Oktober 2007!
Svar fra Anders Nielsen - 2. oktober 2007
Som lovet, svarer
Anders Nielsen på spørgsmål!
Anders Nielsen har i det seneste stykke tid haft en uheldig periode i SAS-liga klubben AGF. En svær tid at gå igennem og nu fik i muligheden for at skrive ind og få svar fra hovedpersonen selv. Vi har valgt 5 spørgsmål ud, og bedt Anders Nielsen svare.
Spørgsmål 1 - Har du overvejet at prøve en anden taktik f.eks. en lidt mere defensiv for at hente point, så du bliver i ligaen og beholder dit job?Hvis jeg skal svare ærligt på det må svaret være nej. Jeg har ikke tænkt på at ændre mit spilsystem, fordi jeg mener ikke vi skal være et hold der spiller defensivt, da det er utrolig kedeligt at se på. Vi vil gerne spille offensivt, og jeg er sikker på at resultaterne nok skal komme senere. Vi skal først og fremmest have lavet noget stabilitet på holdet. Og den vej senere hen kunne klatre op af i ligaen. Vores mål for sæsonen har vi dog måtte nedjustere lidt. Ned til en 9. plads.
Angående mit job, skulle jeg være rimelig sikker.. Det er i hvert fald det jeg kan fornemme på bestyrelsen. Men selvfølgelig skal de dårlige resultater ikke fortsætte, for så kan det få konsekvenser.
Spørgsmål 2 - Det første jeg ligger mærke til er at du har en utrolig stor trup, har du tænkt på at sælge nogle af de spillere som du slet ikke bruger (f.eks. Rasmus Katholm og Svenne Poulsen)? Det er klart vores trup er for stor, og ja jeg ved hvilke spillere der skal væk. Men det bliver først i januar, hvor vi kan få lidt penge for dem.. Desuden kan det virke lidt mærkeligt, men jeg regner faktisk med også at købe nye spillere. Men du har ret i at der er for mange.. Så der forlader flere end der kommer ind, kan jeg love!
Spørgsmål 3 - Har du overvejet at bruge Mika som offensiv midt og Raun på fløjen? Delvist vil jeg sige ja. Men når vi har et af Danmarks største talenter, i Michael Lumb, er det svært at sætte ham væk fra kanten. Og i forsvaret er det også et problem at få Christopher Poulsen af. Vi har en god venstreside i forvejen synes jeg. Måske Mika i den offensive. Jeg skal da overveje det. Kunne måske godt være en fordel.
Spørgsmål 4 - Har også kigget på din fortrukne taktik, har du overvejet at skifte system? F.eks. rykke dine to fløje ind på midten?Det går igen ind over Michael Lumb. For jeg ønsker at bruge ham, og så skal der være en vestre midt. Ellers skal Christopher Poulsen som sagt sættes af..
Spørgsmål 5 - Eller måske kan du skifte dine holdinstruktioner til normal i stedet for offensiv. Og så samtidig direkte hurtige afleveringer og kontra angreb?Det er rigtigt vi godt kan gå lidt tilbage på banen, men som sagt føler jeg mig så sikker på at vi nok skal få skuden vendt. Det er bare et spørgsmål om tid. Så lige nu bliver det i hvert fald ikke. Vi vinder også mod Randers!
Det var så de fem udvalgte spørgsmål som vi fik svar på. Anders Nielsen gør det altså klart at AGF nok skal komme i gang, også med den nuværende opstilling og taktik. Desuden siger han at de højst sandsynligt kommer til at sælge spillere når transfervinduet åbner igen i januar. Vi siger tak for spørgsmålene og ønsker Anders Nielsen held og lykke med sine kommende måneder og måske år i AGF.
Peter Foldgast – Verdens bedste indskifter - 3. oktober 2007
Peter Foldgast – aftnens mand!
Det startede skidt for de hvide fra Århus, der i dag var på besøg i Randes. Først kom holdet nemlig bagud med 1-0, og målscoreren var den udlejede Brøndby-angriber Hannes Sigurdsson. Et lille kvarter senere udbyggede hjemmeholdet føringen og 2-0 bolden blev sat ind efter flot opspil af Randers. Men også Dårligt forsvarsspil af AGF. Målscoreren var denne gang Morten Fevang der til starten af denne sæson skiftede til Randers fra OB for at få mere spilletid.
