home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23338
  1 Bruger, 546 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  (Sept. '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 78 79 [80] 81 82 ... 87 Udprint
Forfatter Emne: (Sept. '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal  (Læst 195397 gange)
Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Copa America) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1185: 03 Feb 2009, 12:03 »

Fantastisk....  Det er sgu længe siden at jeg har inde på denne fremragende blog.
Men dejligt at den stadig kører!
Jeg læser med igen fremover.


Jeg har også mistet lysten til FM09, og er igen begyndt på FM08.
Har startet et spil med Paris FC og det går godt Smiley
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Copa America) Villarreal - tidl. Ajax og HSV
« Svar #1186: 05 Feb 2009, 18:28 »

Fantastisk....  Det er sgu længe siden at jeg har inde på denne fremragende blog.
Men dejligt at den stadig kører!
Jeg læser med igen fremover.


Jeg har også mistet lysten til FM09, og er igen begyndt på FM08.
Har startet et spil med Paris FC og det går godt Smiley

Tak for kommentaren, det er dejligt, at du læser med igen  Thumbs Up

Jeg ved ikke, hvad det er med 09'eren, men jeg har slet ikke lyst til at spille det i øjeblikket.

EDIT: Jeg håber, at jeg har en transfer og trupgennemgang klar i løbet af i aften, til dem der er interesseret  Peace
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Transfers og Trup) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1187: 05 Feb 2009, 22:50 »


Transfers og Truppen!
The Citizens i sæsonen 2015/2016


Der er lagt op til en ny og stor udfordring efter skiftet til Manchester City og det har betydet, at flere spillere er blevet siet fra og samtidig er der blevet hentet en håndfuld forstærkninger ind til den nye sæson.

Økonomien var ekstrem dårlig i Villarreal, hvor der stort set ikke var penge til indkøb af forstærkninger, situationen i Manchester City er anderledes, men økonomien er dog en smule stram, så da der skulle købes ind, skulle der handles med omtanke.


Ser vi lidt nærmere på de spillere, der er blevet solgt i løbet af august måned, så er de mest fremtrædende uden tvivl Rudi Dyballa, Bãnel NicolitãChristophe Berra og Miguel Pallardo
Det første væsentlige spillersalg var salget af den unge tyske talent Rudi Dyballa til FC Bayern. Mange vil måske synes, at det var forkert at sælge et talent som Rudi, men med de andre spillere, der er til rådighed i det centrale forsvar, så var der ikke udsigt til meget spilletid til den unge tysker.
Den næste spiller med betydning, der forlod Manchester City var den rumænske højrefløj Banel Nicolita, der skiftede til ligarivalerne for W.B.A. Min assistent Hans Backe var meget glad for Nicolita og salget faldt bestemt heller ikke i god jord hos flere af spillerne, men jeg var ikke i tvivl om, at Nicolita skulle væk fra klubben. Han var blandt andet raget uklar med et af vores unge talenter, Robbie Cross, der er en spiller, jeg vil beholde i klubben, derudover har Nicolita heller ikke alderen med sig og med spillere som Walcott, Naismith og Cross, så har vi allerede masser af dækning på højrefløjen.
Efter salget af de to spillere, tydede det på, at det var slut med spillersalg i denne omgang, men på sidstedagen af transfervinduet gik det pludselig stærkt. Først blev Berra sendt til Sunderland og få timer efter solgte vi Pallardo til Bolton. Jeg ville egentlig gerne have beholdt Berra, men med de spillere, jeg ønskede at hente til klubben skulle der et spillersalg til for at finansiere dette.
Det var lidt tilfældigt, at det var netop Pallardo, der blev solgt som den næste, da samtlige af mine defensive midtbanespillere mere eller mindre var til salg, da niveauet stort set er ens for dem alle, på nær hos Diarra, der er ved at være en færdig i moderne topfodbold.
Efter transfervinduet var lukket der ingen af de bærende kræfter, der havde forladt Manchester og samtidig fik jeg råd til at hente de forstærkninger, jeg gerne ville, så jeg er meget tilfreds med de spillersalg, det blev til i denne omgang.

