Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
I går
kl. 15:03:33
NAsMaR
Blogs
Lutz Pfannenstiel FM22...
05 Sep 2025, 17:14
NAsMaR
Blogs
Minimalistic 2020
20 Jul 2025, 23:41
Balslev
Pro Cyclin...
Cycling Career - Kan d...
15 Jul 2025, 21:03
Nodiem
Blogs
Indsæt Titel 3
15 Maj 2025, 21:08
szukizek
Blogkonkur...
Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37
Eraticator
Omklædning...
Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
Antal Registrerede Brugere:
23606
1 Bruger, 764 Gæster Online.
Indlæg: 1133144 over 31388 Emner
Nyeste Bruger:
Brendansow
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2012
Kategori: Blogs
Jagten på succes [#66]
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
...
5
6
[
7
]
8
9
...
14
Forfatter
Emne: Jagten på succes [#66] (Læst 52043 gange)
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#21]
«
Svar #90:
09 Apr 2012, 10:04 »
#22 – Én spiller som ansigtet på succes eller fiasko
30. april 2017
Banner = Brodtgaard
Et ophold hos Reading. Det startede så godt og endte med en kold skid.
Historien kan fortælles på mange måder, men jeg synes hele opholdet bedst illustreres gennem en af klubbens bedste spillere.
David McGoldrick
er boksspiller og han blev 29 år lige efter Dan Marksen tiltrådte i klubben. Han startede den danske managers periode i klubben med at være den der gik forrest og tog ansvar i nogle svære kampe.
I første kamp sørgede hans hattrick for en 3-2 sejr over Swindon på udebane, og i de efterfølgende fire kampe scorede han tre mål, hvilket gav Reading vigtige point i ligaen. Han blev rost af pressen, jeg roste ham, og David fortalte også positivt om den nye manager. Reading kravlede op til en 13. plads og en midterplacering virkede helt realistisk.
I december var Reading ramt af uheld. Nederlag til Colchester og Crystal Palace på 2-3 dækkede over kampe, hvor vi spillede lige op mod markant bedre hold, men ikke fik point. McGoldrick blev skadet lige inden nytår og derfra fik Reading aldrig det sportslige til at fungere. Det blev kun til seks sejre i 24 kampe (inklusiv pokal) i 2017.
Dan Marksen gjorde hvad han kunne. Der blev holdt igen med forstærkninger, og den eneste nye mand fra januar-vinduet var den tidligere Newcastle-angriber Sammy Ameobi på fri transfer. Spillerne blev rost når de endelig vandt og deres manager tog det meste af skraldet når drengene igen-igen havde svært ved at få det offensive eller defensive til at fungere og derfor tabte på en dum dødbold eller noget i den stil.
Hvor McGoldrick i starten havde været stjernen – det lysende eksempel på Dan Marksens stærke evner i ligaen – blev han, da nedturen ramte, den mest kritiske spiller. Han benyttede sin goodwill og interesse fra andre klubber til at trashe sin manager gennem kritik af truppens moral og ved at sige at han følte han hørte til i en større klub.
Resultatet blev som man kan forvente. Fra en midterplacering gled Reading længere og længere ned, lige indtil de sidste fem spillerunder, hvor en drabelig dans med nedrykningsstregen begyndte. De usikre, ufokuserede Reading-spillere klarede hele tiden skærene ved at være et point eller et par mål bedre end den aktuelle nedrykningskandidat, men det lignede ikke en holdbar situation. Heldigvis lykkes det for både Reading og Dan Marksens ry at holde klubben oppe.
Med ét sølle point redder Reading tilværelsen i den tredjebedste engelske liga. Det er langt fra godt nok målt ud fra truppen og managerens indsats. Alle de tiltag, der har været forsøgt for at vende udviklingen, er ikke lykkes. Heller ikke taktiske justeringer.
Efter sidste kamp er det svært at finde noget at være glad for. Klubben er nede med et minus på 24 millioner kr., hvilket med stor sandsynlighed betyder at der ikke vil være muligheder for at udbygge truppen i forhold til den kommende sæson. Derfor siger Dan Marksen op. Spørgsmålet er om denne blog er ved at udvikle en forbandelse overfor de fuldtidsprofessione
lle klubber. Det er tid til tænkeboks.
