home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 09:32:11 warmon Blogkonkur... [8] Journeyman - Den s...
I dag kl. 08:57:50 warmon Blogkonkur... Hjertet banker kun for...
I dag kl. 08:56:35 warmon Blogkonkur... The beautiful game
I går kl. 21:59:19 Broen13 Blogkonkur... #2 - Danish Viking War...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
Antal Registrerede Brugere: 23299
  4 Brugere, 222 Gæster Online.

Indlæg: 1132719 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: myracook
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2009
| | | | |-+  #47. Pokalfinalen mod Brøndby.- Jagten på pokaler (FCN)
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 10 Udprint
Forfatter Emne: #47. Pokalfinalen mod Brøndby.- Jagten på pokaler (FCN)  (Læst 33921 gange)
TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #28. Hårdt og skidt.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #75: 19 Apr 2009, 12:38 »



#28. Hårdt og skidt.


De første fem kampe i foråret er nu overstået og det har været et meget hårdt program. Efter de fine takter i venskabskampene, så måtte vi desværre se i øjnene, at der er meget stor forskel på modstanden, når vi kommer i gang i ligaen.

              Resultater

  • 1-3 vs. Brøndby IF (u)
  • 1-1 vs. AaB (h)
  • 2-4 vs. OB (u)
  • 0-2 vs. FC Midtjylland (h)
  • 4-2 vs. AB (h)
Kampen ude mod Brøndby blev en opvisning i god fodbold fra de blå-gule fra vestegnen, der slagtede os med 3-1. Vi havde meget få chancer i kampen og blev løbet over ende gang på gang af et meget stærkt spillende Brøndby hold anført af en storspillende Samuel Holmén.

Hjemme skulle vi forsøge at rejse os mod AaB, der ikke spillede op til deres bedste. Til trods for det, så bringer de sig i front efter godt 26 minutters spil, da Traoré header et hjørnespark i mål. Den stilling holder til pausen, hvor spillerne fik en lille opsang. Det hjalp for i starten af anden halvleg får Lorentzen udlignet, men desværre formår vi ikke at score mere i kampen, til trods for en del gode tilbud.

             Topscorerliste
  • Andreas Dahl 6
  • Øyvind Hoås 4
  • Martin Bernburg 3
  • Petter Vaagan Moen 3
  • Morten Karlsen 3
  • Daniel Jensen 3
  • Lasse Kryger 2
  • Jesper Bech 2
  • Kasper Lorentzen 2
  • Nicolai Stokholm 1
  • Mads Timm 1
  • Selvmål 2
Så hed modstanderen OB, i Odense. En meget svær kamp mod de stærke fynboer, der ligger og kæmper om fjerdepladsen med AaB. De starter som lyn og torden, og da der er gået 23 minutter, er vi bagud med 3-0. Dybt, dybt rystet formår vi at holde dem fra yderligere scoringer inden pausen. Jeg var godt gal i skralden og det fik mine spillere at vide, inden vi gik ud til anden halvleg.
Det første kvarter i anden halvleg forløber, som det sidste i første, hvor vi forsvarer os. Men så trækker Jonas Troest sit andet gule kort og vi har nu chancen for at spille mere offensivt, da OB meget naturligt falder tilbage på banen. Bare to minutter efter det røde kort til Troest, kommer Daniel Jensen højest på et hjørnespark og reducerer. Nu kan vi lugte flere mål og presser OB længere tilbage, hvilket medfører en masse paniksituationer i deres felt. En af disse situationer ender med et selvmål af Søren Poulsen med 17 minutter igen.
De sidste 10 minutter satser jeg alt på en udligning og vi får gode chancer for at tage det ene point med hjem, men med fire minutter igen, glipper Andreas Dahl en tackling og Hans Henrik Andreasen afgør kampen til OB’s fordel, med sit mål til resultatet 4-2.

I den næste kamp havde vi besøg af meget formstærke FC Midtjylland, der kom uden at have tabt de seneste 13 opgør i ligaen. De fortsatte, hvor de slap og bragte sig i front efter 18 minutter. Vi fulgte ellers godt med, men da Andreas Dahl sender bolden i eget mål, så slukkes vores lille håb om point i den kamp. De sidste 10 minutter gav os ellers muligheden for at presse midtjyderne, da Lumb fik det røde kort, men vi kunne ikke gøre noget.

