home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Dec 2024, 22:25 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23475
  2 Brugere, 626 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: roysamantha224
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2012
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Jagten på succes [#66]
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 14 Udprint
Forfatter Emne: Jagten på succes [#66]  (Læst 46433 gange)
Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Jagten på succes [#66]
« : 01 Apr 2012, 06:23 »

JAGTEN PÅ SUCCES


Banner = Brodtgaard







Denne blog er resultatet af en ambitiøs idé. For det første har jeg længe undret mig over hvorfor der er for få karriereblogs her på sitet. Dvs. en blog hvor man starter i ydmyge kår for så at arbejde sig langsomt op mod hæder og succes på de fornemste stadions. For det andet er en af de ting, der har dræbt min entusiasme i forhold til blogs været at jeg altid vælger det samme type hold: Enten et hold med en stolt historie, som er faldet ned i rækkerne, eller et lille, ukendt hold med et enormt potentiale. Resultatet bliver blogs med nogen lunde samme forløb. Det er ikke inspirerende at læse om igen og igen og slet ikke interessant nok at skrive om.

Nu skal det være helt anderledes. Jeg har besluttet mig for at denne gang skal jeg have en regulær udfordring – ikke bare mere af det samme. Målet er stadig succes, men jeg har valgt at starte et save op så langt udenfor min tryghedszone som overhovedet muligt. Inspirationen til denne blog er hentet i Lutz Pfannenstiel Challenge, der gik sin sejrsgang her på FMFreaks i december 2011 og januar 2012 – uden at jeg vil forpligte mig til at overholde reglerne fra den challenge til punkt og prikke. Dog vil jeg afholde mig fra eksempelvis at bruge shortlists. Jeg har aldrig prøvet et Journeyman eller Lutz Pfannenstiel-spil før denne blog.

Kort sagt: Denne gang har jeg ikke valgt den lette vej.










Bonus info: Jeg begyndte at spille og skrive denne blog d. 19. januar 2012 – mit 6 års jubilæum på FMFreaks
« Seneste Redigering: 20 Jun 2012, 20:13 af Dusty78DK » Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes
« Svar #1: 01 Apr 2012, 06:24 »

KARRIEREOVERSIGT








Jevnaker IF (Norge)
Ansat 2. januar 2012
Fratrådt 1. november 2012





Hjemlige ligaer
2012: nr. 4 I 2. Division, gruppe 2


Norske pokalturnering
2012: 1. runde





Valsta Syrianska IK (Sverige)
Ansat 22. november 2012
Fratrådt 7. december 2015





Hjemlige ligaer
2013: nr. 6 i 1. division nord
2014: nr. 5 i 1. division nord
2015: nr. 1 i 1. division nord (oprykning)

Svenske pokalturnering
2013: Indledende runde
2014: Kvartfinalen
2015: Første runde







Oldham Athletic (England)
Ansat 1. Januar 2016
Fratrådt 8. maj 2016






Hjemlige ligaer
2016: nr. 14 I League 2








Slovakiets landshold
Ansat 14. juli 2016
Fratrådt 12. juli 2020



2017: Kvalifikation til VM
2018: Kvartfinalen ved VM
2019: Kvalificeret til EM
2020: Ottendedelfinalen ved EM








Reading FC (England)
Ansat 13. november 2016
Fratrådt 30. april 2017





Hjemlige ligaer
2016/17: nr.19 i League One


FA Cup
2016/17: 3. runde








FC Khimki (Rusland)
Ansat 9. Juni 2017
Fratrådt 17. oktober 2017









RB Leipzig (Tyskland)
Ansat 18. oktober 2017






Hjemlige ligaer
2017/18: nr. 11 i 3. bundesligaen
2018/19: nr. 1 i 3. bundesligaen (oprykning)
2019/20: nr. 1 i 2. bundesligaen (oprykning)


DFB-Pokal
2017/18: Første runde
2018/19: Anden runde
2019/20: Anden Runde









Danmark
Ansat 14. juli 2020









PERSONLIG HÆDER





2015: Svensk division 1, nord manager of the year

« Seneste Redigering: 30 Apr 2012, 22:23 af Dusty78DK » Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes
« Svar #2: 01 Apr 2012, 06:29 »

Den længste rejse begynder med det første skridt


Banner = Brodtgaard




Navnet er Marksen, Dan Marksen. Ikke en af verdens bedste skoleelever, da han var ung nok til at være det. Ikke en gut, der drev det til noget stort i årene efter gymnasiet. Han er en af de håbefulde fodboldtosser, der drømmer om at blive til noget. Men lige som med så mange andre af hans typer ender det med for meget playstation, frosne pizzaer fra netto med iskolde broccolistumper og for mange øl. Sådan gik det også denne nytårsaften. Endnu et år er gået, og dér ligger han på en plettet sovesofa med tømmermænd dagen efter det andre kalder årets største fest. Imens smager han på den alt for velkendte beske smag i munden af et liv i stilstand. Gennem tåge af smerte, selvlede og kvalme erkender han at det er nok. Han har endelig ramt bunden.

