home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 16:55:29 FoxGe Klubsøgnin... San Marino - Landshold
I dag kl. 14:16:59 Nodiem Omklædning... Dansk liga system
I dag kl. 13:47:47 MPF Klubsøgnin... Manchester United
I dag kl. 10:22:54 whispers Omklædning... FM19 vs FM19 Touch
I dag kl. 00:55:54 Batigol Fodbold Real Madrid tråd
I går kl. 21:18:07 Arberg Klubsøgnin... Real.Madrid
I går kl. 21:03:27 ulle2408 Træningsbanen Taktik - Holdet fluiditet
Antal Registrerede Brugere: 21014
  5 Brugere, 170 Gæster Online.

Indlæg: 1122269 over 30784 Emner
Nyeste Bruger: Mads-Blohm
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Home of Football
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 6 Udprint
Forfatter Emne: Home of Football  (Læst 22082 gange)
Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Home of Football
« : 14 Nov 2016, 08:47 »

Home of Football

Der var engang for længe siden et kongerige langt, langt borte... To kammerater sad en dag og snakkede sammen over et par kolde fadøl efter en hård dags arbejde (forestiller jeg mig). De sad på en bænk ved siden af den store tomme græsplæne, med kaldenavnet Olive Grove, som havde fået lov til at stå urørt hen, da byens overhoveder havde for travlt med at bekæmpe sygdomme og den slags (det var vel det man lavede dengang).

En kugle sammenkrøllet affald blæste stille forbi, hvilket fangede William så meget at han samlede den op, kastede den til Nathaniel som straks sparkede til den. Det brugte de en lille time på inden de måtte hjem til deres respektive familier.
Et par dage senere mødtes de igen over den sædvanlige fyraftensøl. Nathaniel havde tænkt over hvad der skete sidst, og han følte sig sikker på at det ikke kun var noget de to kammerater synes var sjovt. De snakkede det igennem der på bænken, og besluttede at lave nogle regler så man kunne arrangere en større gruppe mennesker til at være en del af det på samme præmisser.

I min romantiserede verden var det sådan det smukke spil blev officielt forfinet fra at være vikinger der spillede med et afskåret hoved gennem gaderne, eller andre barbariske historier fra fortiden – her var det bare to fyre der legede med en papirkugle fordi de synes det var sjovt. Det er selvfølgelig ikke i nærheden af at være den måde Nathaniel og William opfandt fodboldreglerne på (forestiller jeg mig ikke i hvert fald) eller hvordan fodbold først blev spillet, men jeg forventer ikke at ret mange ved det, så nu er det min fortolkning af hvad der er ansvarlig for at den mest udbredte sportsgren i verdenen findes, under de forhold som er kendetegnende for fodbold i dag. En fortolkning der ikke er så forskellig fra hvordan de flestes første erfaringer med en fodbold er og bør være - et spil for sjov som kan samle kammerater.


Dette vil blive en blog med - til tider - lange indlæg, ikke en masse grafik, og ingen story-telling, så dem der bare søger små opdateringer uden en masse substans vil ikke synes det er en god blog. Her vil det kræve tålmodighed og lyst til at læse for at følge med. Jeg elsker at skrive og det vil det bære præg af!
Casper Broen (nedenstående data opdateres løbende)
Fødselsdato: 1. August 1986
Fødested: Sæby
Favorithold: Manchester United
Erfaring: Serie 6 spiller
Trænerlicens: Kontinental C-licens
Favoritopstilling: 4-3-1-2
Løn: 3.000 dkr. om måneden før skat indtil 30/6 2022

Det vil blive min vej fra uerfaren træner i de lavere divisioner i England, til toppen af Europa. Indlæg vil komme i den strøm jeg føler for at have tid til at levere, hvorfor der altså ikke nødvendigvis vil komme et indlæg hver eller hver anden dag.

Alle er velkomne til at fortælle hvad de synes, spørge ind til elementer af mit save, samt kommentere som de har lyst til – der vil ikke være en dagsorden med bloggen andet end tidligere skrevet. Til gengæld vil dette blive den mest velovervejede og seriøse blog jeg nok kommer til at skrive (inkluderet de få jeg har leveret tidligere år), hvor jeg vil dele ud af alle de tanker jeg sidder med i forhold til Football Manager.