Slutstillingen i League One – sæson 2016/17
Logged
V-4-E
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Jagten på succes [#22]
«
Svar #91:
09 Apr 2012, 12:16 »
Jeg har nu læst ca 10 af de blogs, jeg har læst mig frem til skulle være skrevet af de bedste bloggere, men kun din har fanget. Elsker LLM og din afslappede måde at skrive på.
Det er simpelt, letlæseligt og til tider ganske humoristisk. Du har en fast læser her.
Logged
Paris Saint-Germain blog
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#22]
«
Svar #92:
09 Apr 2012, 13:00 »
Citat af: V-4-E 09 Apr 2012, 12:16
Jeg har nu læst ca 10 af de blogs, jeg har læst mig frem til skulle være skrevet af de bedste bloggere, men kun din har fanget. Elsker LLM og din afslappede måde at skrive på.
Det er simpelt, letlæseligt og til tider ganske humoristisk. Du har en fast læser her.
Mange tak
Logged
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#22]
«
Svar #93:
09 Apr 2012, 13:05 »
# 23 – Vi er dem de andre ikke tog alvorligt
3. juni 2017
Banner = Brodtgaard
Endnu et pressemøde som landstræner for Slovakiets landshold forud for en vigtig kvalifikationskamp. Et pressemøde, hvor det for Gud ved hvilken gang bliver taget op at Slovakiets landshold er nogle unge folk. Gennemsnitsalderen har hele tiden ligget omkring de 26 år. Med seneste udtagelse er vi på 25 år.
Det mest gennemgående fra Dan Marksens tid som landstræner er, at pressen ikke har anerkendt de leverede resultater og det hold, der har været i støbeskeen i et lille års tid. Det der bliver talt om er at spillerne er for unge til at levere noget. Et drilleri, der denne gang får en tand mere, fordi Adam Nemec – 31-årig veteran boksspiller fra Kaiserslautern – nægtede at blive udtaget til sit landshold. At en så erfaren spiller undsiger holdet må jo, mener pressen, betyde at den danske manager er helt ude i hampen.
I marts måned spillede Slovakiet lidt heldigt 1-1 ude mod gruppens nr. 2 Bosnien, og det har givet et endnu større pres.
Men Dan Marksen fortsætter den stil han hele tiden har haft: Han forsvarer sine drenge, gør opmærksom på resultaterne og kvaliteterne, men på en afdæmpet måde. I dag er det støvlerne der taler.
Dagens modstander er Litauen, der gav Slovakiet kamp til stregen i første match og var meget tæt på at få uafgjort. Et hold uden en meget erfaren angriber og med usikkert spil i foråret kan vel ikke præstere når det gælder, vel?
Efter en rolig start på kampen får Slovakiet etableret en 2-0 føring op til pausen, men de bliver ved med at spille bolden fantastisk smukt rundt og søge afslutningerne. Derfor ender kampen 5-1. En af de spillere, der denne dag stråler mest, er den 20-årige Celta angriber Eduard Gajdos, som er Dan Marksens ”opfindelse”. Vladimir Weiss styrer som sædvanligt midtbanen perfekt, får lov til at score et sidste mål at gå hjem på. Han bliver fortjent kampens spiller.
Til pressemødet efter kampen er der ikke andet end jubel i lokalet. Nu er der pludselig anerkendelse af de hårdtarbejdende, blåblusede spillere. Det succesfulde hold skal ikke længere forsvare sig. Og selvfølgelig skal de ikke det. Holdet er snublende nær på at være bombe sikker på mindst en play-off plads frem mod VM. Hvis de kvalificerer sig vil det være for kun anden gang (holdet nåede til ottendedelsfinalern
e i VM 2014).
Det resterende program er ude mod Letland og ude mod Irland i september. Herefter skal Slovakiet i oktober spille hjemme mod først Malta og så Bosnien. Der er to point ned til Bosnien på andenpladsen, men hele fem point ned til Irland som nr. 3. Trangen til at søge et klubjob har aldrig været mindre
Stillingen i VM-kvalifikationsgruppe 4 efter seks kampe
Logged
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#23]
«
Svar #94:
09 Apr 2012, 19:18 »
#24 – At gribe chancen
9. juni 2017
Banner = Brodtgaard
Det startede som en frustration: Opholdene i Oldham og Reading kan ikke betegnes som andet end en fiasko. Hvorfor kan Dan Marksen ikke fungere i en fuldtidsprofessione
l klub? Da Dan Marksen forlod Reading, tænkte jeg: Den næste klub skal være et oplagt, spændende valg med potentiale i. Efter 5-1 sejren over Litauen, tænkte jeg: Jeg kører uden klubjob indtil VM i 2018 er overstået. Det virkede som en åbenbaring: Hvorfor jage det, som åbenlyst ikke fungerer? Hvorfor spilde tid på klubber i skodsituationer, når der allerede er et spændende landstrænerjob at fortælle om?
