MARTS 2018Vi går ind i den sidste tredjedel af sæsonen nu og alle kampe vil mere eller mindre være afgørende for, om vi kan vinde mesterskabet og FA Cuppen, samt genvinde Champions League.
Vi har en svær udekamp mod Lazio i Champions League, hvor vi skal forsøge at forsvare vores spinkle 2-1 føring fra den første kamp i Newcastle. Derudover kommer Chelsea på besøg i det helt store mesterskabsbrag senere på måneden, så når marts er forbi, bliver det spændende at se, hvor vi står i forhold til de forskellige turneringer.
25. kamp i Premier League fra Elland Road,Leeds: 4,00 Uafgjort: 3,00 Newcastle: 1,80
Leeds (17) - Newcastle 0-3 (0-2)
0-1 Ryan McCord (6)
0-2 Danny James (straffe 24)
0-3 Gonzalo Higuain (77)
MOM: Dritan Krasniqi, Newcastle (9)
Spillerne leverer en suveræn indsats i dag og vi sikrer os tre vigtige points. Hvad der er endnu vigtigere og endnu mere fantastisk end vores egen sejr er, at Liverpool slår Chelsea med 2-0 på Anfield. Det nederlag til Chelsea og vores sejr betyder, at vi for alvor har 1. pladsen indefor rækkevidde.
Champions League - 2. ottendedelsfinale fra Olimpico, RomLazio (1) - Newcastle (2) Lazio - Newcastle 2-2 (1-1)
Rødt kort til Ashley Miller, Lazio (18)0-1 Gonzalo Higuain (24)
1-1 Gontzal Blanco (29)
1-2 Gonzalo Higuain (48)
2-2 Hugo Almeida (87)
MOM: Gontzal Blanco, Lazio (9)
Newcastle er videre til kvartfinalen med sammenlagt 4-3Vi klarer skærene og går videre til kvartfinalen i Champions League efter 2-2 i Rom. Heldigvis vælger Miller fra Lazio at gå amok på Villanueva ret tidligt i kampen, så han får marchordre. Efter udvisningen sidder vi på kampen og selvom Lazio formår at udligne, så virker det aldrig som om, at vi er i fare for at ryge ud af turneringen og da vi først får scoret til 2-1, så er jeg sikker på, at vi ikke lader dem scorer 3 mål i anden halvleg.
Kvartfinalerne Real Madrid - Newcastle
Chelsea - Torino
Arsenal - Sevilla
Udinese - Atletico
Jeg får endnu en gang fornøjelsen af at møde et af mine gamle hold i Europas fornemste klubturnering, denne gang er det kongeklubben Real Madrid, der er blevet trukket op af hatten.
Det er en ok lodtrækning, da jeg bare er glad for, at slippe for Arsenal og Chelsea. Jeg ville dog allehelst have trukket et hold som Torino eller Udinese som må anses for, at være de svageste hold, der er tilbage af de 8 resterende hold.
Det bliver helt sikkert to meget tætte kampe mod Madrid, men forhåbentlig bliver det os, der trækker det længste strå og kvalificerer os til semifinalen.
Torre troede, han blev matchvinder
med den sene scoring
FA Cup - Kvartfinale fra Upton Park, LondonWest Ham: 4,00 Uafgjort: 3,00 Newcastle: 1,80
West Ham (PRM) - Newcastle 1-1 (0-0)
1-0 Giovanni Torre (90+3)
1-1 Kirill Odnoral (90+4)
MOM: Anthony Vanden Borre, Newcastle (8)
Hvilken vanvittig afslutning på en ellers meget kedelig kamp.
Jeg må indrømme, at jeg var sikker på, at Treble-drømmen var over, da Torre scorer til 1-0 efter 93 minutter. West Ham spillerne må også have troet, at de havde vundet da de snorksover minuttet efter, hvor Odnoral kommer igennem og scorer det udlignende mål i de aller, allersidste sekunder af kampen.
Sikke et drama i de sidste minutter, det var vanvittigt. Desværre bliver Kreasniqi skadet og han kommer til at sidde ude i de næste 5-6 kampe, hvilket betyder han ikke er med mod Chelsea.
26. kamp i Premier League fra St. James Park, NewcastleNewcastle: 1,66 Uafgjort: 3,25 Middlesbrough : 4,50
Newcastle - Middlesbrough (10) 2-0 (1-0)
1-0 Dennis Gaunitz (45+3)
2-0 Kirill Odnoral (51)
MOM: Steve Watson, Newcastle (8)
Vi gør, hvad vi skal i dag og slår Boro i en ensidig forestilling. Vi sidder på dem fra start og har flere store chancer til at bringe os foran, men det er først i det allersidste minut af første halvleg, vi får scoret ved vores nye mand, Dennis Gaunitz.
Næste opgave er topbraget mod Chelsea og med en sejr, kan vi overtage 1. pladsen fra dem og samtidig har vi stadig nogle kampe i hånden, så det ser rigtig godt ud i øjeblikket.
Barnes var lige ved at blive den store helt i dag
27. kamp i Premier League fra St. James Park, NewcastleNewcastle: 2,00 Uafgjort: 3,25 Chelsea : 3,25
Newcastle - Chelsea (1) 1-1 (0-0)
1-0 Giles Barnes (62)
1-1 Ian Woods (90+3)
MOM: Ian Woods, Chelsea (8)
Et halvt minut var hvad der skilte os fra at tage 1. pladsen i dag, men Woods ville det anderledes og scorer i de døende sekunder. Det er noget af et antiklimaks at tabe 2 points til topholdet på denne måde, men vi har stadig gode chancer for at overtage pladsen som førerholdet i en af vores udsatte kampe, så vi skal ikke lade os slå ud af deres meget sene udligning.