Nu skal det dreje sig om de forstærkninger, der er udset til at få Manchester City med op i toppen af engelsk fodbold igen.
Første spiller, der kom til klubben var Steven Naismith. Transferen var allerede i hus, inden jeg overtog styringen i City, men Naismith er en ganske fornuftig fløjspiller og han vil helt sikkert få chancen for at vise sig frem i det rotationsprincip, jeg har planer om at indføre på bestemte positioner.
Et sted, hvor der var store mangler, da jeg kom til klubben, var på venstreback positionen. Uden at forklejne en spiller som Balzaretti, så er han ikke god nok til at løfte opgaven i venstre forsvarsside alene. Jeg var meget interesseret i at finde en britisk spiller til pladsen og pludselig var muligheden der. Ryan Bertrand kunne købes for en fornuftig sum penge og vi blev hurtigt enige med både Celtic og Bertrand omkring en transfer, så nu er vi også dækket ind på venstreback pladsen.
Et sted mere, hvor der var problemer, var på målmandsposten, hvor man kun rådede over en decideret Premier League målmand i Vincent Enyeama. Vincent er mit førstevalg, så jeg skulle ud og finde en forholdsvis ung keeper, der ikke ville have noget imod at starte en del kampe på bænken. Det fik mig til at tænke på Sergio Asenjo, der før har drillet mig i min tid som manager for Villarreal og da han havde en frikøbsklausul på 28.000.000 kr. og var interesseret i at komme til Manchester, tog det ikke lang tid at få alle detaljerne på plads og vi kunne fuldføre en på alle måder rigtig god handel.
De sidste to indkøb er uden tvivl også de største i denne omgang. Både Forestieri og Veloso blev hentet i allersidste øjeblik, men det gør ikke indkøbene mindre spektakulære. De er begge udset til en plads i startopstillingen på midtbane. Veloso skal være oprydder på den defensive midtbane og en gang imellem vil han også blive rykket ned i det centrale forsvar, hvorimod Forestieri skal spille på den offensive midtbane, hvor han vil få en meget fri rolle. Med disse to indkøb, er jeg sikker på, vi kan drille de fleste hold allerede i denne sæson.





Førsteholdstruppen
 til sæsonen 2015/2016



Målmænd
Karismatiske Vincent er førstevalg

Vincent Enyeama*
Sergio Asenjo

På målmandsposten har vi to fornuftige muligheder at vælge mellem.
Vi har den rutinerede Enyeama, der er en solid keeper og aldersmæssigt har han den helt rigtige alder for en målmand.
Reserven er den unge Asenjo, som jeg har hentet til klubben i løbet af mine første måneder som manager. Asenjo er stadig ung og er en keeper med masser af talent og med en type som Enyeama til at vejlede Asenjo, er jeg sikker på, spanieren er klar til at blive førstekeeper i løbet af de næste par sæsoner.
Jeg har kun givet disse to keepere 3 af 5 stjerner og det på trods af, jeg er udmærket tilfreds med sammensætningen af disse to målmænd. Hovedårsagen til den lave karakterer er den manglende bredde, der er på denne post. Skulle en af de to blive skadet, så har vi ingen stående i kulissen til at tage over og samtidig, så er der ingen af disse to, der i øjeblikket er blandt verdens allerbedste målmænd, så det kan ikke blive til mere end en middel karakterer.



Forsvar
Micah er vores vigtigste spiller

Ryan Bertrand* – F V
Federico Balzaretti – F/WB HV
Glen Johnson* – F H
Javan Vidal – F/WB H
Micah Richards* – F HC
Einar Brekken – F C
Modibo Diakité* – F C
Miguel Veloso – F C, DM

Med indkøbet af Ryan Bertrand til venstresiden råder vi nu over et rigtig fornuftigt forsvar i Manchester City.
Især i det centrale forsvar er der klassespillere til rådighed og samtidig en god bredde, hvis vi skulle blive ramt af skader eller karantæne til Richards og Diakité, som er førstevalg i det centrale forsvar. Der er dog en væsentlig ting, der trækker ned i det samlede indtryk og det er den manglende bredde på de to backs. Hvis Glen Johnson skulle blive ukampdygtig af den ene eller anden grund, så er jeg ikke helt tilfreds med erstatningsmulighed erne i Balzaretti og Vidal. Man kunne rykke Richards derud og så bruge nyindkøbet Miguel Veloso i det centrale forsvar, selvom han er tiltænkt en plads på den defensive midtbane.
I venstreside har vi det samme problem med manglende alternativer, hvis der skulle ske noget med Bertrand og alt efter hvor meget der er i pengekassen til januar, så bliver en af topprioriteterne at få købt en spiller eller to til de to backpladser, så vi kan få bredden i orden.

