home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  1 Bruger, 965 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Home of Football
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 ... 6 Udprint
Forfatter Emne: Home of Football  (Læst 41454 gange)
Herlev
Challenge Mester 2016
********

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #15: 21 Nov 2016, 20:26 »

Held og lykke Broen. Jeg synes det virker som en sindsyg spændende blog. Håber du kan holde lysten til dit save - jeg følger den i hvertfald til ende.
Logged

The mighty Blues from London CHELSEA!!

Obi Mikel - En af de største!

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #16: 22 Nov 2016, 08:49 »

Held og lykke Broen. Jeg synes det virker som en sindsyg spændende blog. Håber du kan holde lysten til dit save - jeg følger den i hvertfald til ende.

Tak tak! Smiley Jeg skal gøre mit bedste - er også selv meget godt tilfreds indtil videre, og synes savet er fedt! Opstemt
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Transfers
« Svar #17: 22 Nov 2016, 20:06 »


Home of Football
Transfers

Det er således i det niveau vi ligger i, at meget få klubber har mulighed for at skrive kontrakter med spillere, så mange er på amatørkontrakter, eller spiller gratis. Det er ikke anderledes i Sheffield, hvor ingen af spillerne i truppen har en fast kontrakt der låser dem til vores klub. Dette betyder at alle kan skifte hvis de har lyst til det, men heldigvis lader det til at der er flere af spillerne der virkelig viser deres loyalitet, da der ikke har været nogen væsentlig afgang.

Ingen spillere har dog valgt at flytte endnu, men jeg ender nok med at sende spillere på fri transfer selv, da nogle bare ikke er gode nok. Så længe de ikke får penge for at være i klubben, har jeg dog intet problem med at lade dem blive.

Derimod har vi hentet ikke færre end syv spillere til klubben, hvor vi har sikret os at de i hvert fald bliver på deltidskontrakter indtil slutningen af sæsonen, qua vores semiprofessionelle klubstatus.


Klubben havde som tidligere nævnt ingen målmand inden min ankomst, så det giver sig selv at tilgangen af Joe Walker og Callum Barrett giver mig noget ro i maven (selvom sidstnævnte kostede penge og formentlig vil blive reserve). Derudover er jeg meget tilfreds med Harry Lewis som har en fortid i Aston Villa, samt endnu en angriber i Lewis Troke, som jeg forventer kan score nogle mål, dømt på hans egenskaber. Sidste angriber i flokken er Kyle Riley og skal spille targetman på toppen. Ollie Colman er hentet ind som defensiv midtbane, mens Fahad Ismail skal spille lige foran ham på midtbanen.

Det har selvsagt kostet på bundlinjen at give penge for at holde på spillerne, hvilket også er grunden til at jeg har spurgt ledelsen om et større lønbudget og transferbudget, til at dække de månedlige omkostninger. Heldigvis var de lydhøre overfor dette, og nu passer den samlede realiserede og budgetterede løn nogenlunde sammen igen.

« Seneste Redigering: 28 Nov 2016, 10:06 af Broen13 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Pre-season
« Svar #18: 25 Nov 2016, 09:12 »


Home of Football
Pre-season

Vores indledning til sæsonen har været som forventet. Træningskampene mod meget større hold som Aston Villa og Brentford gav ikke meget udbytte ud over meter i benene og at jeg kunne se mine spillere an.

Resultatmæssigt var disse kampe ikke vildt gode for vores hold, men som jeg sagde til spillerne, så var jeg egentlig fuldstændig ligeglad med dette, og det virkede til at de tog det til sig. Disse kampe gav også mulighed for at se en god håndfuld spillere på prøveperiode an, så det var ikke helt spildt. Dette har også været medvirkende til at vi har fået handlet et par spillere ind, som forhåbentligt kan gøre en forskel når det gælder.

Vi har selvfølgelig også spillet kampe mod mere ligeværdige modstandere, men det primære mål var at få meter i benene – dog vil jeg rose spillerne for 2-3 resultatet mod Hibernian som gav mig ro i maven i forhold til at spille mod væsentligt ringere hold i ligaen. Jeg kan forstå hvis folk er skeptiske omkring dette, men Hibernian sendte altså store dele af førsteholdet i kamp, så helt skidt var det ikke!


