home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23287
  0 Brugere, 504 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofmumbai
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2020
| | | | |-+  San Marino og de 12 supertalenter
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 8 Udprint
Forfatter Emne: San Marino og de 12 supertalenter  (Læst 34918 gange)
Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #60: 18 Apr 2020, 19:27 »

Vigtig start på turneringen, heller ikke dårligt at Belgien smider point
Logged

Tidligere: Baloo38

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #61: 19 Apr 2020, 15:36 »


San Marino - Tjekkiet
Frederiks Gades slag fra sidste kamp var heldigvis et mildt et af slagsen. Frederik var ude i 2 dage, og med 4 dage i mellem kampene, nåede han at komme sig over skaden, men han var ikke i form til at starte inde. Til kampen fik Don Bundgaard lov at starte inde på bekostning af Peder Schurizek, der havde en lidt usynlig kamp mod Wales, men det var der trods alt mange der havde. Don havde omvendt et godt indhop, så han blev belønnet med en startplads. Kampen blev spillet på Allianz Arena foran 69.344 tilskuere. Vi var smalle favoritter til kampen ud fra oddset med 2,25 for en San Marino sejr og 2,75 for en Tjekkiet sejr, der i forrige runde, var meget tæt på at slå Belgien og først 5 minutter før tid, måtte indkassere målet til 1-1. Tjekkiet var uden Husbauer, der havde lavet flets assits i Tjekkiets EM-kvalifikation, så jeg var primært fokuseret på deres farlige frontløber Patrik Schick.

Kampen startede noget anderledes end mod Wales, hvor vi bare ikke kunne komme igennem, særligt i første halvleg. Mod Tjekkiet, skulle vi kun vente 13 minutter før vores topscorer Jonesy bragte os foran. Sebastian Nielsen fandt ham med en flot stikning i dybden, og Jonesy var iskold med venstre benet og sendte den stensikkert i nettet. Efterfølgende, måtte der endda VAR til for at kigge på en offside, men den var god nok. VAR kom igen i fokus blot 2 minutter senere, da Dino lidt klodset fik væltet en Tjekkiet spiller i feltet. VAR sagde den var god nok, og så blev der dømt straffe. Topscorer Schick tog ansvaret på sig, men han skød lige på Ulrik, der ingen problemer havde med at redde bolden. Ud af det blå, og velsagtens Tjekkiets første chance foruden straffesparket, kom efter lidt over en halv time. Tjekkiet fik lidt for meget plads, og så hamrede en af deres spillere bolden i mål fra 25-30 meter. Tjekkiet havde nu fået smag for mere, og lidt efter havde et nyt kvalificeret forsøg langt ude fra, som Ulrik måtte ud i fuld figur for at redde. Mod slutningen af første halvleg kom vi lidt mere tilbage i kampen, og havde farlige forsøg både ved Jonesy og Kristján Einarsson. Frederik Gade kom ind til anden halvlegs start og afløste igen hans uduelige afløser.

Anden halvleg fortsatte med at være en åben kamp med chancer til begge hold uden det blev til det helt vilde. Jeg havde igen ændret til en mere direkte tilgang og udover det var Peder kommet ind for at afløse Don Bundgaard. Efter 66 minutter, bar den direkte tilgang frugt. Kaj tog et indkast ude i venstre side. Han kastede bolden til Frederik, der modtog den på kanten af feltet og han tog et par træk på tværs af banen over mod højre side, hvor han fandt en helt fri Kristján Einarsson som firsttimede bolden i mål med venstrebenet. Selvom om vi kom foran, forblev kampen stadig åben uden at Tjekkiet dog for alvor blev rigtig farlige. 4 minutter før tid fik vi lukket kampen på en helt genial omstilling. Sebastian Nielsen havde bolden på vores halvdel ude i højre side. Han løb frem til midterlinjen, hvorfra han slog en Beckhamks agtig aflevering ind i mellem 3 Tjekkiske forsvarsspillere frem til Jonesy, der var køligheden selv foran mål og scorede til 3-1 og sådan endte kampen også. Tjekkiet havde ellers et par farlige forsøg i slutminutterne, men Ulrik hev et par flotte redninger op af ærmet.



