home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 20:11:31 Bubbles Blogkonkur... #8 - Danish Viking War...
I dag kl. 19:37:26 Broen13 Blogkonkur... [24] Journeyman - Boys...
I dag kl. 10:04:01 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
I går kl. 20:57:23 szukizek Blogkonkur... 6# Hjertet banker kun ...
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23306
  2 Brugere, 906 Gæster Online.

Indlæg: 1132774 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: fafeji3661
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  (Sept. '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 82 83 [84] 85 86 87 Udprint
Forfatter Emne: (Sept. '16) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal  (Læst 193957 gange)
Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: (Feb. 2016) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1245: 01 Maj 2009, 23:20 »

Ser frem til at følge dig videre.

har du helt stoppet din tottenham blog? Ville ellers nyde at se dig fører dem til tops i Premier League.

Har i mit ajax spil vundet alt i holland igennem 4 sæsoner. Har nået en semi og en finale plads i CHL. Har hentet Veloso, Aguero, Leo, Zanka (gør det piv godt) + mange andre. Problemet at bare at stort set alle stjernerne vil til større klubber. Men har heldigvis lange kontrakter med dem alle :-)
Logged

Følg mine blogs:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020
Danske Landshold
BLOGMESTER 2021

Gabe
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: (Feb. 2016) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1246: 14 Maj 2009, 10:42 »

Er denne blog gået helt død, eller kan vi forvente en opdatering i den nærmeste fremtid??
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Feb. 2016) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1247: 14 Maj 2009, 19:09 »

Ser frem til at følge dig videre.

har du helt stoppet din tottenham blog? Ville ellers nyde at se dig fører dem til tops i Premier League.

Har i mit ajax spil vundet alt i holland igennem 4 sæsoner. Har nået en semi og en finale plads i CHL. Har hentet Veloso, Aguero, Leo, Zanka (gør det piv godt) + mange andre. Problemet at bare at stort set alle stjernerne vil til større klubber. Men har heldigvis lange kontrakter med dem alle :-)

Lyder som et spændende spil, du har gang i der, Alfster. Held og lykke i det hollandske  Thumbs Up

Med hensyn til min Spurs blog, så er den død og begravet. Der manglede interesse fra folk og derudover vil jeg hellere fortælle om dette spil og om mit spil med CSKA i FM09.

Er denne blog gået helt død, eller kan vi forvente en opdatering i den nærmeste fremtid??

Hej Gabe

Nej, bloggen er bestemt ikke død, men med deltagelse i blogkonkurrencen og manglende fritid, har det været umuligt at opdatere andet end Spurs bloggen.

Jeg lover, at der kommer update på denne her i løbet af weekenden, med en minimal chance for at det allerede bliver senere i aften  Peace
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Marts 2016) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1248: 14 Maj 2009, 23:51 »


MARTS 2016


Solid indsats af De Guzman

26. kamp i Premier League fra The City of Manchester Stadium, Manchester
Man City – Aston Villa (7)    2-0  (1-0)
1-0 Theo Walcott (8)
2-0 Jonathan De Guzman (75)

MOM: Jonathan De Guzman, Man City (8)
Tilskuere: 47.984

Vi holder fast i førstepladsen i Premier League med en sikker sejr over Aston Villa, der bestemt ikke lignede et hold, der havde en UEFA Cup plads at spille for.
For en gang skyld var det hverken Carroll eller Richards, der scorede for os i dag, men to af vores andre bærende kræfter i form af den lille vævre Theo Walcott og den bundsolide Jonathan De Guzman.
Sejren kan der ikke indvendes noget imod og det lader til, at vi for alvor har fundet formen på det rigtige tidspunkt og forhåbentlig kan vi holde den i de sidste måneder, men det kræver, at vi undgår alt for mange skader og karantæner.