Forestieri får fri rolle


Midtbane

Bocundji Ca – DM
Mahamadou Diarra – DM
Miguel Veloso* – F C, DM
Javi Garcia - DM
Jonathan de Guzman* – OM HC
Fernando Forestieri* – OM C
Robbie Cross – OM H
Steven Naismith – OM HV, Bo
Dimitri Payet* – OM V, A C

Midtbanen i Manchester ser rigtig fornuftig ud og efter indkøbene af både Miguel Veloso og driblekongen Fernando Forestieri, så er bredden også ved at være perfekt.
Jeg giver dog kun 4 ud af 5 logoer, da jeg synes, der stadig mangler en lille smule bredde i spillermaterialet. På den defensive midtbane er vi rigtig godt besat med både Veloso, Garcia og Ba og det er muligt, at enten Ba eller Garcia vil blive solgt til januar, for at finansiere et nyindkøb til venstrekanten. Det er nemlig der, jeg synes, der mangler lidt, når vi kigger på materialet på midtbanen. Dimitri Payet, der er førstevalg på venstrefløjen, er en fornuftig fløjspiller, men skulle han gå i stykker, har vi kun Steven Naismith, som hellere vil spille i højre side eller helt fremme i angrebet.
I højreside er der flere forskellige muligheder, men det bliver næsten med sikkerhed Jonathan De Guzman, der kommer til at optræde på denne fløj, nu hvor Forestieri er kommet til klubben, Fernando Forestieri er nemlig skræddersyet til den offensive midtbaneplads og har alle kvaliteterne til at blive fremragende for os, hvis han kan falde til i England.



Carroll er vores targetman

Angreb

Theo Walcott* – OM H, A C
Rolando Bianchi - Bo
Andy Carroll* – Bo
Robert Mak – Bo
Ian Daly – Bo

I angrebet råder vi over flere forskellige typer, hvilket giver gode muligheder for at ramme den rigtige konstellation til alle modstandere.
Den foretrukne duo er der dog ikke tvivl om, det er den høje, træfsikker Andy Carroll sammen med den lille, hurtige Theo Walcott, der har farten til at rive ethvert forsvar fra hinanden. Jeg forventer mig rigtig meget af dette samarbejde og samtidig forventer jeg mig også mange mål af denne duo. Som back-up har vi den aldrende bomber Rolando Bianchi, som har været rigtig god for City i de sidste mange sæsoner. Udover den rutinerede bomber har vi også to yngre angribere, der har taget hele vejen op gennem rækkerne i Manchester City i Iain Daly og slovenske Robert Mak.
Igen har jeg kun givet 4 ud af 5 logoer og igen er det pga. den manglende bredde på positionen. Der er ingen tvivl om, at vi råder over en af de mest spændende angrebsduo i hele Premier League, men skulle en af dem blive ramt af en længevarende skade, kan det give os nogle problemer, da Bianchi har set bedre dage og de to unge spillere er ikke gode nok til at fungere som en permanent afløser for Carroll eller Walcott.


Logged

DavidMadsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Transfers og Trup) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1188: 05 Feb 2009, 23:07 »

Fuck Andy Carroll er blevet vild!
En flot trupgennemgang, genialt grafisk touch, med city-logoerne som "stjerner", eller ja, bedømmelsespoint.
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Transfers og Trup) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1189: 05 Feb 2009, 23:18 »

Fuck Andy Carroll er blevet vild!
En flot trupgennemgang, genialt grafisk touch, med city-logoerne som "stjerner", eller ja, bedømmelsespoint.

Ja, Carroll er fremragende, en helt fantastisk targetman, som passer perfekt til lille Walcott.