Bagud 2-0 ved halvleg var AGF nødt til at gøre noget. Tredobbelt udskiftning i pausen, vil normalt betegnes som håbløst med i dag lykkes det for AGF. En af de indskiftede spillere var Peter Foldgast, der til starten af denne kamp var blevet vraget til fordel for den unge Michael Vester.
Og anden halvleg startede godt for Århusianerne. AGF presser på og efter blot 3 minutter har AGF allerede haft 3 store chancer for en scoring. Og så kom forløsningen. Peter Graulund sender en bold ind i feltet, Peter Foldgast får presset Richard Spong så meget at han kommer til at heade bolden i eget mål.
Fire minutter senere var Peter Graulund igen manden der fik spillet Peter Foldgast helt fri foran mål, og den 27-årige AGF-angriber smækker bolden ind bag Espen Bugge Pettersen i Randers målet.
Senere er det igen Peter Foldgast der får et frispark på kanten af feltet, her skydes på stolpen. To minutter senere Bliver Foldgast endnu en gang nedlagt. Denne gang i feltet. Straffespark, og rødt kort til Richard Spong. Peter Graulund får lov at tage sig af straffesparket og scorer sikkert. 2-3 og super comeback af AGF!
Men Foldgast var ikke færdig, 3 gange løber han alene mod mål og spiller Graulund helt fri, som to af gangene på det skammeligste brænder, og den sidste er han ganske simpelt bare uheldig, med en knold på banen.
Peter Foldgast er uden tvivl Man of The match!
Kampen i tal!Resultat:
2-3Målscorere:
Hannes Sigurdsson, Randers (14.)
Morten Fevang, Randers (27.)
Richard Spong, selvmål, AGF (48.)
Peter Foldgast, AGF (52.)
Peter Graulund, AGF (59.)
Kampens dommer:
Michael Svendsen Kampens tilskuertal:
7491AGF kommet i gang? - 21. oktober 2007
Graulund-hattrick
Om Anders Nielsens udtalelse i vores spørgsmålsrunde til jer læsere har været nok til at få AGF i gang vides ikke. Men i hvert fald vandt AGF deres anden kamp i træk, denne gang mod Esbjerg. Sejren er ikke helt nok til at AGF klatrer over nedrykningsstregen, men de ligger nu lige med Horsens over stregen.
Men AGF kom i denne kamp tidligt i gang til glæde for de mange AGF tilhængere der havde fundet vej til stadion. Peter Graulund scorer stensikkert allerede efter seks minutter. Stor jubel i Århus. Og jublen havde kun lige lagt sig, 10 minutter senere da Peter Graulund igen får bolden prikket i mål. 2-0 til AGF.
Men så blev AGF bange for at tabe og to gange får Esbjerg lov at score foran 17-årige Esben Højmark, der havde taget posten i AGF-målet, i stedet for den skadede Steffen Rasmussen, der plejer at vogte målet. Det var i begge situationen AGF’s forsvar der simpelthen ikke er gode nok. Målscorerne var Martin Vingaard og Njogu Demba-Nyrén. Og så fløjtede dommer, Mads Christensen af til pause.
I anden halvleg skabte hverken AGF eller Esbjerg de store muligheder og kun AGF fik bolden i nettet. Peter Graulund fuldfører sit hattrick, og han kan velfortjent hører fansenes råb: GRAULUUND, GRAULUUND, GRAULUUND!
Til sidst, faktisk inde i overtiden, skete det uheldige så for AGF. Mika Ääritalo blev skadet og allerede nu regner man med ikke at se Mika i aktion før engang i det nye år. Stort tab for Århus-klubben.
Man of the match blev velfortjent, Peter Graulund!
Kampen i tal!Resultat:
3-2Målscorere:
Peter Graulund, AGF (6.)
Peter Graulund, AGF (14.)
Martin Vingaard, Esbjerg (36.)
Njogu Demba-Nyrén, Esbjerg (45.)
Peter Graulund, AGF (74.)