Kan en drømmer nogen sinde blive til noget? Han kan færdes i den virkelige verdens barske realiteter?




Navn: Dan Marksen
Nationalitet: Dansk
Sekundær nationalitet: Ingen
Fødselsdag: 19. januar 1977 (alder fra starten af spillet: 34 år)
Erfaring som aktiv fodboldspiller: Serie 6 spiller
Foretrukket taktik: 4-4-2 standard
Mentalitet: Balanceret offensiv og defensiv
Forhold til medier: Tilbagetrukket
« Seneste Redigering: 01 Apr 2012, 07:07 af Dusty78DK » Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes
« Svar #3: 01 Apr 2012, 07:08 »

#1 – Udbud og efterspørgsel

2. januar 2012, kl. 9:00


Banner = Brodtgaard






Den anden dag i det herrens år 2012. Tømmermændene har lagt sig, og Dan Marksen er klar til at tage fat på de næste mange års nytårsforsæt om at blive til noget i fodboldverden. Det er underligt så ukompliceret verden bliver når der er ét brændende ønske, der overtager livet; bestemmer farten og retningen. De and re problemer bliver så små, fortidens fejltagelser og bekymringer om fremtiden blegner til et utydeligt billede. Det er slut med at være et nul, det er på tide at de mange år foran den ene fodboldkamp efter den anden skal betale tilbage – om ikke andet ønsker Dan Marksen at han vil blive husket som én, der prøvede.

Første opgave er naturligvis at få et job. Ude i virkeligheden kan det være en meget krævende opgave. Heldigvis er det i FM kun op til antal valgte divisioner om det er realistisk at få noget at lave.



Og det er det i dette tilfælde. 31 ledige jobs. Ja, den brasilianske Serie C er nok en mere realistisk destination i sammenligning med den russiske Premier League, men der skulle absolut være muligheder. Her i forhold til første job, vil jeg tage ferie og lade tilfældet råde i forhold til hvilken klub der bliver første test. Men da Dan Marksen er dansk og den norske 2. division er stærkt repræsenteret, er det spørgsmålet om Norge ikke er mest sandsynlig som første sted han får job.
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - # 1
« Svar #4: 01 Apr 2012, 09:42 »

#2 – Job på krogen

2. januar 2012, kl. 12:00


Banner = Brodtgaard






Kun få timer skulle Dan Marksen være ledig med sin enorme sofaviden om fodbold, så var der bud efter ham. Klubben er Jevnaker IF fra den norske 2. division, en deltidsprofessionel klub, der ikke er bange for at tilbyde en etårig kontrakt til et helt nyt kort i managerverden. Den norske 2. division sparkes i gang midt i april, og der skulle derfor være masser af tid til at lære den lille klub at kende og komme i gang.

Norge er måske ikke det mest ophidsende land i FM sammenhæng, men der er basis for nogle spændende udfordringer. Eksempelvis at vælge et hvilket som helst andet hold i den bedste norske række og forsøge at skubbe Rosenborg ned fra tronen som den suverænt mest vindende klub. En anden udfordring kunne være at vælge Rosenborg og få dem til at udkonkurrere FCK som Skandinaviens flagskib i Europa, ligesom de var i midten og sluthalvfemserne.
« Seneste Redigering: 01 Apr 2012, 10:14 af Dusty78DK » Logged

Præsidenten
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #2
« Svar #5: 01 Apr 2012, 10:17 »

Sidder og klapper i mine små buttede hænder af begejstring over en så velskrevet llm blog! Må sige at det bliver herligt at følge så mange gode blogs den næste måned!
Logged

FC Barcelona

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #2
« Svar #6: 01 Apr 2012, 11:18 »

Enig med Rafinha - en blog fra Dusty er altid værd at følge Smiley
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #2
« Svar #7: 01 Apr 2012, 15:03 »

#3 – Optakt til 2012-sæsonen


Banner = Brodtgaard









Sportslige ambitioner
Klubbens udspil: At holdet klarer sig fri af nedrykning
Mit udspil: Accepterer ovenstående
Forventninger til pokalturnering: Finalen i indledende runde
Prioritering af liga: Høj
Prioritering af pokalturnering: Mellem


Økonomi
Transferbudget: 195.000 dkr.
Lønbudget: 37.000 dkr.
Brugt lønbudget: 21.327 dkr.
Klubbens egenkapital: 521.577 dkr.


