EFTER FINALEN
Alt endte godt. Jeg vandt det hele (i Australien altså), bliver udråbt til at være årets manager i ligaen, men hvem fanden skulle det ellers være

? Nå, okay, jeg er hverken Christian Andersen eller Mourinho, så jeg klapper hesten og praler ikke til pressen.
23. februar (fire dage efter finalesejren)
Jeg sidder på mit kontor og ved ikke rigtig hvad der skal ske nu. Er der ferie fra nu af og så indtil opvarmningsturnerin
gen i juli?
Nej, for jeg kan se at der også snart starter en pokalturnering (underligt tidspunkt, men fuck det

), og jeg sidder om eftermiddagen og får en telefax om at jeg er udtrukket til den asiatiske udgave af Champions League i en gruppe med de sydkoreanske mestre, de thailandske mestre og de kinesiske mestre.
Fino, siger jeg bare og bliver en lille smule flov over hvor lidt jeg egentlig har styr på hvad der skal ske i sæsonen

. Men okay, jeg har også hele tiden et halvt øje rettet mod Bolton, hvor bestyrelsen indtil videre stadig synes Sam Allardyce er en god mand at have i spidsen af holdet selv om de ligger under nedrykningsstregen. Men hvor længe?
Men mens jeg sidder og tænker over hvor mange kampe jeg skal bruge for at redde Bolton i Premier League tikker endnu en telefax ind. En Anker Stensig Andersen fra FC Midtjylland skriver til mig at han hermed tilbyder mig jobbet som Manager i ”ulvene”.
Jeg sidder helt paf. Lige et øjeblik havde jeg faktisk glemt alt om den trænerfyring, der forstyrrede min optakt til finalen. Hvad nu? Jeg ville gerne væk fra den australske fodbold, men er FC Midtjylland det rigtige sted.
Tilbuddet:
Jeg får løfte om en kontrakt på tre år, £22.000 i lønramme til spillere og £1.6 millioner til spillerindkøb. Men jeg har mulighed til at handle begge beløb op.
FC Midtjyllands situation:
De ligger nummer 11. i SAS-ligaen – altså til nedrykning – med 13 kampe igen (i vinterpausen).
Der er 4 point op til næste plads over stregen.
Der er 15 dage til sæsonen starter igen med en TV-hjemmebanekamp mod Esbjerg.
Pimpong og Kristian Bak Nielsen er solgt – til henholdsvis FCK og Birmingham.
Holdet skal senere på foråret spille kvartfinale i pokalturneringen
Holdet vandt gruppe A i Royal League med 14 point.
David Nielsen er topscorer med 18 kasser.
Ulrik Lindquist (højre back) er den eneste skade, og den varer højst en uge.
HVORFOR BLIVE I SYDNEY
Jeg skal snart spille i den asiatiske udgave af Champions League. Det kunne da være fedt at komme langt i den turnering!
Jeg vinder sikkert den australske pokalturnering.
Folk er vilde med mig
Det er godt vejr året rundt! I Danmark regner det 10 måneder om året.
FCM ligger nr. 11.
Hvis jeg rykker ned med FCM bliver jeg fyret (hvis ikke af anden grund, så fordi jeg ikke har inkluderet 1.division i spillet)
Mens jeg har været i Sydney er egenkapitalen næsten tredoblet. Jeg har godt nok ikke fået flere penge til lønninger eller indkøb, men mon ikke jeg kan kaste et ultimatum på bordet og få flere skejser?
Hvor fedt er det at spille om nedrykning, når man kan spille Champions League?
Vil Bolton - eller en anden større klub - have en træner, der ikke kan holde på et fast job og måske endda prøver at rykke ned?
HVORFOR REJSE TIL DANMARK OG FCM
Hvis det går i den asiatiske Champions League som i VM for klubhold bliver det pinligt. Sydney er ikke særlig god udenfor Australien.
Den australske liga er skod. Jeg ved ikke om jeg orker endnu en uinspirerende sæson.
Jeg kommer til at starte i FCM i vinterpausen, 15 dage før sæsonen starter igen. Der er tid til at købe spillere, bygge hold op etc.
Jeg har 13 kampe at redde FCM’s og min røv i.
FCM er nået til kvartfinalen i pokalen og har vundet Royal League gruppe A suverænt med 14 point ud af 18 mulige – holdet kan altså ikke være 100 % skod.
Jeg får meget mere end £246.000 at købe spillere for.
Mit ry som succesfuld træner kan sikkert løfte holdet og give det høj moral.
Jeg er ikke sikker. Derfor vil jeg lade jer komme med input.
Skyd løs!