Skole

 

[Legenden]

Nå nå, synes min SRP med bare 14 dage i træk var fint.

[Gemma]

Hvad skrev du om?

[Legenden]

Åh, det var jo noget med masser af penge.

Det hed vidst noget med outsourcing kontra offshoring.

Virksomhedsøkonomi A og Afsætning B.

[KarelPoborský]

SRP var stille og roligt, så glæd jer over det!
Jeg synes det var skønt at man så fri som man nu var!

[plutonium]

SRP er jo ment som en forberedelse på uni, hvor man skal lave bachelorprojekt og eventutelt kandidat. Der har man jo også 'skrivefri' i mange, mange uger. Problemet er bare, at man er nødt til at arbejde med dataindsamling og analyse fra dag 1, hvor jeg da kan huske at SRP var noget jeg lavede på 5-6 dages intensivt arbejde (fik så også kun 7, hvor jeg normalt lå på 10, men alligevel).

Så SRP'en er for mig at se en lidt for mild intro til uni. Enten burde man gøre den mere hård, eller også skulle man stryge den. Som jeg husker den forbereder den ikke en særlig godt til studietiden efter gymnasiet med dens nuværende form.

[SC30]

SRP er jo ment som en forberedelse på uni, hvor man skal lave bachelorprojekt og eventutelt kandidat. Der har man jo også 'skrivefri' i mange, mange uger. Problemet er bare, at man er nødt til at arbejde med dataindsamling og analyse fra dag 1, hvor jeg da kan huske at SRP var noget jeg lavede på 5-6 dages intensivt arbejde (fik så også kun 7, hvor jeg normalt lå på 10, men alligevel).

Så SRP'en er for mig at se en lidt for mild intro til uni. Enten burde man gøre den mere hård, eller også skulle man stryge den. Som jeg husker den forbereder den ikke en særlig godt til studietiden efter gymnasiet med dens nuværende form.

Men handler det måske ikke mere om, hvad man gør det til? Sådan er det jo med det meste.

[plutonium]

Jo helt sikkert! Men hvor mange gør meget ud af noget, der ikke bliver gjort noget særligt ud af fra lærernes side?

Jeg har det med SRP som jeg har det med ... ja nu smuttede navnet... men det fag hvor man skal skrive synopser og kombinere faglige metoder fra humaniora, samfundsfag og naturvidenskab. Der er mega meget potentiale i begge dele, men det bliver på ingen måde opfyldt. Jeg ved ikke om problemet ligger hos undervisningsminist eriet eller hos lærerne, men jeg synes slet ikke der bliver gjort nok ud af de fag, som faktisk kan gavne eleverne videre i deres studieliv.

Gymnasiet skulle engang være en uddannelse, der virkelig forberedte en på det at begynde på Uni. I dag virker det mere som en udvidet grundskole på mig, hvor eleverne stadig bliver ført igennem hele forløbet med lærerne som støttepædagoger.

Men det kan godt være at jeg bare har haft en forkert opfattelse af hvad gymnasiet er. I hvert fald mener jeg der er meget mere potentiale i de projekter man har i løbet af de tre år i forhold til hvad man får udlevet.

[KarelPoborský]

Jo helt sikkert! Men hvor mange gør meget ud af noget, der ikke bliver gjort noget særligt ud af fra lærernes side?

Jeg har det med SRP som jeg har det med ... ja nu smuttede navnet... men det fag hvor man skal skrive synopser og kombinere faglige metoder fra humaniora, samfundsfag og naturvidenskab. Der er mega meget potentiale i begge dele, men det bliver på ingen måde opfyldt. Jeg ved ikke om problemet ligger hos undervisningsminist eriet eller hos lærerne, men jeg synes slet ikke der bliver gjort nok ud af de fag, som faktisk kan gavne eleverne videre i deres studieliv.

Gymnasiet skulle engang være en uddannelse, der virkelig forberedte en på det at begynde på Uni. I dag virker det mere som en udvidet grundskole på mig, hvor eleverne stadig bliver ført igennem hele forløbet med lærerne som støttepædagoger.

Men det kan godt være at jeg bare har haft en forkert opfattelse af hvad gymnasiet er. I hvert fald mener jeg der er meget mere potentiale i de projekter man har i løbet af de tre år i forhold til hvad man får udlevet.