Andy "Den Almægtige" Carroll

27. kamp i Premier League fra The City of Manchester Stadium, Manchester
Man City – Sunderland (16)    2-0  (1-0)
1-0 Andy Carroll (18)
Rødt kort til Leonardo Sigali, Sunderland (62)
2-0 Rolando Bianchi (84)

MOM: Andy Carroll, Man City (8)
Tilskuere: 47.982

Endnu en pligtsejr kom i hus hjemme på The City of Manchester Stadium, denne gang gik det ud over bundholdet Sunderland.
Udeholdet gjorde det ikke nemmere for sig selv, da Sigali blev udvist efter en times spil. Kampen blev på det tidspunkt allerede domineret af os, men med udvisningen gik Sunderland helt i stå og i de sidste minutter udnyttede Rolando Bianchi dette til at lukke kampen. Efter at have vist god form i januar måned, har Bianchi haft svært ved at ramme den samme form i de seneste kampe, men forhåbentlig kan denne indsats og scoring give ham selvtilliden tilbage.



Carroll fuldendte fantastisk comeback

28. kamp i Premier League fra St. James Park, Newcastle
Newcastle (2) - Man City     2-3   (2-0)
1-0 Arturo Vidal (17)
2-0 Jimmi Briand (21)
2-1 Theo Walcott (50)
2-2 Micah Richards (56)
2-3 Andy Carroll (90)

MOM: Andy Carroll, Man City (8)
Tilskuere: 52.350

Dagens topkamp på St. James Park udviklede sig til en helt igennem forrygende fodboldkamp.
Ved pausen var vi i dyb krise og nede med to scoringer efter et par flotte scoringer. Det første blev sat ind af en af mine tidligere spillere fra HSV, Arturo Vidal, mens den franske forward Jimmi Briand, der scorede sejrsmålet i vores første indbyrdes opgør tidligere på sæsonen, scorede målet til 2-0.
Der blev talt med store bogstaver i pausen og det hjalp i den grad. Et lille kvarter inde i anden halvleg havde vi nemlig allerede udlignet hjemmeholdets føring på to mål. Først udnyttede Walcott en fejl i Newcastle forsvaret og seks minutter senere steg Micah Richards til vejrs og headede udligningen i nettet.
Kampen bølgede frem og tilbage efter vores udligning, men i det sidste minut blev der igen scoret og heldigvis var det vores stjerneangriber Andy Carroll, der fandt vej til netmaskerne og dermed kunne vi hæve armene i triumf efter et fremragende comeback.



Skuffende dag for hjemmepublikummet

29. kamp i Premier League fra The City of Manchester Stadium, Manchester
Man City – Nottingham Forest (20)    1-1  (0-1)
0-1 Evandro Brandao (3)
1-1 Andy Carroll (58)

MOM: Evandro Brandao, Nottingham Forest (8)
Tilskuere: 47.966

Jeg må indrømme, at jeg efter den flotte kamp mod Newcastle, havde forventet en sikker sejr over tabellens bundprop fra Nottingham, men det skulle det desværre ikke blive til.
Nottingham kom hurtigt foran ved Brandao og vi kom os aldrig for alvor over denne chokstart. Vi har i vores tidligere hjemmekampe ikke haft de store problemer med at komme til chancer, men det havde vi i den grad i dag mod et velorganiseret Forest mandskab.
Det blev heldigvis bedre i anden halvleg, hvor Andy Carroll fik udlignet efter et kvarters spil, men det lykkedes som sagt ikke for os at score yderligere, selvom vi kom til flere gode chancer i den sidste halve time.
En kamp som denne i dag er ellers en kamp, vi skal vinde, hvis vi vil holde placeringen som førerhold i Premier League.



30. kamp i Premier League fra Solent Stadium, Portsmouth
Portsmouth (3) - Man City     0-0   (0-0)
Dimitri Payet brænder straffe for Man City (49)

MOM: Scott Carson, Portsmouth (8)
Tilskuere: 45.205

Det er svært at være utilfreds med et point på udebane mod rækkens nummer tre, men jeg må indrømme, at jeg alligevel var lidt skuffet efter dagens kamp.
Vi styrede mere eller mindre kampen fra start til slut, men vi manglede desværre heldet og skarpheden i afslutningerne. Det gik helt galt kort inde i anden halvleg, hvor vi fik tilkendt et straffespark, men desværre for os og Payet, så havde Carson læst franskmandens afslutning midt i målet og kunne derfor nemt redde forsøget.
Vi holder stadig fast i førstepladsen og har et komfortabel forspring, men vi kan ikke tillade os for mange af disse uafgjorte kampe, da vi har et svært program til sidst, hvor det netop ville være rart, hvis vi har en komfortabel føring at tage af i forhold til vores nærmeste konkurrenter.