Pressens forventninger
Medieforudsigelse: Nr. 13. i 2. division, gruppe 2 (ud af 13 hold)
Odds på oprykning: 501,00



Vurdering af sæsonen
Den gode nyhed i den første klub er at der ligefrem er penge at lege med. I hvert fald flere end jeg havde regnet med at få i den laveste norske række. Det giver lidt manøvremuligheder. Men den dårlige nyhed er at der er en klar afstand mellem de sportslige ambitioner i klubbens ledelse, og så pressen, der er overbevist om at Jevnaker IF falder igennem og rykker ned.

Strategien er at være ekspansiv fra første dag. Dan Marksen fyrer lidt mere end tyve spilere, der blev vurderet til at være dårligere end to stjerner. Derudover er der blevet signet en ordentlig bunke folk. Ingen af spillerne er navne jeg forventer folk kender. Måske med undtagelse af Mads Timm, som jeg overtalte til at opgive hvervet som manager i Kerteminde for at spille på mit hold. Strategien med den store udskiftning, virkede umiddelbart genial lige indtil konsekvenserne for regnskabsbøgerne blev tydelig. Inden sæsonstart er der allerede brændt 2,1 millioner kr. af på at løse folk fra deres kontrakter.

Trods økonomiske uføre, er resultatet af Dan Marksens første tid som manager et gevaldigt løft i klubben. Specielt i forsvaret er alle de centrale folk på 4 stjerner eller derover. Angrebet var på 4 stjerner fra starten, og hverken målmandsposten eller de absolut dårlige fløje kunne forbedres. Derfor måtte jeg skrotte min 4-4-2 tankegang og udskiftede den med en 4-3-1-2 taktik, så jeg får udnyttet mine centrale midtbanefolk.

Spørgsmålet er om de økonomiske fejlgreb knækker halsen på dette ganske ok Jevnaker-hold. Jeg er ikke sikker på det vil skade mig, da der allerede går rygter om at jeg skal erstatte de siddende managere i B93, Skovbakken eller FC Fyn. Særligt sidstnævnte klub er jeg sat i forbindelse mange gange, men jeg er ikke blevet bedt om at kommentere på det.

Nå, men uanset små fejltrin til 2.1 millioner kr., så er der grund til optimisme jeg ganske optimistisk for dette save allerede. Jevnaker IF vinder ikke oprykning, særligt forsvaret er for stærkt til at klubben kan rykke ned.

Logged

Saviola
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #3
« Svar #8: 01 Apr 2012, 15:21 »

Feeeedt!! Hvor meget af regelsættet fra Lutz challengen følger du? Går ud fra at du ihvertfald har sprunget over delen med manager-ryet, da det virker ret voldsomt at du allerede er sat i forbindelse med FC Fyn. Men udover det, så lyder det spændende og du skal da have et styk held og lykke herfra!
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #3
« Svar #9: 01 Apr 2012, 17:11 »

Feeeedt!! Hvor meget af regelsættet fra Lutz challengen følger du? Går ud fra at du ihvertfald har sprunget over delen med manager-ryet, da det virker ret voldsomt at du allerede er sat i forbindelse med FC Fyn. Men udover det, så lyder det spændende og du skal da have et styk held og lykke herfra!

Som der står i den update der kommer lige før #1 så er mit ry Serie 6 spiller - ellers synes jeg ikke bloggens koncept er udfordrende Wink. Men ja, jeg fatter ikke hvorfor FC Fyn er ude for en helt ukendt manager, men sådan er der så meget.

De regler, jeg vil forholde mig selektivt er bl.a. de næste jobs. Jeg vil gerne have lov til at skifte til jobs jeg ikek kun er headhuntet til, og jeg vil gerne selv søge jobs, når jeg siger op.

Enig med Rafinha - en blog fra Dusty er altid værd at følge Smiley

Jeg kaster tak tilbage til den eneste, der gad forsøge sig med at lave grafik til min blog. Men den er også fin, så tak for det  Thumbs Up

Sidder og klapper i mine små buttede hænder af begejstring over en så velskrevet llm blog! Må sige at det bliver herligt at følge så mange gode blogs den næste måned!

Er helt enig. Feltet ser meget skarpt ud nu. Det bliver endnu sjovere at de efter påske når fårene er skilt fra bukkene Wink
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #3
« Svar #10: 01 Apr 2012, 20:00 »

Mmm... Dusty blog.. savle savle.. behøver man sige andet? Håber vi har Norges nye storhold her Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #3
« Svar #11: 01 Apr 2012, 21:29 »

#4 – Langt over bunden

28. oktober 2012


Banner = Brodtgaard







Den norske sæson er ovre. 24 ligakampe og en enkelt pokalkamp blev det til (den taler vi ikke om). Tid til at gøre boet op.

