29|Slumdog From the Streets of Salvador

 

[Heskey]

Du er herlig Hansen.

[Heskey]

14|The Speech

Jeg begyndte uden videre advarsel at tale, folk kiggede mærkeligt på mig til at starte, men så begyndte de at lytte. "Husk på drenge, lige meget, hvor svært det har været, hvor hårdt vi har haft det, så vil det kun være godt for os senere. Vi tager ikke til gode med småting. Vi vil have det hele. Alt det de andre har. Alt det vi aldrig fik. Vi vil kæmpe for det, vi vil gøre alt, og jeg er ikke i tvivl om, at, hvis det bliver nødvendigt så vil vi også dræbe for at se vores drømme udfolde sig for os. Vi er født ind i skæbnen at være taber, udskud, rendestenens beboer. Men vi vil ændre vores skæbne, én gang for alle. Aldrig vil vi ligge i rendestenen igen. Men husk på, aldrig glem, hvem vi engang var, aldrig glem, hvem alle andre var. Dem, der skabte os, hjalp os med at vokse op i dette hårde miljø. Det skylder vi dem. Det skylder vi El Salvador."

[Heskey]

15|No Help

Vi var nået over grænsen til Guatemala, og det var lige så øde som El Salvador var om muligt endda mere øde. Der var ingen reel grænse som den slags man forventede sig ind til USA. Turen gik ellers fint og smertefrit, en gang i mellem så vi mænd stå med former for skilte, hvor der ofte stod noget i stil med "need $" altid noget med penge, og man forstod hvorfor. Skiltet så ud til at være alt de ejede. Langsomt som føreren kørte videre begyndte man at glemme alt om Salvador igen. Tankerne faldt lidt over på Alba, men især også over på at skulle spille fodbold i USA. Hvordan skulle jeg bære mig ad med at finde en klub, der ville have mig ansat. Udenlandsk uden arbejdstilladelse, pas, intet. Et talent, der ikke kunne overses, men ville det være nok.

En bil holdte i siden af grusstien vi kørte hen ad. Der lå et skilt med teksten "please help, im bleeding". Føreren kiggede tilbage til os, vi så forvirret rundt på hinanden, skulle vi hjælpe eller ej. Vi var i vildrede. Til sidst tog føreren beslutningen og kørte videre: "Jeg har en dårlig fornemmelse med en bil, der holder helt alene et så øde sted med et skilt. Jeg stoler ikke nok på det til at tjekke efter og risikere mit liv. Vi kiggede tilbage, men kunne intet se, borte i intetheden, der opsluger alt. Både godt og ondt.

[Heskey]

16|Mexican Slum

Vi havde kørt dag og nat i lang tid, føreren var udkørt og det samme var vi, men vi måtte også snart være ved Mexicos grænse. Det ville være utroligt lettende at vide, at man i det mindste var kommet igennem to lande fyldt af slum. Vores forventninger til Mexico var enorme, vi troede det ville være lidt ligesom USA, og i hvert fald meget bedre end, hvor vi kom fra. Men vi ville blive klogere. Langt ude i horisonten begyndte der at komme massevis af huse frem overalt, vi undrede os og snart så vi også mexicanske flag rundt omkring. Vi havde nået grænsen.

Der var ingen mennesker i nærheden, ingen overhovedet. Intet politi til at overvåge, hvad der skete, hvem der kom og gik. Ingen til noget som helst. Vi var overraskede, men begejstrede fordi det betød, at vi nemt ville kunne komme igennem. Vi var stadig ni som vi startede med at være. Vi kiggede rundt og så  at Mexicos slum lignede den salvadoranske slum., en endeløs slum, der langsomt omsluttede os.

[Heskey]

17|Leave Him

Vi var kommet et stykke ind i slummen, men vi vidste ikke, hvordan vi kom videre. Vi var faret vild. En af de andre drenge gik ud og spurgte om vej, jeg tvivler på de forstod hinanden fordi mexicaneren begyndte at vifte ivrigt med hænderne og pege på os andre. En vred mine kom fra mexicaneren og drengen blev bange og kiggede fortvivlet på os. En anden hoppede derned, hans mor var mexicansk, og han mente, at han kunne hjælpe. Efter en hidsig samtale tog mexicaneren fat om halsen på en af drengene og løftede en pistol som han rettede mod tindingen på knægten. Mexicaneren gik langsomt bagud og viftede os væk med pistolen. Føreren råbte til den sidste dreng, at han skulle hoppe ind i bilen eller blive forladt - valget var hans. Føreren havde ingen intentioner om at redde drengen, der var blevet ført ind i et hus. Drengen hoppede ind i bilen og vi kørte hurtigt videre.

