29|Slumdog From the Streets of Salvador

 

[Heskey]

19|Recovering

Jeg åbnede langsomt mine øjne, synes stadig sløret og en hovedpine jeg aldrig havde haft lignende. Jeg satte mig op og kiggede rundt, flere af drengene grinte da de så mig. Den ene af dem forklarede mig, at jeg ikke kunne drage videre mod USA i den tilstand og, at jeg derfor måtte blive sammen med de andre og spille noget fodbold her i Mexico. Jeg gik med til at blive i Mexico, men ikke for resten af mit liv! Der var vigtigere ting end at spille fodbold i Mexico. Det virkede dog ikke som noget slemt alternativ at blive i Mexico. Efter en kort rundvisning af drengene fik jeg set, hvordan banerne så ud, og "klubhuset", der ikke var det store at råbe hurra for. Men i det mindste havde de læderbolde så vi slap for poseboldene, det var altid positivt. Vi tog ud mod byen for at drikke en smule og ville så tage til prøvetræning hos klubben den næste dag.

[Heskey]

20|Jaguares de Chiapas

Jeg vågnede samtidigt med, at jeg bøvsede kraftigt, jeg havde lidt hovedpine og en kraftig smag af tequila og noget citrus agtigt i munden. Jeg rejste mig op og begyndte at svaje, jeg kunne ikke stå stille, men vi skulle ned til den prøvetræning og lidt frisk luft ville nok gøre underværker ved tømmermændene jeg tydeligvis havde. Jeg kunne ikke huske meget fra aftenen før og det kunne de andre heller ikke, så det gik vi ikke så meget op i. Da vi kom ud på banen så jeg, hvad klubben hed. Jaguares de Chiapas. Vi startede ud med at trille bolden lidt frem og tilbage indtil træneren dukkede op sammen med holdet. Der gik lang tid og til tider tvivlede vi på, om de nogensinde ville dukke op. Da de endelig dukkede op fandt vi ud af, at ham, der havde aftalt tid med træneren havde taget fejl med to timer, så vi kunne have sovet to timer mere end vi gjorde. Vi var ikke begejstrede.

Vi blev præsenteret for træneren og gik i gang med nogle forskellige øvelser for at se, hvor gode vi var og niveauet virkede ikke højt. Jeg skulle starte med at drible forbi tre kegler, derefter sætte en forsvarer af, lægge den over til mit svage venstre og brage den mod det lange hjørne. Jeg kom uden problemer forbi keglerne og forsvareren, men skuddet med venstreskøjten missede fælt og jeg kunne se træneren notere på sin blok mens han rystede på hovedet. De andre drenge gik til bolden og resultaterne var blandede, men ingen var gode. Jeg fik nogle flere forsøg og for hver gang blev det lidt bedre og lidt bedre, indtil det lykkedes. Trækkene rundt om keglerne, hokus pokus finten forbi forsvareren, et chop med højrehæl lagde bolden klar til et skud med venstre fod, der fulgte bolden mod krydset. Et brøl lød fra mine venner og jeg smilte over til træneren, der nu nikkede og noterede i sin blok på ny. Træningen forsatte og jeg ventede spændt på at se om nogen af os ville komme med på holdet. Alt vi kunne var at vente og se tiden an.

[Damse1994]

Spænende, nu begynder der som jeg kan se da at komme lidt FM ind i billedet, bestemt god læsning

[Heskey]

Ja, du har helt ret. Og tak for kommentaren!
Selvom der dog ikke kommer SS i selve updates og den slags, da det vil ødelægge indtrykket af en historie, men I skal da være velkomne til at bede om SS osv.

[Super-EfB]

Med de der fintebeskrivelser, så tror jeg mere, at vi er ovre i en Fifa blog! ;-)
- Fortrindelig læsning, keep going! :-)

[Heskey]

