Marionetten

 

[Nibali]

NYE TIDER VED KYSTEN

Diario de Coruña • 2. Juli 2010

Et årti med store op- og nedture skal nu erstattes af stabilitet. Dagen efter nederlaget der sendte Deportivo La Coruña ned i 2. division, opsagde træneren, Miguel Lotina, sit job. Derved skulle en ny frontfigur findes. En opgave der efter halvanden måned, endelig ser ud til at være lykkedes. Den lange tid til trods, er det dog ingen stjerne der skal stå i spidsen for Deportivo – tværtimod er det den tidligere U19-træner, Juan Albero.

Efter et årti der har budt på både euforiske oplevelser og depressions fremkaldende dittoer, kradser krisen nu for alvor i kystbyen Coruña. I 2000 kunne klublegenden Fran løfte La Liga-trofæet mod himlen, som et symbol på at Deportivo fra Coruña var Spaniens bedste. Fire år senere leverede Deportivo endnu en mindeværdig præstation, da de slog AC Milan ud af Champions League med en 4:0-sejr hjemme på Riazor. En kamp hvor Fran slog det sidste søm i milanesernes kiste, men sin scoring til slutresultatet. Forinden var dog gået blandt andet et mål af Juan Carlos Valerón. Kreatøren der kom til klubben umiddelbart efter mesterskabet, har siden – med få undtagelser – spillet fast hos SuperDepo, som fansene yndede at kalde deres mandskab tilbage i starten af årtusindet. Således nåede Valerón også at opleve Deportivos guldrandede-tid. Et minde der står i skærende kontrast til den kommende sæson, hvor Juan Carlos og hans holdkammeraters ageren kommer til at foregå i Liga Adelante. Men måske var nutid og fortid tæt på at smelte sammen, i hvert fald hvis man skal tro rygterne om at træneren fra 1998-2005, Javier Irureta, var ganske nær at tage endnu en tørn for Deportivo. I sidste øjeblik takkede den 63-årige Irureta dog nej tak, hvilket efterlod et stort arbejde spildt. Interne kilder nævner uenigheder mellem Irureta og klubbens bestyrelse som årsagen.

Men idéen om at træneren skulle kende klubben indefra, lagde præsidenten for Deportivo La Coruña, Augusto César Lendoiro, ikke fra sig. I stedet satte han en søgning i gang internt, hvilket efterlod få, der dog alle havde fingeren på pulsen i klubben. Angiveligt takkede også assistent-træneren, José Luis Ribera, nej tak, før valget endeligt faldt på U19-holdets træner, Juan Albero. Albero, der i flere år har fungeret som mentor og træner for klubbens talenter, har aldrig før været manager, endvidere inde omkring førsteholdet. Skribenter diskutere derfor om at Augusto Lendoiro har ofret erfaring for insiderviden, og at denne disposition kan komme til at koste ham og klubben, i en allerede dyr tid.

Albero, 34, stammer fra Coruña forstaden Ferrol. I Juans ungdoms år spillede han på byens hold, Racing de Ferrol, hvor hans far var træner. I manager-faget er Albero et uskrevet blad, eftersom træner-gerningen hos Deportivo La Coruña er hans første. Gennem det sidste årti har Albero arbejdet sig op gennem klubbens hierarki, siden han besluttede at indstille karrieren i Racing de Ferrol, for i stedet hellige sig sin skolegang og siden en træner-uddannelse. I 2007 bestod Albero hans eksamen i markedsøkonomi, efter en afhandling om Leeds Uniteds økonomiske deroute. At Albero vil blive videre involveret i Deportivos finanser, er dog usandsynligt ifølge lokale kilder. Deportivo La Coruñas præsident, Augusto César Lendoiro, er selv uddannet økonom.

[Nibali]

Jeg har længe overvejet et spil med Deportivo, og med denne blog bringer du jo kun min lyst frem igen.

Smukt sat op, smukt hold, smuk historie - jeg følger absolut med.

Deportivo er et rigtigt spændende mandskab - især fordi de er i Liga Adelante. Man har et år som tophold, før end man skal omstille sig og være bundhold. Dén udfordring elsker jeg personligt.

Jeg takker da så inderligt, Knudsen. Jeg er glad for at I kan li' hvad I ser!

[Daniel Nordentoft]

Du skriver rigtig flot! Samtidig er layoutet flot og enkelt, og kan særlig godt lide den sidste update. Kan også lide klubvalget, og glæder mig til din færden i det spanske! Fortsæt det flotte arbejde. 