For dem der endnu ikke har gættet hvor vi skal hen, så blev første version af de officielle fodboldregler, som vi kender i dag udarbejdet af Nathaniel Creswick og William Prest, som sammen startede den første officielle fodboldklub (officielt anerkendt af FIFA og FA) den 24. oktober 1857. Klubben som begyndte sin historie på Olive Grove (som klubben i øvrigt er ved at købe tilbage) og som denne blog vil omhandle er


Sheffield Football Club
« Seneste Redigering: 31 Jan 2017, 09:14 af Broen13 » Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Trofæskab, Resultat- og Indlægsoversigt
« Svar #1: 14 Nov 2016, 08:47 »

« Seneste Redigering: 02 Feb 2017, 09:17 af Broen13 » Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Intro
« Svar #2: 15 Nov 2016, 20:14 »


Home of Football
Intro (skrevet med inspiration fra "Månedens anbefaling")

Indledning: Sheffield er hjemby for to større klubber som i moderne tid har gjort sig i de højere turneringer i England, Sheffield Wednesday og Sheffield United – disse klubber kendes af de fleste tilhængere af engelsk fodbold. Men der er en tredje klub i byen, som har været langt mere indflydelsesrig i forhold til det smukke spil som vi alle kender, og det er Sheffield Football Club.

For at spille med dem i FM17 skal man hente en database med Lower Leagues minimum ned til niveau 8 - Evo-Stik League Northern Premier First Division, som er to niveauer lavere end der er at finde i FM17, men for at give verdens ældste fodboldklub den anerkendelse og storhed den fortjener, så er det noget der bør være nemt at fikse (jeg har selv benyttet denne database).

Baggrund: Klubben blev stiftet den 24. oktober 1857 af Nathaniel Creswick og William Prest. Klubben blev stiftet i forbindelse med at de grundlæggende regler som er til grund for de regler vi kender i dag blev indført (i øvrigt af samme to personer som stiftede klubben), og klubben deltog ligeledes i den første officielle fodboldkamp og ældste derby nogensinde mod lokalrivalerne fra Hallam FC som blev spillet den 26. december 1860. Sheffield FC tabte dog denne kamp.

Klubben har siden dengang aldrig været at finde i de øvre turneringer og har altid haft en tilværelse som amatører (Semi-professionelle i FM), på trods af at de har været med til at grundlægge store dele af det engelske ligasystem – dog i de nedre regioner.

De første år spillede Sheffield FC på en græsplæne i Olive Grove, men den dag i dag spilles hjemmekampene på The Coach and Horses Stadium, som har været hjemsted siden 2001. Det har tidligere været benyttet som cricket stadion, men Sheffield FC manglede et stadion og købte altså deres første egenejede stadion i 2001, hvor der er plads til 2089 tilskuere (1456 i FM af en eller anden årsag). Før 2001 lejede klubben sig ind på adskillige forskellige stadions rundt omkring i bybilledet, men som resultat af at det blev for dyrt at betale for at have baner til rådighed, samlede man altså sammen til at kunne købe sit eget stadion. På nuværende tidspunkt er man dag ved at samle penge ind til at man kan købe den oprindelige bane i Olive Grove, og sætte den i stand og bygge tribuner, således at klubben er tilbage hvor medlemmerne føler de hører til.
  - Hjemmebanen ”The Coach and Horses Stadium” -


Historik: Klubben har som tidligere nævnt aldrig vundet noget af betydning, og har derfor ikke et bugnende pokalskab. Til gengæld lever klubben højt på dens betydning, hvilket betød at man i anledning af klubbens 150 års fødselsdag arrangerede at låne den tidligere hjemmebane (og nu hjemmebane for Sheffield United) og spille mod Sheffield United, samt mere navnkundige F.C. Internazionale (INTER) foran legender som eksempelvis Pelé.

I forbindelse med klubbens 159 års fødselsdag har bestyrelsen offentliggjort planer om at købe den oprindelige hjemmebane – Olive Grove – tilbage via sponsorater fra medlemmer og øvrige interesserede parter.

