29|Slumdog From the Streets of Salvador

 

[Heskey]

Intro|Slumdog From the Streets of Salvador

Året var  nok 2001, jeg var vel 8 år gammel og der stod jeg  på den knastørre og knoldede mark. Målene bestod af flasker vi havde fra lossepladsen, der lå et stenkast væk fra marken vi spillede på. Folk ventede på vi skulle begynde, vores  solbrune hud reagerede dårligt nok på den bagende sol, og vi havde så lidt væske i kroppen at vi nærmest ikke kunne svede. Vi løb og løb, mens folk heppede på os. Jeg modtog bolden og driblede forbi en mand. En enkelt sjælden dråbe sved løb fra panden og ned i øjet, jeg ignorerede det og lossede til bolden der bestod af plasticposer. Bolden ramte revnerne i den golde jord og slog et mærkeligt hop lige foran målmanden. Han blev snydt. Jeg blev helten. Sådan startede det hele. Folk kender mig stadig som The Slumdog Striker, jeg er stadig den samme dreng som dengang, jeg har ikke glemt, hvem folk var… jeg har ikke glemt, hvem jeg selv var...

This Is My Journey!

[Heskey]

Ja, så smider jeg den alligevel herind. Jeg har fundet ud af, at jeg lige så godt kan forsætte med at blogge på de 3 FM-sider og forhåbentligt hente så meget respons og kritik som muligt.

[Heskey]

1|Radio Nowhere

Radioen spillede for fuld knald, der blev spillet en masse gamle amerikanske klassikere, det land vi alle håbede vi en dag ville kunne flygte til og få et bedre liv. Solen stegede os og vi var helt udmattede efter en omgang fodbold. "This is Radio Nowhere!" lød det fra radioen, og vi kunne kun være enige. Vi var i ødemarken og hørte radio, ingen kendte noget til os og vi ville måske aldrig opnå noget. Der var dog  ikke meget andet at lave for os og så slemt virkede det heller ikke dengang. Det var meget bedre at spille fodbold end at være derhjemme, hvor mor og far skændtes konstant. Den ene dag om, om der nu var vand nok til os alle, den næste dag om, hvornår jeg skulle ud og have et job.


Jeg lå og stirrede på himlen. Jeg tænkte kun på én person. Alba. Ikke Jessica Alba som mange ville tænke på nu, men den søde Alba Bonita. Hun var smuk som daggryet, ironisk nok også hvad hendes navn betød på spansk. Selvom jeg var i alderen, hvor mange frygtede det modsatte køn så havde vi en speciel forbindelse. Hun var der altid når vi spillede fodbold. Hun stod der bare med sine kongeblå øjne, jeg faldt ofte i staver når jeg kiggede ind i dem. Hun snakkede om det piger nu snakkede om, men jeg hørte ikke et ord, jeg stirrede blot måbende ind i hendes øjne og nikke og sagde ja.

[Heskey]

2|The Gang of Salvador

Der var gået et par år fra sommer dagen, tørken var begyndt at trække sig tilbage og det synede bedre tider for alle. Og dog. Vores økonomiske situation herhjemme havde ikke fået det værre og en stigning i priser på hverdagsprodukter havde resulteret i, at min fart lånte penge af forskellige mennesker i byen. Nogen af dem var familie og venner, andre var knap så venligt sindede mennesker. Han havde et par gange fået tæv på grund af, at han ikke havde betalt tilbage, men denne gang var det alvorligt. Han havde lånt mange penge af en mand, der rangerede højt i Mara Salvatrucha eller MS-13 om man vil. MS-13 som styrede gaderne i San Salvador, El Salvadors hovedstad, bankede denne dag på vores hoveddør. Min far bad mig om at gemme mig i det lille skab, der var inde i stuen.

Min far åbnede døren og jeg hørte en lyd som når man lader en pistol eller revolver. Jeg var ikke så gammel og vidste ikke hvad der foregik og jeg kunne bare høre vred mumlen i noget tid. Så blev lyden tydeligere og jeg hørte en fremmed mandestemme "Hva' har du ikke en kone et sted i huset?" En ny stemme forsatte "Eller nogen børn, måske en ung pige" De begyndte at grine, men latteren stoppede brat og pludseligt. De begyndte at råbe af ham og noget blev væltet ind i skabet jeg sad i. Jeg var ikke sikker på, hvad eller hvem det var, men jeg blev bange og frygtede for min far. En af stemmerne fra tidligere blev meget tydelig og sagde, hvis du ikke betaler så dør du og din familie, eller også må du prøve at blive en del af banden. De grinte igen og langsomt forsvandt latteren.

