FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2010 => Emne startet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:18



Titel: [33] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:18
[img ]http://i48.tinypic.com/2vv8gzn.png[/img]


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:19
Velkommen til min blog "Jorden Er Rund". Denne blog kører pt. på Managerlife, men jeg syntes sku også i skal have fornøjelsen af at læse den her på FmFreaks. De første 19 updates er allerede lagt op på ML, så det vil bare lige være reposts. Men derfra opdaterer jeg på både ML og FmF hver gang jeg har en ny update.

God fornøjelse! :)


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:20
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


Spillet er loadet, og målet er sat. Jeg skal vinde et mesterskab på hvert spilbart kontinent! Da Antarktis ikke er muligt, at loade i FM skal jeg derfor besejre seks verdensdele. Europa, Syd- og Nordamerika, Afrika, Asien og Oceanien er alle repræsenteret i mit nyeste spil, og de steder hvor det har været muligt, har jeg taget to lande med fra. Det efterlader mig med følgende spilbare lande:

Europa - Spanien og England
Sydamerika - Argentina og Peru
Nordamerika - Mexico og USA
Afrika - Sydafrika
Asien - Indien og Israel
Oceanien - Australien

I alle landene er kun den bedste liga taget med, og jeg har startet min karriere med et ry som tidligere professionel fodboldspiller. Jeg er startet uden job, og har derfor sat mig til rette, og venter nu bare på den første mulige klub jeg kan komme til at styre.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:21
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


Det første kontinent jeg skal tage udfordringen op på er Indien. Indien hører under Asien, og klubben jeg har fået tilliden til at styre er Mohun Bagan Athletic Club. Jeg blev tilbudt 7.750 kroner om ugen, hvilket jeg syntes er en fin start løn.
[float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.png[/img]
barreto (http://i48.tinypic.com/24v5zt2.png)
edeh (http://i45.tinypic.com/2a9uxef.png)
[/float]
Niveauet i den indiske liga svarer nok til anden division herhjemme, eller langt nede i de engelske rækker. Det er altså ikke imponerende spillere vi har med at gøre. Den farligste spiller som render i klubben er den 33-årige brasilianer José Ramírez Barreto. Han har stort set kun spillet i Mohun Bagan i løbet af sin karriere, og er klart den spiller med de bedste stats på holdet.
En anden spiller som også har bombet i de tre venskabskampe er nigerianeren Chidi Edeh. Den 22-årige angriber har nettet hele fem gange i de tre første kampe, hvilket kun er enkelt mindre end Barreto. De to kommer forhåbentlig til at udgøre en giftig duo oppe i front.

Selve klubben er en storklub i Indien. Med et stadion som kan rumme hele 120.000 tilskuere, og en medieprognose som siger en andenplads, så går jeg forhåbentlig en god sæson i møde. Inden længe går den Indiske Durand Cup igang, som er en ud af to pokalturneringer her i Indien. Den anden hedder Federation Cup, og begge to bliver skudt igang med et gruppespil. Det øverste hold fra hver gruppe går så videre til semifinalerne, og der skulle vi forhåbentlig gerne nå til.

Men jeg vil da kaste mig ud i min første erobring, og håber at i følger med!


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:21
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


Som tidligere nævnt, så gik der ikke ret lang tid fra spillets start, før de første seriøse kampe skulle afvikles. Det var den Indiske Durand Cup som stod for skud, og mit mål var minimum en semifinale.
Cuppen forløber således, at vi tiltræder i gruppespillet, som består af fire grupper med tre hold i hver. Vi havnede i Gruppe B sammen med ONGC og JCT. Sidstnævnte spiller ligesom os i den bedste indiske række, mens ONGC er at finde i en af de lavere indiske rækker. [float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float]

Vi ligger ud med at møde JCT, som overraskende spiller os ud af banen i de første 45 minutter. Efter en lille halv time laver vores keeper et kæmpe drop, og lader en bold ude fra 40-45 meter sejle i nettet. Så vidt jeg kan se på 3D billederne, så griber han bolden, men da han lander på jorden igen, så står han inde i målet. Kegle...
Vi får dog kæmpet os tilbage i anden halvleg, men deres skulle gå hele 93 minutter før vi kunne få nettet til at blafre. Målræven Chidi Edeh opfangede en løs bold inde i feltet, og uden meget betænkningstid sparkede han bare bolden i mål. Dermed slap vi afsted med et enkelt point fra den første kamp.

I den anden, og sidste gruppekamp skulle vi møde de undertippet ONGC. Det gik da også hen og blev en kamp propfyldt med chancer til os. Efter de første 45 minutter var i front med to - nul, efter Kulothungan og Masih hver havde scoret en enkelt gang. I anden halvleg lukkede Edeh så kampen, da han scorede til slutresultatet 3-0.

Det gav os sammenlagt 4 point, samt en førsteplads i gruppen. Dermed skulle vi møde Mahindra United i semifinalen. Mahindra ligger også i Indiens bedste liga, så det var endnu engang et spændende opgør som stod for døren. Det skulle gå hen og blive en meget lige kamp, da vi ender med lige mange skudforsøg, samt lige meget boldbesiddelse hver. Dog faldt der kun et enkelt mål i kampen, og det til Mahindras fordel. Allerede efter 12 minutter faldt scoringen, og dermed måtte vi se os slået ud af den ene af to cupturneringer. Forhåbentlig har vi bedre held i Federation Cuppen.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:22
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


Efter Durand Cuppen skulle vi så småt igang med ligaen. Og forresten, så har jeg ikke lavet nogle handler på transfermarkedet, da finanser slet ikke er til det, og jeg bare ikke lokke nogle ordentlige spillere til klubben. Men hvem gider også spillet i Indien?

Men tilbage til ligaen. Der er blevet afviklet otte kampe indtil videre, hvilket har kastet en tredjeplads samt 16 point af sig. Vi lagde godt fra start, og vandt de første kampe. Først blev SC Goa slået med 3-1, og i runden efter lagde vi Air India ned med 2-0. [float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float]
Herefter skulle vi møde et af rækkens øvrige tophold, nemlig Churchill Bros. Vi fulgte godt med i hele kampen, men til allersidst ville djævlen lige lege med, og han forbandede dommerens fløjte, som blæste for et straffespark fire minutter inde i overtiden. Det eksekverede Renedy Singh, og sikrede dermed hjemmeholdet tre point.

Efterfølgende skulle vi så endnu engang møde JCT, og ligesom i Durand Cuppen, så spillede vi igen 1-1. Det blev fulgt op af to 1-0 sejre mod hhv. Pune FC og Viva Kerala.
I syvende spillerunde kom der for alvor gang i Barreto, som ikke har været så målfarlig i starten af ligaen. Med to kasser fra brasilianerens fødder, sikrede han os en 2-1 sejr over East Bengal som pt. ligger nummer 4 i rækken.

I den sidste kamp jeg har spillet var mod rækkens tophold Dempo. Endnu engang var uheldet med os, da Sunil Chetri satte en bold i nettet i dommerns overtid. Vi havde ellers lige kæmpet os tilbage i kampen, efter Chakraborty havde udlignet til 1-1, men med den sene scoring tabte vi 2-1.
Efter de otte spillerunder går vi på en lille liga ferie, da sæsonens næste Cup turnering skal igang. Og i Indien spiller man ikke begge turneringer samtidig, nej, der holder man pause i ligaen, og får afviklet Cuppen. Og lige til en orientering, så har kalenderen nu rundet den 12. december 2009.

stillingen (http://i49.tinypic.com/30mxpmu.png)


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:22
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


Der er ingen grund til at trække den ud. Vi har formået at vinde Federation Cuppen, og dermed er mit første trofæ allerede i hus. Selvom pokalen nu er sikret, så var det alligevel ikke en nem vej til finalen.
Turneringen foregår ligesom Durand Cuppen, bortset fra, at der er fire hold i hver gruppe i stedet for tre. Det øverste hold fortsætter til semifinalen, og så videre.
[float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float]
Vi lagde ud med at spille 1-1 mod de ellers undertippede Lajong. Vi styrede ellers kampen igennem alle 90 minutter, hvilket også kan ses på skudstatistikken som hedder 14-5 i vores favør. Vi kom bagud allerede efter fem minutter, men kort inde i anden halvleg lykkedes det os så at udligne til kampens resultat.
I den anden gruppekamp skulle vi møde Mahindra United, som i nok kan huske slog os ud i semifinalen i Durand Cuppen. Denne gang fik vi heldigvis revanche, og med et mål fra Chidi Edeh og Barreto vandt vi opgøret 2-0.

Inden sidste spillerunde lå både Lajong og os selv med fire point, men da vi havde en bedre målscore lå vi på førstepladsen. Vi kunne selv afgøre om vi ville have førstepladsen, da vi bare skulle have fuldt udbytte mod Pune FC. Det lykkedes også, da vi satte to mål ind på de sidste 10 minutter, og dermed vandt 2-0.

Semifinalen satte os op imod Churchill Bros som tidligere i sæsonen havde slået os 1-0 i ligaen. Det skulle der laves om på, hvis vi ville stå i en finale. Vi lagde også godt ud, da Barreto efter 17 minutter satte et straffespark køligt i kassen. Kort før pausen fik Churchill så udlignet, men med 8 minutter igen var angrebsreserven Kulothungan på pletten, og med et flot hovedstød sendte han os i finalen, med en sejr på 2-1.

Finalen blev en kamp som United SC skulle dominere. De endte med at have dobbelt så mange skudforsøg end os, men da ikke et eneste endte i nettet, og vi samtidig ikke kunne score, så skulle vi ud i en straffesparks konkurrence for at få tingene afgjort. Her brændte United SC deres to første forsøg, og da vi kun missede en enkelt bold, så stod vi til sidst som vindere af Federation Cuppen. Det har forresten udløst en kvalifikation til en turnering som hedder Asia. Confederation Cup. Det skal nok blive spændende at se hvad den byder på.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:22
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


Så er det endnu engang blevet tid til en lille update. Vi har rundet de tyve runder i ligaen nu, og da der kun er 14 hold i rækken, så skal der kun afvikles 26 kampe. Dermed er der snart dømt slutspurt, og pt. ser det ikke ud som om, at vi kan hente mesterskabet hjem i den første sæson.
[float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float]
Vi ligger på en tredjeplads med 42 point, kun med et enkelt point op til andenpladsen som pt. er besat af Mahindra United. Førstepladsen sidder Dempo tungt på. De er ustoppelige, og har været det igennem hele sæsonen. 14 sejre og 6 uafgjorte gør det ubesejret, og med en målscore på 40-9 skal der ske mirakler før de stopper deres stime. De har 48 efter de tyve runder, og med seks kampe tilbage tror jeg ikke de kan blive indhentet.

Vi har haft en tendens til at spille mange uafgjorte kampe. Også mod mindre gode hold har vores offensiv ikke været giftig nok, og dermed kan man altså heller ikke score nogle mål. Tilgengæld har vi den andenbedste defensiv i ligaen, da vi kun har lukket 15 mål ind indtil videre.
Chidi Edeh er fortsat i hopla og har indtil videre lavet 13 mål i 28 kampe, hvor de 9 er lavet i hans 16 liga kampe. Barreto har døjet med skader det meste af foråret, og har derfor ikke haft nogle chance for at følge med nigerianeren. Dog har jeg fået en anden angriber i hopla, Branco Vincent Cardozo hedder han. I sine 9 kampe, hvoraf fire af dem er som indskifter, har han nettet hele seks gange. Det er rigtig positivt.

