home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23280
  0 Brugere, 269 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofsjaipur
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2019
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Turen går til Danmark
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 ... 6 Udprint
Forfatter Emne: Turen går til Danmark  (Læst 44281 gange)
Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Turen går til Danmark
« Svar #15: 03 Feb 2019, 10:32 »


Turen går til Ringkøbing IF



Første kamp

Efter 11 venskabskampe, med et nederlag og ti sejre, vel og mærke mod lavere rangerende hold, havde holdet vist fin form og virkede klar til at tage hul på næste udfordring.

Nemlig at undgå nedrykning.

Lyngby var holdets første udfordring. Holdets første kamp. En udebanekamp. Mod et hold som, tidligere havde været med i Superligaen, og endda med i den ende hvor det var sjovest. Det blev en stor mundfuld, at skulle have dem som modstander i første kamp. Kampen fandt sted 2/8 2020 kl. 13:45. Det var 16 grader og friskt vejr. Ringkøbing IF stillede op med 11 lejede spillere, da de simpelthen var de bedste, og sådan ville det nok være i de mange fremtidige kampe. 38 minutter var gået og udeholdet Ringkøbing IF havde scoret deres første mål i 1. division, nogensinde. Det var på et straffespark.

En halv time senere var der igen scoret, i denne relativt hård spillede, men meget lige kamp. Hjemmeholdet havde bragt sig på 1 – 1 efter 64 minutter. De sidste cirka 30 minutter gik og kampen endte 1 – 1. 7 kort var blevet uddelt. 3 til Ringkøbing IF og 4 til Lyngby, der måtte indkassere sæsonens første røde kort efter to gule kort til samme spiller.

Boldbesiddelsen havde været 49-51 til Ringkøbing IF. Skudstatistikken havde været meget lige med 14 (5) – 14 (6). Så i alt en meget lige kamp. Ikke jordens undergang for Ringkøbing IF og Hr. Nørgaard, der alt andet lige kunne være tilfredse med et enkelt point. Hvorimod Lyngby måtte være utilfredse med ikke at have vundet over oprykkerne.

2.458 tilskuere overværede kampen, nærmest alle var hjemmebanefans, da kun en håndfuld på 5 havde taget den lange tur fra Ringkøbing til Lyngby. En tur på knap 4 timer i bil, 5½ i tog og 50 minutter med fly fra Karup.

Næste kamp var mod en mere overskuelig modstander i form af Otterup på udebane i pokalturneringen.


Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #16: 21 Feb 2019, 18:22 »


Turen går til Ringkøbing IF



Efteråret

Kampen mod Otterup blev overværet af hele 149 tilskuere, hvor 18 af dem var tilhængere af udeholdet Otterup. 3 – 0 stod der ved halveg og det blev også kampens resultat. Ringkøbing var videre i pokalturneringen.

De næste 4 kampe i NordicBet Ligaen stod på møder med HB Køge, FC Fredericia, Viborg FF og Næstved.

Holdet fra Ringkøbing overraskede de fleste, ved kun at miste point i én af disse kampe. Det blev til FC Fredericia, hvor der blev spillet 1 – 1.
De næste 14 kampe i ligaen, og altså indtil vinterpausen, medførte at holdet fik 4 nederlag, 3 uafgjorte og 7 sejre. Holdet havde nu i alt ved vinterpausen 4 nederlag, 5 uafgjorte og 10 sejre, hvilket var skyld i at de var med i den sjovere ende af tabellen, stik mod forventningerne.

Dog var holdet røget ud af pokalturneringen, blot én runde efter deres sejr over Otterup, var det blevet til et nederlag til FC Fredericia.

I slutningen af november skrev Nørgaard under på en kontraktforlængelse, der ville holde ham i klubber til 2022, en kontrakt der sikrede Nørgaard den nette sum af hele 3.000 kr. pr. måned.