 

STATISTIK TOP 3
Flest landskampe:
1. Kristján Einarsson 67
2. Sebastian Nielsen 66
3. Ulrik Vinbech Nikolajsen 65

Flest mål:
1. Jonesy jr. 53
2. Sebastian Nielsen 23
3. Kristján Einarsson 18

Flest assist:
1. Frederik Nørgaard 19
2. Kaj Østergaard og Sebastian Nielsen 13
3. Peder Schurizek 11

Flest kampens spiller:
1. Jonesy jr. 16
2. Sebastian Nielsen 7
3. Kristján Einarsson og Frederik Nørgaard 5

Flest rent bur: Ulrik Vinbech Nikolajsen 25

Størst værdi:
1. Frederik Nørgaard 580 millioner
2. Jonesy jr. 530 millioner
3. Don Bundgaard 500 millioner


« Seneste Redigering: 20 Apr 2020, 21:44 af Crazy-Poul » Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #62: 19 Apr 2020, 19:08 »

Lækkert og dejligt at vi allerede er kvali til næste runde
Logged

Tidligere: Baloo38

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #63: 19 Apr 2020, 22:43 »

Lækkert og dejligt at vi allerede er kvali til næste runde

Ja det kunne dårligt være startet bedre for os Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #64: 20 Apr 2020, 17:14 »

Lækkert med en god manager for os, der forstår at ændre til den rette tilgang til spillet Wink Stadig fornøjeligt at læse, og jeg følger stadig med Smiley
Logged


Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #65: 20 Apr 2020, 21:43 »

Lækkert med en god manager for os, der forstår at ændre til den rette tilgang til spillet Wink Stadig fornøjeligt at læse, og jeg følger stadig med Smiley

Det er jeg glad for xanor Thumbs Up

Næste update er lige på trapperne Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #66: 20 Apr 2020, 21:51 »


San Marino - Belgien
Før den sidste kamp mod Belgien, havde vi allerede sikret videre avancement, mens Belgien noget overraskende blot har 1 point indtil videre, og dermed skulle de bruge en sejr over os, mens vi kunne nyde kampen uden det store pres. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle spare nogle folk, f.eks. Frederik Nørgaard, der var lidt træt, men omvendt var der 6 dage til næste kamp, så jeg valgte at stille med stærkeste hold og så evt. skifte de trætte folk ud tidligt i anden halvleg. På midtbanen startede Peder inde i stedet for Dino Saur, og så var Frederik Gade med fra start på venstre kanten. Vi var smalle favoritter til kampen med odds 2,5 for en sejr til os og 2,63 for en Belgien sejr. Vi spillede igen på det Olympiske Stadion i Berlin, hvor 74.649 tilskuere så på.

Vi startede med kampens bedste chance, der kom efter et fint gennemspillet angreb, der endte med Kristján Einarsson trak ind i banen og fandt Jonesy inde i feltet med en fin aflevering. Jonesy var kun lige inde i feltet, og var i en halv spids vinkel, men sendte alligevel et kvalificeret skud afsted som Courtois fik reddet til hjørne. Vi var meget dominerende i kampens indledning, og vi havde flere gode forsøg ved Kristján Einarsson og Frederik Gade. Efter 17 minutter havde vi en kæmpechance til sidstnævnte, der blev spillet fri af førstenævnte inde i feltet med en løftet aflevering, men Frederiks flugter savnede den fornødne kvalitet. Belgien havde lidt hist og her, men blev først farlige efter godt en halv times spil, da Tielemans havde et meget nærgående langskudsforsøg der strøg lige forbi den ene stolpe.

I anden halvleg var Belgien først med den største chance, men igen var det med et skud langt udefra, der dog denne gang var inden for rammen og satte Ulrik mere på prøve end Tielemans forsøg i første halvleg. Efter godt en time, skiftede jeg Frederik Nørgaard ud netop pga. træthed, og så kom Dino Saur ind i stedet for Don Bundgaard. Jonesy fik i minutterne efter 2 gode tilbud, men han manglede lige den sidste kvalitet og kølighed i afslutningsøjeblikk et. Vi blev ved med at presse på og kort efter havde Sebastian Nielsen og Jonesy begge gode forsøg, der begge blev reddet af Courtois, men vi begyndte at komme tæt på nu. Med 7 minutter igen, var Belgien nær ved at stjæle sejren, da de kørte en flot omstillingen igennem, men Ulrik var klar i målet og lukkede hurtigt muligheden ned. Få minutter efter, skete der det, der bare ikke måtte ske. Jonesy måtte udgå med en skade i en kamp, der ikke betød noget og jeg kan kun fortryde jeg ikke skiftede ham ud noget før. Belgien lagde pres på til sidst i kampen og havde nogle okay forsøg, men det var alligevel os, der var tættest på at få sejren til sidst. I det 93. minut brød Sebastian Nielsen igennem i Belgiens venstre side og fandt en fri Frederik Gade inde foran og han var virkelig tæt på at sende bolden i kassen, men igen var Courtois redningsmanden for Belgien med en flot redning. Det ender 0-0, og hvis der skulle have været en vinder, burde det klart have været os, men vi jo allerede videre, så det betød ikke det store trods alt.

7 point for gruppespillet og videre kvalifikation var alt jeg kunne bede om på forhånd og nu står den altså på knockoutkampe for mit unge, men rutinerede landshold.



 

STATISTIK TOP 3
Flest landskampe:
1. Kristján Einarsson 68
2. Sebastian Nielsen 67
3. Ulrik Vinbech Nikolajsen 66

Flest mål:
1. Jonesy jr. 53
2. Sebastian Nielsen 23
3. Kristján Einarsson 18

Flest assist:
1. Frederik Nørgaard 19
2. Kaj Østergaard og Sebastian Nielsen 13
3. Peder Schurizek 11

Flest kampens spiller:
1. Jonesy jr. 16
2. Sebastian Nielsen 7
3. Kristján Einarsson og Frederik Nørgaard 5

Flest rent bur: Ulrik Vinbech Nikolajsen 26

Størst værdi:
1. Frederik Nørgaard 580 millioner
2. Jonesy jr. 530 millioner
3. Don Bundgaard 500 millioner



Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #67: 20 Apr 2020, 22:17 »

Fint resultat mod Belgien og som du siger så er det vel de færreste landshold der skal stille op med så ungt et landshold men med så mange kampe i baghånden, det er vel måske kun Belgien der kan udfordre lidt på den konto
Logged

Tidligere: Baloo38

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #68: 21 Apr 2020, 20:32 »


Kroatien – San Marino – 2. runde
Den skade Jonesy fik i sidste kamp, holder ham ude i op til 3 uger, så han misser med al sandsynlighed resten af slutrunden, og det er selvfølgelig et kæmpe slag for vores chancer. I 2. runde møder vi Kroatien, som vi mødte for 3 år siden i VM-kvalifikationen, hvor vi bl.a. havde et smertefuldt 6-1 nederlag til dem på deres hjemmebane. Uden Jonesy, var Sebastian Nielsen blevet rykket frem i angrebet, og Don Bundgaard kom op på den offensive midt som Sebastian efterlod. På den centrale midtbane, blev det dermed Dino Saur og Peder Schurizek. Resten af holdet var i stærkeste udgave, men et par af spillere var begyndte at blive trætte. Vi var igen smalle var favoritter med odds 2,5 for en San Marino sejr og 2,63 for en Kroatien sejr, men jeg var meget spændt på hvordan vi ville klare os uden vores topscorer.

I kampens start, forsøgte jeg med en mere direkte stil, da det havde virket godt i gruppespillet, men det gjorde også at Kroatien sad rigtig meget på spillet og bolden i starten. Efter godt et kvarter fik Kroatien bolden i mål på en lang bold der sejlede ind over Ulrik, men det så lidt suspekt ud, og ganske rigtigt blev målet annulleret af VAR umiddelbart efter. 20 minutter inde i kampen og vi havde vores første forsøg med lidt kvalitet. Don Bundgaard tog et langt løb med bolden forbi et par Kroatien spillere, men selve skuddet sejlede langt over mål. Efter en halv times spil var det igen vores tur til at have en chance, da Sebastian Nielsen var hurtigst over en løs bold i feltet, men igen var skuddet ikke i nærheden af at gå ind desværre. Den stod 0-0 ved pausen med en skudstatistik på 2-4 og med forsøg indenfor rammen var hed den 1-0 til Kroatien, så det var ikke en vildt underholdende første halvleg.

I starten af anden halvleg, bragte Peder os nær foran på et fantastisk langskud fra godt 30-35 meter. Bolden svævede hele vejen ind og tog overlæggeren, men røg desværre retur igen. Kroatien kom ikke rigtig frem til noget før 20 minutter igen, hvor de med et kvalificeret skud fra kanten af feltet tvang Ulrik ud i fuld figur ved at redde bolden, der havde kurs mod det øverste målhjørne. Kroatien fik mere og mere fat, og havde bl.a. et forsøg på stolpen. Med 2 minutter igen var vi virkelig tæt på at få sejren efter en Don Bundgaard dødbold ramte Jonas Elsbøl, men hans hovedstødsforsøg røg lige akkurat over mål. Kampen sluttede 0-0 og vi skulle dermed i forlænget spilletid for at finde en vinder. Det var ikke ligefrem ideelt for mit hold var allerede helt flade i forvejen.