Vi sad alle og kiggede ned i jorden, triste blikke, tårer, der fra tid til anden ramte skoene. "Leave him, and get into the car!" "Leave him…"

[Damse1994]

Rigtig god historie Fortsæt det gode arbejde

[Gangster_Calle]

Glæder mig til nogle flere updates! Du bliver ved med at holde det høje niveau!

[HansenLFC]

Blogkonkurrencen 2012 kommer til at mangle noget med dit fravære. Du kan satme skabe en historie. Havde du bare postet bloggen i denne månede, så havde du uden at have set de andre blogs endnu endt i top3 og derved nappet en præmie, som du også har fortjent!

[Heskey]

Mange tak for jer flotte kommentarer!
Og Hansen hvad angår blogkonkurrencen her på FMF så var jeg lidt overrasket og bitter for at være ærlig over at konkurrencerne igen i år blev holdt lige efter hinanden(først på FMD og så FMF lige efter). Jeg ville selvfølgeligt kan have deltaget her på FMF også, og selvom jeg sagtens kunne have lavet et ny blog til FMF så ville det efterlade mig med 3 ufærdige blogge når konkurrencen var færdig(den med Aldrick, den her, og så den jeg ville lave til FMFs konkurrence) så ja...nu får vi at se om jeg får en præmie hos FMD selvom jeg tvivler da jeg simpelthen ikke har så mange updates. Men tak fordi I læser med.

[Highbury]

Du skaber en god historie, det er der ingen tvivl om Det eneste eg måske savner lidt her, er fodbolden, det er der ikke meget af, ikke endnu i hvert fald...

[Heskey]

Tak for kommentaren Highbury.
Jeg kan afsløre, at der snart kommer mere bold i updatsne men der går lidt endnu.

[Heskey]

18|We Stay Here

Vi var stadigvæk rystede efter kidnapningen, og vi havde mistet lysten til at forsætte, eller jeg havde stadig lysten til at finde Alba, men jeg frygtede, at prisen var for høj. Det var jo ikke engang sikkert hun stadig var den samme som før hun tog afsted. Før jeg havde tænkt tingene igennem stoppede vi. Der var en tankstation og føreren ville ud og tanke lidt imens vi andre kunne trille lidt bold til hinanden. Vi satte hurtigt et par mål op med de flasker vi havde med os. Vi driblede en masse og grinte lidt. Vi fandt ungdommen frem for lidt tid. Der gik længere tid end forventet og da føreren igen kom hen til os virkede han begejstret. "Der er en fodboldklub her lokalt og der er nogle meget billige moteller i nærheden, vi kan bo her lidt tid og så kan vi arbejde i fodboldklubben. Så dropper vi turen til USA og så lever vi livet her i stedet. Hvad siger I?"

Jeg var overrasket og skuffet over hans forslag. Vi var kommet så langt, nu skulle vi ikke stoppe, vi skulle forsætte. De andre virkede dog begejstrede og selv Pablo nikkede ja til forslaget. Jeg begyndte at råbe hidsigt. "Det kan I ikke mene! Vi har lige mistet Hernandez,  vi kan ikke stoppe nu, vi må ikke. Hvis vi gør så har det været fuldstændigt ligegyldigt. I kunne bare være blevet hjemme, hvis I alligevel er så bange for at tage videre! I kan rende mig, jeg går finder selv til USA." Jeg vendte ryggen til dem og begyndte at gå, men kort efter mærkede jeg et kraftigt stød i baghovedet og synet slørede. Jeg sank sammen og kunne se blod dryppe fra panden. Alt sortnede.

[HansenLFC]

Jeg troede du skulle lave skolearbejde? 

[Heskey]

Denne update var skam allerede skrevet og så kunne jeg uploade den inden jeg hopper i seng.

[HansenLFC]

Denne update var skam allerede skrevet og så kunne jeg uploade den inden jeg hopper i seng.

 

Men endnu en gang god læsning Benjoe!