Det store spørgsmål var nu om vi kunne rejse os mod AB, som vi fik besøg af på Farum Park. Det blev en forrygende første halvleg med hele fem mål, blandt andet to af tilbagevendte Hoås. Vi går til pausen med en spinkel føring på 3-2, men vi har spillet rigtigt godt, men det har AB også. I anden halvleg er der også mange chancer, men der skal en målmandsfejl til før vi fik kampens sidste mål. Nathan Coe i AB’s mål løb ud af feltet for at sparke en bold væk, men Hoås får blokeret hans spark, så den ender i mål. En dejlig sejr mod upåagtet AB, men tre point er tre point, og de luner.

Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Hamza_BIF
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #28. Hårdt og skidt.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #76: 19 Apr 2009, 12:56 »

Stadig ikke umuligt med europa! Thumbs Up
Logged

Ovenstående indlæg er af høj klasse.

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #29. Så kører det.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #77: 19 Apr 2009, 16:07 »



#29. Så kører det.


Efter nogle sløje resultater gik vi en lys tid i møde, hvor vi fandt det gode spil frem og skaffede gode point hjem til Farum.

Vendepunktet kom mod Randers FC, da vi mødte dem på Essex Park. Vi spillede ikke en fantastisk kamp offensivt, men i defensiven holdt vi stand hele kampen og da Morten Karlsen fik hamret bolden i kassen 12 minutter før tid, kunne vi sætte tre dejlige point ind på kontoen.

              Resultater

  • 1-0 vs. Randers FC (u)
  • 3-2 vs. AC Horsens (u)
  • 0-0 vs. AGF (h)
  • 3-1 vs. Esbjerg FB (h)
  • 0-2 vs. FC København (u)
Få dage senere hed stedet Casa Arena Horsens og vi skulle forsøge at holde den gode stime ved lige. Vi får dog en skidt start på kampen, da Danni Jensen får prikket bolden ind bag Jesper Hansen efter 14 minutter. Vi rejser os og inden den halve time er rundet har Kasper Lorentzen udlignet til 1-1, en stilling der holder til pausen.
Fem minutter inde i anden halvleg er jeg tvunget til at skifte Andreas Dahl ud, da han bliver skadet. Jeg sender Vaagan Moen ind i hans sted og han takker for tilliden tre minutter senere, da han dukker op ved bageste stolpe og flugter bolden i mål. Føringen holder dog ikke længe, da Horsens får udlignet efter 56 minutter. Jeg valgte nu at satse mere offensivt og sender stort set alle frem og det samme gør Horsens, der ændrer til en 4-2-4. Det giver en del chancer i begge ender, men min midtbane får et lille overtag og Vaagan Moen sparker bolden i kassen fra 30 meter med blot et minut igen. Dermed sikrer vi os endnu tre point og ligger nu lunt og godt i stillingen.

             Topscorerliste
  • Petter Vaagan Moen 7
  • Andreas Dahl 6
  • Morten Karlsen 5
  • Øyvind Hoås 4
  • Martin Bernburg 3
  • Daniel Jensen 3
  • Kasper Lorentzen 3
  • Lasse Kryger 2
  • Jesper Bech 2
  • Nicolai Stokholm 1
  • Mads Timm 1
  • Selvmål 2
Hjemme igen på Farum Park hed den næste modstander AGF, som lå lige bag os i ligaen. Kampen blev en meget lige og kedelig affære, hvor chancerne var få. Kampen endte som den begyndte med det meget retfærdige resultat 0-0. Begge hold kunne være tilfredse med resultatet og vi holdt vores stime med point.

Endnu et jysk hold kom på besøg, nærmere bestemt Esbjerg. Det kørte ikke rigtigt for Esbjerg for tiden og vi var favoritter ifølge medierne. Vi knuser Esbjerg med en overbevisende indsats, hvor specielt Vaagan Moen og Morten Karlsen spillede en stærk kamp. Vores sejr på 3-1 er på intet tidspunkt i fare og burde måske have været et mål eller to større, men de tre point er hjemme.

Så kom den store udfordring i Parken mod Troels Bechs løver. Vi havde haft ørerne i maskinen de sidste opgør mod københavnerne og denne gang blev ingen undtagelse. Vi taber dog kun med 2-0, men kan takke Christian Keller for, at det ikke gik være, da han fik et rødt kort fire minutter før pausen. Til trods for de kun var 10 mand lidt mere end en halvleg, så formåede vi ikke at få sendt bolden ind bag Jesper Christiansen. Vi var dog meget tæt på to gange, men træværket kom i vejen begge gange.

Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #30. Pokalsemifinale 1. Kamp.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #78: 20 Apr 2009, 08:24 »



#30. Pokalsemifinale 1. Kamp.


At trække Esbjerg var en god ting, da jeg følte, at vi havde alle muligheder for at slå dem samlet over de to kampe, hvis vi altså spillede op til vores bedste.

            Esbjerg FB’s vej

  • 1-0 vs. Stenløse (u)
  • 3-0 vs. Glostrup (u)
  • 6-4 vs. SønderjyskE (u)
  • 2-2(s) vs. AaB (h)
Vi havde fordel af hjemmebane i det første opgør og kom med tre sejre i streg i ligaen, så vi havde en god tro på, at vi kunne sikre os selv et godt udgangspunkt inden returopgøret i Esbjerg. Vi lægger meget offensivt ud for at få en hurtig scoring og efter bare otte minutter smadrer Vaagan Moen bolden i kassen på et fantastisk skud helt ude fra 35 meter. Vi holder tempoet i spillet og presser vestjyderne helt tilbage at stå i eget felt, og på den baggrund skaber vi en del gode tilbud. Vi skal dog hen til 10 minutter før pausefløjtet, før end vi kan strække armene i vejret over den næste scoring, som Kasper Lorentzen står for. Med en 2-0 føring så det godt ud, men spillerne nåede ikke at få armene ned før end det gik galt. For bare mindre end to minutter senere får Jesper Lange reduceret og kampen er igen helt åben. Stillingen holder halvlegen ud og pausen blev brugt til at tale gejst ind i drengene efter den hurtige reducering. Nu måtte de ikke blive bange for at spille, men skulle gå efter et mål mere og samtidigt lukke af bagude.

             Topscorerliste
  • Daniel Jensen 4
  • Nicolai Stokholm 2
  • Mads Timm 2
  • Morten Karlsen 1
  • Petter Vaagan Moen 1
  • Kasper Lorentzen 1
  • Martin Bernburg 1
            Resultater i pokalen

  • 3-0 vs. FC Fyn (u)
  • 2-0 vs. B 93 (u)
  • 2-0 vs. Randers FC (u)
  • 3-1 vs. Viborg (u)
  • 2-2 vs. Esbjerg FB (h)
Vi starter anden halvleg præcis som første, med et kæmpe pres mod Esbjergs mål, men scoringen udebliver. Vestjydernes angreb er meget få og de satser på kontrastød ved deres hurtige angribere Jesper Lange og Jones Kusi-Asare. I det 70. Minut bliver Jesper Lange sendt af sted i dybden og afdribler sikkert Hansen i vores mål og bringer balance i regnskabet.  De sidste 20 minutter forsvarer Esbjerg deres eget mål og vi presser, presser og presser, men uanset hvad vi gør, så vil bolden ikke ind over stregen.

Vi går fra banen med en dårlig smag i munden efter 2-2, som var et resultat der ikke afspejlede spil og chancer, men sådan er fodbold jo også indimellem. Vi har nu gjort det lidt sværere for os selv og er nu tvunget til at vinde, eller spille uafgjort med 3-3 eller mere, når vi skal spille returkampen.
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #30. Pokalsemifinale 1. Kamp.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #79: 20 Apr 2009, 16:28 »

Update indenfor et par minutter...

Har redigeret billederne i update 21, men stadig de samme info på dem!!   Wink
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Hamza_BIF
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #30. Pokalsemifinale 1. Kamp.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #80: 20 Apr 2009, 16:29 »

Kom så! tag pokalen! Opstemt
Logged

Ovenstående indlæg er af høj klasse.

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #31. Pokalsemifinale 2. Kamp.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #81: 20 Apr 2009, 16:33 »



#31. Pokalsemifinale 2. Kamp.


Returopgøret i Esbjerg, en kamp om en plads i pokalfinalen. Esbjerg havde prøvet det før, mens vi havde vores første mulighed og før kampen var det det, som jeg fortalte spillerne. De skulle simpelthen spille kampen for fansne og for deres egen skyld, da det ikke var hver dag, man fik en mulighed for en pokalfinale.