Nu er der ikke så meget tilbage andet end at se frem mod første betydningsfulde kamp mod Newcastle Town, hvor vi som følge af vores seedning vil være favoritter. Jeg er spændt på at komme i gang, da jeg jo absolut intet kendskab har til de hold vi skal spille imod! Inden da vil jeg dog lige give en gennemgang af truppen, som kommer i næste indlæg.

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Truppen – efter transfervinduet – del 1
« Svar #19: 26 Nov 2016, 12:40 »


Home of Football
Truppen – efter transfervinduet – del 1

Det er tid til at se på hvordan truppen ser ud efter et travlt transfervindue, og hvordan den optimale opstilling så ser ud i dag.

Først og fremmest er jeg lykkelig for at det lykkedes mig at få fat i et par fornuftige målmænd, så vi ikke må sætte vores lid til klubbens grå spillere. Joe Walker vil formentlig være førstevalg, og Callum Barrett må stille sig tilfreds med en plads på bænken – hans kontrakt siger backup, så jeg forventer han accepterer det. Walker er ikke nogen sweeper, så der vil være tale om en standard målmandsrolle, uden en masse indblanding i spillet.

Da jeg gennemgik de største aktiver var der absolut flest forsvarsspillere, og det er derfor heller ikke underligt at der ikke har været den store søgning efter nye ansigter i den bageste kæde. Både Hadfield og Cooksey får lov til at spille, og Stuart Lundlam sidder på bænken så længe hans alder og begrænsede evner tillader det.

På venstrebacken sidder Daniel Smalley tungt, og der har derfor ikke været ønske eller behov for at gå ud og søge spillere ind på denne position. Vi har flere i truppen der kan bakke op på denne plads, så her er vi også fornuftigt dækket ind.

På højre back er vi lidt tyndt besat og der er reelt kun Ben Turner der kan spille denne plads ordentligt. Han er dog langt fra en ønskespiller, så jeg ville gerne have hentet en anden men dem jeg havde i kikkerten var simpelthen for dyre at tilføje til truppen, så vi må nøjes. Stuart Lundlam er ligeledes backup på denne position, skulle der være behov for dette.

Som jeg også gjorde i sin tid med taktikken, vil jeg også dele dette område op, da det ellers bliver alt for langt – fortsættelse følger..

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Truppen – efter transfervinduet – del 2
« Svar #20: 27 Nov 2016, 15:35 »


Home of Football
Truppen – efter transfervinduet – del 2

Som fortsættelse på gennemgangen af truppen er vi nu nået til den mere fremadrettede del af holdet.

Den defensive midtbane er klubbens akilleshæl, og her vi har absolut størst problemer med at finde kvalitet. Der fandtes ingen der kunne spille denne position optimalt inden jeg overtog dem, så jeg har ledt mere eller mindre overalt for at finde et par spillere til at dække denne plads. Det lykkedes mig i ellevte time at signe Ollie Colman. Ikke den bedste spiller nogensinde men god nok til at jeg er tilfreds, de begrænsede midler taget i betragtning. Stuart Lundlam kan også her være den nødvendige backup uden at brillere.

De to centrale midtbanespillere bliver Fahad Ismail og Brandon Potts. Endnu engang er det ikke fordi der har været behov for at hente nye spillere ind, da vi egentlig er godt dækket ind i forvejen. Men det vigtigste for mig er i første omgang at de har lyst og kan arbejde for sagen, så arbejdsstyrke og naturlig form har været de primære egenskaber jeg har kigget på i jagten efter min centrale akse. Ud fra det var det nemlig kun Michael Towey i den oprindelige trup, som havde lidt at skyde med.

De tre angribere skal sammensættes af forskellige spillertyper, hvilket har gjort min søgning lidt mere vanskelig end jeg havde ventet. Jeg var ikke tilfreds med de spillere der var i truppen, så jeg blev nødt til at kigge mig omkring efter naturlige målscorere. Indtil videre har jeg fundet en stor, stærk angriber i Kyle Riley og en hurtigere spiller i Harry Lewis. Hvis ikke jeg finder andet bliver de suppleret af Brian Cusworth som allerede var i klubben, og på bænken sidder Ben Partridge – fremskudt angriber, eller Ashley Longstaff (FEDT navn!!) – targetman, klar til at træde i de øvrige angriberes sted, skulle der være behov for dette.

