APRIL - MAJ 2015Efter den seneste tids spekulationer om et muligt trænerskifte for mig til Newcastle har min telefon ikke stået stille. Pressen er meget nysgerrige efter, om jeg vil tage udfordringen op med Newcastle, der som altid fristes man til at sige har haft tårnhøje forventninger men ikke formår at skabe resultaterne.
Jeg har talt med ledelsen i Bayern om et skifte, de er naturligvis meget kede af, at jeg overvejer et skifte, men de vil ikke holde på mig mod min vilje, men de vil have en eller anden form for kompensation for mig.
Jeg aftaler med bestyrelsesformand Peter Wolf, at vi melder ud til pressen, at jeg ikke skal nogen steder lige nu og at vi koncentrere os om, at hente mesterskabet hjem til München.
Newcastle-formand Freddie Shepherd får samme besked og han vil meget gerne vente til sæsonen er afsluttet med at aftale nærmere. Han oplyser, at de istedet for ansætter assistenttræner på en kontrakt, der gælder resten af sæsonen.
Newcastle forfremmer assistenttræner
I dag blev det offentliggjort, hvem der overtager det varme sæde i Newcastle efter fyringen af Stuart Pearce. Det bliver assistenttræner Kevin Bond, der i første omgang overtager posten sæsonen ud.
Der spekuleres stadig kraftigt i, hvem der skal være den permanente løsning fra den nye sæson og der er det stadigvæk den danske manager Jesper Nissen fra Bayern München, der topper listen.
Vi har talt med den eftertragtede manager og dette var hans kommentar til sagen: ” Jeg har kontrakt med Bayern i endnu et år og planen er lige nu at opfylde den. Selvfølgelig er livet i fodboldverdenen meget usikker og hvis Newcastle virkelig ønsker mig som manager og Bayern vil lade mig gå, så vil jeg da helt sikkert tage en snak med englænderne, men lige nu er jeg fuldt fokuseret på, at hente mesterskabet med Bayern München”.
Med den udtalelse er der flere der tror, at Jesper Nissen vil blive præsenteret som ny manager i Newcastle, når Bundesligaen er færdigspillet.
Bastian er ude med en skade i 4 uger
28. kamp i BundesligaenBayern: 1,80 Uafgjort: 3,00 Schalke: 4,00
Bayern München - Schalke (3) 1-1 (0-1)
0-1 Christian Gensler (26)
1-1 Anthony Vanden Borre (57)
MOM: Daniel Kühne, Bayern (8)
En klassisk topkamp som blev lige så tæt som forventet. Schalke har vist rigtig god form inden mødet med os og de var også de bedste i dag, men vi får det ene point og mesterskabet er kommet en tand tættere på. Det er godt at se spillerne viser moral igen og får udlignet på trods af, at vi aldrig rigtig fik spillet til at flyde.
Det blev desværre et rigtig dyrt point i dag, da Bastian Schweinsteiger måtte udgå i 1. halvleg med ondt i siden. Det viste sig desværre at være et brækket ribben der generede, så det betyder en pause på omkring 3-4 uger for ham. Dermed kommer han desværre ikke ret meget i kamp mere i denne sæson.
Klaas-Jan viser igen Klaasen
29. kamp i BundesligaenLeverkusen: 7,50 Uafgjort: 3,75 Bayern München: 1,40
Leverkusen (9) - Bayern München 1-4 (1-2)
1-0 Therry Racon (8)
1-1 Celsinho (17)
1-2 Klaas-Jan Huntelaar (19)
1-3 Gianpaolo Pazzini (47)
1-4 Klaas-Jan Huntelaar (86)
MOM: Klaas-Jan Huntelaar, Bayern (9)
Vi bliver overrumplet i starten af kampen, hvor Racon scorer på et rigtig flot langskud fra næsten 30 meter, men det betyder ikke så meget for os at komme bagud i disse tider, da vi er så godt kørende rent offensivt. Vi får hurtigt både udlignet og bragt os foran. Efter det er det en formsag for os at køre endnu en sejr hjem.
30. kamp i BundesligaenBayern: 1,80 Uafgjort: 3,00 Stuttgart: 4,00
Bayern München - Stuttgart (6) 1-0 (1-0)
1-0 Thomas Müller (straffe, 33)
Rødt kort til Marc Stein, Stuttgart (68)Rødt kort til Juan Pablo Navarro, Stuttgart (69)MOM: Eduardo Ratinho (8)
Stuttgart spillerne må sidde med en noget underlig fornemmelse efter denne kamp. Det er fortjent, vi vinder, men med et straffespark og 2 røde kort, må man sige at Stuttgart selv var ude om det i dag. Med sejren er vi nu utrolig tæt på mesterskabstrofæet, da vi nu fører med 9 points ned til HSV med 4 kampe igen.