EDIT: Hvilket program anvender du, for at lave den flotte faktaboks om Juan Alberto?

[Nibali]

Du skriver rigtig flot! Samtidig er layoutet flot og enkelt, og kan særlig godt lide den sidste update. Kan også lide klubvalget, og glæder mig til din færden i det spanske! Fortsæt det flotte arbejde. 

EDIT: Hvilket program anvender du, for at lave den flotte faktaboks om Juan Alberto?

Tusinde tak

Jeg bruger Photoshop. Alt mit grafik er lavet i Photoshop

[Schmidt]

Skriften er perfekt nu! KIU!

[Daniel Nordentoft]

Tusinde tak

Jeg bruger Photoshop. Alt mit grafik er lavet i Photoshop

Fedt!

Som sagt, det ser flot ud, så fortsæt det flotte arbejde.

[Nibali]

Skriften er perfekt nu! KIU!

Det var godt. Så fortsætter jeg bare med den skriftstørrelse

@DN
- Sure thing

[Nibali]

La Coruña, juni 2010 – Presselokalet i Riazor
Pressens blitzlys badede ham i et gyldent skær til lyden af en tikkende klang fra fotografernes kamera. Han stod og svajede forlegent fra side til side, usikker på i hvilken positur han ville se bedst ud på billederne. Bag hans forsigtige smil, var det dog ikke kun pressen han spekulerede på. Hans øjne mødte Augustos, der ligesom hans mund smilede, om end det synes påtaget. De kiggede på hinanden i et kort øjeblik, før de begge vendte hovedet ud mod fotograferne. Ligheden med en pressekonference før et bokse-opgør var slående: De så hinanden ad. Stod der, side om side, med en fælles agenda. Men hver deres måde at opnå den. Da tanken ramte ham, var han ikke sikker på om han skulle smile af det komiske eller synke en klump over ærligheden i det. Han var ambivalent. Suget fra glæden og spændingen blandede sig betænkelighederne. Ikke blot var hans Augustos redskab, han var også hans offerlam. Han vidste at morgendagen stod for fald til billedet af den opstigende sol, hvis stråler ikke lyser gennem skydækket. Gårsdagen synes mere lys end morgendagen.

Langsomt ophørte kameraerne med at glimte. Lyden af kameraets blitz blev afløst af journalister der råbte i munden af hinanden. De havde kun haft minutter til at forberede sig, men alligevel stod spørgsmålene ud af munden på dem, som blod fra et åbent sår. De nærmeste skreg på hans opmærksomhed. Det grå jakkesæt føltes underligt klaustrofobisk og var til tydeligt ubehag for ham. Augusto tog hul på seancen. Med et smil på læben der blottede hans helt hvide tænder, forklarede han med store armbevægelser om arbejdet for at finde en ny træner. Han smilte blot mens de æd hans løgne råt. Grunden til at Irureta ikke var blevet ansat, var ikke at bestyrelsen havde haft indvendinger. Sandheden var at Irureta ikke havde ønsket at agere som Augustos dukke. Han ønskede ikke at indordne sig – og derfor havde Lendoiro trukket sit bud tilbage. Han var kompromisløs: Enten indordnede du dig. Eller også var du ikke velkommen. Ingen var over klubben. Med undtagelse af én. Augusto selv. Pludselig blev Juans tankestrøm afbrudt, da en journalist kaldte hans navn. Han så ned på journalisten og derefter over på Augusto, der smilte bredt. Han lignede næsten én der ønskede at få Juan involveret. Alberos blik blev atter rettet stift imod journalisten. De fik øjenkontakt og Albero nikkede roligt. ”I forbindelse med din uddannelse har du arbejdet med økonomiske nedture inden for fodbolden – Er dét en af grundene til at du blev ansat?”. Stilheden slog gennem lokalet som en bølge. Al snak forstummede. Albero’s adamsæble blev tydeligt da han sank. Han kiggede på Augusto. Aftalen løb gennem hans hoved. Han var indforstået med at være en dukke, en marionet. Så kiggede han atter på journalisten. Dybt i hans øjne.

”Måske. At jeg får magt og indflydelse når det kommer til økonomien, kan der vel dårligt herske tvivl om. Mit speciale er trods alt økonomiske deroute inden for fodbold”. Han kiggede atter over på Augusto. Hans smil var erstattet af overraskelse. Mistro. Hadet brændte som en flamme øjnene, der nu nedstirrede Juan. Albero blev i tvivl – var han på for dybt vand. Var det djævlen selv han havde udfordret? Var hans tid allerede ovre?