21|You Know Me

Jeg driblede rundt med bolden, et par træk fra side til side og en gang imellem et skud mod mål. Jeg var spændt, mon nogen af os havde klaret os med på holdet, men jeg havde ikke de store forventninger. Der var gået tre dage siden træningen, og selvom vi havde forventet at få besked prompte efter prøvetræningen så blev det ikke sådan. De skulle først lige se nogle ting igennem og diskutere, så vi måtte holde os kørende med noget mere bold indtil da. Jeg løb forsat rundt med bolden og lavede nogle finter, da Pablo kom løbende ud til mig. Forpustet begyndte han at råbe, jeg forstod intet. Han tog en dyb indånding og råbte igen, jeg kunne tyde noget med at træneren var kommet tilbage og, at han havde fortalt, hvem der kom med på holdet. Han fortalte mig, at jeg var den eneste, der var kommet med på holdet, men, at de andre var blevet "ansat" i klubben. Nogen var blevet bolddrenge, andre skulle passe klubhuset osv. Jeg smilte til Pablo og sagde, at jeg var ked af, at han ikke kom med på holdet. "Hvorfor dog være ked af det, det er kun godt du kom med! Det har du fortjent efter alt, hvad vi har været igennem" Jeg forstod hvad han mente, men kunne ikke give ham helt ret. "Alt, hvad VI har været igennem" jeg smilte, "du kender mig, jeg vil helst gøre tingene sammen med dig, og at spille på dette hold er ingen undtagelse. Jeg har ikke tænkt mig at skuffe dig, så jeg vil spille for holdet og være bedre end alle andre. Vi skal jo stadig til USA." Vi gik langsomt ind mod vores værelse da Pablo slog mig på skulderen og løb mens han råbte "Du er den, haha!"

[Heskey]

22|Chasing a Dream, Chasing Life

Jeg løb efter ham i forsøget på at fange ham, men inden jeg fangede ham var vi kommet op til vores værelse, hvorefter jeg fik beskeden personligt af træneren. Han virkede begejstret og havde en spilleruniform med sig i hånden. "The Slumdog Striker" stod der over nummeret, som var nummer 13. Drengene begyndte at råbe "Vi vil se den på! Vi vil se den på!" Træneren nikkede til mig og jeg tog trøjen på. Der lød et brøl fra drengene og jeg blev løftet op af dem, jeg blev fejret som aldrig før. Vi grinte og morede os som aldrig før, inden længe kom træneren ind med en billige champagne. Jeg fik æren af at åbne den og derefter skulle der selvfølgelig lige smages på indholdet. Smagen var ikke specielt god, men jeg smilte til træneren og takkede ham dybt, ikke mindst for pladsen på holdet.

Da aftenen var ovre og træneren var gået hjem, de andre drenge gået i seng gik jeg ud, jeg vidste ikke, hvorhen jeg gik, men jeg måtte bare ud at gå lidt. Jeg søgte, nej jagtede en drøm, jeg jagtede livet. Hvor ellers kan man finde drømmen og livet end derude et sted, og dette sted måtte jeg finde, hvis altså dette sted eksisterede. Jeg tog skoene på og lukkede døren efter mig og begav mig af sted.

[Heskey]

23|Chased by Nightmares

Bag fodboldbanen strakte en grussti sig og vi havde alle undret os over, hvorhen den ledte. Den førte umiddelbart ud mod en skov, som virkede øde. Jeg tænkte at dette var den perfekte vej at følge i søgen efter drømme, i søgen efter livet. Jeg sparkede til et par sten og kiggede rundt omkring mig, der var begyndt at blive mørkt, jeg huskede noget min far altid havde sagt til mig, "Det er altid mørkest før daggry". Jeg ville gå i skoven imens det stadig var bælgmørkt så jeg satte tempoet op og gik lige mod den åbning vi kunne se fra vores værelse. Langsomt omsluttede mørket mig og jeg følte en kølig brise blæse hen over jordoverfladen. Jeg var kommet et godt stykke ind i skoven da jeg hørte noget larm, det lød som nogen, der var i gang med at grave eller lignende. Jeg blev nysgerrig og gik tættere på for at kunne se, hvad der egentlig foregik. Jeg kom hen bag nogle træer og kunne se et par stykker, der ganske som jeg havde hørt gravede, jeg vidste ikke, hvorfor, men jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke skulle blande mig.