            Esbjerg FB’s vej

  • 1-0 vs. Stenløse (u)
  • 3-0 vs. Glostrup (u)
  • 6-4 vs. SønderjyskE (u)
  • 2-2(s) vs. AaB (h)
  • 2-2 vs. FC Nordsjælland (u)
Vi lægger lidt forsigtigt ud for ikke at komme bagud og dermed tvinge os selv til at skulle score to gange. Taktikken lykkedes den første halve time, hvor der ikke bliver skabt mange chancer og Esbjergspillerne er blevet lullet lidt i søvn. Jeg ændrer derfor taktikken til fuld fart frem og meget direkte for at overraske Esbjerg. De bliver taget på sengen og Espen Søgård bringer os i front efter meget fint forarbejde af Bajram Fetai, der afdribler to mand på baglinjen og sender den skrådt bagud i feltet til Søgård, der sender den op i målhjørnet. Glæden er dog ganske kort, da Kusi-Asare udligner på et flot flat skud, efter en flot stikning i dybden fra Zlatinov. Vi fortsætter ufortrødent fremad, da Esbjerg tydeligvis ikke har vænnet sig til vores nu direkte fodbold og bare minuttet senere sender Daniel Jensen, Kasper Lorentzen af sted med en lang aflevering ud på venstrekanten. På hans første boldberøring smækker han et indlæg ind i fødderne på en fremstormende Fetai, der bringer os i front igen.


             Topscorerliste
  • Daniel Jensen 4
  • Nicolai Stokholm 2
  • Mads Timm 2
  • Morten Karlsen 1
  • Petter Vaagan Moen 1
  • Kasper Lorentzen 1
  • Espen Søgård 1
  • Bajram Fetai 1
  • Martin Bernburg 1
  • Selvmål 1
            Resultater i pokalen

  • 3-0 vs. FC Fyn (u)
  • 2-0 vs. B 93 (u)
  • 2-0 vs. Randers FC (u)
  • 3-1 vs. Viborg (u)
  • 2-2 vs. Esbjerg FB (h)
  • 3-1 vs. Esbjerg FB (u)

Vi kan nu gå til pausen med det ene ben i finalen, men arbejdet skal gøres færdigt og med en scoring af Esbjerg, så er alt lige igen. Derfor vælger jeg endnu engang at trække tempoet ud af kampen, da Esbjerg nok forventer, at vi bliver i samme gear og nok vil forsøge at tilpasse sig dette.
Taktikken lykkedes endnu engang og vi får hevet tempoet ud af kampen. Vi holder godt i bolden og styrer spillet uden at blotte os bagude. Efter 65 minutter opsnapper indstiftede Jesper Bech en bold midt på Esbjergs banehalvdel og sender den ud på højre fløj til Farran, der tager et par træk og sender den ind i feltet, hvor selv samme Bech dukker op og presser Onstad til at score i eget net. Foran med 3-1 på Blue Water Arena i Esbjerg er vi så godt som sikre på en finale, da Esbjerg skal op at score tre gange for at sende os ud. De sidste tyve minutter af kampen spiller vi defensivt og holder i bolden. Esbjerg skaber ingen chancer og vi har skabt historie i FC Nordsjællands korte historie, med en finaleplads i Landspokalen.
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #32 Pokalfinalen.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #82: 21 Apr 2009, 08:20 »



#32 Pokalfinalen.


24607 tilskuere var mødt frem i Parken til dette års Pokalfinale, hvor vi stik imod forventninger nu stod. For os var det årets højdepunkt og for mange af mine spillere var det karrierens højdepunkt, så vi var måske en anelse nervøse.
Overfor os stod OB, som havde prøvet det her før og tilmed vundet turneringen hele fem gange ud af seks mulige finaler.


            OB’s vej

  • 8-0 vs. OKS (u)
  • 6-0 vs. FC Hjørring (u)
  • 0-0(s) vs. Brøndby IF (h)
  • 2-0 vs. Vejle (u)
  • 3-0 vs. Vejle (h)

Det blev en meget lige kamp, hvor angriberne havde det rigtigt svært overfor nogle godt spillende forsvarere på begge hold. Det første kvarter forløber stille og roligt uden de store opløb til chancer, dog får vi tilkæmpet os til et par hjørnespark, som vi ikke får udnyttet. Efter 19 minutter får Björn Runström en stor chance inde i feltet, hvor han afdribler Jesper Hansen og sender bolden op i hjørnet af målet. Ikke lige den start jeg havde drømt om, at vi skulle få, men vi forsøgte at kæmpe os tilbage.
I det 24. Minut får Morten Karlsen en god chance, men sender desværre skuddet ved siden af mål og flere chancer får vi ikke skabt i første halvleg, som OB kontrollerer stille og roligt hjem.