Cirka en måned senere skulle kåringen til Årets spiller i den danske 2. division finde sted. Altså selvom Ringkøbing IF ikke spillede i denne række mere, eller det gjorde de jo i første halvår. Trods de dårlige odds og stik i mod alles forventninger blev det en Ringkøbing IF spiller der løb med denne titel. Jonas Magnussen på 22 år, havde i sine 15 kampe scoret 7 mål og fået en vurdering på 7,49 hvilket viste sig at give titlen som Årets spiller.

I vinterpausen blev spillet en del venskabskampe, og der blev hentet yderligere 3 spillere til klubben.
De to af dem var Victor Torp på en lejeaftale og Benjamin Bellot på en fri transfer.

Her i foråret skulle der spilles 14 kampe, og Ringkøbing lå ganske fint i ligaen, men kunne de opnå noget?


Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Turen går til Danmark
« Svar #17: 14 Mar 2019, 10:39 »


Turen går til Ringkøbing IF



Foråret

Vi spoler tiden frem.

28 kampe er spillet. Der resterer 5 kampe og altså 15 point.

Det står klart at Næstved får meget svært ved at sikre sig endnu en sæson i samme række. De ligger nederst med 15 point, mens FC Roskilde er næstsidst med 24 point. FC Fredericia ligger over nedrykningsstregen med 28 point.

I den anden ende er der i teorien, 6 hold som kan sikre sig oprykning, men på plads nummer 6 og 5, finder vi HB Køge og Silkeborg IF med hhv. 43 point og 44 point, mens på en 4. plads ligger Ringkøbing IF med 51 point. Foran dem er SønderjyskE med 52 point, som i kamp nummer 28 lige har tabt 2 – 1 til netop Ringkøbing IF med et mål scoret dybt dybt inde i overtiden. På de sjove pladser der sikrer oprykning, finder vi Lyngby med 53 point og øverst i tabellen er Vendsyssel FF, der virker til at sikret sig et ret godt forspring. De er på 64 point.

I 2 ud af deres 5 sidste kampe møder Ringkøbing IF, 2 hold i top 6, nemlig Vendsyssel FF og Silkeborg IF.   

Efter 29. kamp er stillingen uændret i top 4. Ringkøbing IF overraskede med en 2 – 0 sejr over topholdet Vendsyssel IF.

I 30. kamp, og altså meget tæt på slutningen af sæsonen, skete der lidt ændringer i toppen. Ringkøbing IF formåede igen at vinde, mens SønderjyskE tabte deres kamp. Ringkøbing IF og SønderjyskE havde dermed byttet plads i tabellen efter kamp nr. 30.

Med 3 kampe igen er det klart, at Næstved er den ene nedrykker, mens den anden nedrykker ikke er endelig endnu.
I toppen er det stadig Vendsyssel som nummer 1 med 67 point, dernæst Lyngby som nummer 2 med 59 point og på 3. pladsen er det nu Ringkøbing IF.

Kamp nummer 31 og Vendsyssel FF kunne sikre sig titlen med en sejr. Den næste plads om oprykning var der stadig stor kamp om. Lyngby fik sig en uafgjort, og dermed altså et dyrt pointtab, hvis det viste sig at Ringkøbing IF, for tredje gang i streg kunne vinde en kamp.
Vendsyssel FF fik sig en sejr, og sikrede sig dermed titlen med 2 kampe igen.
Ringkøbing IF mødte FC Roskilde, som kæmpede for at bevare deres plads i ligaen. Det endte med en sejr, for tredje gang i træk, til Ringkøbing IF, der bragte sig op på 60 point. Det samme antal point havde Lyngby.

3 hold i kamp. 2 kampe tilbage. 1 oprykningsplads at kæmpe om.