Og så er mysteriet om den Asiatiske Confederation Cup også løst, da jeg tror det er Asiens udgave af Champions League. Pengene er dog slet, slet ikke så store som de er i Europa. Vi har fået 100.000 kroner for at deltage, og en sejr giver 50.000 kroner. Turneringen bliver skudt igang om et par dage, nemlig den 9. marts 2010. Det bliver forhåbentlig underholdene.
Jeg kan lige nævne, at vi er kommet i gruppe med Al-Arabi fra Kuwait, Al-Ansar fra Libanon og Al-Muharraq Club fra Bahrain. Det lyder rimelig overkommeligt lige umiddelbart.

stillingen (http://i49.tinypic.com/2nuiye0.png)


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:23
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


Selvom der stadig mangler hele tre kampe, så er det afgjort nu. Jeg kommer ikke til at klare Asien allerede i første sæson. Dempo har nemlig vist skræmmende styrke, og da de med tre runder igen fører med hele 10 point, ja så er der ikke meget at gøre. Vi kan stadig nå andenpladsen, da vi ligger á point med Mahindra United, men det er stadig ikke godt til at klare den opgave jeg har sat mig for.
[float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float]
Det er også helt fair, at Dempo går hen og vinder. Vi har i de seneste tre kampe kun spillet uafgjort, hvoraf en af kampene var mod de nykåret mestre. De to øvrige kampe var mod bundholdet Mumbai FC og midtholdet Salgaocar, og der formåede vi også kun at hente et enkelt point i hver kamp. Ikke acceptabelt i en slutspurt, hvor man teoretisk set stadig har en chance for at hive guldet hjem.

Jeg kan også lige komme med en opdatering om den Asiatiske Confederation Cup. Jeg har måske undervurderet de øvrige mandskaber, da de spillere de øvrige hold har til rådighed er klart bedre statsmæssigt end mine. Dog overraskede vi fuldstændigt i gruppespillets første runde, da vi efter at have været bagud med 3-1 mod Al-Arabi fra Kuwait, vendte opgøret totalt, og endte med at vinde 4-3. Æren må nok ligge hos Chidi Edeh og Cardozo, da de begge formåede at blive dobbelte målscore i opgøret.

I de to øvrige kampe vi har nået at spille indtil videre er det dog ikke gået helt så godt. Først skulle vi møde Ansar fra Libanon, og jeg fandt hurtigt ud af, at de var os klart overlegene. Kampen endte 3-1, og det var endda med et brændt straffespark fra værternes side.
I den tredje spillerunde var vi også klart udspillet, men alligevel lukkede vi kun et enkelt mål ind. Edeh fik også sat en bold i nettet, men var desværre i offside position da det skete. Det efterlader os med 3 point på kontoen, hvilket pt. desværre kaster en sidsteplads af sig i gruppen.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:24
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]



I de sidste tre kampe af sæsonen lykkedes det os at spille overraskende flot fodbold, og dermed sikrede vi os en flot andenplads, kun to point foran Mahindra United.
I den 24. spillerunde mødte vi midterholdet Lajong, hvilket ikke skulle gå hen og blive en særlig svær opgave. Chidi Edeh og Barreto banede vejen efter de hver havde scoret en enkelt gang i første halvleg, og midt i anden halvleg lukkede Mohanraj så kampen, da han satte et straffespark i nettet.
[float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float]
I den efterfølgende runde skulle vi så møde vores direkte konkurrenter fra Mahindra. Det var fjerde gang vi tørnede sammen i denne sæson, og selvom to af de tre tidligere kampe er endt med en sejr til os, så skulle det alligevel ikke gå sådan i dette opgør. Vi kom ellers foran 1-0 allerede efter 20 minutters spil, men med lidt sløset forsvarsspil i anden halvleg, så sikrede gæsterne sig det ene point med hjem.

I sæsonens sidste turneringskamp stod United SC for skud. United SC var det hold som vi vandt over i Federation Cup finalen, så at vi gik hen og vandt, var nok ikke så ufortjent igen. Reserven Ryuji Sueoka lagde ud med at blive dobbelt målscorer, og kort før pausen satte Kulothungan bolden i kassen til 3-0. I første halvlegs overtid lykkedes det dog for Edmilson at reducere til slutresultatet 3-1, men det betød ikke noget, for Mahindra valgte at tabte til bundholdet Viva Kerala, og dermed sikrede vi os andenpladsen, to point foran M. United.

Hvis vi også lige skal tage et hurtigt kig på hvordan det gik i den Asiatiske Confederation Cup, så er der sku ikke meget at prale af. Selvom vi fik skrabet 7 point sammen, så var det alligevel ikke nok til at gå videre. Vi endte på en skuffende fjerdeplads, og måtte udgå fra turneringen allerede efter gruppespillet.

Men men men, inden jeg fik set mig om, så dukkede der en mail op hvori der stod, at vi skulle møde Churchill Bros i SuperCup finalen. Der var altså endnu en mulighed for at hive et trofæ i land, og den ville jeg da ikke misbruge.
Det endte på fantastisk hvis også ud til vores fordel, efter Kulothungan og Barreto hver havde scoret et mål, og dermed sikret os endnu et trofæ med en 2-1 sejr. Og pudsigt nok, da jeg sad og læste om Mohun Bagan på google, så dukkede denne artikel op, hvor overskriften siger det hele: Barreto gives Mohun Bagan Super Cup win (http://www.goal.com/en/news/1263/india-south--central-asia/2009/04/27/1231690/india-barreto-gives-mohun-bagan-super-cup-win)

stillingen (http://i47.tinypic.com/35a93fd.png) ----- super cup (http://i48.tinypic.com/2dl8bgk.png)


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:24
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


Der har været meget aktivitet i svingdøren i dette transfervindue. Desværre kan jeg kun melde om en person som er tiltrådt i klubben, mens der er forsvundet hele 25 spillere. Diverse ungdoms lorte spillere er smuttet fra klubben, mens en del førsteholdsspillere også har fundet sig andre græsgange er rende rundt på. De havde ikke lyst til at forlænge med Mohun Bagan, og derfor smuttede de på frie transfers hele bundet. [float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float]Det efterlod mig med 12-13 mand, og ingen muligheder for at hente nye spillere, da der fortsat ikke er nogle spillere som vil rende rundt i Indien. Så man kan rigtig sige, at jeg fik gjort rent i truppen. Jeg har endda været nødsaget til, at hive en keeper op fra ungdomstruppen, da vi har mistet begge vores målmænd, samt vi ikke har været i stand til at lokke nogle nye til klubben.

Men det har ikke forhindret os i at spille fornuftigt fodbold her i opstarten. Efter ni spillerunde er vi nu kommet til en pause, hvor der skal spilles Federation Cup. Og vi har klaret os ganske godt. Selvom vi ligger helt nede på en femteplads, så er der altså kun sølle tre point op til Dempo, som her i den 9. spillerunde snuppede førstepladsen. Vi ligger tæt i toppen, hvor SC Goa i år har været den helt store overraskelse. I sidste sæson endte de som nummer ti, men her efter den første fase ligger de nummer 3, og de har endda ligget i front flere runder i træk. Kun et point er de efter Dempo.

Når Barreto eller Edeh ikke er klar, så kreere vi ikke mange chancer offensivt. Det er de to som scorer målene. Chidi Edeh har lavet hele fem kasser i de otte kampe han har spillet, mens Barreto desværre kun har scoret to gange. Det er dog fordi han har været plaget af en skade, men efter han kom tilbage kvitterede han med at blive dobbelt målscorer, da vi United SC med 3-0. Nu har han dog fået sig endnu en skade, som vil holde ham ude i 3 måneder. Det betyder endnu mere spilletid for klubbens ungdomsangribere.

Selvom vi har haft en ung keeper på kassen, så har vi alligevel kun lukket fire mål ind i de ni kampe der er afviklet. Vi har også kun tabt en enkelt gang, hvilket skete da Churchill Bros nedlagde os med 2-0 i en kamp hvor både Edeh og Barreto var fraværende grundet skader.
Dog har vi også spillet fremragende indimellem. Vi har blandt andet slået de evigt formstærke Dempo Sports Club, i en kamp som blev afgjort kort før tid, da højrebacken Surkumar Singh scorede til slutresultatet 2-1.

Nu ser jeg frem til en hård gruppe i Federation Cuppen, hvor vi har været så uheldige at trække tre tophold, nemlig SC Goa (3), East Bengal (4) og Churchill Bros (2). Det skal sku nok blive en spændende og dramatisk gruppe, hvor der, som i nok ved, kun går et hold videre.

stillingen (http://i47.tinypic.com/2d88z5.png)


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:25
[img ]http://i45.tinypic.com/6i8odz.png[/img]


21 runder er der gået, og 5 kampe resterer. 45 point har vi skrabet sammen, hvilket lige nu er nok til en delt førsteplads sammen med Mahindra United. Vi har hver vundet 13 kampe, spillet 6 uafgjort og tabt to af slagsen. Dempo har kun spillet tyve kampe, men alligevel ligger de kun på 39 point.[float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float] Derfor ser det ud til, at mesterskabskampen i år skal bestå af os selv og Mahindra, som vi i øvrigt skal møde i næste spillerunde.

Vi har fortsat lukket fantastisk af nede i forsvaret. Kun syv kasser er der gået ind på den unge keeper, hvilket er fem mindre end hvad Mahindra har formået at præstere. Oppe i front er der kommet rigtig godt gang i Chidi Edeh, som i tyve kampe nu har nettet hele fjorten gange. Chidi er kun 23 år, og der er derfor rigtig mange, forhåbentlige, gode sæsoner tilbage i ham.
Barreto er først ved at komme tilbage fra sin lange skade nu, og i mellemtiden har japaneren Ryuji Sueoka vikarieret oppe i front. Sueoka har jeg brugt som den offensive midtbanespiller indtil der blev brug for ham oppe ved siden af Edeh. Tilliden har han takket for ved at score seks kasser indtil videre i denne sæson.

Der er stadig 15 point at spille om, men det skal sku være i år vi napper pokalen med hjem. Jeg gider ikke vente endnu en sæson med at snuppe metallet, når vi nu, for andet år i træk, er så tæt på at sikre os det. Det skal ikke lykkes for Mahindra at ødelægge planerne. De skal sables ned i næste runde, og så skal vi ellers bare fortsætte vores gode spil. Selvom vi møder hold som East Bengal og SC Goa i de sidste runder, så er jeg stadig fortrøstningsfuld da vi har spillet  rigtig godt i den seneste periode.

stillingen (http://i47.tinypic.com/qn2xpz.png)


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:25
[img ]http://i47.tinypic.com/4r71up.png[/img]


Vi gjorde det fandme!!! Efter en dårlig slutspurt fra både Dempo og Mahindra United, så endte vi sku med at stå øverst på podiet efter 26 spillerunder. Og man må sige, at der var spænding helt til den sidste kamp. Men vi holdt hovedet koldt, og endte med 57 point, foran Dempo som fik skrabet 54 point til sig, og sidst men ikke mindst Mahindra United med 53 point. [float=right][img ]http://i50.tinypic.com/bgem28.jpg[/img][/float]

Chidi Edeh formåede at blive holdets topscorer med 14 mål i denne sæson. Kulothungan var manden bag mange mål, da han med 12 assist var den spiller som stod for flest oplæg i løbet af året.
Derudover skal der også lige lyde en hyldest til Mohammed Uddin, som er navnet på den unge keeper jeg i tidernes morgen hentede op på førsteholdet. Han har stået i samtlige 26 kampe, hvor han over al forventning kun har lukket sølle 10 mål ind. Fantastisk gået.

Derudover må jeg nok indrømme, at det var den sidste sæson i Indien, da jeg selvfølgelig skal videre på mit eventyr. Nye kontinenter skal overvindes, og jeg må sige, at jeg er stolt over at kunne erklære mig mester i Asien allerede efter 2 sæsoner. Hvad mon næste sæson byder på?

slutstillingen (http://i45.tinypic.com/2mq7w4z.png)


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:26
[img ]http://i47.tinypic.com/4r71up.png[/img]


Næste stop: Peru! Jeg har sagt ja tak til et tilbud fra CDU San Martín de Porras S.A., eller bare San Martín om man vil. De ligger lige nu nummer 10 i den peruvianske 1. division, hvor der er spillet 21 kampe her den 9. juli.[float=right][img ]http://i49.tinypic.com/pwzdw.png[/img][/float] Der skal afvikles 44 kampe som ligaen består af, så der er et godt stykke tid endnu til at rette op på tingene.

Som sagt, så ligger vi nummer ti med 26 point. Førstepladsen har 42 point, så der er et godt stykke vej derop, men bare vi får en respektabelt placering i denne sæson, så er jeg tilfreds. Medieprognosen siger en femteplads, hvilket må være målet for denne sæson.
Jeg har fået en ugeløn på 21.000 kroner om ugen, hvilket er en god forbedring end hvad Mohun Bagan kunne tilbyde. Derudover har jeg et transferbudget på godt og vel 14 millioner kroner, samt et lønbudget hvor jeg stadig har 133.000 / ugen tilbage. Endelig for jeg måske lov til at lege lidt på transfermarkedet, hvis ellers klubbens rep tillader det.

Jeg har faktisk også lige opdaget, at i den første sæson af spillet vandt San Martín ligaen, så der burde bestemt være mulighed for at opnå succes i denne klub. Vi skal op på hesten, og tage os gevaldigt, og så skal vi simpelthen vinde nogle kampe. Hvor svært kan det være?


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:26
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]


Jeg fatter det ikke... Jeg fatter det simpelthen ikke! Hvordan fanden kan man gå fra en 10. plads til at vinde ligaen? Jamen det skal jeg fortælle jer! Den peruvianske liga er lavet således, at efter ca. 30 kampe, så bliver ligaen delt op i to grupper. De er ikke delt op efter hvilken plads man ligger, nææ, der bliver bare trukket lod. [float=right][img ]http://i49.tinypic.com/pwzdw.png[/img][/float]
Derefter spiller man så de resterende runder, hvilket vil sige, indtil man har rundet de 44 opgør. Herefter skal vinderen af hver gruppe så møde hinanden i en finale, og vinderen her bliver også kåret som vinderen af turneringen. Så selvom Alianza Lima, det hold som teoretisk set vandt ligaen, havde skaffet sig hele 92 point, og vi kun havde 79 af slagsen, så var vi så svineheldige at vinde vores gruppe, hvorefter vi slog Alianza Lima over to finalekampe.

På 23 kampe har vi skaffet hele 53 point. Det giver et snit på 2,3 point per kamp. Efter min tiltrædelse har vi vundet 16 kampe, og det er uden at tælle finalekampene med. 16 ud af 23 kampe vandt vi, mens vi tabte et enkelt opgør til Alianza Lima, og spillede resten uafgjort. Det er fandme godt gået af spillerne!
Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over den måde som ligaen udfoldede sig på. Jeg anede intet om den anden fase man ville gå ind i, så jeg tog det hele som ellers kom. Jeg skal være glad for, at vi hverken kom i gruppe med Alianza Lima eller Cienciano, da begge hold havde flere point end os efter gruppespillet. Det må være en bitter pille at sluge for begge mandskaber, da de i en normal liga ville have endt på toppen af podiet.

Jeg ved godt, at jeg ikke kom med nogle opdateringer i løbet af sæsonens kampe, men jeg var simpelthen så opslugt af savet. Det er sku længe siden det har været så underholdende at spille FM. Men, jeg kan vel konstatere, at selvom jeg ikke engang har været her i en hel sæson, så er det sydamerikanske kontinent også erobret nu.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:27
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]


Oh Africa! Det bliver mit næste stop på rejsen. Holdet jeg skal prøve at føre til triumf er Kaizer Cheifs, som til dagligt spiller i den Sydafrikanske Premier League. Deres medieprognose lyder på en 3. plads, men nu ligger de altså kun nummer 7, hvor de er meldt helt ude af medaljekampen. Så denne gang bliver mesterskabet ikke hentet hjem i den indenværende sæson.[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]

Den Sydafrikanske Premier League spilles, i modsætning til den peruvianske liga, helt efter en normal ligastruktur. Der spilles to kampe mod hvert hold, hvilket giver 30 kampe på en sæson. En sæson strækker sig fra sommer til sommer, hvilket vi også er vant til her fra Europa. Transfervinduerne er også de samme som i Europa, så det bliver dejligt, endelig at kunne komme til at spille under normale forhold.

Kaizer Chiefs er den største klub i Sydafrika, hvis man kigger på antallet af supporters. Det siges, at de har en fanskare bestående af intet mindre end 16 millioner mennesker. Desværre har klubben i de seneste år ikke vundet særlig mange trofæer. Historisk set er de dog den klub i Sydafrika som har vundet flest titler - nemlig 80 stykker på 36 år. Og lad os da håbe, at der snart bliver tilføjet endnu flere.

Økonomi mæssigt ser det også fornuftigt ud. Balancen ligger på 77 millioner kroner, og bestyrelsen har kastet et transferbudget afsted på over 50 millioner kroner. Jeg håber dog, at jeg nøjes med at købe spillere på fri transfer, og i det hele taget håber jeg bare på, at jeg endelig er landet i en klub, som kan lokke fornuftige spillere til. Det var i hvert fald ikke tilfældet i Peru.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:27
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]


Resten af den igangværende sæson endte med blandede resultater. Vi sluttede af på en 8. plads, hvilket er en placering dårligere end da jeg overtog det varme sæde i Kaizer Cheifs. Men jeg lagde heller ikke vægt placeringen i denne sæson, da den bare skulle overståes. Der var jo ingen medaljer i rækkevidde, så at vi faktisk fik ti point i seks kamp var jeg ganske tilfreds med.
[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]
De første tre kampe hvor jeg stod i spidsen for klubben endte med lutter sejre. Bidvest Wits blev først nedlagt med 2-1, hvorefter FS Stars blev slået med samme resultat. Den tredje kamp endte med at blive den bedste vi fik spillet i denne sæson, da vi formåede at slå Jomo Cosmos med hele 5-0. Jomo Cosmos var ikke engang et bundhold. De endte kun en enkelt placering under os.
Så kom der ellers to kampe som begge bød på nul point. Swallows sendte os hjem med et 0-1 nederlag, mens Ajax CT runden efter nedlagde os med 1-2. I den sidste spillerunde endte vi med en nulløsning mod det allerede udråbt mesterhold, nemlig Sundowns. Det er tredje sæson i træk hvor Sundowns løber af med mesterskabet, hvilket tyder på, at det kommer til at blive en hård nød at knække, hvis man ville slå dem i medaljestriden.

Jeg har også været ude og hente en forstærkning til angrebet, som jeg glæder mig til se i aktion i næste sæson. Han ankommer på en fri transfer, og er sydafrikansk statsborger, hvilket er perfekt. I de seneste tre sæsoner har han spillet for den israelske storklub Maccabi Haifa, så lidt rutine har den 28-årige Thembinkosi Fanteni da. I forrige sæson var han udlejet til Orlando Pirates, som begår sig i samme liga som os selv, hvor han formåede at score 15 kasser i 24 kampe, hvilket er rigtig tilfredsstillende.

Jeg glæder mig til den kommende, og især til transfermarkedet. Økonomien ser nemlig fornuftig ud, så jeg håber, at jeg endelig kan komme til at lave min første seriøse handel på markedet.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:28
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]


Aaaaaaargh! Virkelig frustrerende at tabe i en straffesparkskonkurrence når man havde chancen for at vinde, hvis bare Thabang Rooi havde scoret på vores femte spark.
Lige for at introducere jer til det jeg snakker om, så er jeg nået til midten af august måned. Titlen på den turnering jeg medvirkede i hed Top 8 Cup, hvilket ud fra navnet må være en cup for de 8 bedst placeret hold i sidste sæson.
[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]
Vi havde trukket Sundown i første runde, som er, hvis i kan huske det, forsvarende mestre på 3. år. Det er i og for sig ikke nogen nem opgave, men med et udlignende mål til 2-2 i det 118. minut sikrede vi os en straffesparkskonkurrence, hvor vi altså tabte 7-8. Sundown brændte ellers på deres tredje spark, men da vi skulle score brændte vi, og er derfor allerede ude af den cup.

Men det er vel egentlig underordnet, da jeg kun går efter at vinde ligaen på hvert kontinent. Det er bare den bitre følelse vi alle kender fra FM som lige kom til mig. Nå, men det skal jo ikke handle om et sølle nederlag. Nej, der skal kigges fremad mod den nye sæson, som har premiere d. 29. august.
Med hensyn til indkøbene, så har jeg foretaget en del af slagsen. Dog er allesammen, for jer, ukendte sydafrikanere, så det er ikke rigtig værd at nævne dem. Men hvis nogle af dem præstere i løbet af sæsonen, så skal i nok få et screenshot eller to af de omtalte spillere. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg ikke har brugt en eneste øre på transfermarkedet endnu. Alle spillerne er hevet ind på en fri transfer, hvilket stiller mig i en fortsat fornuftig økonomisk situation.

Kalenderen siger den 15. august, så jeg har stadig godt og vel to uger til at hente flere spillere til klubben. Problement er bare, at der ikke er andre end sydafrikanere som vil spille i klubben. Jeg har nærmest kun sydafrikanere på fri transfer som resource. Det er altså ikke så holdbart hvis man vil op og blande sig i toppen. Der skal stjernespillere og store handler på bordet. Eller også er det anderledes hernede?


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:28
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]


Så er ligaen blevet sparket igang, og jeg har indtil videre færdigspillet 4 kampe. Og resultatet er blevet til en førsteplads, efter tre sejre og et enkelt nederlag.
I premieren lagde vi ud med, at tage imod Thanda Royal Zulu (ja, det hedder de altså) på hjemmebanen Loftus. Og det endte med at blive en vellykket affære, da vi nedlagde Zulu-holdet med hele 3-0. To af målene kom fra vores nuværende topscorer Siphelele Mthembu, som er igang med sin første sæson for Kaizer Cheifs.
[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]

I anden runde skulle vi så mod rivalerne fra Sundowns. Og selvom vi var tæt på at slå dem sidste gang, så var alt ved det gamle i dette opgør, og Sundowns kunne trække sig ud af opgøret som sejrsherre med 3-0. Det var skam også helt fortjent, da vi kun havde 7 skud mod deres keeper, og de havde hele 17 forsøg.

Der var ikke andet for, end at komme op på hesten igen, og sparke røv i den næste kamp. Det formåede vi også at gøre, da Ajax CT blev sendt hjem med de samme cifre som Thanda Royal Zulu - nemlig hele 3-0. Denne gang var det den 29-årige sydafrikaner Elrio van Heerden som stod for to af opgørets tre kasser. Det sidste mål stod Thembinkosi Fanteni for.

Den seneste kamp blev spillet mod en af de nuværende bundpropper, nemlig Orlando Pirates. Selvom de har et, til forhold andre, rimelig sejt navn, så blev det altså ikke afspejlet på banen. Vi dominerede fra start til slut, og med tre træffere i de første femogfyrre minutter, så drev vi bare gæk med piraterne i anden halvleg, og kørte sæsonens tredje 3-0 sejr hjem.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:28
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]


Så har jeg sku fået taget fat i Football Manager 2010 igen, som er en af mine yndlingsudgaver af FM. 11 udgaven har slet ikke kunne fange mig, så efter at have vekslet lidt mellem FM06 og FM08, så er det nu blevet FM 10's tur til at blive afprøvet igen.
[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]
Og efter FM 10 blev åbnet, så fandt jeg dette save, som jeg har været meget glad for. Herefter satte jeg mig til at læse bloggens 17 updates, og fik blod på tanden for at fortsætte med savet. Især efter jeg har vundet trofæerne på 2 ud af 6 kontinenter nu, og er stærkt igang med at vinde det i Afrika.

Her er jeg igang med storklubben Kaizer Chiefs. Sidst der blev updated havde jeg rundet fire runder. Nu har jeg fået afviklet de ti første kampe i ligaen, og ligger på en fantastisk flot førsteplads, med hele 7 point ned til nærmeste forfølger, som pt. er Bloem Celtic.
Topscoreren er indtil videre Elrio van Heerden, som har nettet 9 gange, og lavet 6 assist i 11 opgør. En fantastisk præstation i mine øjne.

Selvom der kun er blevet spillet 10 kampe i sæsonen, så er jeg allerede nu meget fortrøstningsfuld. Jeg håber, og tror stærkt på, at vi kan vinde trofæet i denne sæson. Vi spiller rigtig flot fodbold, og vinder kampene med mange mål, og lukker næsten ikke nogen ind. En sand opskrift på et mesterskabshold.

Jeg håber, at kunne holde dette save igang. Pt. underholder det mig rigtig meget, så at få opdateret her indimellem er ikke helt udelukket. Jeg glæder mig til at fortsætte min rejse jorden rundt, og sikre mig alle kontinenters ligatrofæet. Jeg håber du følger med.


Titel: Sv: Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 11:29
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]


Så har vi stille og roligt fået overstået år 2012, og vi har nu bevæget os ind i 2013 på en førsteplads i den Sydafrikanske Premier League. Efter 16 kampe ligger vi i front med et solidt forspring på 6 point ned til Orlando Pirates som er de nærmeste forfølgere.
[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]
Udover Premier League kampe, så har der også stået en Cup-turnering på programmet. Den går under navnet Knockout Cup. Vi indtrådte i første runde, hvor vi sikkert slog Dynamos med 2-0.
Herefter stod den på kvartfinale for os, hvor Bidvest Wits. stod for skud. Selvom vi hurtigt kom bagud 1-0, så endte vi med, at køre Bidvest over med hele 5-1. Selvom gæsterne var godt med i kampen, så var vi bare heldige at score på en tredjedel af vores skudforsøg.

I semifinalen skulle vi møde vores rivaler, nemlig Sundowns. De regerende mestre skulle da også give os kampe til stregen, men efter en udvisning til gæsterne efter små 40 minutter, så stod den ellers på Kaizer pres resten af opgøret. Og med 10 minutter igen lykkedes det så endelig at få et af de mange forsøg i kassen. 1-0, og så stod den ellers på finalekamp.

I finalen var modstanderen bundholdet Thanda Royal Zulu. I starten af anden halvleg får vi hurtigt banket to kasser i nettet, og bringer os i front med 2-0. Med et kvarter igen får Thanda tændt et lille håb om guld, da de reducerer til 2-1. Men med fem minutter igen bankede vi det sidste søm i kisten, og lukkede opgøret 3-1. Dermed fik jeg skaffet mig det første trofæ i min tid som Kaizer Chief manager. Men, husk at det er ligatrofæet der tæller, og dermed er jeg ikke færdig i Sydafrika endnu.

Dog kan dette trofæ dog komme i denne sæson, hvor vi som sagt ligger nummer et her ved årsskiftet. Indtil videre har vi kun tabt en enkelt kamp ud af 16 opgør. 3 uafgjorte, og hele 12 sejre er det blevet til. Det kaster 39 point af sig, og et forspring på 6 point.


Titel: Sv: [19] Jorden Er Rund
Oprettet af: Alfster 13 Feb 2011, 12:27
Denne blog fortjener sgu en kommentar. 

Syntes det er et megafedt koncept du har gang i. Håber sgu at du når hele vejen rundt.

Ser frem til at følge dig i jagten på 6 kontinenter.

KIU


Titel: Sv: [19] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 13:27
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]


Kalenderen har rundet den 25. marts 2013, og det kører fortsat på skinner for sydafrikanske Kaizer Chiefs. Pt. ligger vi stadig nummer et i ligaen, og de eneste seriøse konkurrenter til titlen er Orlando Pirates, som ligger syv point bag os. Men hvis vi bare fortsætter med at vinde, så er der ingen som kan røre os.
[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]
Udover ligaen, så er pokalturneringen også blevet skudt igang, hvor vi er indtrådt i anden runde. Her stod Black Leopards for skud, som gør sin daglige færden i en af de lavere rækker i Sydafrika. Med to kasser fra John Saitjheni Tsotetsi vandt vi sikkert 2-0. Sejren var aldrig i fare, og dermed er vi gået videre til tredje runde hvor Premier League holdet FS Stars skal nedlægges.

Efter årsskiftet lagde vi ud med to sikre sejre på hhv. 1- og 2-0 over Thanda Royal Zulu og rivalerne fra Orlando Pirates. I årets tredje runde stod de regerende mestre fra Sundowns for skud. Et hold som jeg hele tiden har hadet at spille imod, da de virkelig er et stærkt mandskab, som også afspejler sig i deres nuværende tredjeplads i ligaen. I starten af anden halvleg kommer vi på 1-0, men dybt inde i dommerens overtid får Katlego Mphela udlignet til slutresultatet 1-1. Skuffende, da vi sad på stort set hele opgøret.

Herefter fulgte der en håndfuld sejre, som alle var mod enten midter- eller bundhold i Premier League. Vi fik blandt andet to 3-0 sejre over hhv. Ajax CT og Jomo Cosmos. Indimellem de to kampe blev Swallows nedlagt med 4-1.
I den 23. spillerunde skulle få sæsonens femte pointdeling. Denne gang var det Platinum Stars, et absolut bundhold, som formåede at stjæle to point fra os.

Hvis vi skal stå med mesterskabet ved sæsonafslutningen, så skal vi altså have tre point hver gang, om så modstanderen hedder Sundowns eller Platinum Stars. Udover nederlaget til os har Orlando Pirates ikke tabt siden Oktober måned 2012. De høster altså bare point ind, hvilket ligger pres på os.
Der resterer lige nu fem kampe af ligaen. Dvs. at der er 15 point at spille om. Vi har kun midter- og bundhold tilbage, og de fem kampe skal minimum kaste 9 point af sig. Hvis de gør det, så er jeg allerede på et fly videre til næste kontinent.

Ligastillingen 25. Marts 2013 (http://i51.tinypic.com/2119xdz.png)


Titel: Sv: [20] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 14:31
[img ]http://i45.tinypic.com/a3cupg.png[/img]



Her, med to runder tilbage af ligaen, er intet endnu afgjort. Vi fører fortsat ligaen, men efter et par kampe hvor vi har vist kraftige tegn på gummiben, så er forspringet ned til Orlando Pirates kun på 2 point nu. Vi ligger nummer 1 med 66 point, hvorefter Pirates har hele 64 point.

Efter den sidste update har vi spillet tre runder yderligere i ligaen. I den første runde tog vi imod Santos F.C. på hjemmebane. Og, som forventet, så vandt vi sikkert med cifrene 4-1. Med et mål hver fra Gabonamong, Tsotetsi, Gatcan og Nale, så kørte vi sikkert tre point ind på kontoen denne eftermiddag.
[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]
Runden efter skulle så gå hen og ende med vores kun andet nederlag i denne sæson. Vi havde pakket taskerne, og taget afsted til Chatsworth Stadium for at møde værterne, AmaZulu. Vi kom ellers planmæssigt foran kort for pausen, da den giftige Tsotetsi scorede sit tredje mål i fire kampe.
Men fire minutter inde i første halvlegs overtid fik hjemmeholdet så reduceret, og kunne gå til pausen med stillingen 1-1. Herefter satte værterne sig tungt på opgøret, og vi fik ikke meget plads at spille på. Det udmønstrede sig også i endnu en scoring til AmaZulu, og samtidig kampens sidste mål. 2-1 var slutstillingen, og 3 point var tabt i medaljekampen.

I den seneste Premier League runde var igen at finde hjemme på Loftus. Foran 42.000 tilskuere skulle vi dog, desværre, endnu engang fejle groft. Efter 25 minutter kommer gæsterne fra Bloem Celtic foran 0-1. Og et kvarter inde i anden halvleg begår Papa King et klodset straffespark som Mogaila sikkert eksekverer til 0-2.
Nede med to så det ikke lyst ud, og hvis dette resultat holdt kampen ud, så ville Orlando Pirates kun være bagud med et enkelt point. Men heldigvis dukkede Alexandru Gatcan op efter 76 minutter og tændte et lille håb for os. Håbet for point blev meget større da angriberen Mthembu reducerede til 2-2 med ti minutter igen. Desværre blev det ikke til fuldt udbytte, men at vi kunne tilføje et enkelt point på kontoen i stedet for 0 var bestemt bedre.

Der er også blevet spillet et par kampe i pokalturneringen, som i ikke skal snydes for. I tredje runde slog vi sikkert FS Stars med cifrene 3-0. Dette skete via to kasser fra Gatcan og et enkelt fra Elrio van Heerden.
I kvartfinalen stod ingen andre end Orlando Pirates for skud. Hvem af medaljeaspiranterne skulle have muligheden for The Double? Os såmen. Men det var godt ikke uden kamp vi gik videre. Gæsterne fra Orlando kom foran med 2-0 efter 63 minutter. Kort efter reducerede Heerden med et mål til 2-1. Langt, langt, langt, langt og atter langt inde i dommerens overtid dukkede Tsotetsi op, og smækkede bolden i nettet til 2-2.
Det tændte en gejst hos Kaizer Chief spillerne, og da Orlando Pirates modtog en udvisning efter 98 minutter, så det endnu lysere ud for værterne. Med to mål i den forlængede spilletid sikrede vi os chancen for at vinde The Double i denne sæson. Ikke værst.


Titel: Sv: [21] Jorden Er Rund
Oprettet af: LucasLeiva 13 Feb 2011, 14:59
Elsk på denne blog! Spændende eventyr! Vind nu bare der i Afrika!

KIU :P.


Titel: Sv: [21] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 15:24
[img ]http://i55.tinypic.com/2eeh7jn.png[/img]




Hvis nogen har tvivlet på Kaizer Chiefs chancer for at vinde mesterskabet (inklusiv mig selv) - ja, så kan de godt smide de tvivlser af helvedes til nu. Vi gjorde arbejdet færdigt, og vandt endelig det længe ventede Sydafrikanske Premier League mesterskab.