31. kamp i BundesligaenNürnberg: 8,00 Uafgjort: 4,00 Bayern München: 1,33
Nürnberg (14) - Bayern München 0-0 (0-0)
MOM: Tobias Levels, Nürnberg (8)
Det er ikke ligefrem den mest sindsoprivende kamp, vi har spillet i denne sæson, men vi tager det ene point og det er nok til at sikre os mesterskabet, da Schalke tæver HSV på hjemmebane med 3-0. Vi fejrer selvfølgelig mesterskabet, men vi havde besluttet os inden kampen, at vi ville vente med overrækelsen af mesterskabstrofæet til en hjemmekamp, som så bliver vores kamp i næste runde mod Rostock.
Kampen mod Rostock er en kamp, jeg skal se fra tribunen, da jeg efter kampen siger til den tyske presse, at vi havde vundet, hvis dommeren ikke fejlagtigt havde underkendt en scoring af Pazzini for offside i starten af kampen.
Pokalen kom i hus.....
og blev fejret med maner!
32. kamp i BundesligaenBayern: 1,16 Uafgjort: 6,00 Rostock: 11,00
Bayern München - Rostock (17) 2-0 (0-0)
1-0 Roque Santa Cruz (67)
2-0 Roque Santa Cruz (90+3)
MOM: Bastian Schweinsteiger (9)
Spillerne virkede opsatte på at fejre mesterskabet med en god kamp og det må man sige de leverede. Jeg havde taget Schweinsteiger med på bænken i dag, selvom han ikke var 100% klar og sammen med Santa Cruz satte jeg ham på banen i 2. halvleg og de to fik for alvor gang i vores offensiv. Jeg havde ellers ikke meget at skulle have sagt i dag andet i halvlegen, da jeg som nævnt var henvist til en tribuneplads.
33. kamp i BundesligaenGladbach: 5,00 Uafgjort: 3,50 Bayern München: 1,57
Gladbach (6) - Bayern München 1-1 (1-0)
1-0 Torsten Kern (31)
1-1 Roque Santa Cruz (90+1)
MOM: Torsten Kern, Gladbach (9)
Selvom vi har vundet mesterskabet og spillerne er gået lidt ned i gear, så kæmper de sig alligevel til en uafgjort med en scoring i overtiden. Ellers er der ikke meget at sige, da selve spillet og kampen er meget på det jævne, dog skal Santa Cruz fremhæves, da han endnu en gang finder vejen til netmaskerne og sikrer vores ubesejrede stime i Bundesligaen.
Topscoreren sluttede af med maner
34. kamp i BundesligaenBayern: 1,50 Uafgjort: 3,60 Hertha BSC: 5,50
Bayern München - Hertha BSC (8) 2-0 (0-0)
1-0 Gianpaolo Pazzini (52)
2-0 Gianpaolo Pazzini (63)
MOM: Inigo Pena, Bayern (8)
Så er sæsonens sidste kamp spillet og det endte med endnu en sejr. Pazzini viste lige hvorfor han er Bundesligaen's topscorer ved at banke 2 mål i kassen idag. Alt i alt har det jo været en kanon sæson i Bundesligaen, men jeg må indrømme, at nederlaget på 3-0 mod Chelsea på hjemmebane i Champions League var en kraftig streg i regningen, da jeg troede vi havde en reel chance for succes i Europa.
SLUTSTILLINGEN I BUNDESLIGAEN 2014/2015
ÅRETS PRISER
Årets spiller i Tyskland1. Bastian Schweinsteiger, Bayern2. Gianpaolo Pazzini, Bayern3. Tim Borowski, Werder Bremen
Årets managerJesper Nissen, BayernCarlos Quieroz, HSV
Klaus Augenthaler, Frankfurt
Topscorer i BundesligaenGianpaolo Pazzini, Bayern - 26 målKwabena Agouda, Dortmund - 20 mål
Hayato Yamaguchi, Gladbach - 18 mål
Årets hold i BundesligaenAlt i alt en fremragende sæson i Bundesligaen, hvor vi har været total dominerende. Det eneste minus er som tidligere nævnt, at vi ikke klarede os bedre i Champions League. Det vi kan trøste os med er, at vi tabte til de kommende mestre, da Chelsea vandt pokalen med de store ører for andet år i træk.
Efter den sidste kamp var spillet i ligaen blev jeg et par dage efter kontaktet af Newcastle igen, denne gang var det dog ikke Shepherd, men den nye bestyrelsesformand Eddie Pickering, der har overtaget hvervet efter Shepherd, der var gået af pga. helbredsproblemer. Han vidste, at jeg havde talt med dem før og han var også meget interesseret i at hente mig til klubben. Jeg havde lyst til en ny udfordring, selvom Bayern holdet har potentiale til at gå langt i næste års Champions League turnering, så jeg talte med bestyrelsen i Bayern og de valgte at acceptere Newcastles bud på mig og ikke mere end 14 dage efter det tyske mesterskab var vundet, sad jeg i et fly på vej til England for at blive præsenteret som ny manager for den ambitiøse klub.
Næste update bliver med pressemøde fra St. James Park, hvor jeg møder pressen for første gang som Newcastle træner