Logged

Christoffer
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #18: 14 Mar 2019, 12:13 »

Spændende blog  Thumbs Up

Lige et underligt spørgsmål:
Har du altid kun et par hundrede tilskuer i 1.div?
Da jeg så en kamp med dem i Danmarksserien, havde de væsentlig flere.
Logged

Traditionsklub siden 1924

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #19: 14 Mar 2019, 14:51 »

Spændende blog  Thumbs Up

Lige et underligt spørgsmål:
Har du altid kun et par hundrede tilskuer i 1.div?
Da jeg så en kamp med dem i Danmarksserien, havde de væsentlig flere.

Tak.
Det veksler lidt. Kommer an på modstanderen. I nærheden af 500 tilskuere til de fleste kampe, og en enkelt over 1.000. De 500 er lidt højere end i 2. division, hvor det var på ca. 400.
Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #20: 17 Mar 2019, 17:55 »


Turen går til Ringkøbing IF



Kampen om oprykning

Kamp nummer 32. Kampen om den ene oprykningsplads. Ringkøbing IF skulle møde nummer 8, FC Helsingør. Lyngby havde FC Fredericia, som lå på 10. pladsen. SønderjyskE havde nummer 9 Thisted FC.

Kampe hvor det alt andet lige var topholdene, der burde løbe med sejren, men sådan skulle det ikke gå.

Thisted FC udraderede SønderjyskE, i deres egen hule. Hele 1 – 4 kunne Thisted FC fejre. De tog dermed et stort skridt væk fra nedrykningsstregen, mens SønderjyskEs drøm om oprykning var ved at hænge i en tynd tråd.

Lyngby fik besøg af FC Fredericia, det viste sig at være en målrig kamp. En kamp der endte med en pointdeling på 3 – 3. Ikke et godt resultat for nogen af de to.

Ringkøbing IF havde altså chancen for at rykkere endnu tættere på en oprykning, hvis de kunne få en sejr mod, en på papiret let modstander, som FC Helsingør, der dog samtidigt også havde noget at bevise og ønskede for alt i verden at rykke længere væk fra nedrykningsstregen.

Kampen viste sig at være meget tættere end forventet. 4 gule kort, 2 mål og et brændt straffespark, var det endt med. Kampen var endt 1 – 1, og det havde heller ikke her været til fordel for nogle af holdene.

Med én kamp tilbage stod det altså lige i point mellem Lyngby og oprykkerne fra Ringkøbing IF om den sidste plads om oprykning til Superligaen. En liga som Ringkøbing IF aldrig havde været i før. De havde faktisk aldrig været så højt oppe end de var lige nu. Skulle det lykkes dem at få den sidste plads?


Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #21: 24 Mar 2019, 16:02 »


Turen går til Ringkøbing IF



Oprykning

En kamp. En kamp mellem Ringkøbing IF og Silkeborg IF. En kamp mellem Lyngby og Viborg FF.

Den jyske kamp på Ringkøbing IFs hjemmebane blev en tæt affære, dog med et lille overtag til Silkeborg IF, der viste at de havde lidt mere klasse end hjemmeholdet. Allerede efter 6 minutter måtte en skuffet Niklas Vesterlund se en bold gå ind i sit eget mål, hvilket betød at Silkeborg IF var foran. Ikke lang tid skulle der gå, før de igen kunne se netmaskerne blafre og udbygge sin føring til 2. Da der blev fløjtet til pause var det et skuffet Ringkøbing IF hold der forlod banen. De vidste at det blev svært. 3 advarsler var blevet delt ud. 1 til Ringkøbings midterforsvarer, 2 til Silkeborg.
En lille time var spillet og det første gule kort i anden halveg blev langet ud. Desværre for Ringkøbing var det til den eneste spiller, der allerede var noteret i dommerens sorte bog. Det gule kort blev vekslet til et rødt og farvel og tak til Thomas Christiansen, en ellers så sikker sidste skanse.
Om det havde været smart ikke at skifte ham ud cirka 6 minutter forinden, hvor Nørgaard havde lavet alle sine 3 udskiftninger samtidigt, ville vise sig. Nu var de i hvert fald 10 mod 11 i cirka 30 minutter. Det kunne godt blive grimt.
Heldigt for Ringkøbing kunne Silkeborg ikke udnytte deres overtal, og i stedet gik der 3 minutter efter det røde kort, og så var indskifteren Aral Simsir på pletten. Han kunne reducere til 1 – 2. Stadig en lille halv time tilbage.
Der gik ikke længe, før end supersubben Aral Simsir scorede igen. 15 minutter på banen var alt han skulle bruge, og så havde han scoret 2 mål. Nu stod der 2 – 2 og der var 20 minutter igen.
De sidste tyve minutter var hårdt spillede, og ja faktisk også hele kampen. Der blev i alt givet 8 gule, med 4 fire til hvert hold, og 2 røde med 1 til hvert hold.
Kampen sluttede 2 – 2, og gav dermed Ringkøbing IF en slutplacering med 62 point.