I anden sidste runde skulle vi møde Ikapa Sporting, og de var meget venlige over for os. Inden uret havde rundet 10 minutter havde de åbnet for sluserne hele to gange. I første halvlegs overtid fik Lazarus Kaimbi æren af at score sejrsmålet til 3-0, og sikre os tre point i topkampen.
[float=right][img ]http://i48.tinypic.com/30nekif.png[/img][/float]
Der ventede et drømmescenarie for os i den sidste spillerunde. Ganske vidst førte vi stadig kun ligaen med 2 point ned til Orlando Pirates. MEN, i den sidste runde havde vi held i posen, da vores kamp nemlig skulle afvikles på hjemmebane. Udover det, så skulle vi også afgøre mesterskabskampen mod allerede nedrykket Dynamos som ikke havde noget at spille for. Og hvis det ikke skulle være godt nok, så skulle Orlando Pirates spille på udebane mod selveste Sundowns, som havde sikret sig tredjepladsen i ligaen. Hvilket drømmescenarie.

Og det blev da også fuldt udnyttet. Allerede efter to minutter kunne van Heerden bringe os i front med 1-0, efter han selv var blevet nedlagt i feltet. Sikkert sparkede han bolden i nettet til en dejlig Kaizer føring. Herefter ventede en rent opvisningsshow fra Gatcan. Inden uret havde rundet de 45 minutter havde den offensive midtbanespiller scoret hele tre kasser, og sikrede sig dermed sæsonens første hattrick. 4-0 ved halvleg, og vi var slet ikke færdige.
Efter pausen kom Gabonamong på måltavlen, og inden slutfløjtet havde Nkosi lukket og slukket med scoringen til 6-0.

Dermed er jeg nu færdig med min færden i Afrika. Dermed er 3 kontinenter ud af 6 mulige overvundet, og jeg mangler nu Europa, Oceanien og Nord Amerika. Hvor jeg lander næste gang er ikke til at vide ;)

Og, i skal da heller ikke lige snydes for at vide, at jeg blev kåret til årets manager, jeg kom på Sydafrikas Hall of Fame, samt kontinentet Afrikas Hall of Fame. Samtidig fik jeg også The Double i hus efter at have slået Platinum Stars med 2-0 i pokalfinalen!

Ligastillingen - MESTRE (http://i55.tinypic.com/ng7erd.png)


Titel: Sv: [22] Jorden Er Rund
Oprettet af: TheHansibush 13 Feb 2011, 15:26
Genialt koncept, følger da uden tvivl med ;)

KUTGW O0


Titel: Sv: [22] Jorden Er Rund
Oprettet af: Gungner 13 Feb 2011, 15:31
Fantastisk koncept, og rigtig god blog... Hvor langt er du henne sådan års-mæssigt?


Titel: Sv: [22] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 15:35
Er pt. i sommeren 2013 ;)


Titel: Sv: [22] Jorden Er Rund
Oprettet af: Roche 13 Feb 2011, 15:41
Rigtig fedt koncept O0...
Også har du da også været lidt heldig med at få top 5 hold.


Titel: Sv: [22] Jorden Er Rund
Oprettet af: LucasLeiva 13 Feb 2011, 15:49
Forstår ikke at nogen gider at have dig til manager. Du skrider jo efter 1 år, altid :P. haha :D

KIU! Super arbejde!


Titel: Sv: [22] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 15:56
Tilgengæld er jeg også nærmest garanti for et mesterskab ;)


Titel: Sv: [22] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 15:57
[img ]http://i55.tinypic.com/2eeh7jn.png[/img]


Efter sejrsrusen i Sydafrika, så var det jo på tide at sige op, og finde et nyt fodboldhold, som jeg kunne styre mod det nationale trofæ.[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/jkx534.png[/img][/float] Og der gik ikke lang tid efter opsigelsen i Kaizer Chiefs, før et nyt tilbud lå på bordet. Vi skal rykke øjnene mod Nord Amerika, nærmere betegnet Mexico. Her har klubben América (MEX) valgt at fyre deres manager, efter jeg havde vist interesse i jobbet. Og bang, så var tilbuddet allerede klar.

Og det var skam ikke noget dårligt tilbud. 72,5 millioner kroner var blevet stillet til rådighed til fremtidige transfers, samt 130 millioner kroner til lønninger. Ikke en helt fattig klub jeg er havnet i.
Dog kan jeg ikke rigtig gøre mig klog på den mexicanske liga. Og ved at læse en ligaguide omkring Mexico, så er jeg ikke rigtig blevet klogere. Det er noget med, at ligaen er delt op en start- og en slutfase. Man bliver så delt op i nogle grupper, og så videre. Jeg kan sku ikke gennemskue det. Men, jeg tager det som det kommer, og mit hovedmål er bare; vind!

Senest América vandt det mexicanske mesterskab var i 2010. Tilgengæld vandt de den også tre gange i træk i 2009 og 2010. Men siden da er det gået lidt ned af bakke, så nu er det blevet mit job, at genvinde mesterskabet tilbage til América. En udfordring jeg glæder mig, da jeg virkelig er på herrens mark!


Titel: Sv: [23] Jorden Er Rund
Oprettet af: nicolajtmadsen 13 Feb 2011, 16:17
Fedt, fedt, fedt!
Du giver mig sku helt lyst til af starte med et afrikans hold ;D

Held og lykke med Mexico  :T


Titel: Sv: [23] Jorden Er Rund
Oprettet af: Crazy-Poul 13 Feb 2011, 20:16
Super god blog Erzael :)

Har netop læst det hele igennem og det er jo super god læsning. Det er et rigtig fedt eventyr du har begivet dig ud på, og meget spændene, at følge med i. Samtidig skriver du super godt, så det gør det jo bare endnu bedre :)

Fandt dog en enkelt fejl. Du har postet den samme updates 2 gange på første side. Det er svar nummer 8 og 9.

Glæder mig til, at høre mere om dit eventyr O0


Titel: Sv: [23] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 13 Feb 2011, 20:35
Citat af: nicolajtmadsen 13 Feb 2011, 16:17
Fedt, fedt, fedt!
Du giver mig sku helt lyst til af starte med et afrikans hold ;D

Held og lykke med Mexico  :T

Det eneste jeg kan sige er, at du bare skal kaste dig ud i det. Det er sku sjovt når først man kommer igang ;)
Citat af: Crazy-Poul 13 Feb 2011, 20:16
Super god blog Erzael :)

Har netop læst det hele igennem og det er jo super god læsning. Det er et rigtig fedt eventyr du har begivet dig ud på, og meget spændene, at følge med i. Samtidig skriver du super godt, så det gør det jo bare endnu bedre :)

Fandt dog en enkelt fejl. Du har postet den samme updates 2 gange på første side. Det er svar nummer 8 og 9.

Glæder mig til, at høre mere om dit eventyr O0


Tusind tak C-P ;)

Og tak for opmærksomheden, jeg har kigget på det nu ;)


Titel: Sv: [23] Jorden Er Rund
Oprettet af: Marchang 13 Feb 2011, 20:59
Fedt du er startet den op igen! kunne godt huske den fra tidligere, men har lige genopfrisket den! Herligt eventyr du har gang i :D


Titel: Sv: [23] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 14 Feb 2011, 11:59
[img ]http://i55.tinypic.com/2eeh7jn.png[/img]


Så er jeg så småt kommet igang i Mexico. Eller så småt er vel så meget sagt, da jeg allerede har spillet 17 kampe i ligaen. Og så vidt jeg har fundet ud af, så varer en sæson kun et halvt år, hvilket vil sige, at det er muligt, at hente et trofæ på kun et halvt år.
[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/jkx534.png[/img][/float]
Det første halve år går under navnet "1. Division startfase" mens det fra nytår til sommer hedder "1. Division slutfase". Og her i startfasen er det gået rigtig godt hvis jeg selv skal sige det. I optakten fik vi vist os på transfermarkedet, idet vi hentede et par store navne på fri transfer. Dog må man kun have 5 udenlandske spillere registreret her i Mexico, så det kneb med at få de bedste registreret, da der var nogle stykker efterhånden som der blev handlet ind.
Det første kendte ansigt som jeg kunne præsenterer var den tidligere Newcastle angriber Xisco, som mange FM-gamere sikkert kan nikke genkendende til. Han blev hentet på en fri transfer, og har virkeligt gjort flot figur her i de første 17 kampe.

Den anden spiller som i helt sikkert kan nikke genkendende til er den tidligere Barcelona midtbanemotor Seydou Keita. Midtbanespilleren fik ikke sin kontrakt fornyet i Barcelona, hvorefter jeg prøvede at tilbyde ham en kontrakt i det mexicanske. Det sagde han sku ja til, og dermed blev han América spiller indtil 2015.

Inden ligaen kunne gå igang, så skulle vi spille noget som hedder "SuperLiga" hvilket er en turnering for både Mexicanske og Amerikanske mandskaber. Her var vi kommet i gruppe med L.A. Galaxy, San Jose og mexicanske Toluca. Det blev til en sejr, en uafgjort og et nederlag mod Los Angeles, og dermed en tredjeplads i gruppen, som ikke gav videre avancering. I ubetydelig cup, da det eneste jeg vil vinde er den mexicanske 1. division.

Her er det til gengæld gået godt. Indtil de sidste 4-5 runder lå vi nummer et efter en masse sejre over mange af midter- og bundholdene. Men da vi begyndte at tage kampen op mod nogle af de større drenge, så fik altså armene ned igen, og efter 17 opgør endte vi på en 4. plads i ligaen. Det gav adgang til slutspillet, som består af to kvartfinaler (ude og hjemme) - to semifinaler (ude og hjemme) og sidst to finaler, også ude og hjemme.

I den første kvartfinale har vi trukket Pumas, som endte på en femteplads i ligaen. Vi har mødt dem en enkelt gang i ligaen, hvor slutresultatet blev 1-1. Så det er forhåbentlig en modstander vi kan spille op med.

Mexicanske 1. division startfase (http://i51.tinypic.com/5fookm.png)


Titel: Sv: [24] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 14 Feb 2011, 12:14
[img ]http://i55.tinypic.com/2eeh7jn.png[/img]


Hvis der noget jeg aldrig nogensinde har prøvet før i Football Manager, så er det godt nok at spille på sådan et kæmpemæssigt stadion. Hold da kæft. Jaja, Real Madrid og Manchester United har da mange tilskuere til deres kampe. Men ikke i forhold til i Mexico.
[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/jkx534.png[/img][/float]
Efter at slået Pumas med knebne 1-0 på udebane på et mål af Fernando Lopez, så skulle vi hjemme gøre arbejdet færdigt foran, og hold nu fast, 104.000 tilskuere. Det er sindssygt så mange mennesker som dukker op til fodbold i det nordamerikanske.

Nå men, tilbage til det det hele drejer sig om. Nemlig kvartfinalen. Vi skulle samlet vinde over Pumas for at få en billet til semifinalerne. Og efter 21 minutter sendte den 17-årige Hugo Ramirez os godt på vej mod stjernerne. Dog fik vi hurtigt armene ned igen, da vores kære målmand, Jéferson Gomes, valgte at lave et stupidt selvmål.

Efterfølgende bølgede kampen meget frem og tilbage, og kampen var da også lige hvis man så på skudstatistikken efter kampen. Hele 11 skud til hvert mandskab var hvad den endte på. Spilmæssigt havde gæsterne dog overtaget, med 57% mod vores 43%. Men, heldigvis fik Pumas ikke puttet bolden yderligere i nettet, og dermed er vi videre til semifinalerne med en samlet 2-1 sejr.

