FEBRUAR 2014Efter vi er gået igennem januar måned som ubesejret får jeg endnu engang et trofæ som bevis på denne bedrift. Jeg vinder månedens manager pris for januar og det er jo altid rart med lidt anerkendelse. Desværre er der ingen af spillerne, der bliver nævnt denne gang.
Fansene var vidner til et sjældent
pointtab på hjemmebane
24. kamp i Premier LeagueArsenal: 1,16 Uafgjort: 6,00 Preston: 11,00
Arsenal - Preston (16) 1-1 (1-0)
1-0 Micah Richards (11)
1-1 Christian Kebeya (75)
MOM: Elliot Omozusi, Preston (8)
Så gik den ikke længere! Efter vi i de sidste kampe har formået at hive den ene smalle sejr hjem efter den anden, fik Preston af alle hold endelig skovlen under os. Det er altid ærgeligt at miste point til en modstander, der er væsentlig dårlige end en selv, hvad det er endnu værre er, hvis man så har fortjent at miste points, hvilket vi faktisk har i dag, da vi spiller en dårlig kamp. Det er et meget dårligt tidspunkt at få et formdyk, da vi i næste spillerunde skal møde Chelsea på Stamford Bridge.
Svensson scorede sit vigtigste mål
nogensinde som Arsenal spiller i dag
25. kamp i Premier LeagueChelsea : 2,62 Uafgjort: 3,00 Arsenal: 2,50
Chelsea - Arsenal 1-1 (1-1)
1-0 Ashley Miller (11)
1-1 Karl Svensson (23)
MOM: Micah Richards (8)
Vi stiller meget defensivt op til dagens kamp og det giver til en vis grad pote. Vi sørger for at Chelsea ikke vinder og samtidig holder vi dem fra at have de helt store chancer imod os. Det var rart, at kunne tage herfra med den samme afstand i tabellen som vi kom med, det eneste negative er, at vi mister Fabregas med en ribbensskade i cirka 4 uger.
Vi var også hårdt ramt op til denne kamp, da vi både har Villa og Lennon ude med skader, samt var Vela og El Houti på landsholdstur, de vender heldigvis tilbage til næste kamp.
Den tidligere Liverpool-spiller
sikrede Wigan et tiltrængt point
26. kamp i Premier LeagueWigan: 13,00 Uafgjort: 6,00 Arsenal: 1,12
Wigan (19) - Arsenal 1-1 (0-1)
0-1 Mads Laudrup (16)
1-1 Florent Sinama-Pongolle (77)
MOM: Mads Laudrup (7)
For dårligt!!!!! Det er hvad spillerne får at vide efter kampen. At vi kun formår at hente et point med hjem fra Wigan er simpelthen ikke godt nok og især ikke, når vi havde alle tre indefor rækkevidde, men igen smider vi det hele væk indefor de sidste 15 minutter.
Resultatet er fair nok og jeg er ved at blive lidt bekymret over vores manglende resultater i de sidste kampe i Premier League. Heldigvis får jeg efter kampen at vide, at Tottenham har hjulpet os ved at tæske Chelsea 4-2 på White Hart Lane.
FA Cup - 5. rundeMan City: 4,00 Uafgjort: 3,00 Arsenal: 1,80
Man City - Arsenal 3-0 (1-0)
1-0 Zhang Jianjun (24)
2-0 Henri Saivet (48)
3-0 Daniel Sturridge (83)
MOM: Daniel Sturridge (9)
London, London, we have a problem............ ..............Jeg ved ikke, hvad der er galt med spillerne, men det vi præsterer i dag er nok det værste, jeg har været vidne til i min tid som manager. Vi får decideret klø i dag og det er fuldt fortjent, da vi faktisk ikke er med i kampen på noget tidspunkt.
Jeg er bare glad for, at vi ikke mistede point i ligaen ved dette nederlag, men at det trods alt "bare" var i FA Cuppen, at vi fik et blackout. Det er meget vigtigt, at spillerne glemmer denne kamp hurtigst muligt, da næste opgave er i Hamborg, hvor vi jo har HSV i 1. knockout runde af Champions League.
Champions League - 1. knockout fase, 1. kamp
HSV - Arsenal
1-0 Steven Linke (19)
2-0 Steven Linke (25)
2-1 Carlos Vela (55)
MOM: Steven Linke (8)
Hvad er det med tyske angribere og mig. Først gør Klose fra Roma livet surt for mig i Juventus, nu driller Podolski mig i Chelsea og så for at det ikke skal være løgn, dukker der et nyt navn op:
Steven Linke.
Som I kan se, er han er en fremragende angriber, der minder en del om Klose i spillestil og jeg er faktisk klar til at gå efter ham til sommer, når vi igen må købe spillere.
Tilbage til kampen, så er 1-2 ikke det værste udgangspunkt før vi har fornøjelsen af HSV på hjemmebane. Jeg synes, vi spillemæssigt viser tegn på forbedringer i forhold til de seneste kampe, men det er vi også nødt til for at kun gå videre i Champions League, genvinde mesterskabet og slå Chelsea i weekendens Carling Cup finale.
CARLING CUP FINALE
Arsenal - Chelsea
2,00 - 3,25 - 3,25
Startopstillingerne til dagens finale Før kick-off: Jeg har besluttet mig for at ændre lidt i startopstillingen. Jeg giver Laurent Leclerc en pause og prøver i stedet vores unge nigerianske angriber Bala Bazuaye fra start. Samtidig er Mads Laudrup gledet ud af startopstillingen og blevet erstattet af vores nye mand fra Barcelona, Antonio Cerrajero.