Du tænker nok på AT?
Men ja, jeg er meget enig. Man bliver virkelig ført igennem gymnasiet nu om dage. Og der er meget mere potentiale i SRP og AT! Men lærerne ligger helt klart forskellig arbejdsindsats i det. Til SRP bruger nogle lærer lang tid på de forskellige ting, og kan give en vejledning, mens andre bare dukker op og tager den derfra (ligesom mange elever). Sådan var den ene af mine vejleder i hvertfald i SRP!

[plutonium]

Du tænker nok på AT?
Men ja, jeg er meget enig. Man bliver virkelig ført igennem gymnasiet nu om dage. Og der er meget mere potentiale i SRP og AT! Men lærerne ligger helt klart forskellig arbejdsindsats i det. Til SRP bruger nogle lærer lang tid på de forskellige ting, og kan give en vejledning, mens andre bare dukker op og tager den derfra (ligesom mange elever). Sådan var den ene af mine vejleder i hvertfald i SRP!

Ja, lige præcis

Prøvede at komme i tanke om forkortelsen, og tænkte så hele tiden på AP, som jo er Almen sProgforståelse. AT var for Almen sTudieforberedelse, ikke?

Og ellers er jeg helt på linie med dig.

[KarelPoborský]

Ja, lige præcis

Prøvede at komme i tanke om forkortelsen, og tænkte så hele tiden på AP, som jo er Almen sProgforståelse. AT var for Almen sTudieforberedelse, ikke?

Og ellers er jeg helt på linie med dig.

Ja, men forkortelserne giver jo heller ingen mening, og jo det står for Almen Studieforberedelse

[SC30]

Haha, det er nok rigtigt nok. Kan ikke udtale mig om SRP, da jeg først skal i gang med det om et par uger, men AT har helt klart en masse potentiale, som ikke bliver indfriet. Det er der ingen tvivl om. Måske fordi at lærerne nærmest synes det er ligeså latterligt som vi gør.

Men jeg er dog stadig af den opfattelse, at hvis man som elev tager ansvar for sig selv, så får man det ud af det, som man skal i forhold til SRP'en. Umiddelbart synes jeg i hvert fald den virker ret omfattende. Men det er selvfølgelig svært, hvis man ikke får de rammer, som man behøver. Synes dog selv at jeg har været meget heldig med mine vejledere og det er nok i højere grad mig, som ikke ligger et vanvittigt stort motivationsniveau for dagen..   

Nu har jeg i øvrigt skrevet 5 siders kronik, så jeg ville fucke i seng nu. Fuck jeg bliver glad for det her på søndag 

[plutonium]

Haha, det er nok rigtigt nok. Kan ikke udtale mig om SRP, da jeg først skal i gang med det om et par uger, men AT har helt klart en masse potentiale, som ikke bliver indfriet. Det er der ingen tvivl om. Måske fordi at lærerne nærmest synes det er ligeså latterligt som vi gør.

Men jeg er dog stadig af den opfattelse, at hvis man som elev tager ansvar for sig selv, så får man det ud af det, som man skal i forhold til SRP'en. Umiddelbart synes jeg i hvert fald den virker ret omfattende. Men det er selvfølgelig svært, hvis man ikke får de rammer, som man behøver. Synes dog selv at jeg har været meget heldig med mine vejledere og det er nok i højere grad mig, som ikke ligger et vanvittigt stort motivationsniveau for dagen..   

Nu har jeg i øvrigt skrevet 5 siders kronik, så jeg ville fucke i seng nu. Fuck jeg bliver glad for det her på søndag 

Det gælder alt her i livet - man har sgu ansvar for egen læring

Hvis du ikke har motivation for at huske det læreren siger eller det der står i bogen, så husker du det ikke. Dertil kommer så at nogen lærer bedst af at læse, nogle ved at løse problemstillinger og andre igen ved at få det fortalt. Gymnasiet skulle efter min mening gerne lære eleverne, at de selv skal tage ansvar for deres indlæring, og hjælpe dem til at finde ud af hvordan de studerer bedst.

Da jeg gik i gymnasiet lavede jeg ikke noget, hvis det ikke skulle afleveres. Jeg klarede mig fint igennem med et snit på 9,6 (efter boost for 5 A-fag). Da jeg begyndte på uni var jeg godt klar over at det blev sværere, men jeg tog alt for let på det. Det er først på tredje læseår, at jeg overhovedet fandt ud af hvordan jeg skal læse for at bestå et fag optimalt. Indtil da troede jeg først, at det var et spørgsmål om at læse bøgerne. Men nej, det er ikke sådan jeg lærer bedst. Så troede jeg det var et spørgsmål om at løse gamle eksamensopgaver. Det var delvist rigtigt, men det var ikke det optimale for mig. Så fandt jeg omsider ud af, at det var et spørgsmål om at være aktiv til forelæsninger og så gå hjem at løse gamle opgaver der er nøglen til min indlæring.

