Så er der endelig blevet taget hul på 2014/2015 sæsonen, efter en lang opstart, efter min mening. En håndfuld spillere, som havde rundet de 32 år, forlod efter sidste sæson klubben, da hverken de, eller jeg, var interesseret i at forlænge deres kontrakter. Heriblandt var spillere som Zurab Khizanishvili og Nadir Belhadj, som begge var blevet ramt af alderen, og ikke havde formen til Premier League mere.
Spillere, som er ankommet til klubben, er først og fremmest Ryan Babel. Efter et par sæsoner uden succes i italienske Lazio og israelske B. Jerusalem, så var Babel klar til at skifte tilbage til England, hvor han tidligere har spillet for Liverpool. Babel blev hentet for 27.000.000,- kroner, og skal formodentlig være backup til angrebet, samt Van der Vaarts erstatning, når VdV en dag forlader Blackburn. Det kan godt blive i nærmeste fremtid, da han har rundet de 31 år, og ikke er interesseret i at forlænge med klubben.
Den anden spiller som er kommer til klubben her og nu er regen spilleren David Khuzwayo. David blev hentet for 92.500.000,- kroner i Juventus. Han prøvede i sidste sæson kræfter med Premier League, da han var udlejet til Wigan. David er en 19-årig sydafrikaner, som indtil videre har spillet 11 kampe for sit land, hvor han har nettet hele 13 gange. Han er selvfølgelig boksspiller, og han skal gøre hvad han kan, for at dække tabet af Belfodil, som kun var på lejekontrakt i sidste sæson.
Den sidste spiller som har sat sin underskrift hos Blackburn er russeren Igor Akinfeev. Målmanden ankommer til klubben første januar 2015, og CSKA Moskva skulle have 44 millioner i erstatning for tabet af Akinfeev. Keeperen skal formodentlig erstatte en efterhånden aldrende Paul Robinson, efter denne sæson.
Resultatmæssigt er vi gået videre til gruppespillet i Europa League. Vi trådte ind i fjerde runde, hvor vi skulle vinde samlet over vores modstandere, for at have sikret os adgang til gruppespillet. Tyrkiske Eskisehirspor blev trukket op af hatten, og dermed kunne to lette opgør starte.
Første kamp skulle spille hjemme på Ewood Park, og her blev nyerhvervet Khuzwayo matchvinder, da han med 2 ud af kampens 3 mål var med til at sikre os en 3-0 sejr. Den 24-årige englænder, Alex Marrow, scorede kampens tredje scoring.
I returopgøret satte vi os igen tungt på spillet, og da vi havde en 3-0 sejr i bagagen, så var det ikke os som skulle frem og angribe. Dog var det dog kun os som skulle komme på måltavlen, idet David Hoilett og Rafael van der Vaart hver skulle nettet en enkelt gang i anden halvleg, og sikre os en samlet 5-0 sejr.
I gruppespillet har vi været forholdsvis heldige. De tre øvrige hold som vi er havnet i gruppe med er skotske Celtic, russiske CSKA Moskva og østrigske Rapid Wien. Allesammen er overkommelige modstandere, som nok spiller nogenlunde på vores niveau. Så umiddelbart ville jeg ikke kunne spå, hvilke hold som sikre sig de to øverste pladser i denne gruppe.