Men som en statsminister sagde engang, har man et standpunkt til man tager et nyt. Dan Marksen må igen pakke kufferten og tage på en længere rejse for at få fingre i sit femte klubjob. Denne gang går turen til Rusland.
Dan Marksen har fået en treårig kontrakt med
FC Khimki
. Holdet er sådan set beliggende i 1. division, men turneringen er afsluttet med det resultat at Khimi ligger på tredjepladsen, hvilket giver oprykning. Så de skal meget snart til at vende sig til livet som nyt mandskab i den bedste russiske række. De fleste fodboldinteressered
e har nok hørt om Anji (Anzi) og deres vandvittige mange penge, men der er åbenbart generelt set gode penge i russisk fodbold. Dan Marksen får 30 millioner kr. til nye indkøb og lønbudgettet er på 600.000 (hvoraf 480.000 brugt). Så der er plads til at udbygge dette succesfulde hold.
Klubben indeholder lige præcis det jeg ønsker som gamer: En udfordring med potentiale til at gøre det godt. Udfordringen er måske lidt større end sædvanlig, fordi mit kendskab til ligaen er meget lille. Men optimismen omkring klubfodbolden er tilbage.
Men jeg vil klart opfordre folk til at prøve østeuropæisk fodbold af. For nogle år siden prøvede jeg et koncept, jeg kaldte ”Eastern Promises”: Lav et spil med alle østeuropæiske ligaer plus et par vesteuropæiske ligaer hvor østeuropæere har gjort sit indtog på og udenfor banen (eksempelvis Skotland, England og Tyskland). Udfordringen var at starte som østeuropæisk manager og så arbejde sig fra bunden i Østeuropa til de bonede gulve i Vesteuropa. Jeg kan varmt anbefale denne challenge, særligt hvis du får downloaded lidt ekstra ligaer. Bosnien, baltiske lande, Makedonien, Albanien osv. kunne være gode bud. Det er ikke en let challenge, for livet bare i de næstbedste rækker i Østeuropa er benhård. Der er ingen penge og transferreglerne er meget stramme. Men det er fedt når det lykkes.
«
Seneste Redigering: 10 Apr 2012, 19:34 af Dusty78DK
»
Logged
TripleX9
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Jagten på succes [#24]
«
Svar #95:
10 Apr 2012, 15:12 »
Ser godt ud Dusty;)...... plus nu er jeg helt fristet af at starte en østeuropæisk karriere
... Var tæt på igår, men må hellere vente til efter April
Logged
The Road Back To Anfield
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#24]
«
Svar #96:
10 Apr 2012, 19:28 »
Citat af: TripleX9 10 Apr 2012, 15:12
Ser godt ud Dusty;)...... plus nu er jeg helt fristet af at starte en østeuropæisk karriere
... Var tæt på igår, men må hellere vente til efter April
Hæ, tak. Bare gi' gas!
Logged
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#24]
«
Svar #97:
10 Apr 2012, 19:29 »
#25 – The Build-up
1. september 2017
Banner = Brodtgaard
Truppen, Dan Marksen overtager, har et klart potentiale. Den svageste post er målmanden (2½ stjerne). Det er førsteprioritet. Derudover er de centrale midtbanespillere middelmådige og den centrale forsvar en smule smalt besat.
Indkøbene er målrettede og beherskede. Belgiske Jo Coppens bliver ny målmand, de to russere Sergey Isakov og Zelao giver tyngde i det centrale forsvar, men oppe på midtbanen sker de største udskiftninger. Det bliver til tre folk, Mikhail Lyashenko (russer), Peter Lauko (slovenier) og Emanuel (brasilianer) der skal skabe konkurrence og højnet kvalitet i klubbens maskinrum.
