home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:39:37 g00n Blogs Minimalistic 2020
04 Jun 2025, 18:56 simka Omklædning... Sommer opdatering
03 Jun 2025, 21:57 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
17 Mar 2025, 14:40 szukizek Træningsbanen Fm Tweak
Antal Registrerede Brugere: 23573
  0 Brugere, 777 Gæster Online.

Indlæg: 1133091 over 31388 Emner
Nyeste Bruger: robbertwilson12
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Kategori: Nostalgi
| | |-+  Sydney FC --> Cruzeiro
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Jeg har fået et godt tilbud fra den brasilianske klub Cruzeiro - skal jeg tage det?  (Afstemning slut: 10 Mar 2006, 21:02)
Ja - viva Brazil!
- 15 (65,2%)
Nej - Go for treble!
- 8 (34,8%)
Antal Stemmer: 23

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: Sydney FC --> Cruzeiro  (Læst 18972 gange)
Thore
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #30: 26 Jan 2006, 16:32 »

Skal du ikk spille noget finale i ligaen?  Huh
Logged

"I'd like to wear a rainbow every day, and tell the world that everything is o.k. But I'll try to carry off a little darkness on my back. Until things are brighter, I'm the Man in Black."

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #31: 26 Jan 2006, 17:03 »

Åh, jo, så langt er jeg ikke kommet endnu. Men jeg har fået pokalen ...  Grin
Logged

Thore
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #32: 26 Jan 2006, 17:33 »

Tror du ikk du får endnu en pokal hvis du vinder slutspillet?
Logged

"I'd like to wear a rainbow every day, and tell the world that everything is o.k. But I'll try to carry off a little darkness on my back. Until things are brighter, I'm the Man in Black."

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #33: 26 Jan 2006, 17:48 »

Ve' ik' - nu må vi se.  Opstemt
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #34: 27 Jan 2006, 16:00 »

SLUTSPIL


27. januar spiller jeg den sidste kamp i gruppespillet mod Adelaide. De skal slå mig for at få en slutspilsplads, og selv om de kæmper hårdt for det, er det mig, der vinder kampen 2-0. Petrovski scorer det første mål og ligger op til det andet. Jeg må erkende, at hvis jeg ikke havde ham i truppen ville jeg ikke have vundet.  Græder

Nå, skidt, mesterskabet er hjemme, og alt er fryd og gammen – specielt Petrovski, der bliver topscorer med 15 mål i 21 kampe. Jeg vinder med ti points forspring, som I kan se her.



Jeg tænker, okay, så er grundspillet endelig slut, og jeg får sikkert en pause. Men nej, allerede ugen efter er det tid til den første semifinale mellem mig og Melbourne – finalisterne fra træningsturneringen .

Første kamp i semifinalen er på udebane. Melbourne spiller rent ud sagt fantastisk. Ingen modstandere har givet mig så meget modstand før. De kommer hurtigt foran 1-0 og er totalt dominerende hele kampen igennem. Jeg er skide heldig ved at Petrovski, der udligner sent i kampen. Men jeg fortjener ikke uafgjort, jeg fortjener at tabe med to eller tre nul, og jeg fatter ikke en skid af hvad der sker med mine spillere.  Thumbs Up

Jeg prøver at lade være med at spille så meget over fløjene i returkampen, og det har gode resultater. Kampen slutter 3-1 til mig – to mål af Petrovski. Jeg er i mesterskabs-slutspils finalen (jeg fatter ikke en bønne af turneringen, men smiler bare glad til journalister og fans).

MEEEN turneringen er åbenbart i ged. Melbourne spiller også mod Perth og vinder, og der får den konsekvens, at jeg igen skal møde Melbourne i finalen 19/2 … (HuhHuh?)

Jeg ser ikke ligaens nr. 3 Queensland spille én eneste kamp i slutspillet, og jeg tror sgu’ det er en eller anden fejl i spillet.



Nå, fuck det. Jeg må bare forberede mig på finalen og være glad for at jeg er kommet så langt.