SønderjyskE vandt deres kamp og sluttede på 61 point.
Kampen mellem Lyngby og Viborg FF endte med 4 mål. 4 mål som gav et resultat på 1 – 3. Et godt resultat for Ringkøbing IF.

Resultatet betød at Ringkøbing IF kunne kalde sig oprykkere med 62 point foran både SønderjyskE og Lyngby begge med 61 point. En sensationel oprykning. En rekord for deres højeste placering nogensinde, selvom de var betegnet som nedrykningskandidat er inden sæsonsstart.

Der var fest i gaden og den varede natten lang. Der blev sunget og festen. Man kunne høre ”Su-su-superliga here we come” og med til at feste, var uden tvivl heltene fra Ringkøbing IF.


Logged

Christoffer
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #22: 26 Mar 2019, 12:55 »

Tillykke, glæder mig til at følge Ringkøbing i Superligaen! (Y)
Logged

Traditionsklub siden 1924

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Turen går til Danmark
« Svar #23: 26 Mar 2019, 17:17 »


Turen går til Ringkøbing IF



Den 30. juni 2021

Den 30. juni 2021 stod der i kalenderne.
Ringkøbing IF havde for første gang nogensinde et hold i den bedste danske fodboldrække Superligaen.
Med dette fulgte en masse medieomtale, en masse nye fans, en masse fans der ikke bare var fra nærområdet. De var blevet holdet alle snakkede om, i hvert fald lige pt. Der blev talt om den utroligt hurtige oprykning holdet havde taget op gennem rækkerne, til nu at stå og være klar til deres første sæson i Superligaen.

Økonomien i klubben så helt fin ud, da der som tidligere omtalt, nærmest kun havde været gratis lejeaftaler. Klubbens økonomi var langsomt steget i løbet af de seneste sæsoner, hvilket betød at man var gået fra en saldo liggende omkring ca. 0 kr. til nu at have en saldo på omkring de 7-8 mio. kr. og det blev bestemt ikke værre af at rykke op i Superligaen, hvor der var endnu flere penge at hente, specielt i TV-penge. Holdet havde dog desværre stadig ikke de største sponsorer, og hentede her ikke mere end ca. 2 mio. kr. om året. Klubbens transferbudget var på 1,3 mio. kr. op til sæsonstart, og et lønbudget på 407.934 kr./måned. et beløb, som klubben ikke var i nærheden af at udbytte til fulde. Inden start, og vel og mærke, inden eventuelle nye indkøb, var beløbet 41500 kr. det beløb der blev brugt på lønninger.
Inden Superliga start, var der aftalt og planlagt tre venskabskampe mod hhv. Kjellerup den 6/7, Greve den 8/7 og Brønshøj den 11/7. Alle tre modstandere, som på papiret mindede meget om Ringkøbing IF, men som også var væsentlig svagere end modstandere de ville møde det næste år.

