home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Jul 2025, 20:35 g00n Blogs Minimalistic 2020
15 Jul 2025, 21:03 Nodiem Blogs Indsæt Titel 3
04 Jun 2025, 18:56 simka Omklædning... Sommer opdatering
03 Jun 2025, 21:57 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23601
  0 Brugere, 556 Gæster Online.

Indlæg: 1133113 over 31389 Emner
Nyeste Bruger: narinpersson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Baren
| | |-+  Hvad tror du på?
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Tror du på en religion?
Ja, Kristendommen.
- 26 (28,6%)
Ja, Islam.
- 3 (3,3%)
Ja, Jødedommen.
- 0 (0%)
Ja, Buddhismen.
- 3 (3,3%)
Ja, anden religion.
- 1 (1,1%)
Nej, tror ikke på nogen religion.
- 58 (63,7%)
Antal Stemmer: 91

Sider: 1 ... 14 15 [16] 17 18 ... 34 Udprint
Forfatter Emne: Hvad tror du på?  (Læst 62881 gange)
Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #225: 07 Apr 2013, 23:16 »

Se den er sjov Opstemt

De fleste danskere er jo det vi kalder kulturkristne, og derfor fejrer vi de kristne højtider, men uden at rigtig at vide hvorfor eller gå op i den oprindelige betydning. Jeg 'fejrer' begge højtider du nævner som fester, hvor man ser familien og nyder god mad.

Men jeg vil hellere være provokerende, og spørge hvorfor du fejrer juleaften? Der står intet sted i biblen, at Jesus blev født den dag. Faktisk fejrede man lysets fest lang tid før kristendommen kom til, og det var bare et smart træk af de kristne at skabe en kobling mellem lysets tilbagevenden og Jesu fødsel, så man kunne 'sælge' ideen om at lysets fest var en kristen fest til 'hedningene'. Men i og for sig er juleaften på ingen måde en religiøs fest.

Det et sjovt kendetegn for mennesker, at vi tager det vi kan bruge fra religion. Mange danskere aner ikke hvorfor fastelavn hedder FASTElavn, og hvorfor den pudsigt nok altid ligger 40 dage (tror jeg) før Påske. Man fejrer fastelavn, men glemmer at faste frem til Påsken, og hvorfor man har blandet en sort kat og en tønde ind i det har jeg aldrig fattet crazy

Men igen til dit spørgsmål - jeg fejrer dog ikke højtiderne særlig meget. Jeg pynter ikke op og følger ikke traditionerne for mad og drikke. Jeg er tvært imod begyndt at gå i modsat retning af mine forældre og bedsteforældre, og gør lidt op med fx maden juleaften. Jeg synes ikke flæskesteg og and er specielt god mad, så jeg vil da hellere lave noget mad, som jeg virkelig elsker. Det falder faktisk mine bedsteforældre meget for brystet, for det er jo en tradition i deres øjne. Jeg mener ikke at det er de fysiske traditioner der er vigtige, men den åndelige værdi vi lægger i dem det kommer an på (lige for at trække det ind i hele religions-debatten Wink )

Hehe du er provokerende er du crazy

Altså. Du har fuldstændigt ret i at der intet står i Bibelen om hvornår på året Jesus kom til verden. I det hele taget er juleevangeliet temmeligt mangelfuldt. Der står heller ikke et eneste sted at der var tre vise mænd. Så i virkeligheden kunne man fejre jul på mange andre tidspunkter. Korrekt.

Jeg fejrer jul for at fejre at vores konge kom til jorden og for at han har frelst os. Men at det er en tradition det er klart, det er en del af det. Påske fejrer jeg overhovedet ikke. Indrømmet det burde jeg, i det den i min optik er den vigtigste højtid vi har.
dage
Korrekt Askeonsdag (Onsdagen efter fastelavnssøndag) ligger altid 40 dage inden påske hvorfor det altid er en Onsdag. Ligesåvel som at Kristi Himmelfart altid falder en torsdag fordi det også er 40 dage efter påske.

Sejt at du er begyndt at spise som du har lyst til. Burde man gøre synes jeg, men personligt er flæskestegen stadigt årets bedste måltid  Opstemt Men hvad i alverden har flæsk dog med jul at gøre?
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

LasseSJ
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #226: 07 Apr 2013, 23:18 »

Tilnærmet ja Smiley

Jeg læste den engelske version af wiki, og det er tæt på, men alligevel langt fra. Antiteisme er aktiv bekæmpelse af religion, og ideen om at religion er skadelig for mennesker. Det mener jeg jo langt fra. Tvært imod mener jeg at religion kan gøre en masse godt for folk i kriser, da de har noget at søge trøst i. Derudover prædiker religion jo positive ting (for det meste), og det kan jeg ikke se som skadeligt på nogen måde.