Jeg vente om og gik tilbage mod åbningen, hvor sollys var begyndt at skinne ind fra. Jeg snublede over en gren og knækkede nogle kviste, en større kliché fandtes næppe, i starten grinte jeg for mig selv over hvor åndssvagt det var, men så hørte jeg noget larm fra mændene og de stoppede med at grave. I ren og skær panik begyndte jeg at løbe, jeg tonsede mod åbningen, og var flere gange tæt på at vælte igen og igen. Jeg holdte mig oprejst og nåede endelig ud af skoven. Jeg kiggede tilbage mod skoven da jeg var kommet et godt stykke væk, alt jeg så var blot en skovl, der langsomt blev slæbt tilbage i mørket. Jeg var bange, meget bange og jeg havde ikke tænkt mig at gå alene ind i den skov igen, jeg var ikke engang sikker på at jeg ville gå derind med andre. Jeg kom ind på vores værelse igen, men jeg kunne ikke sove, jeg sad blot og kiggede ud af vinduet, ud mod skoven.

[Heskey]

24|El Debut

Jeg prøvede at glemme alt om hændelsen i skoven og det hjalp på det, at jeg endelig skulle spille min første træningskamp for holdet. Jeg tog det som en debut på holdet selvom det kun var mod vores u20 hold. Jeg fik ikke skabt det store i kampen og de to afslutninger jeg fik var ikke prangende, alligevel havde jeg en god følelse da træneren udskiftede mig og klappede mig på hovedet da jeg gik forbi ham. Jeg havde vist, at jeg i det mindste ikke bare ville bukke under. To tacklinger havde jeg været involveret og jeg havde tacklet igennem og sat mig i respekt. Jeg lavede aggressive løb og forsøgte altid at nå bolden før alle andre, og med tiden skal det nok blive godt for mig. Gåpåmod, entusiasme og fight vil i sig selv kunne resultere i mål for mig.

På vej til omklædningen rensede jeg støvlerne, jeg slog dem hårdt sammen og nogle af knopperne knækkede af. Jeg sukkede dybt og samtidigt kom træneren forbi. Han klappede mig på hovedet og grinte lavmælt, herefter lagde han hånden på min skulder og sagde, "Så må du jo spille uden støvler!" Han morede sig stadigvæk og gik ind i omklædningen. Da jeg selv, efter at have håndteret min irritation så godt som muligt, kom ind i omklædningen var der en skoæske i den ene ende af lokalet. Han pegede på den og smilte, de andre spillere begyndte at råbe og skrige. Jeg åbnede den og så et par slidte Puma støvler. Jeg blev rørt og krammede træneren, nu skulle der scores mål!

[CasperAkaCalle]

Alt for fed blog, Benjoe - følger!
- kan man få et SS af ham spilleren du "følger"? :-)

[Heskey]

Alt for fed blog, Benjoe - følger!
 - kan man få et SS af ham spilleren du "følger"? :-)

Her og tak for din kommentar.

[Heskey]

25|We Are Young

Drengene havde besluttet, at denne dag skulle fejres, vi skulle i byen og drikke. Vi var taget ned i en lokal købmand og brugt de få mønter vi havde på at købe noget sprut så vi kunne drikke os beløjede inden vi fandt et sted at feste. Vi havde kun få mønter, men fik på "magisk" vis et par flasker mere med ud end vi havde betalt for. Vi åbnede flaskerne og skålede, snart brød vi ud i sang. Sange vores forældre havde sunget for os da vi var små og de var unge. Den ungdom vi selv havde nu, men som vi havde sat på spil i håbet om en fremtid bedre end den vores forældre havde dengang. Vi så det ikke som at vi havde svigtet dem, nej. Vi havde gjort det rigtige og vores forældre ville acceptere det. Hvis altså mine forældre overhovedet var i live mere.

Vi gik hen langs vejen, prøvede at finde vej til fest. Slingrende frem og tilbage hørte vi musik og fulgte det. Vi kom endeligt frem til, hvad der lignede et diskotek, der var i hvert fald neonlys og høj musik. Vi sloges om at komme først over til dør, men blev stoppet af et stort brød, der ville have penge for at lukke os ind. Vi havde ikke flere mønter og så opgivende på ham. Pablo blev overmodig, formentligt på grund af al den vodka han havde drukket, han hævede sin arm og knyttede den. "Nu skjal du pas på…ellers så slår jeg dig sku!" Dørmanden gav et hånligt grin, skubbede Pablo, der væltede, og vendte sig mod en gruppe af unge piger, der var på vej ud af baren. Alberto som var den store scorekarl af os skyndte sig over mod pigerne og snakkede med dem, alt vi kunne høre var "Vi er unge, I er unge, skal vi feste?"