Det dyreste indkøb er Emanuel til 10 millioner. Det er samtidig det eneste køb, der klares på afbetaling. Ellers er mine erfaringer, at det er super svært at klare reglerne for ikke-russiske spillere. For jeg kunne finde mange ukrainere og brasilianere, som jeg gerne ville have. Men der må ikke være mere end 6 udenlandske spillere på banen i en kamp i ligaen. Derfor er største udfordring at finde russiske spillere af høj nok kvalitet. Det kniber, men med Lyashenko, Sergey Isakov og mit røverkøb til angrebet Zabolotny (5 millioner fra Luch) bliver det at sætte et holdkort sammen en smule lettere. Det er dog meget tydeligt at alle klubber er bevidste om at gode og halvgode russiske spillere er guld værd for alle klubber, for prisen er pænt meget over hvad den burde være. Men alt i alt bliver resultatet af denne tur på transfermarkedet tilfredsstillende. Jeg kunne godt bruge nogle bedre backs, men finder ikke nogen.
Det taktiske oplæg er 4-4-2 som sædvanligt. Jeg burde måske prøve noget nyt set ud fra mine fiaskoer i Reading og Oldham, men med megen kvalitet oppe foran ville det være idiotisk kun at spille med én angriber.
Pressen udråber os som det ringeste hold i den russiske Premier League. Dermed er det tydeligt hvilken sæson Dan Marksen går i møde. Missionen er overlevelse. Ikke en pind andet. Hvis FC Khimki overlever, kunne det blive på 13. eller 14. pladsen, der giver en placering i nedrykningsspil. For at klare sig helt fri af nedrykningsfare, har et hold skullet skrabe 33-37 point sammen på de 30 ligakampe de sidste par sæsoner. Det kræver som ti sejre og en håndfuld uafgjorte. Det bliver svært, men FC Khimki virker klar til opgaven.
FC Khimki Holdrapport
Logged
Szczesny
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#25]
«
Svar #98:
11 Apr 2012, 12:38 »
Det er virkelig spændende at læse om dit eventyr med Slovakiet!
Derudover synes jeg det er fedt, at du ikke går på kompromis med dine klubvalg. Dan Marksen skal sgu fremad i karrieren, efter alle de år på sofaen! At Østeuropa så kan blive både en dreng og en pige, når man ser fremad i karrieren, så må vi jo bare krydse fingre og håbe
Logged
Last Man Standing sæson 1: Frederik1994
Last Man Standing sæson 2: Philips
Last Man Standing sæson 3: Korzika
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#25]
«
Svar #99:
11 Apr 2012, 17:47 »
#26 – Rigtige mænd
9. og 13. september 2017
Banner = Brodtgaard
Kvalifikationen til VM 2018 i Rusland er inde i den afgørende fase, hvor mus bliver adskilt fra rigtige mænd. Slovakiet har to point til Bosnien og står overfor Letland og Irland på udebane. Alt andet end 4 point (først en sejr i Letland, derefter uafgjort i Irland), vil uden tvivl være ensbetydende med et tab af den førsteplads, som drengene har kæmpet så indædt for, siden de overraskende vandt den.
Første match ude mod Letland er en typisk udebanematch. Slovakiet er lidt nervøse. Letland spiller med gejst, uden at være særligt farlige foran mål. Weiss (hvem ellers?) åbner scoringen efter 19 minutter med et placeret skud helt ude ved stolpen, og otte minutter senere står der 3-0 på tavlen til gæsterne, hvilket bliver resultatet. Hvis midtbanestjernen Marek Hamsik havde scoret på straffespark før pausen, er jeg ikke i tvivl om at sejren ville være blevet større. I stedet kører de blåblusede sejren hjem på rutinen i anden halvleg og får de tre point de kom efter.
Kampen på Aviva stadion i Dublin foran 51.000 fanatiske, syngende, grønklædte fans foran et hold, der lige har lammetævet Litauen 7-0, er for mig den endelig test for de slovakiske drenge: Er de gjort af VM materiale? Det ser i første omgang ikke sådan ud. Hele første halvleg laver de blåblusede ikke andet end at sparke bolden blindt ud af eget straffesparksfelt og så tabe den i en hovedstødsduel. Shane Long snyder en forsvarsspiller og sparker bolden ind med et smukt skruet skud efter 24 minutter, og som Slovakiet bliver kørt over inden pausen spillemæssigt, tænker jeg at en 2. plads ikke er så ringe, og åbenbart er hvad vi fortjener.