Men ja, den del med at jeg afviser guddomme er god nok Peace

Hehe, ja. Det med at definere hvor man står rent gudsopfattelses-mæssigt er enormt svært. Jeg tror ikke der findes en beskrivelse for, hvor jeg selv er. På den ene side er jeg ateist, fordi jeg ikke tror at der findes en gud, men på den anden side er jeg også agnostiker da jeg ikke ved om der findes en gud. Jeg tror bare at det er svært at sætte et enkelt mærkat på os selv, og derfor vil du nok også blive nød til at bruge flere beskrivelser. Så en god blanding af antiteisme og ateisme må vel være derhenad i dit tilfælde Peace
Logged

Olympique Lyonnais, AFC Ajax, AGF
Rouge et bleu sont nos couleurs, Lyonnais est notre coeur!

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #227: 07 Apr 2013, 23:22 »

Man skal også passe på med at sætte folk i bås. Der findes så mange overbevisninger at vi ikke kan sætte to i samme bås. I mine øjne er man troende eller ikke-troende.
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #228: 07 Apr 2013, 23:23 »


Sejt at du er begyndt at spise som du har lyst til. Burde man gøre synes jeg, men personligt er flæskestegen stadigt årets bedste måltid  Opstemt Men hvad i alverden har flæsk dog med jul at gøre?

Jeg har desværre ikke skulle holde juleaften for familien endnu, men jeg siger det hvert år, at stod det til mig lavede vi hellere et godt stykke oksekød, frem for det man traditionelt får. Men når jeg får muligheden en dag, så bliver det en noget anderledes juleaften, hvor værdierne bevares, men rammerne ændres Peace

Dog ville jeg beholde risalamande, da jeg synes det er super lækkert. Igen - jeg ville sørge for at det var en aften med det bedste mad jeg kunne forestille mig, og ikke det traditionerne bød! Det vil jeg nok også forsøge at føre videre til mine børn, men det kræver at jeg finder et kvindfolk af samme holdning crazy

Angående hvad jul og flæsk har med hinanden at gøre aner jeg ikke. Jeg tror det var fordi man anså det som en luksusspise engang, og så er det bare blevet en tradition. Ligesom torsk til nytårsaften!


Hehe, ja. Det med at definere hvor man står rent gudsopfattelses-mæssigt er enormt svært. Jeg tror ikke der findes en beskrivelse for, hvor jeg selv er. På den ene side er jeg ateist, fordi jeg ikke tror at der findes en gud, men på den anden side er jeg også agnostiker da jeg ikke ved om der findes en gud. Jeg tror bare at det er svært at sætte et enkelt mærkat på os selv, og derfor vil du nok også blive nød til at bruge flere beskrivelser. Så en god blanding af antiteisme og ateisme må vel være derhenad i dit tilfælde Peace

Du har nok ret crazy

Og ja, det er svært præcist at beskrive ens syn på religion (ligesom det er svært med politik - man er jo som regel en blanding af ideologier)

Men var faktisk ikke klar over eksistensen af antiteister, så tak for den Peace
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #229: 07 Apr 2013, 23:24 »

Selvfølgelig vil der være krig uden religion, korrekt. Men jeg synes bare det er utroligt at religion, og tilmed mange forskellige religioner, fylder så meget i et så globalt samfund og rent faktisk skaber en helvedes masse konflikter og krige. Jeg synes faktisk at religion er lidt til grin, men bestemt ikke selve troen på Gud og heller ikke de mange budskaber omkring livet.

Og kristendom i DK er ikke ligeså "barsk", men det er stadig noget fucked up stads at synge en masse sange, hvor man ikke fatter hvad der bliver snakket om og det faktum, at kristendommen ikke gider følge med tiden, men stadig holder fast i gamle myter omkring en mand der lavede nogle guddommelige ting, men aldrig er blevet bevist. Han lyder dog som en fin fyr, men en mand som Ghandi havde også mange smukke budskaber og de synes jeg fx er mindst ligeså vigtige.