Jevnaker IF har givet pressen et trælår og vist at de hører til i 2. division.

Sæsonen startede helt fantastisk. To sejre i træk over Ålesunds andethold og Raufoss. Nej, spillerne lignede absolut ikke nedrykkere der, de kunne spille noget ok pasningsspil og Lars Lafton i angrebet var en konstant trussel. Men så kom nedturen. 5 ligakampe og en pokalkamp, i alt 6 ture på grønsværen uden at vinde. Jevnaker rutsjede fra toppen til nedrykningsstregen hurtigere end man kan sige langrendsski, og spillerne virkede fuldstændigt modløse uanset hvad hvordan Dan Marksen forsøgte at peppe dem op. Det var dér 4-3-1-2 døde. Det virkede ikke. Derfor skiftede holdet hurtigt til 4-5-1 for at lukke af i defensiven. Det gav en mirakuløs 1-0 sejr over Valdres på udebane og dermed den fornødne tro på at sæsonen kunne vendes til det positive. Ja, heldet var med Jevnaker, ja, det var et ulideligt grimt kludemål, der sikrede holdet sejren. Men det tæller jo alt sammen.

Den vigtige kamp mod Veldres startede en smuk sommer, hvor holdet ikke tabte i seks kampe i træk. I den periode vekslede Dan Marksen mellem 4-5-1 og med 4-4-1-1, og det gav den fornødne ro i defensiven. Der var nogle meget uskønne 1-0 sejre og kluntede uafgjorte, men Jevnaker fik de point der skulle til. Alt snak om bundstrid blev endelig skudt ned, da holdet fra første september til og med 6. oktober vandt 5 kampe i træk. Taktikken og holdet havde endelig fundet hinanden. Faktisk var den fantastiske stime så god at Jevnaker truede Frigg, Raufoss og Kristianssund i oprykningskampen. Men den mikroskopiske chance for at rykke op blev tabt i de to sidste kampe, og Jevnaker sluttede som nr. 4. En meget flot præstation af holdet, som ingen mente havde en chance.

Jeg ville lyve ad helvede til hvis jeg sagde at det var en stor holdindsats, der gav det solide resultat. Ja, okay, drengene spillede for det meste okay alt taget i betragtning, men klubbens succes kan primært tilskrives én person: Angriberen Lars Lafton. Han blev brugt som fremskudt angriber, og det gav 24 mål i 24 kampe, hvilket udløser en suveræn topscorerpris – 7 mål foran nr. 2. Det er sublimt klaret, meget bedre end forsvaret, der ikke levede op til forventningerne. Mads Timm havde jeg store forventninger til som offensiv midt, men han fik en sæson på det jævne med gennemsnit på 6,77 i 18 kampe og to scoringer. Ikke en mand jeg vil købe en anden gang.

Men når alt kommer til alt er der nu sat noget på Dan Marksens CV. Det første forsøg er langt fra blevet en gigantisk fiasko, så han er kun blevet sulten efter mere.





« Seneste Redigering: 01 Apr 2012, 21:31 af Dusty78DK » Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #3
« Svar #12: 01 Apr 2012, 21:30 »

Mmm... Dusty blog.. savle savle.. behøver man sige andet? Håber vi har Norges nye storhold her Thumbs Up

Tak, tak, tak. Jeg regner mig nu ikke for en medaljejæger. Jeg deltager for hyggens skyld.

Men nu er målet ikke at skabe et storhold med Jevnaker. Det, jeg godt kan lide ved LP Challenge er de mange klubskift som kilde til opbygning af en karriere, så regn ikke med jeg bliver i klubben i 10 år  Wink

EDIT: Det var så dagens sidste update. Man skal jo ikke smide alle sine guldkort første dag, vel?  Opstemt  Grin
« Seneste Redigering: 01 Apr 2012, 21:32 af Dusty78DK » Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: Jagten på succes - #4
« Svar #13: 02 Apr 2012, 02:10 »

Det ser rigtig godt ud indtil videre Dusty Smiley Det er sgu meget sjov, at læse om et hold man aldrig har hørt om Opstemt

Fortsæt det gode arbejde Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Highbury
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Jagten på succes - #4
« Svar #14: 02 Apr 2012, 02:54 »

Det ser sq godt ud indtil videre Smiley

Ku da vær man skulle give LLM en chance efter april måned... Skal jo li ha gjort historien om galehuset færdig... Smiley
Logged

Sider: [1] 2 3 ... 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010