Manuel Neuer tog (næsten) alt

31. kamp i Premier League fra Goodison Park, Liverpool
Everton (15) - Man City     2-1   (2-0)
1-0 Dave Cotterill (29)
2-0 James Vaughan (42)
2-1 Micah Richards (52)

MOM: Manuel Neuer, Everton (8)
Tilskuere: 34.783

Det er måske for tidligt at snakke om gummiben, nu hvor der stadig resterer syv kampe i sæsonen og vi har en del points ned til andenpladsen, men vi har ikke vundet i tre kampe og skal mesterskabsdrømmen gå i opfyldelse, så skal vi til at levere varen igen.
Nederlagt mod Everton var det første nederlag i femten kampe for os, men det værste ved nederlaget, var måden, vi tabte kampen på. Everton var ikke speciel farlige, men derimod effektive og ved pausen var de allerede foran med to, men det var ikke synderligt fortjent, hvis man kiggede nærmere på statistikken over spil og chancer.
Den helt store forskel i kampen var Everton målmand Manuel Neuer, der stod en fremragende kamp for The Toffees og på trods af flere gode tilbud i anden halvleg, så var det kun Micah Richards, der fandt vej til nettet efter en scoring fra en standardsituation.





Premier League efter 31 kampe


Logged

Dalle75
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (Marts 2016) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1249: 15 Maj 2009, 09:12 »

Hold da kæft hvor er det spændende Shockeret

Skynd dig at få spillet de sidste kampe og få blogget om det. Vi er mange der venter i spænding Ubeslutsom

Til sidst må jeg komme med en pinlig indrømmelse Forlegen
Jeg har først set din CSKA Moskva blog for et par dage siden.
Men den ser spændende ud som alt du laver. Thumbs Up

Jeg fatter ikke hvorfor du ikke vandt blog-konkurrencen. Jeg smed ihvertfald min stemme på dig! Peace
Logged

At diskutere med en kvinde er som at læse en avis i stormvejr

Gabe
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: (Marts 2016) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1250: 15 Maj 2009, 18:57 »

Aaaaaah... Det var dejligt med et fix  Wink

Du holder stadig niveauet, hvilket jeg synes er imponerende bloggens længde taget i betragtning. Jeg er stadig stor fan af de korte, præcise updates af hver kamp. Det gør, at man bliver fanget!

KIU og lad der bare komme flere updateringer  Thumbs Up

// Gabe
Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Marts 2016) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1251: 15 Maj 2009, 22:45 »

En noget dum stime, du er røget ind i. Forhåbenlig ryger du af den til det næste opgør, så skabet kan komme til 'lillebroderen' i Manchester. Thumbs Up

Btw. tæt top.. Ti point mellem nr. 2 og 8. Opstemt
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (Marts 2016) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1252: 20 Maj 2009, 17:56 »

Hold da kæft hvor er det spændende Shockeret

Skynd dig at få spillet de sidste kampe og få blogget om det. Vi er mange der venter i spænding Ubeslutsom

Til sidst må jeg komme med en pinlig indrømmelse Forlegen
Jeg har først set din CSKA Moskva blog for et par dage siden.
Men den ser spændende ud som alt du laver. Thumbs Up

Jeg fatter ikke hvorfor du ikke vandt blog-konkurrencen. Jeg smed ihvertfald min stemme på dig! Peace

Hej Dalle75

Jeg beklager den lange ventetid på de sidste kampe, men jeg har kun været ganske kort på Freaks i de sidste par uger, men jeg kan næsten garantere, at sæsonafslutningen kommer i aften  Wink

Jeg har heller ikke reklameret, så meget med CSKA bloggen, men det kommer, når jeg først for alvor får gang i den, når jeg får tid til det  Peace