Jeg forbereder holdet på kampen med bange anelser: Jeg har lige mødt Melbourne og de spillede rent ud sagt skide godt. Jeg frygter alvorligt at jeg vil komme til at æde mine ord om at den australske liga er for let for mit store manager-talent.  Grin
Logged

Thore
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #35: 27 Jan 2006, 16:23 »

Glæder mig til og høre om du vinder finalen.
Logged

"I'd like to wear a rainbow every day, and tell the world that everything is o.k. But I'll try to carry off a little darkness on my back. Until things are brighter, I'm the Man in Black."

Frazonn
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #36: 28 Jan 2006, 15:59 »

Jah, det lyder sku godt nok lidt underligt med det slutspils halløj , nå men du kan vel prøve at spille mindre over fløjene, som i returkampen mod Malbourne , og så prøv at vinde , det kunne være meget nice med to mesterskabspokaler  Opstemt
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #37: 29 Jan 2006, 17:07 »

SLUTSPILSFINALE:

Sydney FC – Melbourne Victory FC

Den store dag er kommet. Det er 19. Februar 2006, klokken er lidt i 15 lokal tid. Tid til at få afviklet finalen.

Men om morgenen, da jeg sidder på mit kontor og er ved at gøre mig klar til at mødes med spillerne en sidste gang inden finalen, får jeg et telefonopkald på en meget dårlig forbindelse. Det er en sportsjournalist fra Danmark, der har valgt at ringe til mig og bede mig kommentere på at Erik Rasmussen netop har fået sparket i FCM og at jeg er topkanditat (foran Troels Beck, der sjovt nok alligevel er kandidat) til at overtage posten.

Om jeg er interesseret? Jeg siger til journalisten at hans timing er elendig (han er sikkert fra BT  crazy) og at jeg ingen kommentarer har til om jeg er interesseret eller ej, fordi jeg er på vej ud af døren til den lille bagatel af en finale, der afgør mesterskabet.
Jeg smider røret på og styrter ud af døren. 

Tid til finale !!!!

Den lange sæson (21 runder + semifinale *lol*) skal have en afgørelse i den topprofessionelle australske liga (fnis).

Mine drenge marcherer ud på banen med hinanden i hånden, tager opstilling til fotos. Der trækkes lod om bane og start på kampen. Gutterne stiller op, så er vi i gang.

Som altid i den slags kampe står gutterne bare og ser hinanden lidt an, triller med bolden og gør sig ikke de store anstrengelser.

2. minut: Indkast til Melbourne cirka halvvejs på vores banehalvdel. De benytter sig af vores varetegn ved at sparke bolden ind over. Angrebet går i stå lige udenfor vores straffesparksfelt, og forsvaret skal cleare. Men en eller anden laver en underlig tilbagelægning, og pludselig står Danny Allsopp – spillede også tidligere i engelske klubber står pludselig med en tilfældig bold foran et tomt mål. 0-1

Okay, det var der ingen, som havde regnet med. Mine spillere kommer sig overhovedet ikke over den start op halvlegen. Melbourne har flere farlige forsøg, jeg tror vi har et enkelt eller måske to skud. Hvad sker der?

Det spørger jeg mine spillere om i pausen. Jeg fortæller dem at de stadig kan nå at vinde og sender dem på banen igen.

I starten af 2. halvleg er kampen meget lige, og jeg sidder og er nervøs for at mine spilleres manglende klasse kommer til at give modstanderne en fedtet 1-0 sejr.

57. minut: Efter en periode, der har været god for mit hold, bliver et indlæg fra højrekanten sparket helt tilbage til midtercirklen, hvor mit forsvar har taget opstilling for at presse Melbourne. Resolut bliver bolden losset frem til kanten af straffesparksfeltet, hvor bolden havner hos Zdrillic, der tager et kort træk og sender klatten af sted med et bananskud mod trekanten. 1-1

Der er jubelglæde a’ la 1992. Mine drenge er tilbage med et pragtmål af den angriber jeg ikke regnede med kunne løfte arven fra den skadede Dwight Yorke. Nu begynder jeg at tro på sejren.

Allerede minuttet efter er Petrovski tæt på at give mig føringen, men hidtil i kampen har Melbourne været god til at holde min stjerne i kort snor. Hva’ fa’en, de har også fået noget øvelse. Han sænkede dem fuldstændig i den sidste semifinalekamp.