PART2

[Nibali]

SPILLERMATERIALE
Da jeg overtog Deportivo La Coruña, var det med en vished om at Liga Adelante blot ville blive en bagatel. En sæson med frit råderum, hvor jeg kunne opbygge som det passede mig – for Deportivos trup var jo gearet til La Liga. Det skulle dog vise sig at jeg tog fejl. Bevares; Adrián, Guardado og Juan Carlos Valerón. Stjerner hvis navn formentligt runger genkendende hos de fleste. Men det var ikke helt så let. Min filosofi var en frit flydende offensiv tilgang, hvorfor en 4-2-2-2 med to fremskudte fløje virkede optimalt: Jeg fik muligheden for at holde på bolden med små trekanter og generelt have en opstilling skabt til offensivt fodbold. Jeg så allerede Barcelona-lignende-tilstande for mit indre øje. Men så ramte virkeligheden mig.

Som bagerste mand var der ingen tvivl om at Daniel Aranzubia var bedst. Med sine 31 år er han i sin bedste alder. Men han var skadet gennem hele opstarten og de to første ligakampe, hvorfor jeg måtte lade 24-årige Manu starte. I afmagt tilknyttede jeg desuden Andrea Seculin, på en lejeaftale fra Fiorentina, med muligheden for at købe ham fri. Kort efter ramte næste problem. I mine taktiske overvejelser stod et højt presspil som et mål – men mine centrale forsvarsspillere var ikke hurtige nok. Ingen tvivl om at Ze Castro og til dels Diego Colotto var dygtige nok til Liga Adelante, men ingen af dem var skabt til det presspil jeg ønskede at udføre. Derfor måtte jeg opgive dét aspekt og i stedet satse på en balancespiller på midtbanen. Men hvem? Truppen bugnede at offensive kræfter, men en defensiv styrmand kunne jeg ikke syne. Ikke af en kaliber der kunne følge den øvrige midtbane under alle omstændigheder. Derfor veksler jeg lidt på denne position, da jeg i stedet for talent har valgt at se på hårdt arbejde og løbevillighed. Hvad betyder manglende teknisk begavelse hvis blot man kan løbe solen sort for derefter at blive udskiftet? Endelig nåede jeg den offensive kreatør. Valerón. Jeg havde slet ingen tvivl. Men så fik jeg øje for hans fysiske evner – eller de fuldstændige mangler for det samme. Selvom boldføringen sjældent er set bedre, trykker hans 35 års livserfaring hårdt når han skal arbejde. Ja, blot løbe sig fri. Eller holde sig på banen.

Efter Valerón-fadæsen, var jeg sikker på Guardado. Igen tog jeg fejl. En Mini-Messi mente jeg at den kære mexicaner var – det er han så afgjort ikke. En rendyrket kantspiller - men på et hold uden en stor boksspiller. Ja, problemerne hobede sig op. I den modsatte side satte Pablo Alvarez mig over for samme problemstilling. Af den årsag valgte jeg at satse på Guardado som et offensivt-krydderi mens Alvarez er en del af opbygningsspillet. Helt i front ligger Riki dybt. På denne måde kan han få lov at være teknisk uden at komme til at afslutte, det er nemlig hans svaghed. Ved siden af Riki har jeg placeret Adrián. Herren der har vist sig at skulle være min skytsengel, min beskytter. Med hans hurtighed og fine teknik har opspillet ofte endt hos ham, hvorefter han har sat den sidste forsvar af, før han har været fri til at afprøve målmanden. Han er slutningen på mine angreb, men også håbet i min trup. Hvad jeg troede var en overflod af talent, har vist sig som en middelmådig masse med lyspunkter. Selv hvis Liga Adelante bliver besejret, er La Liga en gigantisk udfordring. Pengebeholdningen bløder blodrødt og min trup er ingenlunde gearet til at stå i mod presspil gennem 90 minutter. De eneste Barcelona-lignende-tilstande vi kommer til at se mod bedre mandskaber, er da vidst imod os.

Målmænd
Daniel Aranzubia
Manu
Felipe
Andrea Seculin

Forsvar
Claudio Morel Rodríguez
Stefan Deak
Zé Castro
Diego Colotto
Aythami
David Rochela
Manuel Pablo
Laure
Ayoze
Yves Desmarets

Midtbane
Andrés Guardado
Juca
Álex Bergantiños
Antonio Tomás
Rubén Pérez
Pablo Álvarez
Saúl
Diogo Salomão
Iván Pérez
Juan Carlos Valerón
Juan Domínguez
Adrián

Angreb
Riki
Lassad
Rodolfo Bodipo

* De markeret med fed er grundstammen.