Jeg er tæt på at opgive, men laver en sidste justering i pausen. Jeg vidste at irerne ville presse, at Slovakiet ville blive tvunget til at komme af med bolden hurtigt. Jeg vidste også at Slovakiet nok ikke ville vinde mange hovedstødsdueller. Så jeg beder drengene om at udnytte fløjene og spille bolden i fødderne. Det skaber den forvirring hos irerne, som giver det afgørende held. I det 52. minut får Hamsik bolden med ind i feltet, bliver nedlagt, men i stedet for at vente på fløjten, sparker Jendrisek den løse bold i kassen i forvirringen. Det chokerer irerne, der ikke kan finde melodien i den periode. Slovakiet vinder mere af spillet og efter 59 minutter får holdet frispark tæt på baglinjen, lige ved straffesparksfeltet
. Weiss dribler, maskerer en aflevering, der rettes af, og pludselig står forsvarsspilleren Skrtel få meter fra mål med bolden lige foran sig. Slovakiet scorer til 2-1, irerne finder aldrig den høje moral fra første halvleg, og en vaske ægte sensation er hjemme. Held er stadig en del af fodbolden.
Med sejren rykker Slovakiet fra og er nu 4 point fra Bosnien, der overraskende måtte nøjes med uafgjort i Litauen. En 2. plads er hermed garanteret, og i de sidste to kampe mod Malta og Bosnien – begge på hjemmebane – kan vi selv afgøre vores skæbne.
Champagnen er ikke lagt på køl, men jeg ved hvor jeg kan købe den.
Stillingen i VM-kvalifikationsgruppe 4 med to spillerunder tilbage.
Logged
Brodtgaard
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#26]
«
Svar #100:
11 Apr 2012, 17:56 »
Endnu en super update, og dejligt med lidt held i sprøjten til Dan Marksen
Logged
Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#26]
«
Svar #101:
11 Apr 2012, 18:22 »
Citat af: Brodtgaard 11 Apr 2012, 17:56
Endnu en super update, og dejligt med lidt held i sprøjten til Dan Marksen
Mange tak - der har været en del nedture, særligt på klubfronten, men nu begynder det at se lovende ud
Citat af: Szczesny 11 Apr 2012, 12:38
Det er virkelig spændende at læse om dit eventyr med Slovakiet!
Derudover synes jeg det er fedt, at du ikke går på kompromis med dine klubvalg. Dan Marksen skal sgu fremad i karrieren, efter alle de år på sofaen! At Østeuropa så kan blive både en dreng og en pige, når man ser fremad i karrieren, så må vi jo bare krydse fingre og håbe
Tak for rosen. Jeg ved godt det er et gamble at tage til Rusland, men jeg tænkte lidt: Hvis ikke jeg prøver kommer jeg ikke nogle steder på klubplan, og det ville være lidt surt i forhold til bloggens koncept
Logged
Nibali
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Jagten på succes [#26]
«
Svar #102:
12 Apr 2012, 01:05 »
Ganske godt. Der er en lige-fremhed over denne blog, som jeg egentlig godt kan li', i hvert fald i små doser (som en enkelt blog ud af mange). Imponerende sejr i Dublin... Det virkede ret sort efter de første 45. Jeg er iøvrigt overrasket over Bosnien er så godt ned. Det bliver spændende når du kommer til VM (Ja, jeg tror du tager 1. pladsen i puljen), om dine spillere kan bide skeer med de helt store drenge. Held og lykke i Rusland. Holdrapporten ser ganske lovende ud.
Logged
DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#26]
«
Svar #103:
12 Apr 2012, 18:43 »
#27 – This is it!
17. oktober 2017
Banner = Brodtgaard
Den første periode i Rusland, har givet Dan Marksen vished for noget han anede: At træne i Rusland er lidt af en lottokupon. Den feterede Michael Laudrup overtog et af de fem bedste hold i ligaen, og kunne ikke skabe en succes. Så hvilke chancer har en ukendt dansk manager i en bundklub?