             Topscorerliste
  • Daniel Jensen 4
  • Nicolai Stokholm 2
  • Mads Timm 2
  • Morten Karlsen 1
  • Petter Vaagan Moen 1
  • Kasper Lorentzen 1
  • Espen Søgård 1
  • Bajram Fetai 1
  • Martin Bernburg 1
  • Selvmål 1
            Resultater i pokalen

  • 3-0 vs. FC Fyn (u)
  • 2-0 vs. B 93 (u)
  • 2-0 vs. Randers FC (u)
  • 3-1 vs. Viborg (u)
  • 2-2 vs. Esbjerg FB (h)
  • 3-1 vs. Esbjerg FB (u)
  • 0-1 vs. OB (N)

I pausen fortæller jeg spillerne, at de skal forsøge at være lidt mere optimistiske foran mål og, at det sagtens kan lade sig gøre at hente OB’s spinkle føring. Vi får lidt bedre fat i anden halvleg og efter 56 minutter må Arek Onyzko strække sig langt ud for at hive en pragt redning ud af ærmet, da Bajram Fetai får sendt et hovedstød mod mål. På det efterfølgende hjørnespark griber Onyzko bolden og sætter en kontra i gang, men Bernier redder os, da han kommer imellem Fall og bolden i sidste øjeblik.

Bajram Fetai får endnu en stor mulighed for at bringe balance i regnskabet efter 63 minutter, men denne gang må han se sit skud gå centimeter forbi den ene opstander.

Med et kvarter igen satser jeg lidt mere offensivt og det giver straks en god mulighed til Kasper Lorentzen, som desværre sender sit skud lige over mål. I de sidste 10 minutter spiller vi med fire mand helt i front, samt tre mand på den offensive midtbane. Vi får nogle gode opløb til chancer, men det er OB der får muligheden først, da Esben Hansen sender et skud af sted med et minut tilbage. Jesper Hansen i mit mål redder fornemt og straks er bolden på vej op i den anden ende, og vi jagter en udligning. Hoås sender bolden ind i feltet, men OB forsvaret får headet bolden ud af farezonen og vi må slukøret se til, at OB får overrakt Pokalen og medaljerne.
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

The Captain
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: #32 Pokalfinalen.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #83: 21 Apr 2009, 15:23 »

God update.. Ærveligt du ikke vandt, men Ob er jo også Danmarks bedste hold Wink
Logged

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #32 Pokalfinalen.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #84: 21 Apr 2009, 15:27 »

Så fik jeg lige læst op på de sidste 15 updates Smiley Dette er stadig min helt klare favoritblog! Smiley Ærgeligt med alle de missede chancer i finalen, men du kan stadig nå pokaltriumfen næste år. KIU! Smiley
Logged


Hamza_BIF
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #32 Pokalfinalen.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #85: 21 Apr 2009, 16:51 »

Godt klaret. Surt du ikke lige tog den sidste kamp Thumbs Up
Logged

Ovenstående indlæg er af høj klasse.

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #32 Pokalfinalen.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #86: 21 Apr 2009, 18:14 »

God update.. Ærveligt du ikke vandt, men Ob er jo også Danmarks bedste hold Wink

Tak skal du have Smiley

Til det med OB, så er der jo nogle der mener det er rigtigt og andre gør ikke Wink

Så fik jeg lige læst op på de sidste 15 updates Smiley Dette er stadig min helt klare favoritblog! Smiley Ærgeligt med alle de missede chancer i finalen, men du kan stadig nå pokaltriumfen næste år. KIU! Smiley

Det var godt nok noget af en portion du måtte igennem... Jeg takker mange gange for kommentaren og skal nok gøre mit bedste i næste sæson Wink

Godt klaret. Surt du ikke lige tog den sidste kamp Thumbs Up

Jeps, jeg var også lidt skuffet bagefter, selvom vi klarede det meget længere end forventet Smiley Men man skal jo være skuffet, når man ikke vinder en fodboldkamp og så en finale Wink
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #33. De sidste fem.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #87: 21 Apr 2009, 18:41 »



#33. De sidste fem.


Med fem kampe igen skulle vi forsøge, at forsvare vores placering, men programmet var ikke det nemmeste at slutte af med. Vi havde Brøndby, OB og FC Midtjylland hjemme og ude skulle vi op imod AaB og Silkeborg. Ingen af kampene, så jeg som nemme, da Silkeborg kæmpede for at undgå nedrykning og skulle bruge point. De fire andre hold havde også noget at spille for. Brøndby og FCM havde chancen for at hente et mesterskab og AaB og OB kunne begge nå at blande sig i top fire.

              Resultater

  • 1-1 vs. Brøndby IF (h)
  • 1-1 vs. Silkeborg IF (u)
  • 0-1 vs. AaB (u)
  • 2-2 vs. OB (h)
  • 0-0 vs. FC Midtjylland (u)
Vi lagde ud hjemme mod Brøndby, hvor vi gik defensivt ind til kampen og forsøgte at trække tempoet ud, som i kampen mod Esbjerg. Det lykkedes ikke helt, da Brøndby spiller godt og har en del gode forsøg, men Hansen i vores mål står en rigtig god kamp. Han kan do ikke stille noget op, da den snart forhenværende Brøndbyspiller, Kikín Fonseca sender bolden flot i mål efter 23 minutter. Spillerne fik så besked på, at komme lidt længere frem på banen og i halvlegens sidste minut udligner Vaagan Moen, da han rammer et indlæg, fra Kibebe, ved bageste stolpe.
I anden halvleg forsøger vi at spille med Brøndby, men kan ikke stille meget op mod et meget bedre Brøndby mandskab, der skaber mange chancer i den resterende del af kampen. Jesper Hansens mål er dog som forhekset og han har en boldmagnet i handskerne. Han redder alt, hvad der er at komme efter og sikrer os det ene point i en kamp, hvor vi bestemt kan være tilfredse med udbyttet.

I Silkeborg fik vi det svært, da de virkelig ikke havde tænkt sig at tage billet nummer to til 1. Division og da de samtidigt scorer kampens første mål blev det endnu sværere. For efter deres scoring midt i første halvleg, trak de sig helt tilbage og forsvarede med 10 mand. Den mur af spillere var svær at gennembryde, men ikke umulig og vi skulle helt frem til 17 minutter før tid, før Vaagan Moen får sendt udligningen i nettet. Målet sikrer os endnu et point og jeg er ganske godt tilfreds med spillernes indstilling under kampen.

Vi havde muligheden for at hente ind på AaB og måske kravle yderligere op i tabellen, men det krævede en sejr oppe i Aalborg. Det blev en meget svær kamp og vi får ikke et ben til jorden på noget som helst tidspunkt i opgøret. Vi slipper allernådigst af sted med et smalt nederlag på 1-0, som måske burde have været meget større, hvis man tæller chancer.

             Topscorerliste
  • Petter Vaagan Moen 9
  • Andreas Dahl 6
  • Morten Karlsen 5
  • Øyvind Hoås 4
  • Martin Bernburg 3
  • Daniel Jensen 3
  • Kasper Lorentzen 3
  • Lasse Kryger 2
  • Jesper Bech 2
  • Mads Timm 2
  • Nicolai Stokholm 1
  • Espen Søgård 1
  • Selvmål 2
OB på femtepladsen, skulle gerne slås, hvis vi ville gøre os nogen forventninger om at rykke en plads op og vi kommer ganske godt fra start med en scoring af Søgård omkring den halve time. Glæden er dog kort og OB får udlignet fire minutter senere på et straffespark begået af Morten Karlsen, der i dagens anledning vikarierede for Daniel Jensen i det centrale forsvar, da han var ude med en skade. Vi forsøgte at slå tilbage med det samme, men et dumt bold tab midt på banen i halvlegens sidste minut, sender Fall af sted i en kontra, hvorpå han scorer.
Bagud med 1-2 starter vi anden halvleg op som lyn og torden. Vi presser hårdt på for en udligning og den kommer i det 58. Minut, da Mads Timm opsnapper en ripost og scorer. Vi fortsætter presset mod OB’s mål resten af kampen og kun takket være Onyzko i målet får OB point med hjem, da kampen ender med 2-2.

