<3 the game #SLUT

 

[Brodersen93]

Virkelig fremragende måde at skrive en blog på, det er faktisk helt fint at du i dette tilfælde ikke bruger et utal af grafiske effekter, vil helt sikkert følge med fremover...!

[Wester]

Virkelig fremragende måde at skrive en blog på, det er faktisk helt fint at du i dette tilfælde ikke bruger et utal af grafiske effekter, vil helt sikkert følge med fremover...!

Jeg håber jo på, jeg kan udvige min læserskare her på FMF med denne blog. Så fedt du er på.

[Wester]

♥ the game

15: Boxing Day

Flæskestegen, anden, sovsen, de brunede kartofler og risalamanden var knapt nok blevet slugt før turen gik ud til Billund lufthavn. Det havde været en ultra kort juleferie hjemme i Danmark. Konen og min søn havde bestemt sig for at blive nytåret over men heldigvis skulle jeg ikke rejse alene tilbage til Skotland. Jeg havde nemlig booket en flok ekstra flybilletter til gutterne, de skulle nemlig en tur med til Skotland, vores traditionelle ”Julefrokost” på Boxing Day den skulle ikke gå tabt, selvom jeg skulle arbejde i julen.

Nu undrer du dig måske over at Julefrokost står i ””, det er fordi, det faktisk intet har med klassisk julefrokost at gøre. Menuen er kolde billige øl, pizza og Premier League fodbold krydret med musik og poker senere på aftenen. Det blev en fantastisk Boxing Day, helt som den plejer mest fordi den gik Man Utds vej. Et fornuftigt 1-1 resultat hjemme mod Chelsea, som var fint når både Arsenal og Man City led nederlag. Dermed holdte United sig hele 10 point foran efter 18 kampe, det var jeg grov tilfreds med som United fan.

Et par dage senere skulle drenge se mig i aktion i udekampen mod Aberdeen, om det var andendags tømmermænd der var årsag til et skuffende 1-1 resultat, det skal jeg lade være usagt. Skuffende var det i hvert fald men heldigvis havde jeg en kamp mere til at vise hvad jeg kunne, før drengene skulle tilbage til Danmark og det var i udekampen mod ærkerivalerne fra Hibernian. Det blev desværre til endnu en pinlig præstation, hvor holdet blev spillet helt ned under græstæppet. Et smertefuldt 3-0 nederlag blev indkasseret og det lignede efterhånden dødsstødet. At det skulle ske foran drengene, det gjorde bare det hele mere pinefuldt.

[Wester]

♥ the game

16: Et glimt af håb

Celtic kom på besøg på Tynecastle Stadium og kravet var ret simpelt, vind eller forsvind. Derfor fortalte jeg også spillerne at jeg forventede en sejr, deres reaktion blev helt som jeg havde håbet på. De kæmpede røven ud af bukserne og hev en 2-1 sejr hjem. En af kampens store spillere blev ikke overraskende McFadden, som over to gange havde været ude med skader og været ude i 2 måneder. Nu var han endelig tilbage på fuld kraft og det kunne ses på resultaterne. 3 sejre i streg og pludselig var vi tilbage i mesterskabskampen.

[b0nb0n]

Jeg fandt lige denne blog, fed læsning. Vil prøve fortsat at følge den

[Wester]

Jeg fandt lige denne blog, fed læsning. Vil prøve fortsat at følge den

Tak 

[Wester]

♥ the game

17: Fabelagtige februar

Efter en hård jul og start på det nye år, som blandt andet bød på exit i den skotske pokalturnering, så fik vi pludselig gang i spillet og februar blev helt igennem fantastisk. 5 kampe med rene sejre og spillet var helt igennem fabelagtig og det kom da også til udtryk ved månedens awards. Jeg tog for 4. gang i sæsonen prisen som månedens manager og David Templeton tog prisen som månedens spiller. Han havde også været helt sublim og ikke kun i februar, den unge wing var holdet store assist konge som også var ret målfarlig.

Vi red på en bølge og holdets moral var stor. Derfor valgte jeg også at gå all in i udekampen mod Rangers i starten af marts. Vi satsede offensivt, for med en sejr så ville vi var med helt fremme i mesterskabskampen. Så ved stillingen 0-0 efter 80 minutter, et resultat der under normale omstændigheder ville være mere end tilfredsstillende, så gav jeg den et hak mere og satte en angriber mere ind. 3 minutter senere skete dette:



Kampen endte 1-0 og indskiftede Stephen Elliott blev match winner og den helt store helt Edinburgh og omegn. Sejren betød at Rangers pludselig så ud til at blive Sorteper i mesterskabskampen og den nu ville være et opgør mellem os og Celtic.

[Wester]

♥ the game

18: Mesterskabskampen



Sæsonen lakkede mod enden og ligaen blev delt i to. Det var tid til mesterskabskampen. Alle omkring holdet var helt euforiske, ingen havde troet vil ville være med helt fremme i toppen på dette tidspunkt af sæsonen. Jeg havde da drømme og ambitioner inden min opstart i Hearts, at vi allerede på nuværende tidspunkt kunne true Celtic og Rangers, ja det overgik mine vildeste drømme. Vi var kun 5 kampe fra et sensationelt mesterskab.