Tusind tak for de rosende ord. Jeg har "stjålet" idéen med logoerne af Cesc, som var den første jeg så, der brugte denne ide og nu har jeg endelig fundet ud af, hvordan man laver det og det er faktisk blevet ganske fornuftigt  Wink
Logged

Manniche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: (Transfers og Trup) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1190: 05 Feb 2009, 23:21 »

Fantastisk gennemgang af trup Thumbs Up
Jeg glæder mig meget til at se hvordan du vil klare udfordringen med City
KIU
Logged

Liverpool
- You'll never walk alone <3

Self. Alt for verdens rigeste freak  Thumbs Up

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Transfers og Trup) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1191: 05 Feb 2009, 23:28 »

Fantastisk gennemgang af trup Thumbs Up
Jeg glæder mig meget til at se hvordan du vil klare udfordringen med City
KIU

Tusind tak, jeg glæder mig også til at komme i gang med turneringen  Thumbs Up
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (August 2015) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1192: 08 Feb 2009, 18:41 »

AUGUST 2015

Enyeama sørgede for en perfekt debut

1. kamp i Premier League fra White Hart Lane, London
Tottenham – Man City     0-1   (0-1)
0-1 Einer Brekken (16)


MOM: Vincent Enyeama, Man City (8)
Tilskuere: 43.953

Kampprogrammet bød på en svær debut ude mod Tottenham på White Hart Lane. Vi havde klaret os godt i træningskampene, så selvtilliden var stor, men samtidig var der også en del nerver på.
Vi havde lidt personaleproblemer op til kampen, da både Berra og Diakité var ude med diverse småskader. Med de to ude valgte jeg at sætte den unge norske midterforsvar Einar Brekken ind og danne makkerpar med Micah Richards og netop Brekken skulle få en hovedrolle i kampen.
Det var nemlig ham, der efter 16 minutter dukkede op i feltet efter et hjørnespark fra højre og headede læderet i nettet. Denne scoring endte med at blive kampens eneste og unge Brekken blev dermed matchvinder for os i en meget tæt kamp.
Generelt spillede vi en god kamp, men vi havde også heldet med os i de rette situationer og samtidig med, vi havde heldet, så havde Vincent Enyeama i målet også en rigtig god dag og frustrerede gang på gang diverse Spurs spillere med flere gode redninger.



Andy Carroll blev matchvinder

2. kamp i Premier League fra The City Of Manchester Stadium, Manchester
Man City – West Ham     2-1  (2-0)
1-0 Theo Walcott (8)
2-0 Andy Carroll (20)
2-1 Salomon Kalou (51)

MOM: Marcelo Grohe, West Ham (8)
Tilskuere: 47.711

Efter den succesfulde debutkamp mod Tottenham var det nu blevet tid til debuten på hjemmebanen The City of Manchester Stadium.
West Ham var modstanderne og der skulle ikke gå længe før, tilskuerne kunne juble over en scoring til os. Målscorer var den ene halvdel af vores dynamiske duo i front, Theo Walcott. Efter 20 minutter var det så den anden halvdel af duoen, der slog til. Andy Carroll kom forrest i en hovedstødsduel og sendte os på vinderkurs med sin scoring til 2-0. Efter de to mål fortsatte vi med at dominere kampen og burde have scoret flere mål før pausen.
I starten af anden halvleg puttede en gammel kending af mig grus i vores ellers velkørende maskineri. Det var Salomon Kalou, der reducerede til 2-1 og skabte med scoringen pludselig spænding i opgøret igen, der frem til det tidspunkt ellers havde foregået helt og aldeles på vores præmisser.
Der gik dog ikke lang tid efter scoringen, før vi havde fundet rytmen igen, det eneste der bare ikke ville lykkes for os var at score flere mål, men heldigvis scorede West Ham heller ikke flere mål og vi kunne juble over den anden sejr ud af to mulige.