I semifinalen har vi fået den ære, at skulle op mod Club Deportivo Cruz Azul, eller bare Cruz Azul i daglig tale. De endte som nummer to i den oprindelig liga, men indbyrdes vandt vi opgøret med 2-1 i ligaen. Så umiddelbart vil jeg stadig mene, at vi har mulighed for at ramme finalerne. Også selvom Cruz Azul endte højere end os.


Titel: Sv: [25] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 14 Feb 2011, 12:36
[img ]http://i55.tinypic.com/2eeh7jn.png[/img]


Så blev semifinalerne, og det blev semifinalerne. Næste stop; Finalen!
Cruz Azul skulle ikke sætte en stopper for os, og vores færden mod finalen. Denne gang lagde vi ud med at spille første opgør hjemme på Estadio Azteca foran 104.000 mennesker endnu engang. Og, hvis allesammen var América fans, ja, så fik de valuta for pengene.
[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/jkx534.png[/img][/float]
For allerede efter et enkelt minut var vores topscorer, spanske Xisco, nemlig på pletten for América. Oplægget kom fra den offensive midtbanespille Mosqueda, som lagde en lang aflevering i dybden. Den opfangede stærke Xisco, hvorefter det ikke var nogen sag, at brage sæsonscoring nummer ni i kassen.
Og allerede i det tiende minut var værterne endnu engang på pletten. Denne gang var det Mosquedas tur til at være i afslutterens rolle. Efter Sanchez havde flyttet bolden ud på venstrefløjen til Rojas, så blev der slået et fantastisk godt indlæg ind bag Cruz Azul forsvaret, hvorefter Mosqueda var alene med keeperen. Og bang, så stod der 2-0 på måltavlen.
Vi fortsatte med at have overtaget, men ind ville bolden desværre ikke igen. Dermed måtte vi tage til takke med en føring på 2 kasser indtil returopgøret.

Kulissen var ændret kraftigt da vi besøgte Estadio Azul den 23. november, hvor der forresten var hele 28 grader og solskin. Vi gik fra at spille foran 104.000 jubleglade tilskuere, til at spille foran 37.000 mennesker, hvor størstedelen var Cruz Azul tilhængere. Og det var da også hjemmeholdet som satte sig tungt på opgøret, lige fra starten af. Kun fem skudforsøg kom vi frem til i løbet af de 90 minutter, hvorimod hjemmeholdet endte på hele 14 af slagsen.
Heldigvis var det kun en af de forsøg som fandt vej til netmaskerne, og heldigvis var det første efter 88 minutter af de fik netmaskerne til at blafre. De vandt, ganskevidst, men efter en 2-0 sejr hjemme var vi endnu engang gået videre med et samlet resultat på 2-1. Og denne gang stod der ikke bare semifinaler på programmet. Nææ, nu står der sku finale på menukortet!


Titel: Sv: [26] Jorden Er Rund
Oprettet af: JKJ 14 Feb 2011, 13:48
Det er altså et kanon koncept du har lavet her.

Jeg kender ikke ret mange af spilllerne eller klubberne for den sags skyld. Men det er fedt at læse om alligevel  :)

Jeg glæder mig til at se om du vandt finalen og hvilken klub du ender i når du vender snuden mod Europa  O0


Titel: Sv: [26] Jorden Er Rund
Oprettet af: nicolajtmadsen 14 Feb 2011, 14:01
Han magler lige Oceanien ;)


Titel: Sv: [26] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 14 Feb 2011, 14:03
Citat af: JKJ 14 Feb 2011, 13:48
Det er altså et kanon koncept du har lavet her.

Jeg kender ikke ret mange af spilllerne eller klubberne for den sags skyld. Men det er fedt at læse om alligevel  :)

Jeg glæder mig til at se om du vandt finalen og hvilken klub du ender i når du vender snuden mod Europa  O0

Jeg ved sku heller ikke lige hvor jeg har lyst til at være i Europa :) Regner bare med at gå på lidt ferie indtil en spændende klub bliver fri ;)
Og mange tak for rosen ;)
Citat af: nicolajtmadsen 14 Feb 2011, 14:01
Han magler lige Oceanien ;)


Korrekt :)


Titel: Sv: [26] Jorden Er Rund
Oprettet af: Suckins 14 Feb 2011, 14:08
Jeg læste med da du dengang kørte den på ML og jeg følger stadig med. Fremragende blog, der er skrevet meget nede på jorden og samtidig har et meget mere interessant koncept end de normale blogs. Klasse!

Jeg har selv forsøgt at få gang i et Jorden Rundt spil, men jeg har virkelig haft svært ved at holde gejsten og skaffe ordentlige jobs på trods af jeg har startet med 'Professionel fodboldspiller', som tidligere erfaring. Imponerende du kan finde motivation til så mange forskellige klubber i et save. :)

Last thing; Kører du med nogenlunde samme taktik til alle holdene eller skifter du helt ud hver gang? Og hvad gjorde du med f.eks. det indiske og sydafrikanske hold ved det taktiske? Er det bedst bare at gøre det så standard som overhovedet muligt?


Titel: Sv: [26] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 14 Feb 2011, 14:11
Citat af: Zeptor 14 Feb 2011, 14:08
Jeg læste med da du dengang kørte den på ML og jeg følger stadig med. Fremragende blog, der er skrevet meget nede på jorden og samtidig har et meget mere interessant koncept end de normale blogs. Klasse!

Jeg har selv forsøgt at få gang i et Jorden Rundt spil, men jeg har virkelig haft svært ved at holde gejsten og skaffe ordentlige jobs på trods af jeg har startet med 'Professionel fodboldspiller', som tidligere erfaring. Imponerende du kan finde motivation til så mange forskellige klubber i et save. :)

Last thing; Kører du med nogenlunde samme taktik til alle holdene eller skifter du helt ud hver gang? Og hvad gjorde du med f.eks. det indiske og sydafrikanske hold ved det taktiske? Er det bedst bare at gøre det så standard som overhovedet muligt?


Først og fremmest, tusind tak Zeptor ;)

Angående taktikken, så har jeg stort set kørt med den samme taktik i alle de klubber jeg har været i. Og som i kan se, så har den virket med succes ;) Den jeg taler om er Jakob E's FM10 taktik, som går under navnet 4-1-2-1-2 smal diamant. I kan se mere til Jakobs taktikker her: http://managerlife.dk/forum/viewtopic.php?f=21&t=190

Note: Det er til FM 10 ;)


Titel: Sv: [26] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 14 Feb 2011, 19:55
[img ]http://i53.tinypic.com/2w32ski.png[/img]


Så er det endelig blevet finale tid. Det andet hold som har formået at gå hele vejen til finalen er Club de Fútbol Monterrey. I ligaen endte de på en tredje plads, á point med Cruz Azul, som vi slog i semifinalerne. Da vi mødte dem tilbage i september måned, var det Monterrey som snuppede alle tre point, da de slog os med 0-2 på eget græs. Men denne gang havde vi hele to opgør til at køre dem over i, hvilket bare skulle lykkes.
[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/jkx534.png[/img][/float]
Den første kamp skulle afvikles på Estadio Tecnológico foran 39.000 tilskuere, i byen Monterrey. Vi formåede at kunne stille op med vores fulde start-ellever, hvilket indkluderede Xisco og Keita. Dermed var vi helt frie for skader, og skulle meget gerne holde det sådan, så vi ikke ville få nogen til returkampen.
I løbet af første halvleg fik de to hold testet begge keepers i kasserne, men uden nogle alvorlige trusler. Vi skal helt hen til midten af anden halvleg før vi finder det første mål. Og heldigvis bliver bolden sat ind i Monterrey's mål. Og manden bag, ja, det var selvfølgelig motoren på midtbanen, Seydou Keita.
I de resterende tyve minutter kom der ikke flere scoringer, så vi kunne stolte tage fra Monterrey med en sejr på 1-0.

Hjemme på almægtige Estadio Azteca havde vi i kvartfinalen spillet uafgjort, og i semifinalen vundet med 2-0. Dermed havde vi ikke tabt i de seneste kampe hjemme på El Mighty Azteca. Foran alle 104.000 tilskuere kunne vi da også gå på banen med en god fornemmelse i maven. Samlet var vi foran med et enkelt mål, og nu hvor vi var på hjemmebane, så lå alle fordelen hos os.
Rent chancemæssigt blev det en noget tam affære. Med 12 til gæsterne, og 11 til os selv, hvor der kun var få inden for rammen, så var det ikke den helt store oplevelse som tilhængerne kunne være vidner til. Men, af de få skud inden for rammen gik der ingen ind i løbet af kampen. Altså endte opgøret som det startede; 0-0.

Og de kloge hoveder har allerede nok regnet den ud. Og nu har du også. Jeps, vi vandt samlet finalen med 1-0, og dermed har jeg sikret mig trofæet i den mexicanske 1. division i første hug. Dermed er Nord Amerika også vundet, efter kun et halvt år i det varme sæde. Om jeg bliver her, eller allerede nu tager videre til koldere himmelstrøg er ikke til at vide. Jeg mangler stadig at vinde i Europa og Oceanien. Så det klogeste ville nok være at komme afsted med det samme. Så kan jeg altid komme tilbage og vinde det Amerikanske mesterskab på et tidspunkt!

MESTRE MED AMÉRICA! (http://i53.tinypic.com/14oca2r.png)


Titel: Sv: [27] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 14 Feb 2011, 20:26
[img ]http://i53.tinypic.com/2w32ski.png[/img]


Ikke længe efter sejren i Mexico, så valgte jeg at sige op. Jobbet var gjort, og jeg ville hurtigt videre til nye udfordringer. Og udfordring, det er lige nøjagtig hvad jeg har fået i min nye klub. Denne opgave bliver godt nok ikke løst på en enkelt sæson. Jeg har valgt at træde i John Faxe Jensens fodspor, og valgt at sætte mig i Blackburns varme sæde. Blackburn ligger pt. på en 16. plads i Premier League, og vil have mig til, at skaffe dem en respektabel midterplacering i den indenværende sæson, hvor vi idag skriver 14. december 2013.
[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/2q9hunc.png[/img][/float]
Angående spillermaterialet, så er der ikke meget at råbe hurra for. Jo, altså, Poul Robinson i kassen er vel ganske fin, og det samme kan man sige om Van der Vaart, som er at finde på den offensive midtbaneplads. I front er vi i besiddelse af Niculae, som vil blive brugt som tredjevalgt i starten. Udover ham finder vi Kalinic og Belfodil, hvor sidstenævnte pt. er på lejebasis.

I det centrale forsvar er det kort sagt helt af helvedes til. Der skal jeg virkelig ud og spenderer nogle af de 120.000.000,- som jeg har fået stillet til rådighed. Astiz og Samba, som pt. er førstevalgene, er i min optik slet ikke gode nok til Premier League, og det er virkelig to vigtige brikker, hvis man vil begå sig i den bedste liga i verden.

Men, jeg er som sagt kommet på en udfordring, og denne gang er det en af de store. Det er nok også noget jeg har savnet i dette save. Det tager nok et par sæsoner at få kørt Blackburn derop af, hvis det altså overhovedet lykkedes. Det ville jo heller ikke være sjovt at overtage en klub fra The Big Four, og vinde mesterskabet. Snork, snork.

Men, først og fremmest skal den første ligakamp mod Everton vindes, og så må jeg tage den derfra.