Chelsea har vist sig som et rigtig tophold hele sæsonen ved gang på gang, enten at sikre sig sejren til sidst eller i hvert fald at undgå et nederlag ligesom de gjorde det i dag.
Button var igen i dag
en sikker sidste skanse
FA Cup - Kvartfinale omkamp fra St. James Park, NewcastleNewcastle: 1,57 Uafgjort: 3,50 West Ham: 5,00
Newcastle - West Ham (PRM) 3-1 (2-0)
1-0 Giles Barnes (34)
2-0 Branamir Kosstadinov (45+1)
2-1 Aidan Miller (57)
3-1 Kirill Odnoral (66)
MOM: David Button, Newcastle (8)
Vi viser styrken på St. James Park og sender The Hammers ud af pokalen. Efter den gode indsats er vi nu i semifinalen, hvor de røde fra Liverpool venter på os. Som sagt så mange gange før, holder vi stadig liv i Treble-drømmen, hvilket ville være det perfekte punktum for mig som Toon manager, da jeg meget kraftigt overvejer, at holde til sommer for at søge nye udfordringer.
28. kamp i Premier League fra St. James Park, NewcastleNewcastle: 1,57 Uafgjort: 3,50 Liverpool: 5,00
Newcastle - Liverpool (6) 3-0 (0-0)
1-0 Branamir Kosstadinov (52)
2-0 Silva (59)
3-0 Kirill Odnoral (87)
MOM: Kirill Odnoral, Newcastle (8)
Vi er nærmest urørlige på hjemmebane for tiden og sender Beatles drengene tilbage til Merseyside med et stort rungende nederlag på 3-0 efter en formidabel anden halvleg. Kosstadinov er igen begyndt at finde vej til netmaskerne, det samme må siges om Odnoral, der scorer sit tredje mål i fire kampe.
Vi er stadig lige i hælene på Chelsea som også bliver ved med at vinde deres kampe, så det tegner til at blive en meget spændende afslutning med os, Chelsea og Arsenal i hovedrollerne.
Silva har virkelig genfundet formen
29. kamp i Premier League fra St. James Park, NewcastleNewcastle: 1,16 Uafgjort: 6,00 Portsmouth: 11,00
Newcastle - Portsmouth (16) 3-0 (2-0)
1-0 Silva (5)
2-0 Kirill Odnoral (35)
3-0 Silva (76)
MOM: Silva, Newcastle (9)
Som jeg sagde efter vores sejr mod Liverpool, så er vi urørlige på St. James Park, hvilket Portsmouth også må erkende i dag.
Vi har Silva, der er i overdådigt spillehumør for tiden, han scorer to mål i dag og bliver fortjent kåret som banens bedste. Udover ham bliver Odnoral bare ved med at score mål og han har virkelig vist karakter på det seneste efter Krasniqi blev skadet.
Med sejren overtager vi 1. pladsen fra Chelsea og har stadig spillet to kampe mindre end dem, så nu bestemmer vi selv vores skæbne.
Huth grundlagde Boro's sejr
med hans scoring til 1-0
30. kamp i Premier League fra Riverside Stadium, MiddlesbroughMiddlesbrough: 8,00 Uafgjort:4,00 Newcastle: 1,33
Middlesbrough (11) - Newcastle 2-0 (0-0)
1-0 Robert Huth (50)
2-0 Billy Sharp (56)
MOM: Robert Huth, Middlesbrough (8)
Jeg forstår stadig væk ikke, hvad der præcist gik galt idag. Jeg synes, vi spiller rigtig godt, men vi formår ikke at udnytte vores chancer i de første 45 minutter. I starten af anden halvleg får Huth scoret ved at knokle bolden ind over stregen ved et hjørnespark og det gør det bestemt ikke nemmere, da Billy Sharp scorer hans første mål i uendelig tider og øger til 2-0.
Efter de to scoringer virker vi totalt handlingslammet og formår slet ikke at komme tilbage i opgøret.
Det var ikke lige den generalprøve, jeg havde håbet på til Madrid kampen.
Newcastle manager vil ikke forlænge sin kontrakt!
Bliver det måske Holland
eller.........
Frankrig, der bliver Nissen's
næste destination??
Der har længere været rygter om et opsigtsvækkende trænerskifte i rueopæiske topfodbold, da der er blevet talt meget om, at Newcastle manager, Jesper Nissen ikke har villet forlænge sin kontrakt med klubben, han har ført frem til at være mesterskabskandidat
er og Champions League vindere.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hovedpersonen i dag, men Newcastle formand John Bell har bekræftet, at kontraktforhandling
erne er brudt sammen. Nu skal det vise sig, om det lykkedes, at få forhandlingerne taget op igen, hvis det ikke bliver tilfældet vil Hr. Nissen ikke komme til at mangle tilbud fra andre klubber, da der allerede nu er rygter fremme om, at Feyenoord og Heerenveen fra den hollandske Æresdivision skulle være mere end interesseret i at lokke Jesper Nissen til Holland. Derudover er der også klubber fra Frankrig, der har udvist interesse bl.a det tidligere storhold Lyon samt Bordeaux og Lille.
Vi følger naurligvis sagen og vender tilbage så snart, der er nyt om Jesper Nissens fremtid.
Stillingen med 7-8 kampe igen