Fryatt rev os fra hinanden

3. kamp i Premier League fra Elland Road, Leeds
Leeds – Man City    3-1  (0-0)
1-0 Matty Fryatt (72)
2-0 Richard Chaplow (77)
3-0 Matty Fryatt (86)
3-1 Micah Richards (90+2)

MOM: Matty Fryatt, Leeds (9)
Tilskuere: 33.887

Selvtilliden var i top før mødet med Leeds, der havde haft det svært i sine to første kampe i sæsonen.
Præstationerne i vores to første kampe havde også været rigtig gode, så jeg var fortrøstningsfuld inden kampen. Spillerne leverede igen rigtig flot spil med flere gode tilbud i kampens første time, men skarpheden manglede i afslutningerne. Med små tyve minutter igen, lykkedes det for Matty Fryatt at bringe hjemmeholdet foran og den scoring skulle vise sig, at blive startskuddet til et total kollaps fra vores side i de sidste tyve minutter af kampen. Chaplow scorede kort efter til 2-0 og sidst i kampen kunne Fryatt lade sig hylde som dobbelt målscorer og dermed gjorde han ydmygelsen af os total.
Micah Richards fik reduceret i dommerens tillægstid, men det forhindrede mig ikke i at dele store skideballer ud efter kampen for den ekstrem ringe indsats spillerne leverede i den sidste halvdel af anden halvleg.



Wallcott viste vejen

4. kamp i Premier League fra The City Of Manchester Stadium, Manchester
Man City - Liverpool (13)    2-0   (1-0)
1-0 Theo Walcott (5)
2-0 Modibo Diakité (75)

MOM: Theo Walcott, Man Ciy (8)
Tilskuere: 45.077

Efter kollapset mod Leeds var det nu blevet tid til at tage imod en af oprykkerne hjemme på The City of Manchester Stadium.
Liverpool har haft en ret turbulent tilværelse i de seneste sæsoner og det absolutte lavpunkt kom, da holdet i 2013/14 sæsonen rykkede ned fra Premier League. Det lykkedes dem dog at sikre sig oprykning allerede året efter igen, men de mangler stadig meget for at vende tilbage til toppen af engelsk fodbold igen.
Vi havde tydeligvis rystet chokket fra Leeds kampen af os og spillede igen frisk fremad banen, mens der også blev lukket ganske fornuftigt af i de bagerste rækker. Vi fik en drømmestart efter en hurtig Wallcort scoring og det ser ud som om den lynhurtige fløjspiller har fundet sig godt tilrette helt fremme i angrebet. Vi dominerede Liverpool i resten af første halvleg og det var kun rent uheld, at vi ikke var yderligere foran ved pausen. Anden halvleg blev en del kedeligere end første og det eneste højdepunkt i de sidste 45 minutter var Diakités scoring til 2-0 med et kvarter igen.
Med sejren har vi placeret os i toppen af ligaen, på trods af det irriterende nederlag mod Leeds.




Stillingen i Premier League er ikke tilgængelig pga. et teknisk uheld fra min side.


Logged

MichaelHarlev
Gæst
 
Sv: (August 2015) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1193: 08 Feb 2009, 18:55 »

Utrolig lækker gennemgang af truppen Metsu. Helt enormt smuk grafisk, og som sædvanlig fremragende skriftligt.
Du er en af de få herinde, der virkelig fanger mig med din tekst, og det har gjort at jeg har fulgt med siden du startede i Ajax.
En god trup du har, og stærkt at de har formået at holde fast på Richards i alle de år Shockeret - Andy Carroll er da godt nok blevet ond.

Også en rigtig lækker update om august, kan godt lide at du holder fast ved hvordan det er sat op.
Smukt grafisk, og smukt skriftligt.
Rigtig gode resultater du har fået, især sejren over Liverpool må lune i Manchester.
Så fortsæt det eminente arbejde med denne blog, det ville til hver en tid være min favorit blog! Thumbs Up
Logged

Dalle75
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (August 2015) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1194: 08 Feb 2009, 21:31 »

Typisk....Her har man taget en lille pause fra blog-kiggeriet, og når man så kommer tilbage er der vendt op og ned på ens verdensbillede.  Græder

Nå men....Kæmpe tillykke med CL-titlen. Du fortjener den virkelig. Du havde bygget et super hold op i Villarreal, og jeg fik virkelig et chock da du forlod dem. Men på den anden side forstår jeg dig godt. I havde jo vundet alt.Shockeret