Titel: Sv: [28] Jorden Er Rund
Oprettet af: nicolajtmadsen 14 Feb 2011, 21:07
Jeg syntes personligt det er lidt ærgeligt at du allerede har valgt et europæisk hold nu :)
Havde håbet på et hold fra Oceanien først, da det nok ville tage dig et par sæsoner med Blackburn før du vinder mesterskabet, men jeg ser da frem til det ;)


Titel: Sv: [28] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 14 Feb 2011, 21:11
Citat af: nicolajtmadsen 14 Feb 2011, 21:07
Jeg syntes personligt det er lidt ærgeligt at du allerede har valgt et europæisk hold nu :)
Havde håbet på et hold fra Oceanien først, da det nok ville tage dig et par sæsoner med Blackburn før du vinder mesterskabet, men jeg ser da frem til det ;)


Havde også udvist interesse i to klubber i Australien, men de ville sku ikke af med deres nuværende managers. Derfor slog jeg til da Blackburn kom på banen med et tilbud ;)


Titel: Sv: [28] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 15 Feb 2011, 11:13
[img ]http://i53.tinypic.com/2w32ski.png[/img]


Selvom spillermaterialet ikke var til at råbe hurra for, og selvom Blackburn lå og rodede rundt nede i bunden af ligaen, så har jeg alligevel fået en overraskende god start hos The Rovers.
Min første opgave var, at nedlægge Everton på Goodison Park. Allerede efter to minutters spil lå bolden i nettet, og sidste mand på bolden var Ishak Belfodil. Den føring fik dog ikke lov til at vare længe, da Bilyaletdinov udlignede efter små 27 minutter. Uden yderligere scoringer fik jeg sikret mig mit første point i Rovers sædet.
[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/2q9hunc.png[/img][/float]
Herefter fulgte en svær hjemmekamp mod Aston Villa, som stadig har folk som Ashley Young og Agbonlahor i truppen. Men det skulle dog være os som scorede kampens første mål. Manden bag var den anden giftige herre oppe i front, nemlig Nikola Kalinic. Kort efter pausen fik Villa udlignet ved førnævnte Agbonlahor.
Men herefter stod der heldigvis Blackburn på programmet. Først scorede Belfodil efter en times spil, og et kvarter før slutfløjtet kunne Van der Vaart sætte kampens sidste mål ind. 3-1, og mine første tre point var sikret.

Herefter fulgte en lidt kedelig affære på Turf Moor. Kampen indeholdt ikke mange chancer eller særlig godt fodbold. Opgørets eneste scoring faldt efter en lille time, og for tredje kamp i træk var manden bag målet udlejet Ishak Belfodil.
Selvsamme Ishak blev også redningsmanden da vi i den efterfølgende runde hjemme tog imod Tottenham. Kort efter pausen kom Jermain Defoe igennem, og nettede til 1-0 for Spurs. Udligningen kom først med syv minutter igen, og som sagt, så var det Belfodil som sikrede os et enkelt point, i et ellers svært opgør.

Og hvis man skulle tro, at franskmanden havde fået nok af at lave mål, ja, så kunne man sku godt tro om. Den 28. december tog vi hjemme imod Stoke, som stadig har Thomas Sørensen i truppen. Og jeg skal da love for, at han kom på arbejde i kassen. Selvom Stoke kom hurtigt foran, så var vi ikke sene til at svare igen. Efter 8 minutter nettede Belfodil for første gang i opgøret, hurtigt efterfulgt af et mål fra Jason Banton, som havde fået chancen fra start grundet det travle juleprogram.
I anden halvleg var det Adam Johnsons tur til at score, hvorefter Belfodil kunne lukke og slukke ved at score to yderligere gange, og dermed sikre sig sit hattrick. Hele 5-1 blev slutresultatet.

I den sidste kamp vi har spillet, og som blev afviklet på selve nytårsaften dag, var ude mod Reading. Efter 26 minutter sparkede Ishak opgøret igang, og nettede til 1-0. Tom Cleverley var dog ikke lang tid om at svare igen, og efter en halv time stod der 1-1.
I anden halvleg kunne Reading spillerne dog ikke følge med, og med to scoringer fra Rafael van der Vaart, og en enkelt fra Amine Linganzi, ja så førte vi pludselig med 4-1. Reading fik pyntet på resultatet i de døende minutter, men vi havde sikret os endnu en forholdsvis stor sejr.

Premier League 1. Januar (http://i56.tinypic.com/2crpssy.png)


Titel: Sv: [29] Jorden Er Rund
Oprettet af: Suckins 15 Feb 2011, 11:19
Imponerende resultater! Den taktik må da virkelig virke! Kan være der ikke går længe før en titel også er hjemme med Blackburn, hvis det fortsætter og økonomien er til det. Keep it up!


Titel: Sv: [29] Jorden Er Rund
Oprettet af: Baliian 15 Feb 2011, 12:15
Virkelig fedt koncept!
Du skriver meget enkelt, men det fanger mig stadigvæk sindssygt meget.
Jeg læser med her!


Titel: Sv: [29] Jorden Er Rund
Oprettet af: Daniel Nordentoft 15 Feb 2011, 13:23
Spændende koncept om konstant, at tiltage sig nye udfordringer.

Du skriver godt og dit layout er flot og enkelt. God blog, fortsæt!  O0


Titel: Sv: [29] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 15 Feb 2011, 15:25
Citat af: Zeptor 15 Feb 2011, 11:19
Imponerende resultater! Den taktik må da virkelig virke! Kan være der ikke går længe før en titel også er hjemme med Blackburn, hvis det fortsætter og økonomien er til det. Keep it up!


Belfaldi er sku også en stor til af det. Han bomber da godt nok modstanderne synder og sammen O0
Citat af: Baliian 15 Feb 2011, 12:15
Virkelig fedt koncept!
Du skriver meget enkelt, men det fanger mig stadigvæk sindssygt meget.
Jeg læser med her!


Tusind tak :-)
Citat af: Daniel Nordentoft 15 Feb 2011, 13:23
Spændende koncept om konstant, at tiltage sig nye udfordringer.

Du skriver godt og dit layout er flot og enkelt. God blog, fortsæt!  O0


Mange tak :-)


Titel: Sv: [29] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 15 Feb 2011, 15:55
[img ]http://i53.tinypic.com/2w32ski.png[/img]



Januar har været en travl måned for Blackburn Rovers. I og med der har været mange kampe, både Premier League og FA Cup kampe, så har der været meget rokering i startopstillingen. Samtidig har jeg været ude på transfermarkedet, og fisket lidt frisk blod ind på holdet.

Men først kan jeg lige starte med at navne, at venstrekanten Adam Johnson er blevet udlejet til tyske Dortmund. Johnson spiller venstre wing, men da jeg spiller 4-1-2-1-2, med en smal diamant, så er der altså ikke plads til ham på banen. Og da han også fik en god portion løn, så var det altså dejligt da Dortmund tilbød at leje ham for resten af sæsonen, og samtidig betale 90% af lønnen.

Hvis vi kigger den anden vej, og ser på de spillere som er kommet til klubben, så kan jeg starte med at nævne norske Tore Reginiussen. Vi var tyndt besat i forsvaret, hvor det kun var C. Samba som havde Premier League klasse, så nu er nordmanden blevet hentet ind som en forstærkning til den bagerste kæde. Tore blev hentet i franske Bordeaux, som ville have 42.000.000,- kroner for ham.
[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/2q9hunc.png[/img][/float]
Et andet sted hvor vi var tyndt besat var midtbanen. Her skal vi gerne have 3 stærke spillere, som både kan spille med offensivt samt defensivt. Jeg kører med en decideret defensiv midtbanespiller, og to lige foran, hvor den ene hjælper den defensive spiller, og den anden er mere offensiv. Og til de pladser har jeg hentet to spillere ind. Først kom handlen med Jürgen Sämuel i hus. Den østrigske landsholdsspiller spillede til daglig hos franske Toulouse, men for 10 millioner kroner ville de gerne slippe ham.

Den anden spiller som nu kan trække i Rovers trøjen er svenskeren Rasmus Elm. Rasmus har allaround gode stats, og kan se frem til en startplacering på den centrale midtbane. Han er kun 25 år, så der er stadig en god periode tilbage i ham. Elm blev hentet i hollandske AZ Alkmaar for sølle 9,25 millioner kroner.

Det var de handler som der blev foretaget i januar måned. Rent kampmæssigt har den første måned i år 2014 også været en succes. Vi lagde ud med at tage imod Kasper Schmeichel og Notts County på Ewood Park. Som i nok kan gætte, så var det en FA Cup kamp, og dermed fik reserverne også lov til at udfolde sig i dette opgør. Det takkede Marius Niculae for da han efter bare 24 minutter havde knaldet tre kasser ind, og derved sikret sig et hattrick.
Men han var ikke den eneste spiller som skulle have æren af at banke 3 bolde i nettet denne eftermiddag. Nyindkøbte Rasmus Elm ville også være med, og i anden halvleg stjal han så showet, og scorede 3 pinde i streg. Indimellem de to hattrick havde den unge David Hoilett også kvitteret med en enkelt pind, og dermed vandt vi hele 7-0.

I det efterfølgende opgør tog vi imod selveste Chelsea på hjemmebane. Og der var da også lagt i ovnen til en lille overraskelse på Ewood Park, for allerede efter 22 minutter kunne højrebacken Gregory van der Wiel sparke hjemmeholdet i front. Kort inde i anden halvleg gjorde Zhirkov det så til 1-1, men da der ikke blev scoret yderligere, så snuppede vi fortjent et point fra Chelsea.

I de to efterfølgende Premier League runder stod hhv. Portsmouth og West Bromwich for skud. Først havde vi taget turen til Fratton Park, og efter at have vist gode takter i de tidligere kampe, så have Niculae fået chancen fra starten. Det takkede han for, og kvitterede med kampens eneste mål efter 41 minutter.

Efter at have haft Belfoldi ude med en skade i et par uger, ja så var han klar til kamp mod W.B.A. Og der skulle ikke engang gå et enkelt minut før franskmanden havde puttet bolden i nettet. Et kvarter efter gjorde han sin egen kunst efter, og doblede føringen op til 2-0. Kort før pausen knaldede Niculae også bolden i nettet, og dermed var vi i front med 3-0 ved halvleg. Efter pausen fik Caicedo reduceret, men Michal Kadlec slukkede hurtigt for Bromwichs håb, da han scorede kampens sidste mål med ti minutter igen.

I januars sidste kamp skulle 4. runde i FA Cuppen afgøres. Stoke var kommet på besøg for at få revanche fra 5-1 nederlaget. Og man kunne da også se på startopstillingen, at Thomas Sørensen havde mistet et par point hos manageren, da det var konkurrenten Begovic som stod i kassen.
Efter 26 minutter kommer vi på 1-0 ved Belfoldi, og tre minutter efter er det kollegaen Niculae som dobler op til 2-0.
Inden pausen får Stoke reduceret, og kort efter udlignet føringen til 2-2. Men men men, Belfaldi var ikke dukket op for at tabe, så ti minutter før tid scorede han det forløsende mål til 3-2, og vi var dermed videre til femte runde.