De første fem kampe giver kun to point, NUL scoringer og en sidsteplads. Hvem sagde krise? Det ser ikke lovende ud, men en jysk stædighed har bidt sig fast i Dan Marksen. To fiaskoer og halvårlige ophold i klubber er problematiske. Et tredje vil være en katastrofe. Assistenten foreslår forsigtigt at Khimki prøver enten 4-5-1 eller 4-1-3-2. Drillo-fodbold er stadigvæk udelukket, så 4-1-3-2 får et comeback i bloggen. Den massive midtbane giver omgående resultat med en arbejdssejr på 3-2 over selveste Lokomotiv Moskva. Så er optimismen tilbage!
… men ikke så længe. Den 11. oktober møder FC Khimki Dynamo Moskva i en ganske lige kamp med godt spil fra hjemmeholdet. Alligevel taber Khimki igen, den fjerde ligakamp i træk, og holdet er nu isoleret i bunden. I perioden op til denne kamp er Dan Marksen begyndt at sende følere ud til klubber, der har fyret deres manager grundet dårlig sæsonstart. Én af disse hold udtrykker stor interesse, men spørger ikke direkte om ansættelse. Der er rigeligt at spekulere på efter Dynamo-kampen, der markerer begyndelsen på landskampspausen. Er det slut med at være klubtræner? Hvorfor udtrykker klubber smiger grundet interessen for deres job uden at tilbyde kontrakt? Er det et udtryk for, at man ville overveje ansættelse, hvis manageren var ledig? Dan Marksen vælger at satse højt på den interesse, der er opstået omkring ham, og siger op i FC Khimki mellem de to afgørende landskampe d. 17. oktober.
Det store sats viser sig at give pote. En meget spændende klub åbner armene for den nyligt arbejdsløse manager dagen efter og signer ham øjeblikkeligt på en kontrakt, der løber til sommeren 2020.
Er dette vendepunktet?
Logged
Dusty78DK
Manager
Offline
Sv: Jagten på succes [#27]
«
Svar #104:
13 Apr 2012, 14:15 »
#28 – At gøre arbejdet færdigt
14. & 18. oktober 2017
Banner = Brodtgaard
Afgørelsens time er kommet. Efter megen spekulation, er det tid til at lade benene afgøre, om Slovakiet skal til VM 2018 i Rusland.
Første opgave er mod Malta på hjemmebane – en kamp alle forventer holdet kan vinde, og derfor en kamp, der i meget høj grad er præget af nervøsitet. En sejr vil sikre direkte kvalifikation til fodboldens største begivenhed. Slovakiet har stort set alt spillet, men sjusker med afleveringerne, forcerer afslutningerne, og kan slet ikke finde rytmen. Ved halvleg står der dog alligevel 1-0 til hjemmeholdet. I pausen bliver der beroliget og opmuntret, og Gajdos tager ansvar. Han scorer to mål på knap 20 minutter og kampen ender 4-0. Slovakiet kan poppe champagnen på hjemmebane, Dan Marksen kan hyldes som helt.
Sidste kamp er endnu et hjemmebaneopgør, mod Bosnien. Ingen af holdene har noget at vinde og kan intet tabe. Bosnien kan ikke nå 1. pladsen, og Irland kan ikke nå 2. pladsen. Derfor er det med en vis retfærdighed at en spillemæssig god, men chancefattig kamp ender 0-0.
Dan Marksen er muligvis ikke kendt i de finere fodboldcirkler endnu. Men det bliver han, når holdet skal spille med om VM trofæet til sommer. Slovakiet kvalificerer sig ikke bare – sammen med England, Tyskland og Wales (?) er Slovakiet den eneste ’etter’, der kvalificerer sig uden at tabe en kamp. En ufattelig triumf for et uventet hold og en uventet manager.
Nu er spørgsmålet bare om de blåblusede kan overraske til sommer.
Slutstillingen i VM-kvalifikationsgruppe 4
Bonus info: Danmark har også opnået kvalifikation, og rejser sig derfor efter en meget dårlig præstation generelt i dette save. Kvalifikationsturne
ringen startede med en 5-1 sejr over Finland, og derfra fik de rød/hvide fart på. De lå lige efter Italien i toppen af gruppe syv, indtil sidste spilledag, hvor Italien sensationelt tabte 1-2 på hjemmebane til Georgien. Dermed overtog Danmark førstepladsen og den direkte kvalifikationsplads til VM. Den tidligere Brøndby-træner Henrik Jensen har virkelig lavet sit svendestykke som manager.
Logged
Sider:
1
...
5
6
[
7
]
8
9
...
14
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
=====> Blogkonkurrencen 2025
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »