NOVEMBER 2017 - landstræner igenVores næste kamp er den meget vigtige udekamp mod Chelsea som jo i øjeblikket er placeret på 2. pladsen lige efter os. Vi har vist rigtig god form på udebane i denne sæson indtil videre og slået både United, Liverpool og hentet en uafgjort i Arsenal, så kan vi finde den form igen, så har vi en god chance for at tage points med hjem fra Stamford Bridge.
Next stop, Schweiz
Forberedelserne til kampen bliver dog forstyrret da jeg modtager et opkald fra formanden for det schweiziske fodboldforbund, Kurt Zuppinger. Han har hørt, at jeg er stoppet som landstræner for Tyrkiet og han vil høre om jeg vil overtage posten som landstræner for det schweiziske landshold, der har været uden nogen officiel træner siden Christan Gross forlod posten for næsten et år siden.
Jeg er som altid nysgerrig, for selvom jeg lige er stoppet for Tyrkiet, betyder det ikke, at jeg ikke gerne vil træne et landshold igen. Tilbuddet om et nyt landstrænerjob kommer bare lidt hurtigere end ventet og jeg vil egentlig også allerhelst træne det danske landshold eller det engelske landshold.
Jeg ved ikke meget om schweizisk fodbold, men Zuppinger får mig overtalt til at tage jobbet sæsonen ud i første omgang, så jeg er med et blevet landstræner igen.
Den første kamp jeg skal stå i spidsen for Schweiz, er ironisk nok i en træningskamp mod Tyrkiet i Basel om 11 dage, så jeg får travlt med at sætte mig lidt ind i hvilke spillere, jeg har til rådighed og hvilken taktik, jeg skal forsøge mig med.
Fokus skal dog igen tilbage på Chelsea kampen, hvor jeg er så priviligeret at kunne vælge mellem alle spillere i førsteholdstruppen, da vi hverken er ramt af karantæner eller skader til nogle af de vigtige spillere i øjeblikket.
Higuain scorede målet til 2-0
og blev matchvinder
10. kamp i Premier League fra Stamford Bridge, LondonChelsea : 2,62 Uafgjort: 3,00 Newcastle: 2,50
Chelsea (2) - Newcastle 1-2 (0-1)
0-1 Gyan Asamoah (13)
0-2 Gonzalo Higuain (61)
1-2 Jon Butler (66)
MOM: Anthony Vanden Borre, Newcastle (8)
Puha, sikke en fight og hvor er den sejr bare vigtig. Den er ikke alene vigtig resultatmæssig, men sejren er også kolossal vigtig for holdmoralen, da så sandelig har fået et hak op efter sejren. Vi styrer begivenhederne i første halvleg og Chelsea er heldige med kun, at være bagud med en enkelt pind ved pauseteen. Higuain scorer til 2-0 på et flot gennemspillet angreb og det ser rigtig godt ud, men pludselig er Butler fri i vores felt og han reducerer til 1-2. Derefter er der lige ved at gå gummiben i den, det ender med at vi faktisk står med 9 mand i forsvaret og bare losser bolden væk de sidste 15 minutter. Det var ikke pænt til sidst, men vi hentede sejren og lagde afstand til vores værste konkurrenter.
Carling Cup - 4.runde fra Millmoor, Rotherham Rotherham: 11,00 Uafgjort: 5,00 Newcastle: 1,16
Rotherham - Newcastle 1-2 (0-1)
0-1 Branamir Kosstadinov (24)
1-1 Ian Warner (65)
1-2 Kirill Odnoral (90+4)
MOM: Kirill Odnoral, Newcastle (8)
Vi går ind til denne kamp som mega favoritter ligesom i 3. runde mod Leicester og akkurat som i 3. runde mod Leicester skal vi frem til det allersidste minut af dommerens tillægstid før vi scorer sejrsmålet og endnu en gang er det Odnoral og endnu en gang efter et hjørnespark. Så kan man da vist snakke om deja-vu. Jeg giver som altid nogle af de mindre etablerede spillere chancen i dagens kamp, hvilket også kan have en del af skylden for, at vi ikke kører Rotherham ud af Millmoor Stadium.
Efter denne kamp skal jeg videre til Basel, hvor jeg skal mødes med det schweiziske landshold til to træningskampe mod hhv. Tyrkiet og Belgien.
Landsholdssamling
Jeg har valgt at bruge følgende taktik til kampen mod Tyrkiet og disse spillere er mine foretrukne elleve af de spillere, jeg har til rådighed denne gang:
Trup og Taktik
Mm:
Dirk Zimmermann F H:
Ömer Dressler F V:
Michael Fuchs F C:
Piero Renzi F C:
Marco Gross M H:
Viktor Christ M V:
Philipp Schaaf M C:
Alexander Röber OM C:
Enrico Müller Bo:
Jürgen Schneider Bo:
Lars Kruse
Ziegler blev matchvinder
i sidste minut
Venskabskamp fra St. Jakobspark, BaselSchweiz - Tyrkiet 1-0 (0-0)
1-0 Reto Ziegler (90)
MOM: Ömer Dressler, Schweiz (8)
Jeg får en drømmedebut som landstræner for Schweiz, da Reto Ziegler scorer kampens eneste mål i det sidste minut af kampen og dermed sikrer os sejren i en kamp, der var virkelig jævnbyrdig og som lige så godt kunne have endt med en 1-0 sejr til tyrkerne. Jeg er ikke helt tilfreds med spillet og vi skaber heller ikke særlig mange chancer. Det positive er, at vi også selv holder tyrkerne væk fra de store chancer, så noget tyder på at defensiven er forholdsvis solid med Renzi som styrmanden.
