Any More Bad News

 

[Zulue]

I kampen om at tilspille os andenpladsen, den sikre deltagelse i Champions League i næste sæson – eller muligvis at få vundet førstepladsen i Premier League via en vild slutspurt, gik vi nu ind i de sidste otte kampe. Dette er min fortælling om fire af dem, de fire første, som muligvis kan blive de fire vigtigste.

Manchester City vs. Manchester United
3’ Wayne Rooney 1-0
17’ Mario Balotelli 1-1

Manchester City vs. Newcastle
37’ Andy Carroll 1-0
45’ Vincent Kompany 1-1
81’ Mario Balotelli 2-1

Chelsea vs. Manchester City
13’ Didier Drogba 1-0
16’ Aleksandar Kolarov, selvmål 2-0
53’ Adam Johnson 2-1
72’ Mario Balotelli 2-2
92’ Toby Alderweireld 3-2

Aston Villa vs. Manchester City
37’ Gabby Agbonlahor 1-0
39’ Mario Balotelli 1-1
45’ Mario Balotelli 1-2
63’ Mario Balotelli 1-3
69’ Vincent Kompany 1-4

For vores kampprogram var nemlig ikke helt let. I første kamp tog vi imod ligaens mest formstærke hold i form af Sir Alex og hans kompagnoner i rødt til et lokalbrag af dimensioner, inden også Newcastle skulle besøge City of Manchester Stadium. Ugen efter det rejste vi til London og Stamford Bridge, inden GPS’en blev stillet til Birmingham, hvor Aston Villa huserer. Dette er altså 3 umådeligt svære kampe og en ’must-win’, hjemme over Newcastle – historien begynder dog den 3 april 2011 klokken 1600 – Manchester City vs. Manchester United.

For med City of Manchester Stadium proppet til randen var der lagt op til et af de mest spændende – og vigtige – lokalopgør i mange år. De to hold har fået for vane at levere fremragende underholdning på det seneste, og dette så ud til at fortsætte, for Manchester, der ikke havde tabt i 14 kampe og havde vundet 9 ud af de sidste 10 kom til stadionet og ville vise, at de stadig var Storebror i byen Manchester.
   Topangriberen Wayne Rooney startede på toppen, og efter 3 minutter havde vidunderdrengen gjort det til 0-1, og jeg var i meget i vildrede, om jeg skulle satse offensivt og risikere at United slog kontra og kom på 2-0, eller om jeg skulle spille defensiv og håbe på at kæmpe mig videre ind i kampen. Jeg skiftede fra ’standard’ til ’kontroller’ og United virkede uklare og ikke i stand til at svare tilbage på vores pludselige pres. Wes Brown fældede efter 16 minutters spil Mario Balotelli i straffesparksfeltet, hvilket blev takseret til et straffespark – italieneren tog sig selv af det, og udligningen var i hus. Så skete der ikke mere på måltavlen resten af kampen, overraskende nok. Kampen sluttede 1-1, men skudstatistikken sagde 14-7 i vores favør. Jeg var ikke tilfreds med 1-1, men kunne samtidig glæde mig over, at Liverpool ikke tog 3 point i deres kamp.

Inden Chelsea, kom Newcastle på besøg, og selvom Andy Carroll gjorde det til 0-1 efter 37 minutters spil, kom vi på 1-1 ved Kompany og 2-1 ved Balotelli, der altså sikrer os 3 point. Så var det endelig tid til Chelsea, og selvom vi kom bagud 2-0 efter 16 minutter gav vi ikke op. Vi spillede en fremragende anden halvleg, og indskiftede Adam Johnson reducerede efter 53 minutter, inden Super Mario garnede for tredje kamp i træk. Dette betød, at vi stod til at få 1 point efter at have været bagude 2-0, hvilket jeg egentlig så mig meget godt tilfreds med, men dette var sådan en typisk Football Manager kamp, hvor man bare har på fornemmelsen, at man ikke kan vinde, lige meget hvad man gør – så overraskelsen var ikke så stor, da Tony Alderweireld steg øverste på kampens sidste hjørnespark og sikrede hjemmeholdet en 3-2 sejr.