Sheffield FC i FM: Klubben har kun 18 spillere i truppen og de er alle på amatørkontrakter, så første udfordring bliver at få samlet et hold, der ikke bare smutter fra klubben ved først givne mulighed. Derudover findes der ingen målmænd i klubben, så man er tvunget på transfermarkedet for at finde en der tilnærmelsesvis kan tage med hænder, og der findes ikke mange muligheder at vælge imellem. Den bedste spiller i truppen må være venstrebacken Daniel Smalley, som flere klubber er ude efter fra starten. Derudover er Jamie Hadfield en af de bedre centrale forsvarsspillere i ligaen, så han vil heller ikke være tosset at holde på.

Hvorfor vælge Sheffield FC: Det siger næsten sig selv – verdens ældste klub, som endnu har deres første Premier League trofæ til gode! Det skal der laves om på og med den historie er der her grobund for at gøre klubben til verdens mest kendte og største klub i verden. Det er sjældent man kan sige at der ikke findes andre klubber med lignende historie, men her er altså en klub hvor dette udsagn er sandt.

Der er stort set ingen faciliteter, sponsorer eller økonomiske midler og de begrænsede mængder spillere og personale der er til stede, er af middelmådig karakter, så der vil være behov for en manager med et brændende ønske om et længerevarende LLM-save, for at få storhed til Sheffield FC. For mit eget vedkommende er det romantikken i klubbens historie og i de ildsjæle der i dag står for driften af klubben, der gør at lysten til dette save er der.

« Seneste Redigering: 04 Jan 2017, 11:04 af Broen13 » Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #3: 16 Nov 2016, 07:49 »

Fed fed optakt Smiley Det er godt nok en fed update, og fed database i øvrigt.

Glæder mig til at følge din opstigning gennem rækkerne!
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Dehli
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #4: 16 Nov 2016, 11:10 »

jeg er fan
Logged

BIF siden 2003 - Af ren og skær fornuft
Barcelona siden 2004 - Helt naturligt

Min Blog - Parma Drama

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #5: 17 Nov 2016, 08:09 »

Fed fed optakt Smiley Det er godt nok en fed update, og fed database i øvrigt.

Glæder mig til at følge din opstigning gennem rækkerne!

Tak tak! Smiley Er også selv meget godt tilfreds - både med update og database! ELSKER LLM i England! Wink
jeg er fan

DU er ALTID velkommen! Opstemt
Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

Nodiem
Challenge Mester 2015
********

Offline Offline

 
Sv: Home of Football
« Svar #6: 17 Nov 2016, 11:35 »

Spændende Broen ! Opstemt

Altid dejligt med en baggrund, formål og historie !
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

22
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #7: 17 Nov 2016, 13:47 »

Ja det ser spændende ud. Jeg er ikke selv til LLM i England, men jeg nyder tilgengæld blogs af typen og dit klubvalg er fantastisk. Keep it up Smiley
Logged

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #8: 18 Nov 2016, 06:50 »

Spændende Broen ! Opstemt

Altid dejligt med en baggrund, formål og historie !

Fedt at du er med og synes det er noget ved! Smiley og godt at se at du fik dit save igang igen!! Peace

Ja det ser spændende ud. Jeg er ikke selv til LLM i England, men jeg nyder tilgengæld blogs af typen og dit klubvalg er fantastisk. Keep it up Smiley

Jeg skal gøre hvad jeg kan - godt det fanger din opmærksomhed! Smiley
Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

whapz
FmFreaks Crew
(Projekt)
*

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #9: 18 Nov 2016, 12:14 »

Jeg er fan af layoutet, det bliver svært at holde den standard! Bliver spændende at se hvor langt du kan føre det Wink
Følger i hvert fald med her.
Logged

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Home of Football
« Svar #10: 18 Nov 2016, 21:33 »

Jeg er fan af layoutet, det bliver svært at holde den standard! Bliver spændende at se hvor langt du kan føre det Wink
Følger i hvert fald med her.