Jeg glæder mig til at følge dig på dit nye eventyr i City. Jeg har ikke haft tid til at kigge hele holdet igennem endnu.
Men det er en fabelagtig sæsonoptakt du har lavet. Det kan mange blogskribenter lære af! Thumbs Up
Logged

At diskutere med en kvinde er som at læse en avis i stormvejr

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (August 2015) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1195: 09 Feb 2009, 12:29 »

Utrolig lækker gennemgang af truppen Metsu. Helt enormt smuk grafisk, og som sædvanlig fremragende skriftligt.
Du er en af de få herinde, der virkelig fanger mig med din tekst, og det har gjort at jeg har fulgt med siden du startede i Ajax.
En god trup du har, og stærkt at de har formået at holde fast på Richards i alle de år Shockeret - Andy Carroll er da godt nok blevet ond.

Også en rigtig lækker update om august, kan godt lide at du holder fast ved hvordan det er sat op.
Smukt grafisk, og smukt skriftligt.
Rigtig gode resultater du har fået, især sejren over Liverpool må lune i Manchester.
Så fortsæt det eminente arbejde med denne blog, det ville til hver en tid være min favorit blog! Thumbs Up

Tusind tak for de flotte ord, jeg er dybt beæret over, at dette er din favoritblog med alle de fremragende blogs, der er her på siden  Thumbs Up

Jeg er også selv godt tilfreds med spillermaterialet og forventer da også, at vi skal spille europæisk i næste sæson, det eneste problem er, at truppen er forholdsvis smal på nogle positioner og bliver vi ramt af skader på de positioner, så kan det giver ballade.

Typisk....Her har man taget en lille pause fra blog-kiggeriet, og når man så kommer tilbage er der vendt op og ned på ens verdensbillede.  Græder

Nå men....Kæmpe tillykke med CL-titlen. Du fortjener den virkelig. Du havde bygget et super hold op i Villarreal, og jeg fik virkelig et chock da du forlod dem. Men på den anden side forstår jeg dig godt. I havde jo vundet alt.Shockeret

Jeg glæder mig til at følge dig på dit nye eventyr i City. Jeg har ikke haft tid til at kigge hele holdet igennem endnu.
Men det er en fabelagtig sæsonoptakt du har lavet. Det kan mange blogskribenter lære af! Thumbs Up

Endnu en gang bukker og takker jeg for de flotte ord, der bliver sendt min vej, det varmer virkelig  Smiley

Mht. Villarreal var jeg kørt lidt træt i det hele, der var en utrolig ringe økonomi, der gav meget begrænsede muligheder og som du selv skrive, så lykkedes det mig at vinde både mesterskab og Champions League med dem, så jeg forlod dem trods alt i en noget bedre stand end da jeg kom til klubben - både resultatmæssigt og økonomisk  Wink

Det bliver rigtig spændende i City, men der er muligt, at jeg kommer til at opleve samme problem som i Villarreal mht. de andre hold. Ligesom i Spanien er der jo i England også 2-3 klubber, der styrer ligaen totalt, men der er ikke andet at gøre end håbe det bedste.

I den næste update er I desværre også nødt til at undvære et SS af stillingen, da jeg ved en fejl har slettet den mappe på min PC, hvor alle de forskellige skærmprints og billede til denne blog har ligget  Forlegen
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Sept. 2015) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1196: 14 Feb 2009, 20:31 »

SEPTEMBER 2015

Naismith var flyvende i dag

Carling Cup - 2. runde kamp fra The City Of Manchester Stadium, Manchester
Man City – Northampton (L1)     7-0   (4-0)
1-0 Steven Naismith (3)
2-0 Iain Daly (10)
3-0 Jonathan De Guzman (19)
4-0 Steven Naismith (32)
5-0 Steven Naismith (71)
6-0 Jonathan De Guzman (80)
7-0 Theo Walcott (86)