Vi revancherede os i sidste kamp og vandt 4-1 på Villa Park, men Liverpool kravler op på andenpladsen og vi har nu for alvor smidt drømmen om mesterskabet på gulvet. Vi tabte 5 point på disse fire kampe, men der er stadig fire tilbage, og vi vil gå efter andenpladsen.

[Zulue]

17.2.2011 Leverkusen 0  –  2 Manchester City
24.2.2011 Manchester City 1  -  2 Leverkusen

Den første knockoutrunde havde som sagt parret os med tyske Leverkusen, der i den hjemlige liga var blevet mere og mere formstærke som ugerne skred frem. Derfor var jeg også meget velforberedt på vores møde med tyskerne i den vitale udekamp, og jeg var meget interesseret i at få et hurtigt udebanemål. Dette skaffede Alexis Sanchez mig efter 15 minutter, inden vintermånedernes bedste spiller Adebayor gjorde det til 2-0, som også blev slutresultatet i Tyskland. Dermed troede jeg og spillerne næsten ikke på, at vi kunne ryge ud, men da vi kom bagud 0-2 hjemme i Manchester, var alt status quo. Dette ændrede midtbanemanden Gareth Barry dog med en scoring i overtiden, hvilket avancerede os videre til anden knockoutrunde, hvor endnu et tysk mandskab – denne gang Dortmund - ventede.

10.3.2011 Dortmund 2 – 4 Manchester City
17.3.2011 Manchester City 1 – 0 Dortmund

For at se logisk på det, havde jeg regnet med, at udfordringen blot ville blive sværere og sværere jo længere vi avancerede i turneringen, men da vi gæstede Dortmund i Tyskland med den samme ambition som mod Leverkusen – at score 2 mål og sikre os et udgangspunkt, vi kunne bruge til noget, var opgaven væsentligt lettere end mod Leverkusen.
For selvom vi kom hurtigt bagud, gjorde Yaya Toure, Balotelli og Carlos Tevez gange to det til 1-4 og dermed var vi allerede videre til kvartfinalerne. Første kamp endte 2-4, men der var ikke meget at gøre for tyskerne på City of Manchester Stadium, hvor Alexis Sanchez efter 5 minutter slukkede al håb i det tyske omklædningsrum, og gjorde turen hjem til Tyskland endnu længere.

7.4.2011 Juventus 2 – 1 Manchester City
14.4.2011 Manchester City 1 – 1 Juventus

.. og her ramte vi så vores overmand. For efter en fremragende turnering fra vores side, røg vi ind i et udebanenederlag til Juventus, som skulle vise sig at blive essentielt. For selvom Yaya Toure havde gjort det til 1-1 i det 80. minut, efter at Nigel de Jong fuldstændig hovedrystende dumt havde modtaget direkte rødt, ja så dukkede Iaquinta op i overtiden og sikrede Juventus en smal sejr. Vi skulle altså bare vinde med 1-0 hjemme, og selvom Carlos Tevez bragte planmæssigt bragte os på sejrskurs, så måtte vi igen indkassere på grund af et hjernedødt rødt kort – denne gang til Paulo Henrique. Dermed er vores færd i Europa slut for i år, men det tyder på, at vi kan klare os ind i det helt finere selsskab næste år.

[Elmander9]

Lækker grafik, du skriver skide godt og så et par rigtig fede updates. KIU!

[bryllen]

Fuck hvor scorer Balotelli mange mål, det sindsygt

[Suckins]

Helt fantastisk grafik og layout. Som altid er du niveauer over alle andre på det punkt. Nydelig blog og rigtig god læsning!

[Quagmire]

Jamen sikke da en blog, du skriver fantastisk og dit layout er noget for sig selv og helt utroligt sharp Og hvor er det dejligt at se dig tilbage med en blog Zulue..

Keep the good "shit" coming 

[Zulue]

Hej alle 4 og mange tak for de fine kommentarer. :-)
Jeg smider en opdatering senere i dag.