STILLINGEN 1. FEBRUAR (http://i54.tinypic.com/30jlonq.png)


Titel: Sv: [30] Jorden Er Rund
Oprettet af: TheHansibush 15 Feb 2011, 18:00
Flotte resultater og gode updates O0
Kunne man få lov at se et SS af Belfodil? :)


Titel: Sv: [30] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 18 Feb 2011, 12:05
Det får du så snart jeg lander derhjemme igen ;)  - Og mange tak :)


Titel: Sv: [30] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 20 Feb 2011, 12:29
Citat af: TheHansibush 15 Feb 2011, 18:00
Flotte resultater og gode updates O0
Kunne man få lov at se et SS af Belfodil? :)


[img width=202 height=105]http://i56.tinypic.com/2jcyev.png[/img]


Titel: Sv: [30] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 20 Feb 2011, 12:55
[img ]http://i53.tinypic.com/2w32ski.png[/img]



Kalenderen har lige revet marts ud, og står på april måned. Premier League er allerede afgjort, selvom der nu "kun" er spillet 33 runder indtil videre. Arsenal er holdet som har kørt suverænt derudaf i denne sæson, og med kun 32 kampe for deres vedkommende, og hele 78 point, så har de allerede sikret sig det gyldne Premier League trofæ. De nærmeste forfølgere fra Manchester City har kun 61 point.
[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/2q9hunc.png[/img][/float]
Angående vores egen færden i verdens bedste liga, så ligger vi og kæmper med om Europa League pladserne. Vi ligger pt. nummer syv med 49 point, men vi kæmper en hård kamp med både Everton (49p), Birmingham (47p) og Tottenham (46p). Foran os ligger Liverpool med 56 point, så det bliver formodentlig kun syvendepladsen som vi skal sigte efter, hvilket også er den sidste plads som giver adgang til Europa.

Tilgengæld har vi dog stadig en anden mulighed for at komme til at spille europæisk bold i næste sæson. Vi er stadig med i FA Cuppen. I fjerde runde slog vi som sagt Stoke med 3-2, hvorefter Newcastle stod for skud i femte runde. Opgøret skulle spilles på St. James Park, og det blev til en kedelig 0-0 affære.
Omkampen endte også ud i en kedelig affære med nul scoringer i den ordinære spilletid. I den forlængede spilletid blev der heller ikke scoret, og dermed skulle femte runde afgøres i straffesparkskonkurrence. Her var vi overlegende, og da Danny Guthrie brændte det femte skud, så endte vi med at gå videre.

I sjette runde blev Wolves let kørt over med en enkelt pind. Det var den unge David Hoilett som stod for kampens eneste scoring, og han sparkede os så direkte videre til semifinalerne, hvor vi har trukket Everton.

Det sidste jeg lige vil indkluderer i denne update er, at vi formodentlig bliver overtaget. Og måske ender jeg med at få sparket til en hvis Alan Shearer. Klubben har i hvert fald fået en transferforbud nu, og et konsortium med Giovanni Torrejón i spidsen har sat sig for at overtage klubben. Forhåbentlig kan jeg få lov til at blive siddende på posten!

6. APRIL LIGASTILLINGEN (http://i54.tinypic.com/e9j8l2.png)


Titel: Sv: [31] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 21 Feb 2011, 10:48
[img ]http://i53.tinypic.com/2w32ski.png[/img]


Så har 2013/2014 sæsonen også nået sin ende. Og i Blackburn er det gået kanont i det halve år jeg har siddet i sædet. Vi fik en godkendt placering i Premier League, vi kom i FA Cup finalen, klubben er blevet overtaget, og vi har kvalificeret os til Europa League i næste sæson. Det er sku mere end godkendt for en klub som Blackburn.

Først og fremmest kan jeg ridse op omkring hvordan det gik i ligaen. Efter sidste update manglede vi kun fem ligakampe, hvor vi lagde ud med, at tage imod Everton på eget græs. Og allerede efter fire minutter bragte vi os i front på et selvmål af Tim Howard. Niculae og Hoilett nettede også hver enkelt gang inden pausen, og med kun et reducerende mål i anden halvleg fra gæsterne, så vandt vi med 3-1.
[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/2q9hunc.png[/img][/float]
I den efterfølgende runde gæstede vi Villa Park. I første halvlegs overtid var den flyvende hollænder, Rafael van der Vaart på pletten, og nettede til 0-1. Ti minutter inde i anden halvleg scorede den unge David Hoilett, som vikariere for den skadesplaget Belfodil, for anden kamp i træk, og lukkede kampen 0-2 i vores favør.
I den efterfølgende runde skulle der også udgives håndmadder. Allerede nedrykket Burnley gæstede Ewood Park, hvor de absolut ikke havde nogen chance for point. Van der Vaart bankede første mål i nettet efter 11 minutter, efterfulgt af en scoring fra Marius Niculae. Kort før pausen fik januar-indkøbet Jürgen Sämuel scoret sit første mål i Blackburn trøjen. I anden halvleg blev Niculae dobbelt målscorer, da han nettede til slutresultatet 4-0.

I de to sidste kampe var vi oppe imod Manchester City og Tottenham. City, som ligger inde med spillere som Tevez, Özil og Cristiano Ronaldo, gav os ikke mange chancer. Som vi rundbarberede Burnley i sidste runde, legede City rundt med os. Og inden de første 45 minutter var ovre, så stod der allerede 3-0 til hjemmeholdet. Det endte også som kampens resultat, som hurtigt skulle glemmes.
I årets sidste Premier League runde lagde Tottenham an til kamp. Jermain Defoe blev kampens eneste målscorer, da han nettede for værterne blot 18 minutter inde i kampen. To nederlag i de to sidste kampe betød heldigvis ikke noget for os, da syvendepladsen allerede var sikret.

I FA Cuppen skulle vi i semifinalen møde Everton. Kampen skulle spilles på neutral grund, nemlig Wembley. Og de 64.000 fremmødte mennesker kunne se Blackburn komme i front kort før pausen, da den 33-årige Niculae satte foden på et indlæg fra Van der Vaart.
I anden halvleg skulle der heller ikke gå lang tid, før netmaskerne endnu engang blafrede. Denne gang var det Evertons tur til at score, men heldigvis i eget net. Foran med 2-0, med lidt over en halv time igen, skulle bare ikke gå galt.
I de døende minutter besluttede Samba for at nedlægge Fellaini i feltet, hvor der efterfølgende blev peget på pletten. Loïc Rémy lagde an til skud, og bankede bolden sikkert i mål. 2-1, men udligningen kom heldigvis for sent, og dermed kunne jeg skrive FA Cup finale på mit CV.

I finalen skulle vi møde et veloplagt Manchester City mandskab, som kort forinden havde banket os 3-0. Dermed var der ikke meget håb at spore hos os, men vi endte alligevel med at give City kamp til stregen. Men som mange andre FM-afhængige sikkert har oplevet, så scorede City kampens eneste mål dybt, dybt inde i overtiden. Hele fem minutter inde for at være præcis. Det var Togo-angriberen Emmanuel Adebayor som bankede bolden i nettet for City, og dermed endte de med at løbe med trofæet. Hvis jeg skal se positivt på det, så endte City som 2'ere i Premier League, og dermed overlod de Europa League pladsen til os. Dejligt nok.

PREMIER LEAGUE (http://i56.tinypic.com/i79bts.png)
FA CUP FINALE (http://i51.tinypic.com/2mma8mt.png)


Titel: Sv: [32] Jorden Er Rund
Oprettet af: Jyden 21 Feb 2011, 11:15
Ganske godt skrevet, og jeg følger forsat med (:
Synd med FA Cuppen..


Titel: Sv: [32] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 23 Feb 2011, 19:32
[img ]http://i53.tinypic.com/2w32ski.png[/img]


Så er der endelig blevet taget hul på 2014/2015 sæsonen, efter en lang opstart, efter min mening. En håndfuld spillere, som havde rundet de 32 år, forlod efter sidste sæson klubben, da hverken de, eller jeg, var interesseret i at forlænge deres kontrakter. Heriblandt var spillere som Zurab Khizanishvili og Nadir Belhadj, som begge var blevet ramt af alderen, og ikke havde formen til Premier League mere.
[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/2q9hunc.png[/img][/float]
Spillere, som er ankommet til klubben, er først og fremmest Ryan Babel. Efter et par sæsoner uden succes i italienske Lazio og israelske B. Jerusalem, så var Babel klar til at skifte tilbage til England, hvor han tidligere har spillet for Liverpool. Babel blev hentet for 27.000.000,- kroner, og skal formodentlig være backup til angrebet, samt Van der Vaarts erstatning, når VdV en dag forlader Blackburn. Det kan godt blive i nærmeste fremtid, da han har rundet de 31 år, og ikke er interesseret i at forlænge med klubben.

Den anden spiller som er kommer til klubben her og nu er regen spilleren David Khuzwayo. David blev hentet for 92.500.000,- kroner i Juventus. Han prøvede i sidste sæson kræfter med Premier League, da han var udlejet til Wigan. David er en 19-årig sydafrikaner, som indtil videre har spillet 11 kampe for sit land, hvor han har nettet hele 13 gange. Han er selvfølgelig boksspiller, og han skal gøre hvad han kan, for at dække tabet af Belfodil, som kun var på lejekontrakt i sidste sæson.

Den sidste spiller som har sat sin underskrift hos Blackburn er russeren Igor Akinfeev. Målmanden ankommer til klubben første januar 2015, og CSKA Moskva skulle have 44 millioner i erstatning for tabet af Akinfeev. Keeperen skal formodentlig erstatte en efterhånden aldrende Paul Robinson, efter denne sæson.

Resultatmæssigt er vi gået videre til gruppespillet i Europa League. Vi trådte ind i fjerde runde, hvor vi skulle vinde samlet over vores modstandere, for at have sikret os adgang til gruppespillet. Tyrkiske Eskisehirspor blev trukket op af hatten, og dermed kunne to lette opgør starte.
Første kamp skulle spille hjemme på Ewood Park, og her blev nyerhvervet Khuzwayo matchvinder, da han med 2 ud af kampens 3 mål var med til at sikre os en 3-0 sejr. Den 24-årige englænder, Alex Marrow, scorede kampens tredje scoring.
I returopgøret satte vi os igen tungt på spillet, og da vi havde en 3-0 sejr i bagagen, så var det ikke os som skulle frem og angribe. Dog var det dog kun os som skulle komme på måltavlen, idet David Hoilett og Rafael van der Vaart hver skulle nettet en enkelt gang i anden halvleg, og sikre os en samlet 5-0 sejr.

I gruppespillet har vi været forholdsvis heldige. De tre øvrige hold som vi er havnet i gruppe med er skotske Celtic, russiske CSKA Moskva og østrigske Rapid Wien. Allesammen er overkommelige modstandere, som nok spiller nogenlunde på vores niveau. Så umiddelbart ville jeg ikke kunne spå, hvilke hold som sikre sig de to øverste pladser i denne gruppe.

Khuzwayo (http://i53.tinypic.com/i27i2b.png)
Babel (http://i56.tinypic.com/9jltld.png)




Titel: Sv: [33] Jorden Er Rund
Oprettet af: bødskov7 23 Feb 2011, 19:44
fuck en syg blog! :)


Titel: Sv: [33] Jorden Er Rund
Oprettet af: Erzael 04 Mar 2011, 23:07
Hvor er det fantastisk at have vundet kåringen af "månedens blog". Det er første gang en af mine blogs har fået den ære, så det er jeg super glad for :)

DOG, så må jeg meddele jer trofaste læsere, at mit spil, "Jorden Er Rund" er blevet ramt af en slem FM virus - nemlig "crash dumps". Jeg har ingen anelse om man kan løse dette problem, da jeg indtil videre ikke har kunne finde nogen løsning. Derfor må jeg indtil videre melde bloggen for "døden nær", da jeg ikke ved hvordan jeg skal komme videre uden savet.

Tak for de roser der kommet, og jeg er super, super glad for titlen. Tak! :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010