Men igen kan det hele summeres ned til, at jeg synes gymnasiet er for tæt på grundskolen til at være det her forberedelsestrin før universitetet, som man gerne vil have det skal være. Du kan jo ikke bruge en gymnasieuddannelse i sig selv i dag, til at få et job. Det kunne man i gamle dage. Så hvis man ikke vil på uni eller anden videregående uddannelse, så er gymnasiet imo spildt arbejde. Så skulle man hellere tage en anden ungdomsuddannelse.

[Søgaard]

Nu skal man jo også passe på med at sætte arbejdsbyrden og niveauet for højt på gymnasiet. Gymnasiet skal ikke bare være en forberedelse på universitet, men et udgangspunkt til at kunne tage alverdens videreuddannelser. Så at satse benhårdt på den arbejdsfremgang, som universitetet bruger ville skabe et dårligere udgangspunkt for de elever, som skal på en ikke-universitetsuddannelse, hvor arbejdsmåden måske er anderledes. Desuden skal du tænke på, hvis en gymnasieelev skal til at lære om dataindsamling, variabler, usikkerhed i undersøgelser på et acceptabelt niveau, så ville forberedelsen til SRP hurtigt gribe om sig og stjæle tiden fra den almindelige undervisning, som trods alt er vigtigere i min optik. Disse ting bliver du præsenteret for på din universitetsuddanne lse, hvor langt de fleste uddannelser, trods alt starter på et niveau, så man ikke bliver tabt den første dag med statistik eksempelvis.

Det samme gør sig gældende for AT. Det skal jo ikke være et projekt på universitetet, men derimod skabe en bro mellem ungdomsuddannelsen og universitetet i form af, at eleven bliver introduceret for den arbejdsmåde, som der bliver praktiseret på de fleste universiteter. Jeg havde personligt nogle fantastiske lærer i AT, da jeg havde det i 3.g. De forstod at skabe den sammenkobling, hvilket har gjort de første mange forelæsninger i metode på universitetet nemme for mig, da jeg havde fået meget af den viden gennem mine projekter i AT. Det er skabt til at lære eleven den problemstillende fremgangsmåde og skal give nogle redskaber både teoretisk, men især metodisk. Igen hvis dette skal gøres sværere, så kræver det mere tid, som så skal tages fra de almindelige fag. Så hvad er vigtigst, skal eleven kunne sin 2.gradsligning eller kunne arbejde fuldstændig korrekt, når personen kommer på universitetet? Det er hårdt sat op, men nu er timeantallet i forvejen ikke overvældende i gymnasiet i forhold til hvad man skal nå på de 3 år.

Gymnasiet er aldrig spildt arbejde, men i nogle tilfælde ville det sikkert være bedre at tage HTX eller HHX, hvis man ikke vil på universitetet, men det gælder jo også for mange universitetsuddanne lser, hvor HHX eller HTX har en højere relevans i forhold til den specifikke uddannelse. Her er af jeg i øj grad af den overbevisning, at de naturvidenskabelige uddannelser i mange tilfælde er skabt til HTX-studerende, i form af deres mere tekniske tilgang i ungdomsuddannelsen. Mens de sproglige og samfundsfaglige i høj grad er STX-elevernes domæne, hvis vi stiller det hårdt op.

[plutonium]

Så skal det også stilles hårdt op

Jeg tror du har ret i, at fysik- og måske kemibaserede uddannelser har mere gavn af HTX eller HHX. Det ved jeg ikke noget om, da jeg ikke har taget de uddannelser. Men jeg kan i hvert fald sige, at veterinærmedicin i høj grad lægger op til mere kreativ tænkning i form af at alt foregår indenfor biologi, når man kommer længere frem. Så kan det godt være at der er fag der bunder i kemi, men de skal altid drejes over på biologi. Der hvor biologi, som naturvidenskabeligt fag, skiller sig ud er jo netop ved at der ikke er et klart facit, da man har med levende celler at gøre. Men overordnet har du nok ret i, at tekniske uddannelser og STX ikke passer særlig godt sammen, sammenlignet med andre ungdomsuddannelser.