De første 15 minutter af ekstratiden, bød ikke på de store chancer, men i starten af de sidste 15 minutter var vi igen tæt på at bringe os foran. Kaj slog et fremragende indlæg ude fra venstre siden ind mod Kristján Einarsson, der kom foran sin markering, men han kunne ikke få dirigeret sit hovedstødsforsøg ud i en af siderne og headede i stedet direkte på Kroatiens keeper, der nemt kunne gribe bolden. Med 7 minutter tilbage af kampen, fik vi en gylden mulighed for at afgøre kampen. Sebastian Nielsen blev spillet fri i dybden af Don Bundgaard. Sebastian var alene med keeperen, og tvang ham ud i en stor redning. Returen røg ud til Sebastian igen, men hans forsøg blev blokeret af en Kroatisk forsvarsspiller, der var nået tilbage i mellemtiden, og bolde gik så ud til hjørne. Ingen af holdene kunne få bolden i kassen i de sidste minutter, og så skulle vi ud i en nervepirrende straffesparkskonkur rence.

Jeg havde valgt mine 5 skytter, og da ingen spillere i hele truppen, har mere end 10 i straffespark, valgte jeg mine skytter ud fra deres stats i selvbeherskelse, da jeg tænkte dem med bedst nerver, var mest fordelagtige i sådan en situation. Kroatien startede, og bragte sig sikkert foran efter Ulrik gik til den forkerte side. Sebastian Nielsen var manden, der skulle forsøge at udligne for os, og han sendte sikkert bolden i kassen, samme vej som Kroatiens spiller lige havde gjort. Kroatien kom på 2-1 på det efterfølgende spark selvom Ulrik ellers gik til den rigtige side. Kaj Østergaard var næste mand oppe, og han scorede sikkert til 2-2 med et skud lige i midten af målet, efter han havde fintet keepere til at gå til den ene side. Ulrik var tæt på ved det foregående forsøg, og ved Kroatiens tredje spark REDDEDE han bolden, og så havde vi mulighed for at komme foran. Don Bundgaard var manden, der skulle sørge for det, og det gjorde han heldigvis. Nu stod den 3-2 med 2 spark tilbage for hvert hold. Kroatien scorede desværre på næste spark, og nu stod den 3-3. Ulrik gættede ellers rigtig igen. Peder var næste mand for os, men han kunne desværre ikke passere Kroatiens keeper, så nu stod den helt lige med 1 spark tilbage til hver. Kroatien scorede sikkert til 4-3 og Ulrik var ikke tæt på denne gang. Frederik Gade var manden med alt presset på sine skuldre, et brændt spark og så var vi ude af turneringen. Jeg havde nær fået et hjertestop for Kroatiens keeper gik den rigtige vej, men han kunne ikke forhindre Frederiks forsøg i at gå i mål. Nu var det sudden death. Kroatien sparkede og Ulrik lavede en FREMRAGENDE REDNING. Nu kunne vi vinde kampen, og det var Frederik Nørgaard der havde ansvaret. Frederik løb hen til bolden og skød til venstre for keeperen, der desværre gik den rigtige ved og tog forsøget, og så måtte vi ud i en ny runde. Kroatien kom foran på deres næste forsøg og så stod den 5-4. Nu var det Kristján Einarssons tur og skulle vi bruge et mål for at holde os inde i det. Mit hjerte sprang igen et slag over da Kristján løb til bolden, men han var sikker og sendte bolden lige ned i midten. Kroatien kom på ny foran ved deres næste spark, og så var der igen fuldt pres på os. Jonas Petersen gik til bolden og han bragede bolden i kassen. Vi var nu fremme ved spark nummer 9, og selvom Ulrik var utrolig tæt på at redde den, gik bolden alligevel i mål. Nu var det Dino Saurs tur, og det endte desværre der. Kroatiens keeper gik til den rigtige side, og så var vi ude af turneringen.