Hvem siger at vi ikke forstår det blot fordi du ikke forstår det?
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

LasseSJ
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #230: 07 Apr 2013, 23:26 »

Man skal også passe på med at sætte folk i bås. Der findes så mange overbevisninger at vi ikke kan sætte to i samme bås. I mine øjne er man troende eller ikke-troende.
Men det er vel også at sætte folk i bås, er det ikke? Der kan jo være forskellige grader af at være troende, og jeg tør vædde med, at mange mennesker ikke vil kunne definere sig selv som enten troende eller ikke troende Smiley

Du har nok ret crazy

Og ja, det er svært præcist at beskrive ens syn på religion (ligesom det er svært med politik - man er jo som regel en blanding af ideologier)

Men var faktisk ikke klar over eksistensen af antiteister, så tak for den Peace
Haha, det var da så lidt Peace
Logged

Olympique Lyonnais, AFC Ajax, AGF
Rouge et bleu sont nos couleurs, Lyonnais est notre coeur!

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #231: 07 Apr 2013, 23:29 »

Men det er vel også at sætte folk i bås, er det ikke? Der kan jo være forskellige grader af at være troende, og jeg tør vædde med, at mange mennesker ikke vil kunne definere sig selv som enten troende eller ikke troende Smiley
Haha, det var da så lidt Peace

Jo haha  crazy Jeg mener bare at det der med at man diskuterer om man er den ene gren af ateist(eller noget helet andet) eller den anden er lidt omsonst. I virkeligheden når du vel altid frem til at du ikke passer ind i nogen af dem? Derfor vil det være noget nemmere bare at sige: Jeg er troende eller jeg er ikke-troende  Smiley
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

michaelk
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #232: 07 Apr 2013, 23:31 »

Hvem siger at vi ikke forstår det blot fordi du ikke forstår det?

Håber lidt du forstår min pointe med det. Ja, jeg er sikkert retarderet, når jeg ikke lige forstår alle ordene eller hvordan de satte sætningerne op for 400 år siden, men det nemmeste vil da bare være, at forklare at man skal være et godt menneske sådan og sådan og acceptere andre mennesker. Det kan jeg selv sige, så derfor behøver jeg ikke et gammel skrift fra en mand, som hørte fra en anden, at han så en mand gå på vandet.
Logged

Hala Madrid!

Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #233: 08 Apr 2013, 00:10 »

Selvfølgelig vil der være krig uden religion, korrekt. Men jeg synes bare det er utroligt at religion, og tilmed mange forskellige religioner, fylder så meget i et så globalt samfund og rent faktisk skaber en helvedes masse konflikter og krige. Jeg synes faktisk at religion er lidt til grin, men bestemt ikke selve troen på Gud og heller ikke de mange budskaber omkring livet.

Og kristendom i DK er ikke ligeså "barsk", men det er stadig noget fucked up stads at synge en masse sange, hvor man ikke fatter hvad der bliver snakket om og det faktum, at kristendommen ikke gider følge med tiden, men stadig holder fast i gamle myter omkring en mand der lavede nogle guddommelige ting, men aldrig er blevet bevist. Han lyder dog som en fin fyr, men en mand som Ghandi havde også mange smukke budskaber og de synes jeg fx er mindst ligeså vigtige.

Hold nu. Blot fordi nogle beder til (der er generelt set ikke tradition for at bede ret meget i den lutheranske kirke, hvorimod katolikker beder meget og til mange forskellige helgener) Jesus, så skal man jo ikke forstå de sådan at man beder til en mand i sandaler der vadede rundt i Mellemøsten for et par tusind år siden. Jesus er jo et udtryk for en guddommelighed, hvilket klargøres i den kristne treenighed, som jo egentlig bygger på at Gud, Jesus og Helligånden er det samme. Jesus er et fokuspunkt, fordi han gennem sin reformation jødedommen skabte kristendommen, imens Jesus jo selv fremstilles som jøde. Man tilbeder ikke den historiske person Jesus, men derimod det guddommelige og kristne som Jesus repræsenterer. Danskere, som jo for langt de flestes vedkommende er lutheranere, tilbeder jo heller ikke Martin Luther, til trods for at han i teorien er grundlæggeren af den kirke vi (jeg er faktisk stadigvæk medlem af folkekirken...) tilhører i dag. Du gør det som er populært blandt ateister (uden at jeg ellers skal kalde dig det). Du tager religiøse tekster og prædikener bogstaveligt, hvilket færre og færre indenfor, i hvert fald kristendommen gør.
Logged

Build Me Up Buttercup!

Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #234: 08 Apr 2013, 00:25 »

Bibelen har ikke givet os noget regelsæt. Den har givet os en rød tråd. Jesu liv. At Bibelen er skrevet af mennesker ja, det tror jeg, men at de er skrevet af mennesker ligesom du og jeg tror jeg ikke på. Jeg vil også sige at Bibelen ikke kun er et budskab, men også en levevej der er gjort klar. Jeg ved det lyder nonsens, men jeg tror at man skal være kristen for at forstå det  Smiley Puha det er svært at forklare det her  crazy

Det var ellers et godt forsøg. Som du helt rigtigt påpeger, så er det kristendommen netop ikke en lovreligion, hvilket jo er en af grundprincipperne i kristendommen. Der står ikke i det nye testamente, som der fx gør i Koranen og Toraen, hvad man må og ikke må gøre.
Derudover er noget af de mest fundamentale i kristendommen også, at Biblen ikke er guds ord. Det er en beretning om Jesus (altså guds) gerninger på jorden. Disse beretninger skal ikke tages bogstaveligt, men indeholder alle en morale, som skal vise kristne de værdier som er vigtige. Historierne i det nye testamente handler altså mindre om hvad det er Jesus gør, men mere om hvorfor han gør det. At Jesus krænges op på korset er mindre vigtigt, sammenlignet med han gør det for at påtage sig alle menneskets synder. Det Luther i sin tid gjorde op med, var jo netop at den katolske kirke med biblen i hånden pålagde folk regler og udøvede sin magt i guds navn.
Modsat er fx koranen jo guds ord. Her er der altså ikke meget at diskutere. Koranen gør det meget klart, at hvad der står i den er direkte overbragt fra gud og derfor vil man også opleve at mange muslimer tager koranen langt mere bogstaveligt end fx kristne gør det.
Logged

Build Me Up Buttercup!

Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #235: 08 Apr 2013, 07:36 »

Super fedt indlæg! (også det jeg ikke har citeret)

Jeg vil dog høre dig om noget - en, der ikke engang vil anerkende den mulige eksistens af en gud, hvad kaldes han? Jeg respekterer folks tro på en gud, men personligt afviser jeg blankt tanken om en sådan eksistens. Er det bare en rendyrket ateist, eller har det også et tillægsnavn, som mere præcist beskriver ens syn på tro? Har altid fundet det ekstremt irriterende, at jeg ikke med et eller to ord har kunnet beskrive min tro crazy

Jeg så først lige dit indlæg nu, men du fortjener lige mit bud.

Du er ganske enkelt ateist. Teoretisk ateist, ville man nok kalde dig, hvis man skal gå lidt dybere ned. Lidt groft kan ateisme deles op i den praktisk/pragmatiske og teoretiske del, hvor den sidste er den klart mest udbredte.

Den praktisk/pragmatiske ateisme tager udgangspunkt i at det er fuldstændig ligegyldigt om Gud eksisterer, fordi intet ville ændre sig selv hvis han blev påvist. Pragmatiske ateister er ofte meget ligeglade med de religiøse spørgsmål, men hvis en pragmatisk ateist skulle kritisere troende, så ville det være fordi de indretter deres liv efter tesen at der må findes en gud.

Den teoretiske ateisme, som ofte er den ateisme du vil støde på hos religionskritikere, tager udgangspunkt i at guds eksistens ikke kan påvises og derfor eksisterer han ikke. I denne kategori hører du til. Du har på baggrund af en række, for dig, logiske argumenter filosoferet dig frem til at der ikke kan eksistere en gud. Folk tror, fejlagtigt, at man som ateist automatisk skal være kritisk overfor religion. Det er ikke tilfældet. Man kan sagtens respektere at folk stadigvæk tror på en gud og har brug for at tro på en gud. At rigtig mange ateister udviser nul forståelse overfor religion er så en helt anden sag.
Logged

Build Me Up Buttercup!

michaelk
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #236: 08 Apr 2013, 08:29 »

Hold nu. Blot fordi nogle beder til (der er generelt set ikke tradition for at bede ret meget i den lutheranske kirke, hvorimod katolikker beder meget og til mange forskellige helgener) Jesus, så skal man jo ikke forstå de sådan at man beder til en mand i sandaler der vadede rundt i Mellemøsten for et par tusind år siden. Jesus er jo et udtryk for en guddommelighed, hvilket klargøres i den kristne treenighed, som jo egentlig bygger på at Gud, Jesus og Helligånden er det samme. Jesus er et fokuspunkt, fordi han gennem sin reformation jødedommen skabte kristendommen, imens Jesus jo selv fremstilles som jøde. Man tilbeder ikke den historiske person Jesus, men derimod det guddommelige og kristne som Jesus repræsenterer. Danskere, som jo for langt de flestes vedkommende er lutheranere, tilbeder jo heller ikke Martin Luther, til trods for at han i teorien er grundlæggeren af den kirke vi (jeg er faktisk stadigvæk medlem af folkekirken...) tilhører i dag. Du gør det som er populært blandt ateister (uden at jeg ellers skal kalde dig det). Du tager religiøse tekster og prædikener bogstaveligt, hvilket færre og færre indenfor, i hvert fald kristendommen gør.