Nu har vi efterhånden været igennem alle forhold i og omkring klubben og der er efterhånden ikke andet tilbage end at tage hul på sæsonen, hvor jeg håber på vi kan gøre det så godt at vi kommer i betragtning til oprykning allerede her i første sæson. Jeg forventer at komme med en månedlig/kvartalslig opdatering alt efter hvor meget jeg føler for det og hvor stor efterspørgslen er efter dette. Bliver det månedligt, vil jeg gennemgå hver kamp, hvor jeg kvartalsligt kun vil analysere på de vigtigste kampe.

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
August '16
« Svar #21: 29 Nov 2016, 11:15 »


Home of Football
August ‘16

Månedens kampe

1-1 Newcastle Town (U)
0-1 63’ Harry Lewis
1-1 64’ Tom Urwin


4-2 Romulus (H)
1-0 4’ Harry Lewis
1-1 5’ Hedilberto Vilela-Santos
2-1 10’ Brian Cusworth
3-1 15’ Fahad Ismail
3-2 32’ Ben Welsh
4-2 79’ Harry Lewis


3-1 Holbeach (H) – FA Cup indl. runde
1-0 6’ Stuart Ludlam
2-0 10’ Daniel Smalley
3-0 63’ Ollie Colman
3-1 68’ Jack Close


1-3 Witton Albion (U)
1-0 3’ Daniel Wakeham
1-1 52’ Kyle Riley
1-2 73’ Brian Cusworth
1-3 84’ Harry Lewis


1-1 Bedworth (H)
0-1 36’ Jordan Archer
1-1 60’ Harry Lewis


3-0 Kidsgrove (U)
1-0 39’ Jack Dorney
2-0 69’ Jack Dorney
3-0 83’ Joe Woolley

Så er vi kommet i gang og det er nu blevet tid til første gennemgang af sæsonen hidtil, hvor det indtil nu er blevet til seks kampe med fornuftigt resultat.

Første kamp var ude mod Newcastle Town, som inden dagens kamp ikke var levnet mange chancer i turneringen, hvorfor vi også var klare favoritter til at tage alle tre point med hjem. Vi startede dog lidt nervøst og fik aldrig spillet rigtigt til at flyde. Kun en enkelt gang fik vi netmaskerne til at blafre, og taget i betragtning af hvor mange chancer vi havde var det absolut ikke optimalt. Desværre for os var Newcastle ikke sene til at udligne, og bare minuttet efter stod der 1-1 som også skulle blive kampens resultat.

De efterfølgende par kampe var helt anderledes positive og med tre sejre nærmer vi os toppen af ligaen, samt er videre i FA Cuppen, så jeg følte at vi var på vej i den rigtige retning. De sidste to kampe i august, skulle dog få mig på andre tanker.

Bedworth skulle vise sig at være en hårdere modstander end de tidligere hvor vi altså kun kunne hive et enkelt point ud af hjemmekampen, og det efter at være kommet bagud og ikke have ret meget spil eller chancer for den sags skyld. Kun efter en sprinterduel mellem Bedworths midterforsvar og Harry Lewis kunne vi få hul på bylden. Endnu engang kunne Harry sikre os point, som han ligeledes gjorde mod Newcastle.

Kidsgrowe er den stærkeste klub vi har mødt indtil videre, og vi fik da heller ikke et ben til jorden i en ensidig kamp der på deres græs endte hele 3-0 i deres favør. Vi var aldrig med i kampen, selvom vi prøvede flere forskellige ting, men lige lidt hjalp det. Vi slutter derfor august med en øjeblikkelig placering som nummer otte i tabellen.

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
September '16
« Svar #22: 01 Dec 2016, 08:16 »


Home of Football
September ‘16

Månedens kampe

2-6 Handsworth Parramore (H)
 – FA Cup 1. kvalrunde

0-1 8’ Matty James
1-1 10’ Fahad Ismail
1-2 42’ Connor Higginson
2-2 45’ Harry Lewis
2-3 57’ Connor Higginson
Rødt kort 69’ Ollie Colman
2-4 70’ Chris Flynn
2-5 79’ Bradley Wicks
2-6 83’ Anthony Wilson


2-2 Chasetown (H)
0-1 6' Peter Till
1-1 47' Harry Lewis
1-2 49' Sebastien Lake-Gashkin
2-2 58' Lewis Troke