[Nibali]

SKARPSKYTTERNE FRA LA CORUÑA
Diario de Coruña • 23. december 2010

En debuterende træner, en klubkasse der bløder og en trup der ikke lagde skjul på sin skuffelse over at skulle tørne ud i Liga Adelante. Faldgrupperne var mange, men halvvejs gennem sæsonen har Juan Albero og hans tropper skudt med skarpt mod alle der har kritiseret. Men det har ikke været blitzangreb der har animeret det Deportivo La Coruña-mandskabet, der har været blandt ligaens bedste – både på point-siden men også spillemæssigt. Tværtimod har det været med en snigskyttes tålmodighed og præcision Deportivo har tvunget modstandere til ar grave sig ned, som var det en skyttegravskrig. Efter en sløv start, fandt Albero melodien og har underholdt med lyden af sabel sving og patroner lige siden. Kun få gange har Albero skudt med løst krudt. De første par kampe brugt kystklubben dog på at få indstillet sigtekornet.

Trods en optaktsfase der bød på 4:1 over Juventus foruden fire andre sejre, spillede Almería helt lige op med Deportivo, da de to klubber tørnede sammen i sæson-åbneren. 0:0 lød scoren på efter 90 minutter og altså kun ét point til Albero i hans debut. Ej heller hjemme mod Numancia lykkedes det at sejre, til trods for at Deportivo dominerende deres modstandere hele kampen igennem. Først i fjerde forsøg, ramte Deportivo plet. Adrían blev sat op ved siden af Lassad i angreb, og takkede for dette ved at skyde to bolde i nettet. 4:0 besejrede La Coruña Valladolid, Og så var nedslagtningen ellers i gang. En sjældent set vilje til at dominere, som en diktattor i Mellemøsten.  Også mod Alcorcón satte Deportivo fire mål på tavlen, inklusiv et hattrick af Adrían. I rival-opgøret mod Celta Vigo scorede Adrían atter en gang, om end det for en sjælden gangs skyld ikke var nok. 1:2 tabte de stribede, i sæsonens eneste nederlag efter 17 runder. I runden efter var de mentale sår stadig åbne, og således fik La Coruña kun ét point ud af hjemmekampen mod Elche. En kamp der endte 1:1, men hvor Eleches mål først blev sat ind i det sjette tillægsminut af anden halvleg – til trods for at fjerdedommeren kun signalerede tre ekstra minutter. Utvivlsomt et hårdt slag for Deportivo-spillerne, der dog rejste sig og vandt de næste to ligakampe.

Resten af efteråret var præget af storhed og fald. Albero har ikke lagt skjul på sin offensiv-tilgang, men flere gange har han skudt sig selv i foden på netop denne. Mod Girona, Córdoba og Gimnástic blev Deportivos stormløb mod modstanderens keeper vendt i hurtige kontraangreb, som endte op med at koste samlet seks point, i hvad der burde havde været sikre sejre for topholdet. Omvendt lykkedes det flydende angrebsfodbold dog også fra tid til anden, og således kunne Albero fejre flere, ikke blot store, men også flotte sejre. I alt resulterede sæsonens første sytten kampe i ikke færre end syv sejre på enten tre eller fire mål. En flot præstation, som Deportivo skal forsøge at følge op på henover foråret, hvor kampen om oprykning til La Liga snærer til.

LIGA ADELANTE EFTER 17 RUNDER

[Baliian]

Lækker lækker blog!
Fin start du også har fået på ligaen
Jeg følger med her.

[Newton Heath]

Ingen tvivl om at du er en af de bedste, måske den bedste!

Jeg nyder denne blog som jeg nyder alle dine andre blogs, men det ved du jo sikkert allerede. Opsætningen er simpel og lækker og den tager ikke fokus fra det skriftlige som vi alle kender dig for, det vi alle ved du mestrer til fulde.

Fortsæt endelig!

[Nibali]

Tusinde tak til jer begge! Efter et par updates uden kommentar varmer det virkeligt. I (og andre) må endelig sige til hvis noget skal ændres. Det er over et år siden jeg har rodet med en FM-blog, så jeg eråben som sjældent før for feedback

[Daniel Nordentoft]

Hvornår opdatere du på denne fremragende blog!?

[Nibali]

Hvornår opdatere du på denne fremragende blog!?

Det ved jeg ikke. Snarest muligt. Men hvornår det lige er, står hen i det uvisse. Pt. har jeg en meget travl dag, med skole fra 8 til 18.