MOM: Steven Naismith, Man Ciy (9)
Tilskuere: 42.367

Carling Cup turneringen var egentlig udset til at blive reservernes turnering, men i et forsøg på at få spillet holdet ordentlig sammen valgte jeg til dagens kamp mod Northampton at stille med knap så mange af de unge spillere, som det oprindeligt var meningen og det kunne i den grad ses på resultatet.
Steven Naismith var ikke er tiltænkt en central rolle i denne sæson, men i dette opgør, var han en sand fornøjelse at følge. Han var kampens store oplevelse med sine tre scoringer og med denne indsats er det ikke utænkeligt, at han vil blive brugt i angrebet fremover og ikke på en af fløjene, hvor han ellers godt kan spille.
Der var mange spillere udover Naismith, der gjorde en rigtig god figur i dag og når man vinder en kamp med de cifre, som vi gjorde i dag, så er det svært at beklage sig som manager.



Endnu et vanvittigt comeback

5. kamp i Premier League fra The City Of Manchester Stadium, Manchester
Man City - Blackburn (13)    2-0   (1-0)
1-0 Steven Naismith (straffe, 45+1)
2-0 Modibo Diakité (90+1)

MOM: Modibo Diakité, Man Ciy (8)
Tilskuere: 47.979

The City of Manchester Stadium har indtil videre i denne sæson vist sig som et rigtig godt sted for os og det gik i dag ud over Blackburn Rovers.
Som i de tidligere hjemmekampe i denne sæson kontrollerede vi kampen fra starten og Blackburn var presset helt i bund. Der skulle dog gå helt frem til første halvlegs tillægstid, før vi fandt vej til netmaskerne. Det var Steven Naismith, der omsatte et straffespark begået mod Andy Carroll, som samtidig måtte udgå med en skade.
Vores overtag fortsatte i anden halvleg og Blackburn formåede heller ikke at skabe noget i de sidste 45 minutter og lige som i første halvleg skulle der gå indtil dommerens overtid, før vi igen fik scoret på en af vores mange chancer. Denne gang var det Diakité, der scorede efter et hjørnespark, hvilket endegyldigt sikrede os sejren og de tre poins.
Det eneste negative ved dagens kamp var skaden til Andy Carroll. Det er en type skade, der minimum vil holde ham ude i den næste måneds tid.
 


Begovic i Villa målet tog alt

6. kamp i Premier League fra Elland Road, Leeds
Aston Villa (11) – Man City    1-0  (0-0)
1-0 José Enrique (88)


MOM: Asmir Begovic, Aston Villa (8)
Tilskuere: 42.116

Med fire sejre i de første fem kampe var selvtilliden inde opgøret ude på Villa Park naturligvis i top, men vi manglede desværre skarpheden i de afgørende øjeblikke.
Aston Villas start på sæsonen har været meget blandet og deres spil i starten af kampen var da også alt andet end prangende. Der var kun en Villa spiller, der leverede en god indsats gennem hele kampen og det var målmand Asmir Begovic. Han præsterede den ene fremragende redning efter den anden og blev fuldt fortjent valgt til kampens bedste spiller. Det så længe ud til, at kampen skulle ende uafgjort, hvilket ville have været et resultat Villa kunne være bedst tilfreds med, efter en kamp som vi havde fuld kontrol over, men med et par minutter igen udnyttede venstrebacken José Enrique en løs mulighed til at bringe Villa foran, hvilket var nok til at blive matchvinder.
Vi taber altså igen på udebane, men havde bestemt fortjent en bedre skæbne i dag, men det er svært at vinde fodboldkampe, når man ikke kan score på selv de mest oplagte muligheder.



Naismith i forrygende form

7. kamp i Premier League fra The City Of Manchester Stadium, Manchester
Man City – Fulham (15)     4-1   (2-1)
0-1 Fraizer Campbell (4)
1-1 Steven Naismith (14)
2-1 Steven Naismith (19)
3-1 Modibo Diakité (47)
4-1 Modibo Diakité (72)

MOM: Modibo Diakité, Man Ciy (9)
Tilskuere: 45.572

Det er muligt, vi ikke formår at skabe resultater på udebane, men hjemme på The City of Manchester Stadium er det en helt anden snak.
Dagens kamp starter ellers rigtig dårligt for os, da vi kommer bagud allerede efter fire minutter på en scoring af Fraizer Campbell. Efter chokstarten var det som om, spillerne for alvor vågnede op til dåd og på et kvarter havde Steven Naismith vendt opgøret på hovedet med to scoringer.
Vi holdte uden problemer føringen til pausen og i anden halvleg løb vi simpelthen Fulham over ende. Diakité scorede på vores første angreb i anden halvleg med et hovedstød efter et hjørnespark og den bedrift kopierede han igen med små tyve minutter igen og cementerede dermed sejren efter en flot indsats fra spillerne.