3-0 Greshley (H)
1-0 56' Kyle Riley
2-0 62' Harry Lewis
3-0 69' Harry Lewis


2-1 Rugby (U)
0-1 45'+1 Jake Woolley
1-1 49' Brian Cusworth
2-1 90'+2 Andy Hall


5-0 Stamford (H)
1-0 9' Lewis Troke
2-0 31' Brian Cusworth
3-0 41' Lewis Troke
4-0 81' Harry Lewis
5-0 87' Lewis Troke


0-1 Market Drayton (U)
0-1 86' Harry Lewis

1-0 AFC Rushden & Diamonds (H)
1-0 20' Brandon Potts

Jeg kan lige så godt sige det med det same – en forfærdelig start på September måned! Vi rendte ind i en lussing på hele 6-2 og så endda hjemme på eget græs… Det er længe siden jeg har følt den form for afmagt og skuffelse, og specielt da Ollie Colman fik direkte rødt for en hovedløs tackling bagfra med begge ben, var jeg klar til at sparke en drikkedunk efter ham! Jeg beherskede mig dog og nøjedes blot med at ryste på hovedet. Desværre betød hans exit at vi blev overløbet og efterfølgende måtte indkassere yderligere tre mål og vi er derfor ikke længere at finde i årets udgave af FA Cuppen.

Næste kamp var hjemmebane mod Chasetown, hvor vi skulle forsøge at genvinde lidt momentum, men der gik kun 6 minutter før vi var bagud igen. Frygtelig start på september, og jeg var overordentligt bekymret for om det bare lige var til at vende udviklingen. Heldigvis endte kampen med en pointdeling efter at vi kastede alt frem fra anden halvlegs start og resultatet var altså ikke helt skidt selvom jeg selvfølgelig foretrækker sejre. Den nedadgående formkurve er dog knækket lidt, så der var håb forude.

Kampen mod Greshley skulle vise sig at være vores første sejr i fem kampe, hvilket virkelig lunede. Vores to angribere, Kyle Riley og Harry Lewis, var i hopla og sørgede egenhændigt for vores tre mål, ved at ligge op til hinanden. En kamp der bølgede lidt frem og tilbage spillemæssigt, men hvor vi altså viste i anden halvleg at være markant mere skarpe foran mål.

Mod Rugby var vi egentlig godt med og kun grundet et forsvarskiks i sidste minut af første halvleg var vi bagud ved pausen. Vi fik heldigvis omgrupperet lidt og foretaget en enkelt udskiftning, og han gik ind og scorede, så på dette tidspunkt var jeg meget tilfreds med mig selv. Desværre skulle vi endnu engang vise os ukoncentrerede i sidste minut af en halvleg, og vi kom altså fra Rugby med et sviende nederlag på 1-2.

Efter et bittert nederlag til Rugby på udebane var det tid til at komme tilbage på sporet, og det skal jeg lige love for at vi kom! Stamford blev sendt hjem fra Sheffield med en sæk på 5-0, efter en kamp hvor vores angribere virkelig var i hopla og scorede fem kasser, hvoraf Lewis Troke tegnede sig for tre af disse.

Med tre sejre i de næste tre kampe, og med en placering som nummer 5 i ligaen ved septembers udgang, kan jeg være nogenlunde tilfreds med månedens pointhøst, på trods af vores exit fra FA Cuppen, som både ledelsen og jeg selv havde forventet vi som minimum ville deltage i frem til 2. kvalrunde.

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Oktober '16
« Svar #23: 03 Dec 2016, 11:36 »


Home of Football
Oktober ‘16

Månedens kampe

3-0 Taunton (U)
 - FA Trophy indledende runde

1-0 24' Matthew Wright
2-0 46' Matthew Wright
3-0 54' Ed Palmer


1-1 Northwick Victoria (H)
1-0 25' Kyle Riley
1-1 87' Godwin Abadaki


2-1 Stocksbridge (U)
1-0 45' Scott Ruthven
2-0 67' Scott Ruthven
2-1 74' Brandon Potts


4-2 Belper Town (U)
1-0 1' Reuben Wiggins-Thomas
1-1 11' Lewis Troke
2-1 21' Reuben Wiggins-Thomas
3-1 45'+1 Alex Steadman
3-2 45'+3 Kyle Riley
4-2 73' Theo Stair


2-2s Frickley Athletic (U)
 - Challenge Cup 2. runde

1-0 6' Connor Hughes
1-1 48' Harry Lewis
1-2 98' Harry Lewis
2-2 118' Rhys Meynell