Kampens dommer:
Mads Christensen Kampens tilskuertal:
7407 AGF taber i Brøndby - 24. oktober 2007
Brøndby stadion
En dårlig kamp på vestegnen endte med sejr til Brøndby. Kampen var en kedelig affære hvor hverken AGF eller Brøndby formåede at true deres modstanders mål for alvor.
Blagoy Georgiev og Chris Katongo var spillerne der i dagens kamp afgjorde kampen til Brøndbys fordel. Først altså Blagoy der flot for skruet bolden fra siden af feltet og ind bag AGF keeper Esben Højmark, der stadig vogter målet efter Steffen Rasmussens skade. Steffen Rasmussen forventes dog klar til næste kamp.
Dernæst scorede Chris Katongo, efter at AGF forsvaret igen, som i flere andre situationer denne sæson, undlader at dække op, og igen må den unge AGF keeper se sig placeret.
Man of the match var svær, men med et mål blev det Blagoy Georgiev. Dårligst spillende var uden tvivl Christopher Poulsen, der var vendt tilbage til startopstillingen efter at han blev sat af i sidste uge.
Kampen i tal!Resultat:
2-0Målscorere:
Blagoy Georgiev, Brøndby (54.)
Chris Katongo, Brøndby (71.)
Kampens dommer:
Henning Jensen Kampens tilskuertal:
26225AaB besejre uinspirerende AGF hold - 27. oktober 2007
Jose Mota blev dobbelt målscorer
Steffen Rasmussen var igen ikke blevet klar til kamp, så den unge AGF keeper Esben Højmark måtte igen vogte AGF-målet. Han måtte se sig passeret hele 3 gange, i 3-0 sejren til AaB over AGF.
José Mota bragte efter 27 minutter gæsterne fra Ålborg i front. Et flot mål af den 28-årige brasilianer. Esben Højmark ser skidt ud i situationen hvor han på et indlæg står helt forkert i målet. Mota sender den let ind.
Så skulle vi ind i anden halvleg før José Mota fik scoret igen. Denne gang en flot solo-tur af brasilianeren hvor AGF’s forsvar falder som kegler, og målmanden ikke er en mur med små huller. Nok nærmere huller, med er par mursten der er faldt sammen i bunden.
Efter 88 minutter får Chrys et bold, der alt for let får prikket bolden forbi Esben Højmark. Dårlig kamp af målmandstalentet.
Kampens spiller blev jo selvfølgelig en AaB’er. Helt præcist Søren Berg der spillede en flot kamp, både offensivt og defensivt.
Kampen i tal!Resultat:
2-0Målscorere:
José Mota, AaB (27.)
José Mota, AaB (53.)
Chrys, AaB (88.)
Kampens dommer:
Martin Wulff Kampens tilskuertal:
95664 AGF spillere fyret - 30. oktober 2007
Svenne Poulsen er én ud af 4 AGF har fyret
AGF har her til eftermiddag fyret hele fire af de spillere der normalt løber rundt og træner med førsteholdstruppen. Grunden til de mange fyringer er blot at spillerne ikke er en del af fremtiden i Århus-klubben, og derfor ligeså godt kunne begynde at lede efter nye klubber. De 4 fritstillede spillere er:
Svenne Poulsen, på 26 år. Spillede senest i FC Midtjylland.
Rasmus Katholm, på 26 år. Spillede senest i Brabrand.
Thomas Hansen, på 24 år. Spillede senest i Brøndby.
Morten Hyldgaard, på 29 år. Spillede senest i Esbjerg.
Flere spillere skulle eftersigende være på vej væk fra AGF.
”Disse fire spillere indgår ikke i vores fremtidsplaner, så det er naturligt for os bare at lade dem gå. Lidt utraditionelt tidspunkt måske, men det er bare så de kan finde en klub hurtigst muligt” sagde Anders Nielsen da vi fangende ham på telefonen tidligere i dag. Han fortsætter:
”Der er flere på vej væk fra klubben. Desuden kan jeg også sige vi har været tæt på allerede at tilknytte nye spillere. Men de har alle afvist os på grund af vores placering. De vil være sikre på fodbold i SAS-ligaen, så lige nu har vi kun spillere i kikkerten, som man altid har. Ingen konkrete bud på spillere lige i denne stund”.