Mange tak for din stemme, men jeg tror faktisk, du var den eneste, der stemte på mig, så det var ikke just en succes at være med i blogkonkurrencen for mig, men sådan kan det jo gå  Wink

Enten var det valget af hold, der gjorde udslaget, eller også var bloggen bare kedelig at følge i længden, men jeg gjorde, hvad jeg kunne og det er jo det vigtigste og endnu en gang tak for din støtte  Thumbs Up

Aaaaaah... Det var dejligt med et fix Wink

Du holder stadig niveauet, hvilket jeg synes er imponerende bloggens længde taget i betragtning. Jeg er stadig stor fan af de korte, præcise updates af hver kamp. Det gør, at man bliver fanget!

KIU og lad der bare komme flere updateringer Thumbs Up

// Gabe

Tusind tak, Gabe og som sagt. beklager jeg den lange tid mellem opdateringerne, men jeg lover, jeg smider dem op, så snart jeg har tiden til det og i dag kommer der helt sikkert en omkring afslutningen på sæsonen  Thumbs Up

En noget dum stime, du er røget ind i. Forhåbenlig ryger du af den til det næste opgør, så skabet kan komme til 'lillebroderen' i Manchester. Thumbs Up

Btw. tæt top.. Ti point mellem nr. 2 og 8. Opstemt

Ja, det er et lidt dumt tidspunkt med en så voldsom formkrise. Problemet er den forholdsvis smalle trup, så jeg er næsten nødt til at starte med de samme elleve hver gang, selvom der er nogle der har mentale "forstyrrelser"  Peace

Først kamp i den nye update er en kamp mod storebror United og derefter venter der kampe mod Arsenal og Chelsea, så alt kan stadig ske i ligaen, men det kunne være fedt at vinde den første Premier League titel til Manchester City  Wink

Tak for støtten til jer alle og jeg håber, jeg kan fortsætte med at fange jeres interesse.
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (De sidste kampe) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1253: 20 Maj 2009, 21:35 »


De sidste kampe


Vanvittigt lokalopgør

32. kamp i Premier League fra The City of Manchester Stadium
Man City – Man Utd (15)    2-3  (2-3)
0-1 Febian Brandy (4)
1-1 Andy Carroll (9)
1-2 Mario Gomez (13)
2-2 Dimitri Payet (14)
2-3 Febian Brandy (28)

MOM: Febian Brandy, Man Utd (8)
Tilskuere: 47.968

De dårlige resultater forsætter for os, da vi taber et hæsblæsende lokalderby til Manchester United, der ellers har været en skygge af sig selv i denne sæson.
Efter bare et kvarters spil, var der allerede scoret fire gange. Kampens bedste spiller Febian Brandy havde bragt United foran allerede efter fire minutter, mens Carroll udlignede fem minutter efter. United kom hurtigt foran igen ved tyske Mario Gomez, men United spillerne havde ikke fået armene ned, inden vi igen havde udlignet ved Dimitri Payet.
Brandy bragte på ny United foran efter en halv times tid og denne gang havde vi desværre ikke noget hurtigt modsvar. Ved pausen var vi stadig bagud og selvom jeg forsøgte at råbe spillerne op, formåede vi ikke at vende kampen i anden halvleg.
Vi har ikke vundet i de seneste fire ligakampe og vores komfortable forspring til Arsenal er for alvor begyndt at skrumpe og nu venter netop Arsenal i næste spillerunde i et drabeligt topopgør.



Skuffende kollaps mod rivalerne

33. kamp i Premier League fra The City of Manchester Stadium
Man City – Arsenal (2)    2-2  (1-0)
1-0 Andy Carroll (4)
2-0 Micah Richards (48)
2-1 Vincent Kompany (57)
2-2 Bjørn Åge Rabben Erichsen (63)