Jeg sidder tilbage med en tom følelse af afmagt. Gang på gang tager vi de forkerte beslutninger, og jeg er efterhånden kommet til den beslutning at jeg bør ændre lidt på taktikken. Som det ser ud lige nu er backs slet ikke gode nok på nuværende tidspunkt – hverken offensivt eller defensivt. Vores indlæg er forfærdeligt ringe og tilbageløb er ikke eksisterende, hvilket modstanderne har fundet ud af og udnytter vores tomrum bag backs konstant. Vi har rykket bagkæden lidt dybere, og backs er ændret til support. Derudover er rollerne på midtbanen blevet trukket mere defensivt, og er nu boldvindende defensiv midtbane (forsvar) og to dybdeliggende playmakere (support), hvilket bør give flere spillere der ikke flakker og bliver på midten til at fange omstillinger.

Desværre er disse ændringer først foretaget ved udgangen af oktober, da jeg blev nødt til at have noget grundlag at arbejde ud fra. Først røg vi ud af FA Trophy turneringen med et slemt 3-0 nederlag, hvor vi aldrig var med i kampen. Joe Walker laver gang på gang nogle mærkelige ting, og jeg håber seriøst snart jeg kan få fat i en stærkere målmand – Callum Barrett har desværre ikke vist sig bedre frem.

En uafgjort mod Nortwick Victoria er nok månedens højdepunkt, da det er et af ligaens absolut bedste hold, der helt sikkert kommer til at kæmpe om oprykning i slutningen af sæsonen. Jeg så længe muligheden for tre point men deres frontløber Abadaki ville det anderledes og i det 87’ende minut tog han lige en solotur fra midten og afdriblede fire spillere inden han udplacerede Joe Walker – denne gang uden chance for Joe desværre.

De to sidste kampe i måneden i ligaen vil jeg ikke bruge meget tid på – vi tabte 2-1 til ligaens ultimative bundhold Stocksbridge, samt tabte 4-2 til Belper Town, som er seedet til at være med i toppen. Et nederlag mod Belper var forventeligt, men mod Stocksbridge skulle vi have ydet en meget bedre indsats – kun et lykketræf fra Kyle Riley gjorde at vi overhovedet ramte målet i den kamp.

Den sidste kamp i måneden var i Challenge Cup ude mod Frickley Athletic fra rækken over os – dog i bunden. Vi kom som så mange gange før bagud allerede efter kort tid, og måtte kæmpe os tilbage fra et dårligt udgangspunkt. Vi fik udlignet efter pausen men mere skete der ikke så forlænget spilletid måtte til hvor begge hold fik scoret, og det skulle altså afgøres på straffe. Heldigvis for os havde vi mere held med at holde bolden indenfor rammen og med tre spark udenfor kassen måtte Frickley se sig slået! Dette har været det eneste lyspunkt i en ellers meget mørk måned, hvor meget lidt fungerede for os. Jeg håber vi med den tweakede taktik kan få noget bedre resultater i de kommende måneder –en placering som nummer 14 ikke godkendt, når vi engang slutter sæsonen, så der skal til at ske noget andet!

Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #24: 06 Dec 2016, 11:46 »

Det her går for langsomt efter min smag, så medmindre der virkelig er nogen der har problemer med ikke at få den månedlige opdatering, så vil jeg springe lidt mere i sæsonerne, og kun nævne de vigtigste ting. Jeg er et par sæsoner længere fremme, men har ikke fået skrevet en helt masse ned endnu, og vil nok være lidt bange for at det bliver for overfladisk, hvis der skal komme en opdatering efter hver måned.

Jeg vil forsøge at få lavet en opdatering i aften - det vil vedrøre youth intake - såfremt jeg ikke hører klager over den nye fremgangsmåde. Jeg afviser ikke at jeg går tilbage til månedlige opdateringer når vi kommer lidt op i rækkerne.
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Nodiem
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: Home of Football
« Svar #25: 06 Dec 2016, 12:04 »

Jeg har fuld forståelse for det kæmpe arbejde der ligger bag en så specifik og gennemarbejdet blog - så kvartals eller halvårlige opdateringer er velkommen her ! Smiley
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Home of Football
« Svar #26: 06 Dec 2016, 14:27 »

Jeg er også enig med Nodiem.

Du skal jo gøre det for din skyld, og i mine øjne er det dejligt at følge med, så du skal ikke gå død i det pga. det dybdegående arbejde, så hellere lidt sjældnere opdateringer (tid i save mæssigt), end at du stopper med at skrive.
Logged

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
November '16 - Marts '17
« Svar #27: 06 Dec 2016, 20:12 »


Home of Football
November ‘16 – Marts ‘17

Som nævnt har jeg ret hurtigt fået nok af månedlige opdateringer med kampreferater, så nu går vi over til at opdatere når der er noget spændende at opdatere om. I dette tilfælde er der tale om savets første Youth Intake, men inden vi kommer så langt vil jeg lige opsummere resultaterne siden sidst og frem til midt marts 2017, hvor Youth Intake har fundet sted.

Jeg er egentlig ret godt tilfreds med resultaterne på det seneste, men desværre var december ret hård ved holdet, med kun to sejre i ni kampe (en af dem i en træningskamp med formålet at få moralen op) – heldigvis sidst på måneden og det gav lidt bedre moral til gutterne. Vores resultater betyder en øjeblikkelig syvendeplads med et fornuftigt hul ned til nummer otte, så jeg begynder at håbe på at vi ender her.


Youth Intake
Nu til det jeg egentlig gerne vil fortælle lidt om. I en lille klub med få midler kan et fornuftigt Youth Intake betyde vanvittig meget, og det er ikke anderledes for Sheffield FC. Det er på det niveau vi er på, muligt for alle spillere at træde direkte ind på førsteholdet, så mine forhåbninger er høje inden akademiholdets optræden mod vores U18-hold.

Der var da også enkelte lyspunkter og helt sikkert muligheder for at få lidt nye spillere ind på holdet - disse vil blive listet op i prioriteret rækkefølge nedenfor:

5. Carl Hutton - Den spiller af de fem bedste jeg forventer mig mindst af. Det hænger også sammen med at jeg spiller uden kanter, så der er ikke plads til meget spilletid for ham. Jeg prøver at omskole ham til venstre back, således at han muligvis kan komme i betragtning til førsteholdet på et tidspunkt. Jeg satser på hans målrettethed og flair kan føre ham frem.

4. Owen Jones - Owen kan hurtigt blive en spiller der kan komme i betragtning til en af de tre pladser i front, da han hurtigt kan blive bedre end både Brian Cusworth og Ashley Longstaff.

3. Josh Everitt - Måske nok den spiller der har størst chance for at komme på hold med det samme, da det er på den defensive midt vi er mest udsatte med kun Ollie Colman der kan spille pladsen fornuftigt. Han er måske ikke den bedste af de spillere vi har fået, men vil kunne bidrage med noget med det samme.

2. Ashley Barnard - Nu har vi endelig en fornuftig backup på højre back, og hvad jeg forventer vil blive vores faste højre back inden alt for lang tid ud i fremtiden. Han har jævne egenskaber, så han kan lidt af det hele - jeg er tilfreds.

1. Luke Williams - På trods af min træners vurdering af ham, er det Luke her jeg forventer mig absolut mest af. Han er godt nok bedst som boldvindende midtbanespiller, men jeg forventer han skal bruges som felt-til-felt, da det er denne type jeg har mest brug for på midten, og han egentlig har fornuftige stats til det. Han er godt nok ikke så hurtig, men jeg forventer at hans arbejdsevne, naturlige form og flair gør det op for den manglende fart. Derudover er jeg meget tilfreds med at have en fast frisparksspecialist, som har et godt touch på bolden. Det er klart Luke Williams jeg forventer mig mest af efter dette års Youth Intake, og jeg glæder mig til at følge hans udvikling!

« Seneste Redigering: 04 Jan 2017, 11:11 af Broen13 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #28: 08 Dec 2016, 10:56 »

Synes det er fint med opdateringer som passer til dig!

Bare smid en liga stilling ind i hver update(Hvis det er muligt, nu hvor du er langt fremme), så er jeg tilfredstillet ihvertfald Smiley

Spændende youth intake Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #29: 09 Dec 2016, 17:00 »

Synes det er fint med opdateringer som passer til dig!

Bare smid en liga stilling ind i hver update(Hvis det er muligt, nu hvor du er langt fremme), så er jeg tilfredstillet ihvertfald Smiley
 Havde fuldstændig glemt at tage ss af ligaen løbende, så det er først i anden sæson hvor jeg har dette. Men godt spottet at det formentlig var derfor jeg ikke havde postet noget af den slags. Wink

Spændende youth intake Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Sider: 1 [2] 3 4 ... 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010