Micah med fantastisk indsats

Carling Cup – 3. runde fra Molineux, Wolverhampton
Wolverhampton (CH) – Man City    0-3  (0-5)
0-1 Steven Naismith (8)
0-2 Micah Richards (28)
0-3 Iain Daly (37)
0-4 Micah Richards (57)
0-5 Micah Richards (65)

MOM: Micah Richards, Man City (10)
Tilskuere: 28.502

Molineux i Wolverhampton er normalt ikke et nemt sted at spille, men det så meget nemt ud i dagens cupkamp, hvor vi kørte rundt med hjemmeholdet.
Naismith bragte os hurtigt foran med sin 7. scoring i denne måned og er i den grad trådt i karakter, siden Andy Carroll blev skadet i kampen mod Blackburn. Kampens helt store spiller Micah Richards øgede til 2-0 efter en halv times spil og det lykkedes ham at score yderligere to gange i anden halvleg og han kunne dermed forlade banen med et hattrick i bagagen. Mellem de tre scoringer fra Richards lykkedes det for den irske reserveangriber Iain Daly at komme på tavlen.
Med sejren er vi i fjerde runde, hvor der er lagt op til et lokalbrag mod mægtige Manchester United, der har haft det svært indtil videre i denne sæson. Kampen skal spilles hjemme på The City of Manchester Stadium.




Logged

MichaelHarlev
Gæst
 
Sv: (Sept. 2015) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1197: 14 Feb 2009, 20:41 »

Fremragende Metsu! Fremragende!
Du fanger mig 100% med din tekst, det er simpelthen høj kvalitet.
Rigtig gode sejre du får, endnu et bevis på, hvilken fantastisk manager du er.
Grafisk er det som altid smukt, og din opsætning er kanon god.
Jeg beundre virkelig, at du kan holde en blog kørende så lang tid, og få den op på imponerende 80 sider, er bare helt fantastisk.
Det er uden tvivl den bedste blog herinde, og noget af det bedste jeg længe har læst.
Fortsæt det fantastiske arbejde. Smiley
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Sept. 2015) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1198: 19 Feb 2009, 15:10 »

Fremragende Metsu! Fremragende!
Du fanger mig 100% med din tekst, det er simpelthen høj kvalitet.
Rigtig gode sejre du får, endnu et bevis på, hvilken fantastisk manager du er.
Grafisk er det som altid smukt, og din opsætning er kanon god.
Jeg beundre virkelig, at du kan holde en blog kørende så lang tid, og få den op på imponerende 80 sider, er bare helt fantastisk.
Det er uden tvivl den bedste blog herinde, og noget af det bedste jeg længe har læst.
Fortsæt det fantastiske arbejde. Smiley


 Thumbs Up Tusind tak for de flotte ord, Michael

Det er fantastik for mig, at have så entusiatiske læsere til bloggen som dig.

Jeg håber snart, at jeg kan finde tid til en lille update igen, men jeg har desværre været sengeliggende med influenza hele ugen, men jeg håber, det er væk til weekenden  Peace
Logged

MichaelHarlev
Gæst
 
Sv: (Sept. 2015) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1199: 19 Feb 2009, 21:20 »

Thumbs Up Tusind tak for de flotte ord, Michael

Det er fantastik for mig, at have så entusiatiske læsere til bloggen som dig.

Jeg håber snart, at jeg kan finde tid til en lille update igen, men jeg har desværre været sengeliggende med influenza hele ugen, men jeg håber, det er væk til weekenden  Peace

Ville være fedt med en update i weekenden Thumbs Up
God bedring ihvertfald!
Logged

Sider: 1 ... 78 79 [80] 81 82 ... 87 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010