MOM: Micah Richards, Man City (8)
Tilskuere: 47.981

Stemningen var fantastisk og spændingen enorm til topbraget mod Arsenal og på trods af en fremragende start og en 2-0 føring, så måtte vi nøjes med uafgjort og fik desværre ikke lagt yderligere afstand til Arsenal i toppen.
Det hele startede ellers lige efter planen, da Andy Carroll sendte bolden i nettet allerede efter fire minutter. Derefter styrede vi kampen i resten af første halvleg og burde nok have været foran med mere end en enkelt scoring. den kom dog allerede efter tre minutter af anden halvleg, hvor Micah Richards headede os foran og med det spil, vi havde leveret indtil det tidspunkt, var jeg faktisk sikker på, at vi ville vinde kampen, men sådan skulle det ikke gå.
Arsenal satte os efter Richards’ scoring for alvor under pres og vi overlod alt for meget initiativ til The Gunners, hvilket de udnyttede til to scoringer kort efter hinanden af Kompany og det norske kæmpetalent med det imponerende navn, Bjørn Åge Rabben Erichsen.
Efter udligningen virkede Arsenal tilfredse og da vi ikke kunne få gang i det offensive spil igen, endte kampen uafgjort og dermed er det status quo i toppen af Premier League med fem ligakampe igen.



Walcott vendte kampen

34. kamp i Premier League fra Hawthorns, West Bromwich
W.B.A (15) - Man City     0-3   (0-0)
0-1 Theo Walcott (69)
0-2 Theo Walcott (85)
0-3 Jonathan De Guzman (90+3)

MOM: Theo Walcott, Man City (8)
Tilskuere: 26.870

Endelig, var det første, jeg tænkte, da kampen mod W.B.A var fløjtet af. Efter en stime på fem ligakampe stribe uden en eneste sejr, lykkedes det endelig på The Hawthorns, men spillet var alt andet end kønt fra vores side.
Vi havde kæmpe problemer i den første time af kampen og var mere end almindelig heldige med, at vi ikke var bagud med et par mål. Jeg anede ikke, hvad vi skulle stille op, men besluttede mig for at forsøge med et par indskiftninger, deriblandt Theo Walcott, hvilket ændrede kampens forløb totalt. Han endte med at blive kampens store spiller med to scoringer og et oplæg til de Guzman i overtiden og med sin fremragende indsats, sørgede han for, at vi stadig er mesterskabsfavoritt er med fire spillerunder tilbage.



Champions League deltagelse sikret

35. kamp i Premier League fra The City of Manchester Stadium
Man City – Chelsea (7)    2-0  (2-0)
1-0 Theo Walcott (20)
2-0 Theo Walcott (33)

MOM: Theo Walcott, Man City (9)
Tilskuere: 47.975

For bare anden gang i klubbens historie har Manchester City kvalificeret sig til Champions League efter sejren over Chelsea FC og samtidig er vi nu meget tætte på at sikre os det engelske mesterskab.
Vi skal bruge tre points i de sidste kampe for at sikre os mesterskabet og med modstandere som Bolton, Derby og Middlesbrough må det ikke gå galt.
Ser vi nærmere på kampen mod Chelsea, lignede den til forveksling kampen med Arsenal bortset fra, at Chelsea ikke kunne etablere et comeback i anden halvleg. Vi var igen foran med to ved pausen efter to scoringer fra Walcott, der virkelig har ramt topformen på det rette tidspunkt.
Anden halvleg blev en kedsommelig affære med os i total kontrol. Chelsea forsøgte at komme til mange afslutninger med mere direkte spil, men de afslutninger der blev sendt af sted mod vores mål blev aldrig rigtig farlige.
Med sejren er vi som sagt snublende nær den første Premier League titel nogensinde til The Citizens efter en bemærkelsesværdig sæson.



Vigtig scoring af De Guzman

36. kamp i Premier League fra Reebok Stadium, Bolton
Bolton (13) - Man City    1-2   (0-1)
0-1 Miguel Veloso (str. 45+4)
0-2 Jonathan De Guzman (62)
Rødt kort til Modibo Diakite, Man City (68)
1-2 Dave Nugent (80)