Jeg skal gøre hvad jeg kan! Opstemt Håber at holde dig her! Wink
Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Taktikken - del 1
« Svar #11: 18 Nov 2016, 21:46 »


Home of Football
Taktikken – del 1

Jeg har i de senere år udviklet en forkærlighed for at spille 4-3-3 uanset i hvilken klub det drejer sig om, og derfor vil der i Sheffield FC heller ikke være behov for fløjspillere i min tid. Jeg er fast besluttet på at eventyret skal realiseres via en kontrabaseret og fleksibel tilgang til spillet, som vil være rigtig effektiv i det engelske, hvor senest Leicester havde held med at stå dybt og stikke afsted i giftige angreb – det indbragte som bekendt et engelsk mesterskab og den største overraskelse i nyere tid i fodbold, og det skal genskabes i Sheffield FC.


Vi skal have sultne og arbejdsivrige spillere som i samlet flok skal løfte arven efter Nathaniel og William, som startede noget af det største der nogensinde er sket indenfor sportens verden.

Måden vi kommer til at stille op er som følger (mentalitet i parentes) – spillerroller vil variere alt efter spiller, hvorfor disse ikke er noteret:

Målmand (Forsvar): Optimalt vil jeg helst have en sweepermålmand, men ved også godt at dem er der ganske få af der kan gøre et fornuftigt job, og ingen af dem har interesse i at flytte til Sheffield, så i første omgang vil det være en ganske almindelig funktion.

Backs (Support/Angreb): Det er her vores angreb primært skal komme fra. Vores backs behøver ikke at være defensivt godt, så længe de er hurtige og kan slå et fornuftigt indlæg. Jeg har tidligere haft held med at omskole kantspillere til backs, så det vil være en mulighed, også for at få lidt flere alternativer end de spillere der på nuværende tidspunkt kan spille backs. Med tiden vil jeg formentlig skifte til wingbacks, når vi får nogle spillere der har bedre evner til at spille pladsen.

Centralt forsvar (Forsvar): Man kan ikke spille i de lavere rækker i England uden at have et par store solide gutter i midterforsvaret og det vil nok heller ikke være anderledes her. Jeg så gerne den ene blev suppleret med en hurtigere spiller som ikke nødvendigvis er stor og stærk, men til gengæld er dygtig med bolden, men den ide må nok vente til vi er lidt oppe i rækkerne.

« Seneste Redigering: 04 Jan 2017, 11:05 af Broen13 » Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Taktikken - del 2
« Svar #12: 19 Nov 2016, 14:23 »


Home of Football
Taktikken – del 2

Jeg har delt taktikken op i to dele, da det ellers ville blive for voldsomt at sidde og læse. Det betyder at vi nu er kommet til de fremadrettede spillere, som skal sørge for at vi også får scoret nogle mål og ikke kun kæmper for overlevelse.


Central defensiv midt (Forsvar): holdets vigtigste spiller – ham der skal rydde op efter de foranliggende og bakke op for vores fremstormende backs. Som udgangspunkt vil det være en bolderobrende type, men på sigt vil jeg gerne over i en dybdeliggende playmaker, så vi også kan holde på bolden hvis det skulle blive nødvendigt.

Central midt (Support): Det vigtigste på denne position er løbevillighed, så det er det jeg vil koncentrere mig om at finde i første omgang. På sigt vil jeg gerne have en form for playmaker der skal være på begge disse pladser – art bestemmes af spillerne.

Angreb (SKAL være forskellige – minimum én angreb): Hvis der er mulighed for det skal vi som minimum have én stor angriber til at tage bolden ned, forlænge lange bolde og heade bolden i kassen. Ved siden af denne eller disse skal der være hurtighed til at løbe i dybden og opfange løse bolde og skabe en masse uro i modstandernes forsvar. Jeg er mest til en fremskudt angriber (angreb), ved siden af en komplet angriber (support), men ved også godt at nogle spillere er begrænset til andre ting, og så må man udnytte dette. Hvad den tredje spiller skal være afhænger af om det er en stor og stærk spiller eller lille og hurtig frontløber. Jeg er åben for begge dele, alt efter hvad jeg kan få fat i, men ser helst det er en spiller med overblik som kan gå ned i banen og modtage bolden fra midtbanen.