74. minut: Nu er Melbourne ved at være træt, og deres tætte markering af Petrovski fejler. En lang bold frem springer over forsvarsspilleren og stjernen banker klatten i kassen. 2-1

Manden, der har serveret den (resultatmæssigt) perfekte sæson for mig løber ud til sine fans, der er ved at dø af glæde.
Nu må det for helvede ikke gå galt!

89. minut: Melbourne har selvfølgelig sat pres på, og jeg har bedt mine drenge spille stille og roligt og trække tiden ud. Men Melbourne er lidt for friske, de tackler igennem cirka halvt nede på min bane, og dommeren siger frispark til mig. Langsomt begiver spillerne sig op ad banen, min målmand Bolton nærmer sig langsomt bolden, Melbourne – fans piber af min italienske spillespil.

Bolden spilles ud på venstre kant, hvor drengene langsomt kører bolden op ad banen. Til sidst ender bolden hos min 4. valgsangriber Bounavoglia (skiftet ind i stedet for Petrovski), der har så ringe evner, at jeg ikke ville købe ham til en 2. divisionsklub i Danmark (!!!)

Heller ikke fyrene i Melbourneforsvaret regner fyren for noget, for de lader ham få bolden i venstre side af målfeltet. Men denne taber af en fodboldspiller har åbenbart kigget godt efter hvad der skete tidligere i kampen, for han beslutter sig for at sparke bolden op i modsatte trekant med et bananskud. 3-1 !!!!!!

Drengene har vent 0-1 til 3-1 på en halvleg med Melbourne som kegler. Jeg fatter ikke hvad der sker!!!

Kampen slutter, Sydney FC vinder det australske mesterskabsslutspil med deres uerfarne træner Martin Hansen. Hvilken triumf!  Thumbs Up  Thumbs Up
Logged

Frazonn
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #38: 29 Jan 2006, 17:33 »

Nice nok Dusty, Men nu er jeg nysgerrig efter at høre, får du så din anden ligapokal eller hva bliver det til  Opstemt
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #39: 29 Jan 2006, 18:32 »

Næh, man får faktisk ikke en pokal mere. Jeg har været inde og kigge på Hall of Fame, og der står stadig kun at jeg har vundet den pokal jeg vandt, da grundspillet var afsluttet. Crazy, ikke???

Logged

Frazonn
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #40: 29 Jan 2006, 19:12 »

Damn, det strange, hvorfor søren spiller man så slutspil , det er sku en underlig måde de spiller på dernede downunder  crazy
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #41: 29 Jan 2006, 22:10 »

EFTER FINALEN

Alt endte godt. Jeg vandt det hele (i Australien altså), bliver udråbt til at være årets manager i ligaen, men hvem fanden skulle det ellers være  Cool ? Nå, okay, jeg er hverken Christian Andersen eller Mourinho, så jeg klapper hesten og praler ikke til pressen.


23. februar (fire dage efter finalesejren)

Jeg sidder på mit kontor og ved ikke rigtig hvad der skal ske nu. Er der ferie fra nu af og så indtil opvarmningsturnerin gen i juli?

Nej, for jeg kan se at der også snart starter en pokalturnering (underligt tidspunkt, men fuck det  Huh), og jeg sidder om eftermiddagen og får en telefax om at jeg er udtrukket til den asiatiske udgave af Champions League i en gruppe med de sydkoreanske mestre, de thailandske mestre og de kinesiske mestre.

Fino, siger jeg bare og bliver en lille smule flov over hvor lidt jeg egentlig har styr på hvad der skal ske i sæsonen  Opstemt. Men okay, jeg har også hele tiden et halvt øje rettet mod Bolton, hvor bestyrelsen indtil videre stadig synes Sam Allardyce er en god mand at have i spidsen af holdet selv om de ligger under nedrykningsstregen. Men hvor længe?

Men mens jeg sidder og tænker over hvor mange kampe jeg skal bruge for at redde Bolton i Premier League tikker endnu en telefax ind. En Anker Stensig Andersen fra FC Midtjylland skriver til mig at han hermed tilbyder mig jobbet som Manager i ”ulvene”.