Sæsonforventninger til kampen måtte være at undgå nedrykning, og i pokalturneringen at nå fjerde runde.
Det lå fast at holdets første fem kampe i Superligaen var således:

18/07 2021 (h) Esbjerg
25/07 2021 (u) AaB
01/08 2021 (h) OB
08/08 2021 (h) Randers FC
15/08 2021 (u) FCK



Logged

gonzo
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #24: 27 Mar 2019, 16:37 »

Tillykke med oprykningen til Superligaen (Y)
Logged

When the seagulls follow the trawler, it is because they think that sardines will be thrown into the sea.

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #25: 28 Mar 2019, 10:41 »

Tak i to Smiley
Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Turen går til Danmark
« Svar #26: 28 Mar 2019, 17:24 »


Turen går til Ringkøbing IF



Den 1. juli 2021

Blot en enkelt dag efter, kunne folk læse på diverse medier, at Ringkøbing IF havde sikret sig deres første indkøb, endda deres første 3 nye spillere var kommet til klubben.

Niklas Vesterlund og Gloire Rutikanga var begge blevet lejet i FC Midtjylland. Præcis som man også tidligere havde set Ringkøbing IF gøre i de tidligere sæsoner.

For første gang i lang tid, var der dog også blevet købt en spiller op til denne nye sæson. En nordmand, med det minimalt norsk klingende navn Thomas Zernichow, var blevet hentet fra den norske klub Jerv. Prisen havde været 26.000 kr., og altså ikke noget der kunne mærkes synderligt på det halvstore transferbudget.

Den 2. juli skete der igen noget nyt i Ringkøbing omegn.
Efter mange måneder og meget slid og slæb kunne man efter en lille ceremoni, løfte sløret for åbningen af Ringkøbing IF’s splinternye hjemmebane "Ringkøbing IF Stadion". Det stod klart med 10.000 pladser til tilskuere. En ny æra kunne begynde, blev der sagt. Om det så ville være en god start på denne æra, eller om holdet blev en fiasko i Superligaen ville vise sig.


Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Turen går til Danmark
« Svar #27: 29 Mar 2019, 16:35 »


Turen går til Ringkøbing IF



Træningskampe

Få dage var gået, og holdet havde end ikke spillet deres første træningskamp, før fans og fodboldinteressered e kunne læse at, Ringkøbing IF igen havde oprustet sig til Superligaen.
Holdet havde formået at skrive lejeaftaler med endnu 5 spillere fra FC Midtjylland.
De var alle gamle kendinge, Nikolaj Johansen, Victor Torp, Sebastian Buch, Nicolas Dyhr og ikke mindst Simon Jensen.

Holdets første træningskamp blev vundet 4 – 1.

Mellem holdets første og anden træningskamp, blev holdet yderligere forstærket, eller der blev i hvert fald hentet yderligere spillere ind.

6 spillere kom ind. Alle fra FC Midtjylland, og alle på lejeaftaler. Og minsandten om ikke alle også havde spillet for Ringkøbing IF tidligere.

Jens Hansen, Thomas Christensen, Mikkel Jensen, Jens Cajuste, Aral Simsir og Michael Baidoo var igen kommet til klubben.

Holdets anden træningskamp mod Greve blev også vundet 4 – 1.

Igen mellem holdets træningskampe, havde træneren hentet yderligere et par nye ansigter til klubben. Begge af disse også på lejeaftaler. Bo Bundgaard var kommet fra FC Midtjylland og Adam Sørensen var kommet fra AaB.

15 spillere blevet lejet og de 14 af spillerne var blevet lejet i FC Midtjylland på lige knap en uge.

Holdets tredje og sidste træningskamp blev vundet 1 – 0, og holdet virkede nogenlunde klar til at skulle møde Esbjerg fB i sæsonens første kamp, og Ringkøbing Ifs første kamp i Superligaen nogensinde.


Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #28: 31 Mar 2019, 12:30 »


Turen går til Ringkøbing IF



Svært i Superligaen

Den 18/7 2021 på Ringkøbing IF stadion, overværede 8.946 tilskuere en kamp, der for alt i verden hurtigst muligt måtte gå i glemmebogen for Ringkøbings fans. Det blev et 0 – 2 nederlag. På trods af den enorme opbakning og spænding der havde været, formåede de ikke at leve op til det helt store.

Det blev dog en smule bedre i kamp nummer to, hvor holdet fik 0 – 0 mod AaB.

Tredje gang, og tredje kamp i Superligaen, skulle vise sig at være lykkens gang. En sen scoring af Aral Simsir gjorde at holdet fik de første 3 point, da de besejrede OB. Tilskuerne havde dog allerede smidt håndklædet i ringen, og der var kun mødt 1.603 tilskuere op på Ringkøbings hjemmebane. En markant og hurtig nedgang i tilskuerantallet, måtte man sige.

De næste tre kampe skulle da også vise, at tilskuerne nok havde valgt rigtigt. Tre nederlag. Alle på 0 – 1. Det var ikke mange mål Ringkøbing IF fik scoret.

I Pokalturneringen havde de trukket Skjern, der burde være en overkommelig modstander. Det skulle også vise sig. Det blev en rekordgivende kamp. En målscorer på 16 – 0, vidnede om en nedsabling af dimensioner. Det blev blandt andet til et dobbelt hattrick aka 6 mål af Sebastian Buch og 4 mål af Nikolaj Johansen. Hele 61 skud, dog kun 31 indenfor målrammen, var det blevet til. En boldbesiddelse på 34/66 i Ringkøbing Ifs favør. Skjern havde end ikke formået at bare have ét enkelt skud på mål.
Denne sejr var røget direkte ind i rekordbøgerne. Flest mål i én kamp i deres egne kampe. Største sejr i pokalturneringens historie og største Ringkøbing IF sejr. Samt Sebastian Buch for flest Ringkøbing IF mål i én kamp.

Den store sejr, ændrede dog ikke på at de havde det meget svært i Superligaen.
Den efterfølgende kamp, var blevet tabt 1 – 2 til Brøndby.

Efter 10 kampe havde holdet kun 10 point, med 3 sejre og 1 uafgjort, samt 6 nederlag.

Det rakte til placering lige under midten som nummer 8, de drømte dog stadig om en top 6 placering.


Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Turen går til Danmark
« Svar #29: 03 Apr 2019, 17:56 »


Turen går til Ringkøbing IF



Halvvejs

9 ligakampe senere, og holdet var blevet slået ud i fjerde runde i Pokalturneringen til AGF efter en 5 – 2 afklapsning, godt hjulpet på vej af FCK-lejesvenden Carlo Holses hattrick.

Men der var kommet mere styr på det i Superligaen. I de 9 kampe, var der blevet vundet 5 kampe. Vejle, Esbjerg, AaB, OB og Randers var blevet besejret. Mens holdet havde, som forventet, tabt til FCK og Brøndby. Vendsyssel og FC Nordsjælland havde holdet spillet uafgjort mod, hvilket betød at i de 9 kampe før vinterpausen havde holdet scoret 17 point. En langt bedre statistik end i de første 10 kampe.

Det var blevet tid til vinterpause, og igen i dette transfervindue blev der lavet lidt forstærkninger.
3 spillere blev hentet ind, alle var køb. 67.000 kr. blev der købt ind for i dette transfervindue.

Holdet skulle igen i Superliga-aktion den 13/2 2022 mod AGF. Inden da skulle formen holdes ved lige i 3 venskabskampe. Det blev til 2 sejre og en uafgjort på holdets træningslejr i Tyrkiet.

Holdets første kamp efter vinterpausen, blev en målrig affære. Hele 8 mål blev scoret. 5 af dem scorede Ringkøbing IF og 3 af dem scorede AGF. 1.879 tilskuere overværede målshowet. 


Logged

Sider: 1 [2] 3 4 ... 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010