Holdinstrukser: For at understrege hvilken type fodbold jeg ønsker at spille, vil jeg have at vi spiller mere direkte, med højere tempo, meget højere forsvarslinje og pres meget mere. Derudover har jeg også valgt at spillerne skal blive på fødderne for at undgå dumme kort, som jeg desværre har haft problemer med indtil videre i FM17 – det kan dog være at man i England ikke har SÅ store problemer som i andre lande jeg har besøgt, så denne indstilling vil blive afprøvet at fjerne.

Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Forventninger
« Svar #13: 20 Nov 2016, 19:54 »


Home of Football
Forventninger

Sheffield er som tidligere nævnt en lille klub med få midler, men på trods af dette er der stadig nogle ambitiøse mål for klubben. Dette vil jeg gennemgå herunder, samt give et indblik i hvordan den dynamiske sæsonoptakt ændrer sig i takt med at pre-season bliver afviklet.

Ledelsen
Ledelsen forventer en sæson hvor vi ender i den øverste halvdel af tabellen, udenfor mulige oprykningspladser. Det er dette jeg i første omgang forholder mig til, da det må være dem der bedst ved hvordan truppen er skruet sammen ved min ankomst. Jeg kan erklære mig enig eller uenig men da jeg ikke rigtig har så meget erfaring med rækken, så vil jeg ikke sætte egne mål der skal stå i stedet for dette, men bare forsøge at imødekomme ledelsens forventninger og indfri disse mål.

Fodboldforbundet – 1/7 2016
Da spillerne kom tilbage fra sommerferie inden transfervinduets start, var vores officielle seedning som nummer otte. Det er meget lig vores ledelse, så jeg forventer det må være her vores niveau umiddelbart ligger. Dette kan jeg så prøve at efterkomme eller jeg kan forsøge at gøre lidt ved truppen, således at vi kommer højere op i tabellen. Som enhver ambitiøs manager, stiller heller ikke jeg mig tilfreds med bare at ende i midten af tabellen, så vi skal selvfølgelig ud og finde nogle mulige emner til at forstærke truppen – dog med klubbens økonomi i mente.

Fodboldforbundet – 1/9 2016
Dette har jeg gjort og da transfervinduet sluttede kiggede jeg igen på seedningerne til ligaen, og den viser nu at vi nu skal slutte som nummer fem – vi er altså nu en del af de forventede play-off pladser, hvilket primært må skyldes nogle stærke indkøb, samt måske nok vores resultater i pre-season, som jeg vil komme nærmere ind på senere. Det giver en del mere pres på os, men heldigvis er ledelsens forventninger uændret, så skulle det ske at vi ikke rykker op, går det nok også.
Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

Broen13
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Truppen - før transfervinduet
« Svar #14: 21 Nov 2016, 12:47 »


Home of Football
Truppen – før transfervinduet

Som tidligere nævnt er der kun 18 spillere i klubben, og ingen af disse kan tage med hænder, så der er lidt af en udfordring i vente foran mig. Derudover er der ingen penge at handle for og et meget beskedent lønbudget, hvor halvdelen er brugt til personale. Dette betyder at jeg skal have et kig på hvilket personale jeg ønsker at beholde (meget af det er helt skidt), samt forhåbentligt finde nogle billige spillere, alternativt låne-spillere uden at betale noget.

Det er dog ikke over hele linjen der er akutte problemer, og jeg vil herunder gennemgå de bedste aktiver i klubben.

Daniel Smalley
XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXX
Position: Venstre back
Bedste ben: Venstre
Alder: 18 år
Højde: 178
Vægt: 79
Egen avl: Nej - Rotherham

Daniel Smalley: Han er nok en af klubbens to bedste spillere og en som jeg forventer skal være en del af truppen i et par år ud i fremtiden. Han er kun 18 år, men er alligevel en af de spillere der må være bærende i klubben så vidt jeg kan se. Han dækker venstrebacken og passer fornuftigt ind i den måde jeg gerne vil spille på, da hans absolut bedste egenskab er hans hurtighed, så han vil kunne komme frem af banen og forhåbentligt kunne slå nogle fornuftige indlæg. Jeg er meget tilfreds med at have venstrebacken på plads allerede, da det normalt er notorisk svært at finde nogenlunde fornuftig kvalitet til denne position!

