home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:25:50 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23472
  0 Brugere, 1098 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: aarvi123
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  #192 Den danske invasion - Tidligere: Den hollandske talentfabrik
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 17 18 [19] 20 21 ... 33 Udprint
Forfatter Emne: #192 Den danske invasion - Tidligere: Den hollandske talentfabrik  (Læst 123350 gange)
Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #104 Den hollandske talentfabrik
« Svar #270: 05 Feb 2013, 17:03 »

Skide god blog og ham Eliandro er dælme ikke for sjov! Wink
Logged

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #104 Den hollandske talentfabrik
« Svar #271: 05 Feb 2013, 17:24 »

Kunne bedre lide den gamle farve på sejre xD

Men tillykke med den enorme succes med Eliandro! Opstemt

Men hvis man ikke kan se resultatet grundet den anden farve.....

Jo tak! Han er guld værd!

Skide god blog og ham Eliandro er dælme ikke for sjov! Wink

Mange tak, og nej det er han bestemt ikke Thumbs Up
Logged


impervious
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #104 Den hollandske talentfabrik
« Svar #272: 05 Feb 2013, 19:24 »

er det kun mig der syntes at den nye farve er irreterende at kigge på?? 
Logged

Brøndby IF!!!!

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #104 Den hollandske talentfabrik
« Svar #273: 05 Feb 2013, 19:57 »

er det kun mig der syntes at den nye farve er irreterende at kigge på?? 

Formentlig ikke, da der allerede er en anden som også har nævnt det Wink
Logged


impervious
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #104 Den hollandske talentfabrik
« Svar #274: 05 Feb 2013, 20:00 »

det havde jeg ikke set Smiley
Logged

Brøndby IF!!!!

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #104 Den hollandske talentfabrik
« Svar #275: 05 Feb 2013, 21:17 »



Sikker indsats i Europa


Selvom Lars Aanæs og Ajax ikke havde fået den bedste lodtrækning fra de laveste seedingslag, så var det hollandske storhold klare favoritter i gruppe C i Europa League. En favoritværdighed, som Ajax mere end levede op til.

Det startede allerede i rundens første kamp, hvor tjekkiske Sparta Prag blev sendt hjem med et stort 4-0 nederlag. Det efter mål af Magnus Nielsen, Nabil Wattimury og Rostand Ngassam, mens Prag leverede et selvmål. 4-0 sejren lagde stimen for de efterfølgende to kampe.

Den efterfølgende kamp var imod tyske Hannover, som man følte var det stærkeste hold bortset fra en selv. Det var dog ikke til at se på nogen måde, og Ajax tog en kæmpe sejr på 5-1. Det efter to mål af Leon Kaffenberger, to af Rostand Ngassam og et enkelt af Yannick Mbele. Hannover reducerede til 1-4 i det 78 minut i det opgør.

Tyrkiske Trabzonspor viste sig at være to forskellige hold, om de er på hjemmebane eller udebane. Ajax mødte dem først i Holland, og her tog man en klar 5-0 sejr, efter mål af Eugen Rausch, Eliandro, Yannick Mbele, Leon Kaffenberger og Magnus Nielsen. I returopgøret var det dog et helt andet hold som Ajax mødte. Det lykkedes det tyrkiske hjemmehold at bringe sig foran 1-0 efter blot to minutter, og herefter var det op ad bakke for det hollandske hold. Det lykkedes dog for Carlos de Boer at sørge for et 1-1 resultat i anden halvleg.

Med det resultat var Ajax sikret videre deltagelse inden de sidste to kampe. Derfor fik Ajax også blot et uafgjort resultat med hjem fra Tjekkiet i opgøret imod Sparta Prag, men på hjemmebanen imod Hannover vandt man overraskende 4-1. Her var det med to dobbeltmålscorer i Jan Schreuder og Dennis Brinkman.

Ajax skal i første knald og fald runde op imod engelske Wolves som i øjeblikket ligger nummer 19 i Premier League, og altså til nedrykning. Vinderen af det opgør skal op imod enten Hannover 96 eller AC Milan.


Ajax 4-0 Sparta Prag
Hannover 1-5 Ajax
Ajax 5-0 Trabzonspor

Trabzonspor 1-1 Ajax
Sparta Prag 1-1 Ajax

Ajax 4-1 Hannover


Logged


Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #105 Den hollandske talentfabrik
« Svar #276: 05 Feb 2013, 22:55 »

I øvrigt fantastisk at AGF bomber sig igennem en (med nutidens briller) vanskelig pulje! De skal nok blive en værdig finalemodstander for dig.
Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #105 Den hollandske talentfabrik
« Svar #277: 05 Feb 2013, 23:23 »

I øvrigt fantastisk at AGF bomber sig igennem en (med nutidens briller) vanskelig pulje! De skal nok blive en værdig finalemodstander for dig.

Ja, det var en imponerende indsats de leverede! Og kan garantere, at selvom Rangers ikke er så gode, så er de to andre hold bestemt ikke nemme at slå Thumbs Up
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #105 Den hollandske talentfabrik
« Svar #278: 06 Feb 2013, 03:46 »



Suverænt efterår!


Et helt igennem fantastisk efterår er slut, og det med Ajax som store favoritter til at tage titlen, efter utrolige 51 point efter 20 kampe.
Det er en kamp mindre end PSV, som ligger nummer to med 46 point. Vitesse og Feyenoord runder af med 43 og 42 point, også en kamp mere end Ajax, som med flot offensivt spil har domineret Eredivisie i år, og blot tabt en enkel kamp.

Det er nemlig angrebet, som med hele 66 mål i 20 kampe har stået for de mange sejre. Jeroen Zoet har lukket 34 mål ind, og ifølge rygterne er han i gang med sin sidste sæson som starter for Ajax. De mange sejre er kommet selvom Leon Kaffenberger fik en fem måneders skade i november, Carlos de Boer røg ud i to måneder og Magnus Nielsen også har været ude i fire uger.

Eliandro er den spiller, som har den næst bedste bedømmelse blandt alle i Eredivisie, da han har opnået 7,79. Det er kun efter Wilfried Bony fra Vitesse som har fået fantastiske 7,97. Det er også samme Bony som er topscorer med uhørte 23 mål. Det er ni mere end Rick ten Voorde fra VVV. Ajax’ bedste er Rostand Ngassam som har stået for ni mål og ligger på en delt 11 plads. Årsagen til Eliandros flotte vurdering, skal også findes i at han har leveret helt utrolige 17 oplæg, som klart fører ligaen. Det gør han med seks stykker ned til Mykola Morozyuk fra FC Groningen.

Ajax er også videre i pokalturneringen, på trods af at man behøvede forlængede spilletid før man havde slået FC Utrecht. Stillingen var 2-2 efter ordinær spilletid, men i den forlængede scorede Rostand Ngassam to gange mens også Robin van Haaren bidrog til en 5-2 sejr over FC Utrecht. Ajax skal nu op imod FC Twente i kvartfinalen, i en kamp hvor Ajax er på hjemmebane.




Ajax 2-3 AZ
Heracles 1-2 Ajax
Ajax 3-2 PSV
Willem II 1-2 Ajax
Ajax 2-1 NEC
Ajax 3-1 MVV
FC Oss 3-4 Ajax

Ajax 3-3 Feyenoord
FC Twente 2-4 Ajax
Ajax 5-2 FC Utrecht (cup)
Vitesse 2-4 Ajax
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #106 Den hollandske talentfabrik
« Svar #279: 06 Feb 2013, 14:50 »



Farvel til stjerne - goddag til talent


Januar er overstået, og det er med et Ajax mandskab, som har været svingende. Først vandt man sikkert det udsatte opgør imod FC Twente, men man skuffede i den anden Eredivisie kamp mod Roda, hvor intet hang sammen. Ajax er dog stadigvæk klart i front af Eredivisie, med otte point ned til både Vitesse og PSV på de efterfølgende pladser.


Det er også blevet til en semifinaleplads i pokalturneringen, efter et hold proppet med reserver tævede FC Twente. Her formåede man nemlig, ved at være skarpe på ens chancer, at vinde hele 7-0. Det efter et hattrick af Dennis Brinkman, to mål af Zumbi, et mål af Max Bosma og et enkelt mål af Jan Schreuder. I semifinalen skal Ajax nu op imod Sparta, hvor Ajax er på hjemmebane.

Ajax har også solgt to spillere her i vintervinduet. Det store franske talent Yannick Mbele er blevet solgt for 190.000.000 til franske Paris SG. Beløbet var hvad den klausul som Mbele havde i sin kontrakt sagde, og derfor kunne han frit skifte til det franske tophold. Også reserve målmanden Marco Mulder er blevet solgt. Han fortsætter karrieren hos STVV som har givet 5.000.000 for ham.

Det eneste indkøb som Ajax har lavet, er købet af den 18 årig målmand Iwan Ramadhan, som kommer fra Lyon. På trods af han kommer fra Frankrig af, så er han et af Hollands største målmandstalenter lige nu, og er også en del af det Hollandske U-21 landshold. Ramadhan kostede Ajax 50.000.000 og får 140.000 i løn. Det forventes at han tager et år på bænken, men at han allerede næste år kan presse Jeroen Zoet for spilletid.

Ajax har også forlænget aftalen med deres 19 årig højre back David Sackey. Sackey skal de kommende tre uger starte for Ajax, da Thom Maas har fået en lille skade. Sackey er nu på kontrakt til 2024 og får 10.000 i løn imens.




Ajax 2-0 FC Twente
Ajax 3-2 IJsselmeervogels (venskabs)

Roda 3-1 Ajax
Ajax 7-0 FC Twente (Pokal)
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #107 Den hollandske talentfabrik
« Svar #280: 06 Feb 2013, 16:55 »



Problemer i ligaen - Pokalfinale sikret


Der er lagt op til et sandt drama, når vinderen af Eredivisie 2020/2021 skal findes. Med blot fire kampe tilbage af sæsonen, så fører Ajax nemlig blot ligaen med to point ned til PSV, og med tre point ned til Vitesse. De tre hold har dannet sig et forspring, og det er her mesterholdet skal findes.


Især opgøret, i 31 spillerunde hvor Ajax skal gæste PSV bliver et nøglepunkt for at finde vinderen. Årsagen til, at det overhoved blev så tæt skal findes i et par alvorlige skader, som gjorde at Ajax ramte en periode hvor der ikke var en sejr i fire kampe i træk. Blandt andet blev målmanden Jeroen Zoet skadet, og er først lige kommet tilbage efter en måneds pause. Også Eugen Rausch har været skadet i fire uger, ligesom Thom Maas var skadet i tre uger. Det er dog et skadesfrit hold, som nu skal forsøge at tage titlen i sæsonens sidste kampe.

Ajax har også kun de hjemlige turneringer at fokusere på. I Europa røg man højst overraskende ud imod Wolves. Det efter, at Ajax havde vundet 2-1 i England, men i returopgøret kunne Ajax slet ikke score, og endte med at tabe 2-0. Dermed vandt Wolves opgøret med et sammenlagt resultat på 3-2, og gik videre. Vinderen skal nu findes mellem disse otte hold. FC Lorient, Galatasaray, Wolves, Blackburn, Sevilla, Liverpool, Lyon og Porto.

Ajax kan dog fejre, at de er klar til finalen i den hjemlige pokalturnering, efter et nervepirrende opgør imod Sparta. Ajax’ Carlos de Boer bragte hjemmeholdet foran efter blot seks minutter, men 10 minutter senere førte Sparta 2-1, efter to mål af det store talent Roberto de Koning. Ajax fik udlignet inden pausen ved Max Bosma, men da der ikke blev scoret i anden halvleg måtte der forlænget spilletid til. Her var Ajax dog stærkest, og efter en scoring af Carlos de Boer, og en af Magnus Nielsen, så vandt Ajax opgøret 4-2. Dermed er Ajax klar til finalen. Her skal de møde ADO Den Haag. ADO Den Haag ligger i øjeblikket på en niende plads i Eredivisie.




Ajax 4-1 FC Groningen
Wolves 1-2 Ajax (EHL)
VVV 0-3 Ajax

Ajax 0-2 Wolves (EHL)
FC Utrecht 1-1 Ajax
Ajax 2-2 Heerenveen
Ajax 1-1 Vitesse

Sparta 4-1 Ajax
AZ 0-2 Ajax
Ajax 3-0 ADO Den Haag
Ajax 4-2 Sparta (pokal)
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #108 Den hollandske talentfabrik
« Svar #281: 06 Feb 2013, 19:01 »



The Double!


Der var inden slutrunderne i ligaen lagt op til et kæmpe drama i Eredivisie, og det fik fans af ligaen at se. Alle resultater havde nemlig flasket sig, i sådan en grad at der var spænding inden sidste spillerunde.

Her førte Ajax med 75 point, men var kun foran Vitesse grundet målscoren. De havde samtidig kun et point ned til PSV, og derfor var alle tænkelige scenarier stadigvæk i spil.

Ajax, som kunne afgøre mesterskabet selv, skulle op imod MVV i bunden af ligaen, på udebane i hvad man troede ville blive en nem sejr. Sådan gik det dog slet ikke, og da MVV i det femte minut, på et indirekte frispark bragte sig selv i front 1-0, som også var føringen ved pausen lå en overraskelse og lurede. Ajax fik dog udlignet i det 53 minut på straffe ved Eliandro, og samme Eliandro bragte Ajax foran 2-1 i det 70 minut. Der troede man at mesterskabet var hjemme, men da Jonas Mellqvist i det 78 minut udlignede på en friløber, var Ajax igen faldet ned i tabellen. Både Vitesse og PSV førte nemlig deres respektive kampe. Derfor var der også et kæmpe jubelbrøl, da Magnus Nielsen, i det 88 minut, fik sat en returbold ind i kassen, og sikrede Ajax deres livsvigtige sejr på 3-2. Dermed vandt Ajax mesterskabet, og skal næste år spille i Champions League, hvor man er direkte kvalificeret til gruppespillet.