Okay, jeg overdrev måske, men en søndagsgudstjeneste består stadig rigtig meget af mange gamle samler. Det tiltrækker fx ikke de unge i ligeså høj grad og det synes jeg jo egentlig bare er ærgerligt, da jeg stadig tror at troen kan betyde meget for mange i det her samfund.

Og det er rigtigt, at det er mere den guddommenlige Jesus og selve historien om ham (om den er rigtig eller ej, er nærmest ligegyldig) har et fantastisk budskab til livet, men både Jesus og Bibelen udelader jo mange vigtige ting i deres budskaber når de jo sjovt nok ikke har fulgt med i tiden. I de ti bud er der jo faktisk ikke så mange af dem, som vi kan bruge i dag, så er der jo ikke grund til at høre om dem. Og hvad hvis andre personer siger noget klogt, men ikke er kristne. Så er de jo ikke vigtige i den kristne verden, selvom mange kunne lære mere af en person som Ghandis ord kontra Jesus.
Logged

Hala Madrid!

Spardle
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #237: 08 Apr 2013, 08:30 »

Citat
En dygtig præst kan fange sin menighed og gøre, at de går hjem med stof til eftertanke - han skal ikke bare sige hvad man selv kan læse sig til sort på hvidt i bogen.

Citat
"Troen er ligesom en bil (eller hvad det nu var). Den skal passes, plejes og næres og det skal den allerhelst gøres hver dag. Men om Søndagen når vi kommer i kirke så bliver der tanket på, så vi kan køre hele den næste uge. Hvis ikke man plejer sin tro dør den ud, og til sidst er flammen slukket. "

Anfield og Pluto sagde I ikke det samme på side 10, men på 2 forskellige måder Peace

Risom, venter kristendommen ikke bare på Jesu tilbagevenden? En form for dommedag, hvor mennesket skal tilbage til paradis. I hvert fald bliver man i den kristne kirke begravet med hovedet mod vest, så man kan rejse sig mod øst fra graven, når Jesus vender tilbage Smiley

Det mener jeg i hvert fald at have hørt/læst. Så vi er bare i et limbo, hvor vi afventer at Gud igen manifesterer sig i menneskelig skikkelse.

Blander du ikke jødedom også dem der banker på døre, kan ikke lige huske hvad de hedder sammen?
Da jøderne ikke mener at Guds søn har været her endnu, men at han kommer.
Og de andre mener at det kun er troende af deres tro, der vil komme med hjem til paradis (måske kommer Jesus og henter dem, af deres overbevisning)

Men i kristendommen, kommer du jo i himlen/paradiset efter døden, hvis du har været sød Smiley

 ___________________ ___________________ ___________________ ___________________ __________________

Og bare lige for at tage det med højtiderne op igen, kan du se at mange af højtiderne ligger omkring samme tid som de gjorde i vikingetiden. Altså da kristendommen kom, lavede de traditionerne og højtiderne om til kristne, sådan har mange religioner der er kommet til forskellige lande gjort Peace
« Seneste Redigering: 08 Apr 2013, 09:23 af Spardle » Logged

Burnley, Aab,  FC Barcelona, Schalke 04,
Burnley will win the PrL trophy again, it's just a question about time.
Pretiumque Et Causa Laboris

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #238: 08 Apr 2013, 09:12 »

Blander du ikke jødedom også dem der banker på døre, kan ikke lige huske hvad de hedder sammen?
Da jøderne ikke mener at Guds søn har været her endnu, men at han kommer.
Og de andre mener at det kun er troende af deres tro, der vil komme med hjem til paradis (måske kommer Jesus og henter dem, af deres overbevisning)

Men i kristendommen, kommer du jo i himlen/paradiset efter døden, hvis du har været sød Smiley

Hehe, det er jo ikke Julemanden vi beder til  Wink Man kommer i himlen hvis man tror. Så er alt andet ligegyldigt.
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

michaelk
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Hvad tror du på?
« Svar #239: 08 Apr 2013, 09:20 »

Hehe, det er jo ikke Julemanden vi beder til  Wink Man kommer i himlen hvis man tror. Så er alt andet ligegyldigt.

Hvad så hvis man er muslim eller ikke-troende? Smiley
Logged

Hala Madrid!

Sider: 1 ... 14 15 [16] 17 18 ... 34 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010