Sæsonens sidste opgør i ligaen spillede vi på SAS Arena i Herning. Vi havde kun sjettepladsen at spille om, hvorimod midtjyderne kunne sikre sig titlen, hvis FC København snublede i deres opgør. Ulvene kunne nøjes med uafgjort, hvis københavnerne tabte med to og hvis københavnerne spillede uafgjort, så ville en sejr over os gøre dem til mestre.
Vi ville ikke give os uden kamp og beskyldes for ikke at gøre vores til, at alt blev afviklet fair, så vi gik til kampen for at få point. Vi stillede op i en defensiv formation og trak al tempo ud af kampen. Vi fik ikke skabt de helt store muligheder selv, men det gjorde herningenserne til gengæld, men storspil af Jesper Hansen i målet sikrede os det ene point og da FCK vandt deres kamp, så måtte midtjyderne nøjes med sølvmedaljerne.

Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

The Captain
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: #33. De sidste fem.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #88: 21 Apr 2009, 21:57 »

Som sedvanligt god update. Godt resultat i Superligaen. Glæder mig til næste sæson Wink KIU Wink
Logged

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #34 Det forgangne år.- Jagten på pokaler (FCN)
« Svar #89: 22 Apr 2009, 12:22 »



#34 Det forgangne år.


Et fodboldmæssigt travlt år er nu gået og det er tid til at gøre status over sæsonen.

FC Nordsjælland


Hvis vi begynder med os selv, så har vi haft en god sæson, hvor vi klarede os bedre end sæsonen 2008/09 og mit eget personlige mål om en sjetteplads blev nået. Vores finaleplads i Landspokalen, var helt sikkert årets højdepunkt, men samtidigt også lidt en skuffelse, da vi tabte. Men vi kan være stolte af, at vi har været med til at skabe historie i FC Nordsjælland ved at sikre os den ene af to eftertragtede pladser i finalen. Bestyrelsen har givet udtryk for, at de er rigtigt godt tilfredse med holdets præstationer og dermed også mine. Derfor har de tilbudt mig en ny kontrakt, der gælder for de næste to år og den er blevet underskrevet, da jeg er glad for at være i klubben.



Superligaen.


Årets spiller i Superligaen blev fundet i FC København, der blev danske mestre igen. Det blev den 25 årlige William Kvist, der må siges at have haft en fremragende sæson for københavnerne og det bliver spændende at se, om han skal videre til udlandet, når transfervinduet åbner igen.

Topscoreren i ligaen finder vi i Herning, hvor den svenske komet Ken Fagerberg scorede hele 20 mål og havde seks oplæg. Hvis det går ligesom sidste års topscorer i ligaen, Nando Rafael, så er unge Ken Fagerberg på vej væk, men det vil tiden vise inden for et par måneder.
For tredje år i træk blev det en manager fra FC København, der løb med titlen, som årets manager. Troels Bech, der havde overtaget fra Staale Solbakken, tog meget sikkert prisen, hvilket må siges at være helt fortjent.


Europa.


De danske hold røg hurtigt ud af de europæiske turneringer. Lige med undtagelse af FC København, der formåede at spille sig i Champions League gruppespil. Her fik de dog kun hentet et enkelt point, da de fik 1-1 hjemme imod Rangers. De to andre hold i gruppen var AC Milan og Olympique de Marseille, der begge gik videre til knockout fasen.
Finalen mellem Villareal og AC Milan blev spillet foran 75.328 tilskuere på Santiago Bernabéu i Madrid, blev vundet af AC Milan på et mål scoret af Kaká i den forlængede spilletid.

I UEFA cuppen vandt Ajax med 1-0 over Espanyol på et mål efter et kvarters spil af Urby Emanuelson. Kampen blev spillet foran 56.999 tilskuere på HSH-Nordbank Arena i Hamborg.

VM i Sydafrika.


Ved et vellykket VM, uden dansk deltagelse stod finalen imellem England og de forsvarende Europamestre fra Spanien. Det blev en kamp. Hvor englænderne var klart overlegne i spil og chancer, men alligevel blev det Spanien, der foran 87.599 tilskuere på Soccer City i Johannesburg, kunne kalde sig for Verdensmestre med en noget ufortjent sejr på 3-0. Alle tre mål blev signeret af kampens helt store oplevelse David Villa

Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 10 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010