Ugen forinden havde der også været masser af drama, da Ajax havde spillet pokalfinale imod ADO Den Haag, foran 60.000 tilskuere som ville finde en vinder af turneringen. Også her var Ajax på hælene, da Ninos Gouriye i det 56 minut bragte ADO Den Haag foran. Ajax kom dog i front ved en scoring af Eliandro efterfulgt af en sat ind af Rostand Ngassam. I det 82 minut udlignede Destin Lukunku dog, og sørgede for at kampen gik i forlænget spilletid.

Her var ingen af holdene farlige, og kampen gik derfor hele vejen til straffesparkskonkur rence. Björn van der Wal bragte Ajax sikkert foran 1-0 mens Rob Cohen sendte sit spark ved siden af. Herefter scorede Zumbi sikkert, hvor Joey Brock efterfølgende brændte. Da Eliandro satte sin bold ind til 3-0 lignede det en sikker sejr til Ajax. Marlon Martinez scorede dog på sit forsøg for ADO Den Haag, og da Jan Schreuder efterfølgende brændte, så fik ADO Den Haag håbet tilbage. Det var kun indtil Mikhail Rosheuvel brændte sit forsøg bagefter, som gav Ajax sejren.

Dermed tog Ajax ”The Double” i denne sæson, som altså endte yderst godkendt for Lars Aanæs’ mandskab.




Ajax 4-0 Heracles
PSV 3-1 Ajax
Ajax 4-0 Willem II
Ajax (s) 2-2 ADO Den Haag (Pokal)
MVV 2-3 Ajax
Logged


Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #109 Den hollandske talentfabrik
« Svar #282: 06 Feb 2013, 22:02 »



Sæsonen der gik


Det som lignede et sikkert Ajax mesterskab efter efteråret, blev straks vendt til en tæt dyst mellem tre hold i foråret. Ajax endte dog med mesterskabet efter at have leveret hele 98 mål, og 78 point. Dermed vandt de foran Vitesse, som også fik 78 point, og PSV på tredje pladsen med 77 point.
I bunden rykker hele tre hold ned denne gang. Det er MVV, VVV og Willem II. De bliver afløst af SC Cambuur, NAC Breda og FC Eindhoven.

Af spillerne i den hollandske liga imponerede Wilfried Bony endnu engang med sine mange mål. Hele 29 gange nettede angriberen fra Vitesse. Det var tre mere end hvad Roberto de Koning fra Sparta kunne præsentere. Den bedste spiller for Ajax blev overraskende Eliandro, som på en delt ottende plads havde lavet 15 mål.

Grundet de mange mål, så endte Wilfried Bony også med den bedste bedømmelse af alle spillerne. Med et gennemsnit på 7,84 vandt han foran Eliandro med 7,81 og Sebastián Barroso fra PSV som fik 7,61.

Den spiller som leverede flest oplæg var uden tvivl Eliandro fra Ajax. Hele 22 stykker blev det til, og det var otte bedre end Mykola Morozyuk fra FC Groningen og 11 mere end Mauricio Pereyra fra Vitesse.

Af de store europæiske turneringer, så vandt Manchester City den store turnering Champions League. Det gjorde de med en 2-1 finalesejr over Manchester United. I den liga viste hollandske Donovan Mol sin farlighed, med at score hele 14 gange. Det var fem bedre end Gonzalo Higuain fra Real Madrid.

Det lykkedes for Porto at vinde Europa League. Det gjorde de på straffespark, efter en 0-0 kamp imod engelske Liverpool. Her var det Miha Redzic fra Genk som endte med topscorer, efter han scorede helt utrolige 17 gange. Det var et mere end Luis Suárez fra Liverpool.


Logged


Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #109 Den hollandske talentfabrik
« Svar #283: 06 Feb 2013, 22:03 »

Som altid er det tæt i toppen af Æresdivisionen. Tillykke.
Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #109 Den hollandske talentfabrik
« Svar #284: 06 Feb 2013, 22:56 »

Som altid er det tæt i toppen af Æresdivisionen. Tillykke.

Mange tak - det var godt nok tæt på! Sølle 2 min Shockeret
Tak Thumbs Up
Logged


Sider: 1 ... 17 18 [19] 20 21 ... 33 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010