En noget hård skæbne for os, men vi havde selv alle muligheder i straffesparkskonkur rencen. Selve kampen var ikke vores bedste, og man kunne godt mærke vi manglede Jonesy i front. Jeg er selvfølgelig tilfreds med at vi vandt vores gruppe, men det er selvfølgelig også bittert at ryge ud i den første knockoutrunde. Nu står på den på Nations League i efteråret, og næste slutrunde vi skal forsøge at kvalificere os til er VM i 2026 i USA, Canada og Mexico.




 

STATISTIK TOP 3
Flest landskampe:
1. Kristján Einarsson 69
2. Sebastian Nielsen 68
3. Ulrik Vinbech Nikolajsen 67

Flest mål:
1. Jonesy jr. 53
2. Sebastian Nielsen 23
3. Kristján Einarsson 18

Flest assist:
1. Frederik Nørgaard 19
2. Kaj Østergaard og Sebastian Nielsen 13
3. Peder Schurizek 11

Flest kampens spiller:
1. Jonesy jr. 16
2. Sebastian Nielsen 7
3. Kristján Einarsson og Frederik Nørgaard 5

Flest rent bur: Ulrik Vinbech Nikolajsen 27

Størst værdi:
1. Frederik Nørgaard 580 millioner
2. Jonesy jr. 530 millioner
3. Don Bundgaard 500 millioner

Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #69: 21 Apr 2020, 21:14 »

Stramt resultat men selvfølgelig klart når man mangler landets farligste mand at det bliver svært
Logged

Tidligere: Baloo38

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #70: 22 Apr 2020, 17:52 »

Stramt resultat men selvfølgelig klart når man mangler landets farligste mand at det bliver svært

Ja det var sgu surt, men også ærgerligt straffesparkskonkur rencen ikke gik vores vej Skuffet
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #71: 22 Apr 2020, 17:55 »


Nations League C Gruppe 2
Efter sommerens slutrunde, stod den på Nations League gruppespil i efteråret, og jeg tror i vil give mig ret i at det ikke er verdens mest interessante turnering. Derfor har jeg allerede spillet alle 6 kampe igennem, så vi hurtigt kan komme videre til VM-kvallen, hvor der også har været lodtrækning til gruppespillet, men det kommer til sidst i updaten. Vi var i gruppe med Rusland, Rumænien og Finland til Nations League, og vi starter med en tur til Rusland, og det blev en noget tæt og chancefattig affære, der i virkeligheden burde være endt uafgjort. Desværre gik sejren til Rusland, der scorede på et afrettet skud, der aldrig burde have været farligt, men sådan er det. Siden blev det til en 1-0 sejr over Finland og en 2-2 kamp ude mod Rumænien. Rumænien kampen var en kæmpe skuffelse. Vi var i klar kontrol, og skabte gode chancer når vi havde lyst til nærmest. Vi førte 2-0 sent i kampen efter mål af Kristján Einarsson og Jonesy jr., men på spektakulær vis formåede vi smide det da Rumænien scorede i det 86. minut og i det 93. minut. Efter den kamp, havde alle 4 hold i gruppen utrolig nok 4 point, men vi fik heldigvis vendt skuden i de sidste kampe.

Det blev til 3 sejre i de 3 sidste kampe med 1-0 over Rusland, 3-0 over Rumænien og 5-1 over Finland. Vi slutter på 13 point for de 6 kampe og en førsteplads i gruppen. Så næste vi spiller Nations League er det altså i lag B.

I VM-kvallen har vi fået en ganske interessant lodtrækning, og jeg vil mene at vi har gode chancer for at komme med til VM via minimum andenpladsen. Vi er i gruppe med Andorra, Litauen, Albanien, Polen og Kroatien. Kroatien og Polen vurdere jeg som dem vi skal kæmpe med om de øverste pladser i gruppen, og jeg glæder mig til at se om vi kan få hævn over Kroatien efter det der skete til EM.