Venskabskamp fra St. Jakobspark, BaselSchweiz - Belgien 3-0 (2-0)
1-0 Rene Boller (29)
2-0 Lars Kruse (32)
3-0 Francesco Constantini (73)
MOM: Rene Boller, Schweiz (8)
2 kampe og 2 sejre indtil videre som schweizisk landstræner, det må da siges at være en god start. Vi spiller en rigtig god kamp i dag og spillerne virker meget mere motiveret i dag end mod tyrkerne, hvilket resulterer i et godt pres på belgierne hele kampen igennem. Det skal dog siges, at belgierne har deres chancer, men både forsvar og målmand Zimmermann havde godt styr på beginvenhederne. Efter den gode start er jeg fuld af forventning til mit nye job og vi ligger da også kun placeret som nummer 50 på verdensranglisten, så der er plads til forbedring.
11. kamp i Premier League fra Portman Road, Ipswich Ipswich : 10,00 Uafgjort: 4,50 Newcastle: 1,25
Ipswich (15) - Newcastle 1-1 (1-0)
1-0 Danny Haynes (15)
1-1 Gonzalo Higuain (58)
MOM: Owen Karwan, Ipswich (8)
Skuffende indsats på udebane mod en af rækkens dårlige hold. Det er især skuffende, når man tænker tilbage på vores flotte sejr over Chelsea på udebane for 14 dage siden, men det er som om vi aldrig rigtig kommer igang og vi må derfor nøjes med en uafgjort idag, en dag hvor Chelsea desværre vinder og derfor igen har lidt snor i os. Et eller andet sted er jeg efter dagens indsats bare glad for at vi ikke tabte, da Ipswich havde rigtig godt fat i os især i de første 45 minutter.
5. kamp i Champions League Gruppe B fra De Kuip, Rotterdam
Feyenoord - Newcastle
4,00 - 3,00 - 1,80
Feyenoord - Newcastle 2-0 (2-0)
1-0 Frederic Duplus (6)
2-0 Ciprian Andrei Marica (15)
MOM: Frederic Duplus, Feyenoord (8)
Det her er noget af det ringeste, jeg har set os spille siden jeg kom til Newcastle. Vi er slet ikke klar fra starten af og Feyenoord kommer ud med 100 km i timen og kører os over i første halvleg. Vi er egentlig heldige med at vi kun er bagud 2-0 ved halvleg. I anden halvleg får vi bedre fat rent spillemæssigt, men vi tilspiller os ikke de store chancer, så fuldt fortjent sejr til Feyenoord og nu skal vi vinde hjemme over Steaua for at gå videre, da Feyenoord uanset hvad har vundet puljen.
12. kamp i Premier League fra St. James Park, NewcastleNewcastle: 1,12 Uafgjort: 6,00 Reading: 13,00
Newcastle - Reading (19) 3-1 (1-0)
1-0 Bessala Bell (straffe, 18)
2-0 Anthony Vanden Borre (straffe, 54)
2-1 David Brown (83)
3-1 Gonzalo Villanueva (84)
MOM: Gonzalo Villanueva, Newcastle (8)
Efter den sløje indsats mod både Ipswich og Feyenoord er vi heldigvis tilbage på ret køl igen med denne pligtsejr over Reading. Selvom det er på straffespark vi scorer de første to mål, så er det en fortjent sejr, da vi spiller godt og har mange chancer uden dog at kunne udnytte dem. Jeg frygter det værste, da Brown reducerer med små 10 minutter igen, men heldigvis slår Villanueva til minuttet efter og tager dermed den sidste gejst fra Reading spillerne.
Vanden Borre har været stensikker
på straffe i denne sæson
13. kamp i Premier League fra New Den, LondonMillwall : 11,00 Uafgjort: 5,00 Newcastle: 1,16
Millwall (17) - Newcastle 0-2 (0-1)
0-1 Branamir Kosstadinov (14)
0-2 Anthony Vanden Borre (straffe, 55)
MOM: Carlos Soto, Newcastle (8)
Vi vinder igen på udebane og endnu en gang får vi tilkendt et straffespark og igen, igen fristes man til at sige, scorer Vanden Borre sikkert på det. Kampen i dag var lidt af en walk-over, da Millwall intet har at byde på rent offensivt, de kæmper godt for sagen, men deres angreb løb igen og igen ud i sandet.
Med sejren er vi stadig tophold i ligaen, som det fremgår af nedenstående stilling.