[Heskey]

26|Lets Get It On

Han vinkede til os og kaldte os over til ham, de var klar på at feste videre hos dem. Lettere tilbageholdt gik jeg med de andre drenge over til pigerne. Jeg tænkte stadig på Alba og på hvad hun gik rundt og lavede i de store byer i det forjættede land. Vi var snart kommet hen til der, hvor de boede. Jeg havde snakket med den ene af pigerne det meste af vejen, hendes væremåde mindede mig om Alba. Jeg stirrede ind i hendes øjne. Det skæve smil, der karakteriserede mig kom frem. Hun grinte af hvad jeg sagde, når der skulle grines, og det virkede ægte hver gang. Jeg samlede mod og løftede min hånd som jeg førte igennem hendes hår og væk fra hendes øje. Hun kiggede mig dybt i øjnene og smilte tilbage. Langsomt, meget langsomt lænede jeg mig mod hendes blodrøde læber, mine læber mødtes langsomt med hendes læber. I samme sekund kom Alberto løbende ind i mellem os og råbte "Jeg troede du havde Alba!?" Han grinte højlydt i det han forsatte sit løb. Hun kiggede på mig med et mystisk blik. Jeg var ikke sikker, var hun mere tændt af det eller mente hun jeg var en nar, eller begge?

Endelig var vi ankommet til festen, og hun virkede ikke helt afvisende overfor mig, selvom jeg var kommet en del væk fra at kysse hende igen. Hun tog fat i min hånd og trak mig over til en sofa. Hun præsenterede sig for mig, "Silvia" lød det fra hendes smukke læber. Hun foreslog nogle forskellige drukspil, men jeg afslog dem alle, jeg ville bare sidde og studere hende. Jeg smilte når hun talte, også selvom hun ikke talte til mig. De andre drenge havde også fundet sig nogle piger at kysse med, og jeg opdagede snart at jeg sad alene i sofaen, men heldigvis kunne jeg ikke se Silvia kysse med en af de andre drenge. Jeg gik udenfor og fandt hendes ude ved vejen. Hun sad og sang, hendes stemme var smuk og klar. Jeg gik ned til hende, det var blevet køligt udenfor så jeg svang min jakke rundt om hendes skuldre og kyssede hendes læber igen. Jeg kiggede hendes dybt i øjnene og sang "Lets get it on" hun rødmede og grinte, hvorefter hun kyssede mig passioneret.

[Heskey]

27|For The First Time

Jeg lagde min hånd i hendes hånd, kærtegnede den, aede den. Jeg grinte, livet føltes så let. Den anden hånd førte jeg om bag hendes hoved og lagde den blidt på hendes nakke. Langsomt trak jeg hende mod mit hoved og kyssede hende igen og igen. For hvert kys kyssede jeg længere nede. Jeg kyssede hende på halsen og lænede mig tilbage. Nu var det tid, jeg begyndte at tage blusen af, hun rødmede igen. Jeg lænede mig ind mod hende igen og kyssede hende igen, hun begyndte selv at tage sin kjole af - i samme sekund kom Alberto flyvende ud af huset. Hans skjorte var åben og han havde ingen bluse på, han forsøgte at knappe sine bukser imens han løb, men væltede. Han rejste sig hurtigt og opgav sine bukser og lod dem ligge på jorden. Han løb videre, men blev snart ramt af en sko, der blev kastet efter ham, med overraskende høj præcision.

Han havde rejst sig op og var stukket af og de andre drenge var også begyndt at løbe, jeg forstod ikke, hvad der skete og tænkte, at det ikke kunne ødelægge mine chancer med denne skønhed. Jeg lænede mig frem efter endnu et kys samtidigt med at jeg førte hånden ned langs hendes ryg. Jeg forventede, at mine læber ville blive mødt af hendes læber, men derimod blev min kind mødt af hendes håndflade. Hun gav mig en lussing og råbte ad mig. Hun var vred og ordene var ikke til at tyde, jeg grinte tøvende og rystede på hovedet uforstående. Snart mærkede jeg hendes hæl blive presset ind i mit bryst, hun gav mig endnu en lussing før hun skubbede til og væltede mig ned af den lille forhøjning jeg sad på. Jeg løb rystet hen til drengene. For første gang var jeg blevet afvist.

[CasperAkaCalle]

Nu troede jeg jo lige...
- men super fed blog