Jeg sidder helt paf. Lige et øjeblik havde jeg faktisk glemt alt om den trænerfyring, der forstyrrede min optakt til finalen. Hvad nu? Jeg ville gerne væk fra den australske fodbold, men er FC Midtjylland det rigtige sted.


Tilbuddet:



Jeg får løfte om en kontrakt på tre år, £22.000 i lønramme til spillere og £1.6 millioner til spillerindkøb. Men jeg har mulighed til at handle begge beløb op.



FC Midtjyllands situation:

De ligger nummer 11. i SAS-ligaen – altså til nedrykning – med 13 kampe igen (i vinterpausen).
Der er 4 point op til næste plads over stregen.
Der er 15 dage til sæsonen starter igen med en TV-hjemmebanekamp mod Esbjerg.
Pimpong og Kristian Bak Nielsen er solgt – til henholdsvis FCK og Birmingham.
Holdet skal senere på foråret spille kvartfinale i pokalturneringen
Holdet vandt gruppe A i Royal League med 14 point.
David Nielsen er topscorer med 18 kasser.
Ulrik Lindquist (højre back) er den eneste skade, og den varer højst en uge.


HVORFOR BLIVE I SYDNEY

Jeg skal snart spille i den asiatiske udgave af Champions League. Det kunne da være fedt at komme langt i den turnering!
Jeg vinder sikkert den australske pokalturnering.
Folk er vilde med mig
Det er godt vejr året rundt! I Danmark regner det 10 måneder om året.
FCM ligger nr. 11.
Hvis jeg rykker ned med FCM bliver jeg fyret (hvis ikke af anden grund, så fordi jeg ikke har inkluderet 1.division i spillet)
Mens jeg har været i Sydney er egenkapitalen næsten tredoblet. Jeg har godt nok ikke fået flere penge til lønninger eller indkøb, men mon ikke jeg kan kaste et ultimatum på bordet og få flere skejser?
Hvor fedt er det at spille om nedrykning, når man kan spille Champions League?
Vil Bolton - eller en anden større klub - have en træner, der ikke kan holde på et fast job og måske endda prøver at rykke ned?


HVORFOR REJSE TIL DANMARK OG FCM

Hvis det går i den asiatiske Champions League som i VM for klubhold bliver det pinligt. Sydney er ikke særlig god udenfor Australien.
Den australske liga er skod. Jeg ved ikke om jeg orker endnu en uinspirerende sæson.
Jeg kommer til at starte i FCM i vinterpausen, 15 dage før sæsonen starter igen. Der er tid til at købe spillere, bygge hold op etc.
Jeg har 13 kampe at redde FCM’s og min røv i.
FCM er nået til kvartfinalen i pokalen og har vundet Royal League gruppe A suverænt med 14 point ud af 18 mulige – holdet kan altså ikke være 100 % skod.
Jeg får meget mere end £246.000 at købe spillere for.
Mit ry som succesfuld træner kan sikkert løfte holdet og give det høj moral.


Jeg er ikke sikker. Derfor vil jeg lade jer komme med input.

Skyd løs!
Logged

Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #42: 29 Jan 2006, 22:27 »

Det er altid et boost, at lege den store frelser og overtage et nedrykningstruet hold, som man så kan hjælpe til at klare skærene, fordi de alligevel har materialet til at blive i ligaen.

Men hvis du vil til England, så er båndene dertil vel tættere i Australien?
Logged

donthomas
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #43: 29 Jan 2006, 22:29 »

Jeg ville nok mene at du skal vente til der kommer en støre klub forbi.. har set dine manager tal og med dem du har kan du nemt få et bedre job ind det FCM tilbyder dig.. Der er min erfaring Smiley så kæmp vider med Sasho og vent til noget større og bedre tilbyd kommer..

Bare min uforbeholdene mening Thumbs Up

Logged


Thore
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Start i Australien
« Svar #44: 29 Jan 2006, 22:47 »

Tag da en sæson til i Australien.
Logged

"I'd like to wear a rainbow every day, and tell the world that everything is o.k. But I'll try to carry off a little darkness on my back. Until things are brighter, I'm the Man in Black."

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010