Blandede fornøjelser | VINTERPAUSEN 2022/20232. FEBRUAR 2023En ny sæson var på vej, efter vi i maj vandt Superligaen for første gang i mange mange år. Derfor skulle vi blandt andet spille Champions League, og forventningen her var blot at at få erfaring. Derudover var målet nu at vinde Superligaen, alt afhængigt af hvordan det ville se ud senere på året.
I Champions League kom vi i gruppe med Manchester United, Torino & Sporting CP, hvor jeg forventede 1 eller 2 point. Efter de første 3 kampe så det dog helt anderledes ud, da vi havde slået Sporting CP 3-1 samt Manchester United 2-0 og stod med 6 point og en 2. plads! Jeg havde mine håb helt i vejret da, men det var for tidligt at juble, for i 6. og sidste kamp tabte vi 5-1 til Sporting og røg direkte ned på en 4. plads - så ikke engang Europa League efter at have vundet 2 kampe!
I Pokalturneringen skulle vi møde OB, fra 1. division, i 3. runde. Hvorfor nævner jeg, at de spiller i 1. division? Tjo, fordi de slog os ud... Det er første gang jeg med AB er blevet smidt ud i 3. runde blot, men det skete simpelthen i år... Virkelig skuffende, og vi havde nu kun Superligaen tilbage.
Heldigvis fik vi en imponerende start på Superligaen, hvor vi ud af de første 13 kampe havde vundet 10 og spillet 3 uafgjorte. Det gik dog hefter lidt ned af bakke, og ved vinterpausen har vi nu 39 point efter 17 kampe, som dog heldigvis stadig er nok til 1. pladsen, men kun lige akkurat! Alt andet end en 1. plads i Superligaen, og denne sæson har været en fiasko.
TRANSFERFRONTENEfter at vi vandt Superligaen skulle der helt klart købes ind, så vi kunne sikre os også at være med i fremtiden. Derudover har vores deltagelse af Champions League heldigvis haft indflydelse på hvilke spillere vi kan købe.
INDGraham Brown,
Leje - Da vi har været slemt besat nede i forsvaret nogle år, har jeg måtte hente G. Brown på en lejeaftale fra Manchester City, så vi i denne sæson kunne få noget dybde, mens jeg vil kigge på mulige transferemner til næste sæson. Han har været førstevalg sammen med M. Koch, i de kampe det har været muligt at bruge begge.
Ginu Peruzzi,
Leje - G. Peruzzi blev hovedsageligt hentet til holdet fordi vores højre back, Mads Aaquist har været skadet de første par måneder, og nu er han lidt stille begyndt at tage plads på bænken, hvorfor vi har overvejet at smide ham tilbage til Boca. Han er dog fortsat i klubben, og vil nok være det sæsonen ud.
Marvin Le Lay,
6,5 mio. dkk. - Han skulle være vores næste stjerneforsvarer, men ved vinterpausen ser han ud til at blive et kæmpe transferflop. Han har overhovedet ikke talentet til at blive fast på vores hold lige pt. og ej heller i fremtiden. Vi har snakket sammen, og han er netop udlånt til AaB for at få spilletid, og så må vi se, om ikke vi siger farvel til hinanden til sommer.
Paw Møller,
10 mio. dkk. - ENDNU en central forsvarsspiller som er købt ind, men ham her har heldigvis talentet og niveauet til at være med. Sammen med G. Brown har han været med til at spille en del kampe, og han har været en fryd. Jeg glæder mig til at se ham som fast mand til næste sæson, men så må vi se om ikke M. Koch er blevet for gammel da.
Emmanuel Mokoena,
8 mio. dkk. - Denne lille sydafrikaner er simpelthen en fryd at se spille. Han blev hentet til Brøndby IF sidste sæson for kun 3,5 mio. dkk. og jeg synes 8 mio. dkk. var at tyvstjæle ham. Han har talentet, han har flair og han er simpelthen genial som blot 22 årig.
George Kekana,
8 mio. dkk. - Vi har her med endnu en lille sydafrikaner at gøre. Lille? Well, han er måske ikke så lille igen med sine 194 cm, men han var blot 15 årig i sommers da vi skrev kontrakt med ham. Der er dog den lille hage, at han først kommer til klubben den 23. juli 2024. En lille detalje jeg havde overset. Jeg glæder mig dog til hans ankomst, og håber han fortsætter sin vanvittige udvikling. Planen var, at han skulle være fast spilletid. SOM 15 ÅRIG!
Nkosinathi Tsotetsi,
5 mio. dkk. - Han voksede op i Orlando Pirates sammen med E. Mokoena, men blev dog i Sydafrika, hvilket gjorde at vi i denne sæson kunne hente ham for kun 5 mio. dkk. Han er i denne sæson udlejet til AaB, for at få mere spilletid, end han ville få her, men jeg læder mig til at se ham næste sæson, hvor vi med al sikkerhed kan få brug for ham på midtbanen!
Axel Lecomte,
Forhåndskontrakt - A. Lecomte fra AS Monaco er en ung defensiv midtbanespiller, som har fået helativt meget spilletid i Monaco, og det blot som 23 årig. Han kunne hentes på en forhåndskontrakt, og den mulighed benyttede vi os af, eftersom det er sådan en type midtbanespiller vi står og mangler, når A. Baes snart ikke har niveauet i klubben længere.
Alper Karakas,
Forhåndskontrakt - Jeg vidste slet ikke, at man kunne hente denne slags spillere på en forhåndskontrakt... A. Karakas har været fast mand i Spartak Moskva og også fået spilletid i PSG, og at han var interesseret i AB undrede mig virkelig. Ikke desto mindre har vi hentet ham ind til næste sæson, fordi han er helt fænomenal. Der er dog det problem, at han er en fremskudt playmaker, ligesom G. Vadalá. Jeg må finde ud af hvad vi gør...
UDJacob Egeris,
500.000 dkk. - J. Egeris var en af vores få forsvarspillere, men hans niveau var simpelthen faldet for meget, og den gamle mand er nu at finde i SKN St. Pölten, hvorend det nu måtte være.
Christian Jensen,
1,5 mio. dkk. - Den unge Christian Jensen har været i klubben i nogle år, og så alligevel ikke. Han har været lejet ud til henholdsvist AC Horsens og Elfsborg, i de seneste sæsoner, og nu benyttede Elfsborg sig altså af muligheden for at hente ham. En spiller som egentlig ikke ville få spilletid alligevel.
Herudover er en del spillere blevet fritstillet eller deres kontrakt er udløbet, simpelthen for mange til at jeg burde skrive dem ned, når i ikke kender den.
Slutteligt har jeg lejet et hav af ungdomsspillere ud, som jeg ikke har tænkt mig at liste, eftersom alle er regens og ikke værd at nævne.
En længere transferopdate, jeg beklager
Hvis I ønsker nogle SS af noget, så siger i bare til.