[Heskey]

3|Ganged Up

Jeg åbnede grædende skabslågen og kiggede rundt efter min far. Han var ikke til at se, men der lå blodpletter rundt om skabet. Jeg gik ud i køkkenet og fandt min far, der var i gang med at vaske et sår han havde fået i panden. Jeg løb over og krammede ham, tårerne forsatte ned af kinden på mig. Han lagde en hånd på mig, dråber af vand og blod dryppede fra hans fingre ned ad panden på mig, så han fandt et viskestykke frem og tørrede min pande. Han satte sig ned på hug og kiggede mig i øjnene. "Du skal være helt rolig, jeg skal nok ordne dette, du skal ikke være bange. Så smut du bare ud med dine venner og spil noget bold, ikke også knægt." Han prøvede at smile, men det var tydeligt, at han var presset. Der var dog ikke meget jeg kunne hjælpe med som 11-årig, men jeg ville ikke spille fodbold i dag. Jeg ville meget hellere over til Alba. Jeg havde oftere og oftere været sammen med hende de seneste par år og nogle gange tog jeg over til hende i stedet for at tage med ud at spille bold med mine venner. Jeg var sikker på jeg elskede hende. Det kunne jeg mærke.

[NiklasV]

Fed, fed historie!
- Den fanger mig virkelig. Har fundet 2 stavefejl indtil videre, læs igennem selv og se om du kan finde dem. Ellers skal jeg nok påpege dem

KUTGW!

[Highbury]

Endnu en gang formår du at skabe en super fed historie

Men ja der er nogle småfejl hist og her, men det er kun kort man er opmærksom på det, inden man er opslugt af at læse videre, for at finde ud af hvad der sker...

Skal helt sikkert læse med på rejsen her

KIU 

[Heskey]

Tak for jeres ros, det er dejligt i kan lide bloggen.

Hvad angår de stavefejl, så har jeg fundet "nikke" som skulle have været "nikkede", så har jeg et andet sted med "og", der skulle have været "at" og sidst et sted, hvor der skulle have stået bedre, men der står værre. Har jeg fundet dem?

[Highbury]

I update 1, første afsnit har du i sidste linie: om, om
Der bør det ene nok fjernes

I update 2 har du fx venligsindedet, delt op i to ord...

Det var dem jeg li ku huske fra i går... 

[Heskey]

Jeg synes nu ikke det er forkert med gentagelsen, så længe jeg bruger kommaet, men jeg kan godt se, at det ville være mere flydende uden.

Den anden kan jeg godt se nu.

[Heskey]

4|Boulevard of Broken Dreams

Jeg går ensomt hen ad gaden, gaden for knuste drømme. Rundt omkring sidder ældre mennesker, der vil sælge skrammel til overpriser i håb om at kunne forsørge dem selv. Jeg undgår enhver øjenkontakt. Andre steder sidder der folk og fixer eller ryger af crackpiber. Denne gade er udskuddenes gade, landets afgrund. Alligevel ligner alle gader hinanden og man fristedes til at sige, at hele landet er sådan. Skridt efter skridt går jeg videre indtil et syn får mig til at stivne. En mand med en pose over hovedet bliver trukket hen ad jordens tørre overflade. Manden har ingen sko på og fødderne bliver langsomt revet op. De to tatoverede gorillaer, der trækker ham igennem gaden er ligeglade med hans råb og beden om nåde. Den ene griner idet han ser mig. Jeg får øjenkontakt. Et øjeblik står tiden stille. Han kigger langsomt væk og de trækker manden videre. Manden bliver trukket ind i en af mange gyder, hans stemme bliver klar og han råber endnu engang efter nåde. En pistol lades og et skud afføres. Lyden af kroppen, der væltede ned på jorden kunne tydeligt høres.


Langsomt går jeg videre, ensom, skræmt, rystet, men alligevel kold.

[Heskey]

5|Never Ever Grow Old, Never Ever Die

Jeg ville aldrig blive voksen. Jeg var begyndt at græde mig i søvn, hver aften. Jeg frygtede for fremtiden. Ville jeg ende som manden, der med hovedet dækket og uden ære blev skudt i en beskidt gyde. Jeg ville mere end dette, og ikke mindst ville jeg mine forældre det godt. Alt det pres mine forældre gennemgik og måtte udholde kunne jeg ikke sætte mig ind i, og prøvede jeg endte jeg hurtigt forædt af gråd. Jeg ville ikke vokse op og blive presset, skulle klare mig alene. Frygt for alle de farer derude, jeg ville ikke dø tidligt, jeg ville slet ikke dø. Fodbolden var, hvad der holdte mig kørende. Som en lille dreng med få drømme, i forhold til andre børn, der kan drømme om alle ting de har lyst til. Jeg ville blot 3 ting. Spille fodbold, aldrig blive gammel, aldrig dø.

Aldrig blive voksen, aldrig dø, hvor var jeg naiv.

[Damse1994]

Fantastisk læsning.

Glæder mig til at se hvad dette "eventyr" ender ud i!

Fortsæt det gode arbejde

[Spardle]

Jeg følger, for det er en fed historie ind til videre, for så længe historien er god så betyder små stavefejl ikke noget

[Heskey]

Jeg takker og beklager de tastefejl jeg har begået.