Jamie Hadfield
XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXX
Position: Centralt forsvar
Bedste ben: Højre
Alder: 25 år
Højde: 188
Vægt: 74
Egen avl: Nej - Sheffield Wednesday

Jamie Hadfield: Den vel nok vigtigste spiller på holdet, og ham som truppen har været bygget op omkring indtil nu. Han har været i klubben siden 2010 og har siden da været en stærk vindertype og lederskikkelse i midterforsvaret, hvilket jeg forventer han fortsat er i nogle år fremadrettet. Han er 25 år, så der er fortsat flere sæsoner i ham, men jeg tvivler dog på at der er ret meget udviklingspotential e i ham mere. Han er en mulig anførertype, og er da også anfører i virkelighedens verden. Jeg ser ham som en af de vigtigste spillere i min trup på nuværende tidspunkt.

Lee Cooksey
XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXX
Position: Centralt forsvar
Bedste ben: Højre
Alder: 27 år
Højde: 186
Vægt: 82
Egen avl: Nej - Dinnington

Lee Cooksey: Lee er den næstbedste centrale forsvarsspiller i truppen, og han er heller ikke helt uden evner. Han er dog niveauet under Hadfield, og han kommer aldrig derop grundet hans ringe potentiale og fremskredne alder, så det vil være en spiller jeg ser frem imod at skifte ud indenfor et par år. Han er dog god nok til det nuværende liganiveau, og vil være at finde i langt størstedelen af vores kampe i den kommende sæson, Dog vil han formentlig være en af de første der må lade livet i klubben, i den efterfølgende sæson, da jeg ikke kan blive ved med at leve med hans noget begrænsede evner.

Michael Towey
XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXX
Position: Central midtbane
Bedste ben: Venstre
Alder: 32 år
Højde: 190
Vægt: 85
Egen avl: Nej - Buxton

Michael Towey: Vi har en enkelt midtbanespiller med en nogenlunde fornuftig arbejdsindsats og en smule talent. Han er dog absolut lige så begrænset på midtbanen som Cooksey er i midterforsvaret, så alt andet end lige er han i klubben på lånt tid. Han er dog, på lige fod med Cooksey, langt hen af vejen den bedste spiller på hans position og vil være god at have ved siden af et ung og energisk talent fra egne rækker (det vil jeg komme ind på længere nede). Han vil dog være en af de spillere jeg relativt hurtigt vil søge en erstatning for, da jeg ikke kan se hvordan han skal kunne holde på en stamplads ret længe.

Brian Cusworth
XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXX
Position: Angriber
Bedste ben: Højre
Alder: 38 år
Højde: 194
Vægt: 79
Egen avl: Nej - Rotherham

Brian Cusworth: Brian er den bedste angriber i klubben, uden at det dog siger ret meget. Han har dog jævne egenskaber, og er på nuværende tidspunkt det bedste håb om at vi kan score nogle mål. Han er ikke hvad jeg ser som den ideelle angriber i min opstilling, men kan være brugbar som backup i det fremtidige forløb i klubben. Indtil da, vil han være fin at bruge på toppen hver weekend. I det tilfælde at jeg finder nogle til at afløse ham, vil han stadig have en fremtid på bænken, da han er egen avl.

Brandon Potts
XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXX
Position: Centralt forsvar
Bedste ben: Højre
Alder: 18 år
Højde: 181
Vægt: 69
Egen avl: Nej - Rotherham

Brandon Potts: En 18-årig knægt der i første omgang skal lære af de ældre spillere på holdet, som nævnt længere oppe. Jeg ved ikke rigtig om han bliver til noget, men udover Smalley er han noget nær den eneste med bare en lille smule talent i klubben, så han bliver i klubben og forhåbentlig er han en del af den ungdomsudvikling vi skal have op og køre i min tid i klubben. Han har lig Daniel Smalley mulighed for blive af egen avl, hvorfor vi vil have god tålmodighed med ham, og hvorfor han får lang snor når det kommer til præstationer på banen.

« Seneste Redigering: 04 Jan 2017, 11:06 af Broen13 » Logged

Følg mit save om Manchester United i bloggen BRITAIN'S GOT TALENT sammen med Boxx og Tottenham

Sider: [1] 2 3 ... 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010