Derudover, så tror jeg du misforstår mig lidt. Jeg mener ikke at gymnasiet skal være hårdere. Jeg mener bare at fokus skal lægges anderledes. Det skal være mere møntet på, at man starter ud med undervisning som i grundskolen, men at man efterhånden som man arbejder sig gennem det får mere og mere fokus på at elevernes tankegang skal rustes til universitetet. Lige pt ser jeg ikke den store pædagogiske forskel fra lærerne i 9. klasse og 3.g, udover at eleverne er blevet ældre og man derfor bedre kan have dialog mellem elev og lærer. Jeg havde fantastiske lærere i gymnasiet, men én ting er hvordan de fortalte os om fremtiden. Noget helt andet er hvordan de rent praktisk forberedte os på fremtiden. Og her bliver jeg i tvivl om det er fordi undervisningsminist eriet sender nogle krav ud til gymnasielærerne, der gør, at lærerne bliver begrænset i deres muligheder.

Og nej - uddannelse er aldrig spildt. Selvfølgelig er det ikke det. Du kan tage noget med dig fra alle uddannelser, om det så er en frisøruddannet der arbejder som sekretær hos en dyrlæge. Det jeg mener er, at hvis man vil målrette sin uddannelse efter det man gerne vil lave, så er gymnasiet ikke altid den bedste vej frem. Og netop her mener jeg at der er et stort problem i samfundets opfattelse af gymnasiet. Nogle forældre mener jo at det eneste saliggørende er gymnasiet, hvorfor deres børn sidder der uden at vide hvorfor. Hvis man nu virkelig gjorde noget ud af at finde frem til hvad børnene interesserer sig for, og så får dem placeret på en ungdomsuddannelse der kan stimulere dem ordentligt, så tror jeg også man ville se et større engagement fra børnene. At skulle modtage undervisning uden at have motivation for at bruge den til noget giver sjældent særlig stort udbytte.

[Søgaard]

Så skal det også stilles hårdt op

Jeg tror du har ret i, at fysik- og måske kemibaserede uddannelser har mere gavn af HTX eller HHX. Det ved jeg ikke noget om, da jeg ikke har taget de uddannelser. Men jeg kan i hvert fald sige, at veterinærmedicin i høj grad lægger op til mere kreativ tænkning i form af at alt foregår indenfor biologi, når man kommer længere frem. Så kan det godt være at der er fag der bunder i kemi, men de skal altid drejes over på biologi. Der hvor biologi, som naturvidenskabeligt fag, skiller sig ud er jo netop ved at der ikke er et klart facit, da man har med levende celler at gøre. Men overordnet har du nok ret i, at tekniske uddannelser og STX ikke passer særlig godt sammen, sammenlignet med andre ungdomsuddannelser.

Derudover, så tror jeg du misforstår mig lidt. Jeg mener ikke at gymnasiet skal være hårdere. Jeg mener bare at fokus skal lægges anderledes. Det skal være mere møntet på, at man starter ud med undervisning som i grundskolen, men at man efterhånden som man arbejder sig gennem det får mere og mere fokus på at elevernes tankegang skal rustes til universitetet. Lige pt ser jeg ikke den store pædagogiske forskel fra lærerne i 9. klasse og 3.g, udover at eleverne er blevet ældre og man derfor bedre kan have dialog mellem elev og lærer. Jeg havde fantastiske lærere i gymnasiet, men én ting er hvordan de fortalte os om fremtiden. Noget helt andet er hvordan de rent praktisk forberedte os på fremtiden. Og her bliver jeg i tvivl om det er fordi undervisningsminist eriet sender nogle krav ud til gymnasielærerne, der gør, at lærerne bliver begrænset i deres muligheder.

Og nej - uddannelse er aldrig spildt. Selvfølgelig er det ikke det. Du kan tage noget med dig fra alle uddannelser, om det så er en frisøruddannet der arbejder som sekretær hos en dyrlæge. Det jeg mener er, at hvis man vil målrette sin uddannelse efter det man gerne vil lave, så er gymnasiet ikke altid den bedste vej frem. Og netop her mener jeg at der er et stort problem i samfundets opfattelse af gymnasiet. Nogle forældre mener jo at det eneste saliggørende er gymnasiet, hvorfor deres børn sidder der uden at vide hvorfor. Hvis man nu virkelig gjorde noget ud af at finde frem til hvad børnene interesserer sig for, og så får dem placeret på en ungdomsuddannelse der kan stimulere dem ordentligt, så tror jeg også man ville se et større engagement fra børnene. At skulle modtage undervisning uden at have motivation for at bruge den til noget giver sjældent særlig stort udbytte.