KICK-OFF
12 min.: GAAABB er vist det eneste udtryk, der kan bruges indtil videre, der har ikke været skyggen af en afslutning fra nogen af holdene endnu. Der er meget spil på midtbanen i øjeblikket, vi får spillet bredt ud til Lennon, der tager et rush ned af højresiden, han centrer bolden og Bazuaye kommer først og SCORER TIL 1-0 FOR OS, han takker for tilliden og scorer et flot mål efter rigtig godt forarbejde fra Aaron Lennon.
25. min: Der er ikke sket meget siden scoringen, vi har haft et par gode indlæg, mens Chelsea ikke rigtig kan få opspillet til at fungere. De har haft et enkelt langskud fra Ashley Miller, men ellers har de været meget harmløse.
Aaron Lennon var vores
bedste mand i 1. halvleg
37. min: Chelsea har et frispark midt på vores banehalvdel. Det er Imudia, der står klar til at tage det. Han finder Miller, men vi får clearet bolden, den ender hos Terry, der spiller godt til Diego, han bliver tacklet og Adil El Houti sætter gang i et kontranangreb, han spiller Lennon helt fri med en flot afleveing i dybden, men Edwards når tilbage og kaster sig ned i skuddet fra Lennon. Det var lige ved at blive en rigtig stor chance.
45. min: Vi er i dommerens tillægstid og Chelsea får et hjørnespark. Dos Santos sparker bolden indover, men heldigvis når Richards højest og header bolden ud af farezonen. Rafinha får bolden, men mister den til Dos Santos med det samme, han sender bolden ind til Podolski, som lægger bolden skråt tilbage til Diego, der skyder.............
. men den får for meget og ryder over mål, det er skidt at Rafinha ikke bare sparker bolden langt væk, når vi er så tæt på pausefløjtet.
PAUSE
46. min: Vi er knap kommet i gang før Robben modtager en god aflevering fra Dos Santos, han er helt fri men vinklen er lidt spids, han skyder, Johansson klarer skuddet til hjørnespark. Vi skal op i gear igen ellers kan det blive en meget lang halvleg.
63. min: Vi har fået ro på spillet igen og Cerrajero står klar til at tage et frispark ca. 30-35 meter ude. Jeg har set ham til træning og han har et rigtig hårdt og præcist spark, så han skyder garanteret direkte. Han løber til bolden og hamrer den afsted mod kassen............. Cech kan kun parere, lige ud til Lennon, men igen er Edwards lidt hurtigere og får igen banket bolden til indkast.
70. min: Vi får et nyt frispark helt ude i venstresiden denne gang. Det er Sneijder, der tager disse frispark, det er indadskruet og Cerrajero får hovedet på.......... men lige forbi Chelsea målet. Vi får lagt et godt pres nu og Chelsea virker modløse, vi har triumfen inde for rækkevidde.
78. min: Chelsea har ikke noget at komme med i dag, de har haft nogle enkelte landskudsforsøg, men vi kontrollerer kampen. Biseswar er kommet på banen i stedet for Lennon og han har bolden i højre side nu, han runder Edwards og løfter bolden ind, der er klumpspil, bolden ender hos Cerrajero, han hugger til den............. men han skyder over fra 10 meters afstand!!!!! Det var en kæmpe chance til at lukke finalen, ærgeligt at han ikke er mere koldblodig i denne situation.
Sinclair var meget tæt på at
spolere drømmen for os til sidst
85 min: Chelsea spiller mere offensivt nu, med både Sinclair, Robben og Butler på toppen. Miller har bolden på midtbanen, han ser Intagliata's dybdeløb, han er fri, men Richards kaster sig ned og får tacklet, faren er ikke over endnu, Robben har bolden, han dribler og bliver tacklet, men bolden lander for fødderne af Sinclair, han skyder mod mål, men den flyver lige henover overliggeren. Det var chancen til udligning for Chelsea.
87. min Kontrachance til Biseswar, han tager bolden med og banker til den, men den er desværre langt over mål, det var faktisk en ret stor chance til hollænderen.
90+3. min: Chelsea kaster alt frem. Joe Cole har bolden, han finder Scott Sinclair, der afdribler både Amptil og Scott Taylor, han er alene med Johansson som blokerer, men han får endnu en chance, DOBBELTREDNING af Johansson på et utrolig vigtigt tidspunkt. Rafinha sparker bolden langt op af banen......... og dommer Richard Ward fløjter kampen af, vi har genvundet Carling Cuppen i en finale, der blev ligeså tæt som man kunne forvente.
Vi sikrede os endnu en pokal
KAMPFAKTA
Arsenal - Chelsea
1-0 Bala Bazuaye (12)
Gult kort til Giampaolo Intagliata, Chelsea (17)
Gult kort til Patrice Ampril, Arsenal (45)
Gult kort til Jeffrey Imudia, Chelsea (74)
MOM: Antonio Cerrajero, Arsenal (7)
27. kamp i Premier LeagueArsenal: 1,16 Uafgjort: 6,00 Coventry: 11,00
Arsenal - Coventry (20) 2-0 (1-0)
1-0 Elliott Ward (sm, 42)2-0 Laurent Leclerc (90+1)
MOM: Patrice Amptil (8)
Vi slutter rigtig godt af, efter vi var noget i krise i starten af februar. Jeg håber, at spillerne kan fastholde deres form, så vi kan hente endnu et mesterskab hjem til Arsenal og hvem ved måske også noget europæisk sølvtøj til London.