[Wester]

♥ the game

19: Så det nu..

Lørdag den 21. april og det var tid til GULDKAMPEN. Jeg havde sovet rigtig skidt hele natten, jeg kunne næsten ikke være i min egen krop. Det hele sitrede i min mave og jeg kunne ikke tyde, om det var en god eller dårlig mavefornemmelse jeg havde. På papiret var opgaven næsten umulig, udebane mod Celtic. De havde jo stået der et hav af gange, de var ligesom gearet til det her. Jeg bad til vi ikke ville få gummiben, 1 point ville være perfekt, for Celtic havde dummet sig og vi var 2 point foran før kampen. Kunne vi holde det forspring, så ville det være perfekt!

På busturen på de små 100km fra Edinburgh til Glasgow sad jeg og forberedte min holdtale, den skulle side lige i skabet. For jeg kunne mærke spændingen i bussen, en spænding der nemt kunne tippe over til det dårlige. Det var vigtigt, at finde det helt rigtige spændingsniveau.

Der var små 20 minutter til kampstart og nu var det nu. Jeg gjorde klar til at tale til holdet, taktikken havde vi styr på. Nu skulle der styr på nerverne. Ligesom jeg skulle til at i gang, så kom holdet læge ind i omklædningsrummet med en telefon: ”Det er til dig, det er din kone, det er vigtigt.” – Jeg tog røret og hun sagde: ”Vandet er gået, så det nu..”


Forsættelse følger...

[JonasKastbjerg]

Kom så med næste update! Du kan ikke bare lave sådan en update! Man bliver sgu da vildt spændt på at finde ud af hvad der sker næst!

[Wester]

Kom så med næste update! Du kan ikke bare lave sådan en update! Man bliver sgu da vildt spændt på at finde ud af hvad der sker næst!

Ahh den klassiske cliffhanger, hvor jeg dog elsker den.

[Wester]

♥ the game

20: 16.27 lokal tid

Panikken bredte sig, hvad helvede gjorde jeg nu? Konen skulle føde og om 20 minutter startede den vigtigste fodboldkamp i min og klubbens historie. Ja valget var nemt på papiret, familien kom selvfølgelig først men shit! – Der var ikke andet at gøre, jeg måtte fortælle spillerne det, som det var og stole på min assistent kunne håndtere jobbet.

Jeg var dermed på vej tilbage til Edinburgh. Jeg havde fået chauffør på, så jeg kunne følge kampen via streamning på min bærbar. Det var en meget flippet og voldsom surrealistisk oplevelse. Aldrig havde jeg oplevet så meget adrenalin blive pumpet igennem min krop. Så vigtig en fodboldkamp trumfet af fødslen af mit eget barn, det var jo for sindssygt!

Vi kørte som død og helvede tilbage til Edinburgh, for bulletinerne fra sygehuset sagde, at det var op over. Det ville blive en lyn-fødsel og vi skulle have fart på. Da vi ankom til sygehuset skulle 2. halvleg til at gå i gang og der stod stadig 0-0.

Jeg løb som død og helvede op til fødestue, hvor fødslen var i fuld gang. Fra jeg ankom til lillesøster så dagens lys, gik der præcis 27 minutter og klokken var 16.27 lokal tid. Hun fik en lille klap i numsen og den første vejtrækning blev efterfulgt af et hyl og derpå op på mors mave. Tårerne piskede frem på den stolte farmand, livets mirakel fik mit hjerte til at flyde over og 1000 kys faldt der til mor og barn.

I alt virvaret havde jeg lykkelig glemt alt om fodboldkampen, indtil det var tid til en smøg og telefonopkald hjem til Danmark for at fortælle om den glædelige nyhed. På telefonen var der tikket 3 beskeder ind fra holdets læge og jeg bemærkede især tidspunktet på den første besked.

Kl. 16.27 – Jaaaaaaaaaaaa 1-0 Zaliukas. 72.min

Kl.16.36 – 2-0 Skacel. 81. min 

Kl.16.48 – Vi gjorde, vi fucking gjorde det. 2-0

[Wester]

♥ the game

21: Glasgow forbandelsen

Efter sejren over Celtic var vi 5 point foran i tabellen og vi havde nu matchbolden, vi kunne selv afgøre det hele. Det blev til endnu en sejr i kampen efter og dermed stod vi med 2 matchbolde. Den første var i sæsonen andensidste kamp, som var på hjemmebane mod mægtige Rangers. Med en sejr kunne vi løfte pokalen, det ville være den perfekte måde at bryde Celtic og Rangers dominans i ligaen på.

Edinburgh var på den anden ende, skulle det virkelig lykkes at bryde forbandelsen fra Glasgow? – Og der er ingen grund til at trække den længere ud. Ja det lykkes at bryde forbandelsen. Rangers blev spillet ud af banen og vi vandt sikkert med 2-0. Mesterskabet var vores og efter 27 år var der nu en….

NEW CHAMPION

[b0nb0n]

Tillykke med mesterskabet, flot bedrift!

[Yessir]

Tillykke! Læser stadig trofast og begejstret med.