Rusland (U) 0-1Finland (H) 1-0Rumænien (U) 2-2Rusland (H) 1-0 – Rumænien (H) 3-0 – Finland (U) 5-1

 

STATISTIK TOP 3
Flest landskampe:
1. Kristján Einarsson 75
2. Sebastian Nielsen 74
3. Ulrik Vinbech Nikolajsen 73

Flest mål:
1. Jonesy jr. 57
2. Sebastian Nielsen 25
3. Kristján Einarsson 21

Flest assist:
1. Frederik Nørgaard 19
2. Kaj Østergaard 14
3. Sebastian Nielsen 13

Flest kampens spiller:
1. Jonesy jr. 17
2. Sebastian Nielsen 8
3. Kristján Einarsson 6

Flest rent bur: Ulrik Vinbech Nikolajsen 30

Størst værdi:
1. Sebastian Nielsen 580 millioner
2. Frederik Nørgaard 560 millioner
3. Jonesy jr. og Don Bundgaard 540 millioner

Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #72: 23 Apr 2020, 20:37 »


Marts – Juni 2025
Vi er fuld gang med VM-kvallen, og har indtil videre kurs mod en ny slutrunde. Vi lagde ud med en udekamp mod Albanien, hvor jeg eksperimenterede med en ny formation. Den nye formation gjorde umiddelbart ikke den store forskel, og jeg tænker vi nok havde vundet uanset hvilken opstilling jeg havde kørt. Vi skabte ikke voldsomt mange store muligheder, men det var rigeligt til at tage en 3-1 sejr med hjem og dermed en perfekt start på kvalifikationen. 3 dage senere, tog vi i mod Polen på hjemmebane, og jeg vendte tilbage til den sædvanlige taktik. Jeg havde på forhånd regnet med det nok var Polen vi skulle konkurrere med om andenpladsen, men vi var dem klart overlegene hele kampen igennem og fik en fortjent 3-0 sejr med os fra kampen. Sebastian Nielsen noterede sig for 2 mål og Frederik Gade var manden bag det sidste.

2 kampe inde i kvalifikationen med maksimumpoint var lige det jeg kunne håbe på, og i starten af juni, kom der en tidlig gruppefinale, da vi tog imod Kroatien på hjemmebane. Kroatien er efterhånden blevet vores onde ånd, men særligt årets exit i EM ligger i frisk erindring. Hvis man kigger på statistikken efter kampen, burde vi klart have vundet kampen med vores 23 skud mod deres 5, men langt de fleste af skuddene var ufarlige. Vi havde et par okay chancer i starten af kampen, men alligevel var det Kroatien, der bragte sig foran efter 24 minutter på deres første chance i kampen nærmest. Vi kom dog hurtigt tilbage da Jonesy 2 minutter senere fik udlignet til 1-1. Vi sad som sagt på kampen hvad angår skud, men vi kunne ikke få bolden i kassen flere gange, og så endte det med et kryds. Sidste kamp i denne update, var ude mod Moldova og selvom det blev til en sejr, var den lige en tand for smal. Denne gang havde vi ikke problemer med at skabe gode chancer, men vi havde bare problemer med at udnytte dem. 38 skud blev det til, men kun 2 af dem formåede vi at omsætte til mål. Jonesy og Frederik Gade stod for vores mål. 

Efter 4 kampe ligger vi 1’er i gruppen, og det ser rigtig fint ud. Kroatien smed nemlig point i første runde, da de spillede uafgjort ude mod Polen.

Albanien (U) 3-1 – Polen (H) 3-0Kroatien (H) 1-1Moldova (U) 2-0

VM-KVALIFIKATION GRUPPE 3 – 4 KAMPE SPILLET

 

STATISTIK TOP 3
Flest landskampe:
1. Kristján Einarsson 79
2. Sebastian Nielsen 78
3. Ulrik Vinbech Nikolajsen 77

Flest mål:
1. Jonesy jr. 60
2. Sebastian Nielsen 27
3. Kristján Einarsson 22

Flest assist:
1. Frederik Nørgaard 20
2. Kaj Østergaard 15
3. Sebastian Nielsen og Jonesy jr. 13

Flest kampens spiller:
1. Jonesy jr. 17
2. Sebastian Nielsen 9
3. Kristján Einarsson og Frederik Nørgaard 6

Flest rent bur: Ulrik Vinbech Nikolajsen 32

Størst værdi:
1. Don Bundgaard 600 millioner
2. Sebastian Nielsen 590 millioner
3. Jonesy jr. 580 millioner


Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #73: 23 Apr 2020, 22:16 »

Lækre resultater især lækkert at Kroation også glipper mod Polen, synes det er ærgerligt at du glider så nemt og hurtigt over kampen mod Albanien dog hvis man skal komme med noget der minder om kritik
Logged

Tidligere: Baloo38

Fresse94
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: San Marino og de 12 supertalenter
« Svar #74: 24 Apr 2020, 08:53 »

Kommer der en update med hvor spillerne spiller igen?
Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010