MOM: Theo Walcott, Man City (8)
Tilskuere: 27.954

Der blev forståeligt nok jublet højt i vores omklædningsrum efter sejren over Bolton. Med sejren havde vi nemlig sikret os den allerførste Premier League i Manchester Citys historie, men spændingen var næsten ikke til at holde ud til sidst.
Første halvleg sluttede perfekt for os med en scoring af Miguel Veloso fra ellevemeter pletten i tillægstiden. I pausen var der optimisme og tro på, vi kunne tage sejren og mesterskabet med hjem og efter en times spil blev denne tro forstærket efter De Guzman bragte os foran med 2-0, men så kom gummibenene.
Først blev Diakité udvist for anden gang i denne sæson og det gav naturligvis en masse gejst til hjemmeholdet, som efterfølgende satte os under et hårdt pres.
Afslutningerne væltede ned over os og med ti minutter igen fik Dave Nugent reduceret. Jeg sendte Javi Garcia på banen og beordrede alle mand tilbage og selvom det i den grad brændte på i de sidste minutter, så holdte vi Bolton væk fra yderligere scoring og dermed er der lagt op til den helt store fest på The City of Manchester Stadium i næste runde, hvor vi skal have medaljerne og trofæet overrakt.



Naismith har fundet formen igen

37. kamp i Premier League fra The City of Manchester Stadium
Man City – Derby County (7)    5-2  (2-0)
1-0 Andrea Coda (selvmål, 10)
2-0 Steven Naismith (45+2)
2-1 Kristoffer Hæstad (47)
3-1 Andy Carroll (49)
4-1 Andy Carroll (51)
5-1 Steven Naismith (90+3)
5-2 Valeri Bojinov (90+4)

MOM: Steven Naismith, Man City (9)
Tilskuere: 47.975

Mesterskabet var som bekendt sikret og jeg valgte derfor at give en del af reserverne chancen fra start og det viste sig at være en god ide.
Udeholdets centrale forsvarsspiller Andrea Coda satte os i gang med et selvmål efter ti minutter og i første halvlegs overtid bragte Steven Naismith os foran med 2-0. Naismith har tidligere på sæsonen vist fremragende takter, men blev uheldigvis alvorligt skadet og siden hen, har han stået i skyggen af Carroll og Walcott, men det lader til, at han er ved at være tilbage i højeste gear.
Derby fik reduceret i starten af anden halvleg, men spændingen varede kun ganske kort, da indskiftede Andy Carroll to minutter efter bragte os foran med to igen og bare to minutter senere nettede han igen. Efter scoringerne fra Carroll var der ikke mere gejst i udeholdet og vi valgte blot at lade tiden gå.
I kampens overtid skete der dog lidt igen. Først bragte Naismith os yderligere foran, mens den gamle Manchester City angriber, Valeri Bojinov fik reduceret til slutresultatet 5-2 minuttet efter.
 


38. kamp i Premier League fra Riverside Stadium, Middlesbrough
Middlesbrough (19) - Man City     3-1   (0-0)
1-0 Isaiah Osbourne (69)
1-1 Javi Garcia (81)
2-1 Moussa Dembéle (84)
3-1 Simon Schmidt (90+2)

MOM: Moussa Dembéle, Middlesbrough (8)
Tilskuere: 29.040

Middlesbrough var før denne kamp allerede rykket ud af Premier League og vi havde som bekendt allerede sikret os mesterskabet, så jeg valgte at stille med et rent reservehold denne gang, så resultatet var egentlig ikke så overraskende for mig.
Reserverne gjorde det rigtig godt i den første time, men så begyndte det at knibe og den manglende kamptræning skinnede for alvor igennem og Middlesborugh afgjorde kampen med to scoringer i de sidste minutter.
Det er måske ikke den bedste måde at slutte sæsonen af på, men det er fuldstændig lige meget, vi er mestrene og det er det eneste, der tæller.




