne. Det sker ca. 1½ uge før kval stævnet, som jeg dog spiller, men kun på halv tid pga. skaderne.
Efter stævnet, som vi taber pga. vi kun havde 4 spillere der ikke var enten småskadede eller skadede, beslutter jeg mig for at søge læge.
Kommer til den praktiserende læge og han vrider lidt i det. Sender mig så til røntgen dagen efter, som ikke viser noget.
Oktober 2010
Kommer så ind til føromtalte ortopædspecialist (som så senere viser sig at være håndkirurg
) i Odense, som heller ikke kan se noget. Han sender mig videre til scanning 14 dage efter.
November 2010
Bliver scannet i Middelfart. En uge efter kommer svaret fra specialisten, som siger at scanningen "clean", men han sender mig videre til Middelfart Sygehus, der skulle være nogle af de bedste i landet til knæ, da han mærkede løshed omkring korsbåndet, da han undersøgte mig. Tænker bare shit da korsbåndet er en kæmpe operation + 9 måneders genoptræning.
December 2010
Kommer d. 27 til forundersøgelse hos en kirurg, der skulle være den bedste på sygehuset. Han vrider igen lidt i det, men siger så heldigvis at korsbåndet er intakt, men han kan ikke forklare min smerte, der efterhånden kan mærkes både morgen, middag, aften og nat, ligemeget hvor meget jeg har lavet. Derfor beslutter han sig for at lave en kikkertundersøgelse
. Får at vide at en tid først i februar ville være mest sandsynlig.
Januar 2011
Min far ringer d. 10. til sygehuset, da vi endnu ikke har fået et mødebrev. Der siger de at uge 10 ville være sandsynligt, men jeg kan komme på venteliste. Det vælger jeg så. Er dybt skuffet da jeg havde regnet med uge 5 eller 6.
I mandags har jeg så tysk, da min far skriver en sms til mig: "Der er tid på sygehuset tirsdag d. 25, har sagt ja."
Bliver så glad at jeg, ved et uheld, hamrer hånden i bordet. Idag har jeg så stadig et blåt mærke ved roden af højre tommeltot, og den fungerer stadig ikke 100 % uden smerter.
Nu har jeg så ikke dyrket noget sport siden midten af september, hvilket er meget tragisk. Det har kostet en del af motivationen i skolen, da jeg ikke har haft noget at se frem til i fritiden. En computer kan bare ikke underholde mig. Det kan også ses på mine karakterer. Stort set alle er faldet et hak nedad.
Nu glæder jeg mig bare til tirsdag, hvor jeg kan sige at for hver eneste dag der går, går det fremad
EDIT: Ja den blev sgu lang
Afstemning