Omkring at stille det hårdt op, så kan jeg da sammenligne med min egen uddannelse, som er samfundsfaglig, hvor jeg synes de personer, som har gået på HHX har huller i deres samfundsfagsundervi sning.

Jeg kan selvfølgelig kun tale af egne erfaringer fra gymnasiet, men jeg synes da i den grad der sker en omskiftning i måde hvorpå lærernes krav til eleverne ændres i løbet af de 3 år på gymnasiet. Jo længere man kom, så steg forventningerne om selvstændighed og de faglige krav ligeledes. Lærerne er selvfølgelig begrænset i form af der er et pensum, som gør at de er tidspresset i forhold til at nå det hele. Hvis man ikke når det hele, så står eleverne med lorten til eksamen, da de kan trække et emne, hvor fokusset i timerne har været minimalt. Der er ikke flere timer at hente, tværtimod så bliver der vel skåret mere og mere ind til benet med forberedelsestimer fra lærernes side og flere undervisningstimer af deres 37 timer om ugen. Når vi snakker SRP og AT, så synes jeg, at mine egne lærer skabte et akademisk miljø, hvor de prøvede at skabe et miljø, som mindede om universitetet, hvor de vejledninger, som jeg fik, i høj grad mindede om dem, som jeg nu får på universitetet. Så umiddelbart kunne jeg godt tænke mig at høre hvad du kunne tænke dig, at de gør bedre? Skal man droppe noget af den almene lære for at skabe et mere universitetsligende miljø, fordi det vil forberede elever bedre på universitetet? Fordi hvis blot handler om, at lærerne stadigvæk agerer pædagogisk, så går rigtig mange af universitets lærer også ind under den kategori, da der også findes mange, som ikke nødvendigvis har den hårdhed, som det lyder til du forventer. På gymnasiet står der ikke længere end og slår dig oveni hovedet og fortæller dine forældre, hvis du ikke laver dine lektier. Du bliver smidt ud, hvis du ikke laver dine afleveringer og ikke kommer til dine eksamener, ligesom på universitetet. Vi skal huske på, at det skal forberede dem på det og ikke gøre dem 100% klar på universitetet. Det skal det første semester på universitetet netop gøre.

Gymnasiet og generelt ungdomsuddannelser er vigtige i forhold til at skulle uddanne sig senere i livet. Hvis man undlader en ungdomsuddannelse, som 16 årig, så udelukker man en masse muligheder, som man nemt vil kunne fortryde senere i livet. Især med tanke på den udvikling vi har set i forældrenes liv, hvor en stor del af industrien og dermed også de ufaglærte job er flyttet fra Danmark og i højere grad er blevet afløst af jobs, hvor uddannelse er påkrævet. Dertil skal du også tænke, at vi er i en finanskrise, hvor uddannelse er den nemmeste vej til et job. Hvis man kommer ud på arbejdsmarkedet som ung og uden nogen arbejdsmarkedserfar ing, så vil man blive placeret nederst i den store bunke af ansøgninger og dermed ser vi en høj ungdomsarbejdsløshe d i disse år, hvilket er ærgerligt, da det bestemt ikke pynter på ens CV, hvis man har haft sabbatår, som ung, hvor man reelt intet har lavet. Selvfølgelig skal man ikke bare presse sit barn til at tage gymnasiet, fordi det er gymnasiet, men en dialog med de fleste børn ville kunne give barnet et indblik i hvorfor det er vigtigt at få uddannelsen, ligesom det ikke kræver mange timers snak før man kan give barnet et overblik over hvad det kræver at få drømmejobbet eller hvilket muligheder man får ved en uddannelse. Det er jo op til forældrene at skabe et miljø for barnet, hvor de får lysten til at uddanne sig. De skal kunne se gulerodden ved at få en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse og det er jo svært, hvis forældrene ikke har interesseret sig for barnets skole før de står og skal vælge ungdomsuddannelse. Manglen på motivation ser jeg nærmere sker, når der bliver valgt uddannelse, fordi vennerne går der. Så fremfor at vælge en linje eller uddannelse, som reelt interesserer en, så vælger man den linje, hvor ens bedste kammerater går, fordi så kan man forblive sammen. Så sidder man med fag, som absolut ikke interesserer en og samtidig risikerer man nemt, at trække kammeraten ned.