Premier League 2015/16

Logged

A Coruna
Gæst
 
Sv: (De sidste kampe) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1254: 20 Maj 2009, 21:40 »

tillykke Opstemt med mesterskabet. flot skrevet du forstår virkelig at fange læseren, på den måde du sætter kampen op på den kan jeg godt lide Smiley
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (De sidste kampe) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1255: 20 Maj 2009, 21:42 »

tillykke Opstemt med mesterskabet. flot skrevet du forstår virkelig at fange læseren, på den måde du sætter kampen op på den kan jeg godt lide Smiley

Tusind tak for det  Thumbs Up

Jeg er glad for, du kan li' bloggen og følger med i min lille rundrejse  Opstemt
Logged

Dalle75
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: (De sidste kampe) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1256: 25 Maj 2009, 09:46 »

Tillykke med mesterskabet!! Cool

Du må da vade i tilbud fra de store klubber efterhånden med den trænerkarriere du har haft i denne blog.
Efter den succes du har haft i både Ajax, HSV, Villarreal(mod alle odds med den økonomi), og nu endelig i City Smiley

Jeg glæder mig til at se hvad sommeren i Manchester bringer, uanset om det bliver spillertranfers eller en trænertransfer..... eller måske en trænerpension(hvilket jeg dog ikke håber Peace )

Så skynd dig til tasterne igen.....og vip Cesc af pinden med den længste blog Djævel
Logged

At diskutere med en kvinde er som at læse en avis i stormvejr

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (De sidste kampe) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1257: 25 Maj 2009, 12:58 »

Tillykke med mesterskabet!! Cool

Du må da vade i tilbud fra de store klubber efterhånden med den trænerkarriere du har haft i denne blog.
Efter den succes du har haft i både Ajax, HSV, Villarreal(mod alle odds med den økonomi), og nu endelig i City Smiley

Jeg glæder mig til at se hvad sommeren i Manchester bringer, uanset om det bliver spillertranfers eller en trænertransfer..... eller måske en trænerpension(hvilket jeg dog ikke håber Peace )

Så skynd dig til tasterne igen.....og vip Cesc af pinden med den længste blog Djævel

Tusind tak, Dalle75  Thumbs Up

Ja, der er pænt mange, der gerne vil have mig tilknyttet, men jeg regner bestemt med at tage endnu en sæson hos The Citizens, medmindre der kommer en af de store italienske klubber på banen (er jo den eneste store liga, jeg mangler Wink )

Trænerpension bliver det ikke til endnu, men efter den næste sæson, er det nok noget, jeg tager op til overvejelse, så må vi se, om der stadig er opbakning til bloggen eller om interessen er helt væk til den tid  Peace

Jeg er desværre ikke hjemme til at skrive en update i det meste af denne uge, så der kommer som sædvanligt til at gå lidt tid inden næste update.

Jeg håber, jeg kan have den klar til en gang i weekenden eller senest mandag  Peace
Logged

Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: (De sidste kampe) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1258: 29 Maj 2009, 14:30 »

Tillykke med skabet...  Håber du lige bliver en sæson og vinder CHL med City, selvom det er det forkerte manchester hold. Derefter en tur til italien.

Jeg kan ikke huske om du har superligaen med som spilbar eller det var i din 2007blog. Men kunne godt tænke mig at se dig i en dansk klub på et tidspunkt. Ved godt du siger at du ikke har haft stor succes i DK, men engang skal være den første.

Fortsæt endelig
Logged

Følg mine blogs:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020
Danske Landshold
BLOGMESTER 2021

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: (De sidste kampe) The Citizens - tidl. Ajax, HSV og Villarreal
« Svar #1259: 30 Maj 2009, 14:17 »

Tillykke med skabet...  Håber du lige bliver en sæson og vinder CHL med City, selvom det er det forkerte manchester hold. Derefter en tur til italien.

Jeg kan ikke huske om du har superligaen med som spilbar eller det var i din 2007blog. Men kunne godt tænke mig at se dig i en dansk klub på et tidspunkt. Ved godt du siger at du ikke har haft stor succes i DK, men engang skal være den første.

Fortsæt endelig

Tak, Alfster

Jeg tager også endnu en sæson i City og så må vi se, hvad jeg finder på  Wink

Kan ikke se mig selv i den danske liga, men det er mest fordi, jeg ikke rigtig har noget favorithold  Ubeslutsom

Næste update bliver et interview omkring transfers, forventninger og lidt omkring det brasilianske landshold, så der kommer ikke en stor update om indkøb osv., men jeg regner med, jeg laver en update omkring truppen efterfølgende.
Logged

Sider: 1 ... 82 83 [84] 85 86 87 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010