[Zulue]

Til den sidste opdatering fra sæson ét i min klub Manchester City – et år, der har budt på op- og nedture, men med det positive i hovedsædet. Fra sæsonen kan jeg tage med af positive ting, at mine spillere har fundet frem til et fremragende samarbejde og har lært min taktik og min filosofi hurtigt at kende. Jeg vil have verdens bedste offensive spillere, og vi er godt på vej, men i næste sæson er målet naturligvis at avancere op til førstepladsen i ligaen, samt komme langt i Champions League. Målet med sæson 3 er The Treble, og så må det ellers være på tide for mig at komme videre ud i verden.
De sidste fire kampe bød på følgende modstandere for mig og Liverpool:

Manchester City – Everton
Arsenal – Manchester City
Manchester City – Blackpool
West Ham – Manchester City

Liverpool – Manchester United
Chelsea – Liverpool
Liverpool – Newcastle
Aston Villa – Liverpool

Og med en placering på ligaens nuværende tredjeplads, skulle jeg gerne vinde de tre og så miste point til Arsenal for at komme over Liverpool, hvis kampprogram var tilpas svært. Liverpool havde 81 point ved runde 34, mens jeg havde 78.
Og første runde endte ud i en status quo, for selvom Liverpool efter min forhåbning havde tabt 2 point hjemme til United, var mit unge og urutinerede hold ikke i stand til at tage 3 point fra Everton – skuffende. Især taget taget i betragtning af, at vi skulle til London og møde Arsenal næste uge – samtidig kunne vi glæde os over, at Liverpool andetsteds i byen løb ind på Stamford Bridge og igen havde store chancer for at smide point. Og denne runde fik vi hentet et enkelt point på Liverpool, for selvom vi kun spillede 1-1 mod Arsenal – et flot resultat i øvrigt – så tabte Liverpool 2-1, og pointsituationen var 82 Liverpool, 80 Manchester City med 2 kampe igen.

Og den første af de to kampe skulle vise sig at være ligegyldig i det, begge hold hentede sejre – vi slog Blackpool med imponerende 6-0, mens Liverpool ingen problemer havde med Newcastle, og så var alt op til sidste spillerunde, hvor Liverpool skulle møde Aston Villa og vi skulle møde West Ham.

… og som de fleste andre eventyr, har dette også en lykkelig slutning. For Liverpool kom hurtigt bagud 2-0, og selvom de fik reduceret til 2-1 ændrede det ikke på, at vi ”bare” skulle slå West Ham og dermed ville avancere over vores røde rivaler for at komme på andenpladsen i kraft af en bedre målscore. Og jeg er ikke i tvivl om, at mange af vores fans, takker Kolo Toure for det kraftfulde hovedstød, der efter 35 minutter har givet os vores bedste placering i mange år.

Vi ses i næste sæson til et Premier League-trofæ.

Premier League 38 kampe

[Zulue]

Hej og velkommen til sæson 2 pre season. Jeg har valgt at investere meget, investere i unge spillere og komme af med noget af det bras, Manchester City har rodet rundt på. Med mine indkøb har jeg sikret mig, at jeg får Premier Leagues uden tvivl bedste offensiv – og vel nok egentlig også defensiv – men dette har samtidig en bivirkning. I år, kommer jeg til at stille med forfærdeligt mange topklassespillere på bænken – jeg skal dermed have brugt et rotationssystem for at det kan komme til at køre rundt, men nu må vi se på det.

 

LOSC LILLE ➝ Eden Hazard, 150.000.000
BARCELONA ➝ Thiago, free transfer
AC MILAN ➝ Thiago Silva, 165.000.000
FC PORTO ➝ Hulk, 210.000.000
FC PORTO ➝ Nicolas Otamendi, 175.000.000
FIORENTINA ➝ Khouma Babacar, 200.000.000

Og nu er mange af jer sikkert ude med riven over, hvorfor fanden jeg har smidt så mange penge efter spillere som Otamendi og Babacar. Mit svar er, at det ville jeg jo naturligvis aldrig havde gjort i en klub, hvor mit budget lå på 200.000.000 fra starten. Jeg fik 700.000.000 at hente ind for, og i takt med justeringer af diverse udgifter – blandt andet en spillerafgang på omkring 25-30 spillere med navne som Patrick Vieira, fik jeg skåret betydeligt ned på lønnen, inden mine nye spillere kom til.

Specielt glæder jeg mig til at se 3 spillere i aktion – Thiago Silva fra AC Milan i midtforsvaret, Eden Hazard, den fantastiske ekvilibrist huserende på venstrefløj og offensiv midt samt Hulk fra FC Porto, en af Football Managers aller bedste angrebsspillere. Forestil jer en angrebsduo bestående af Hulk-Tevez – det kan godt være, at man inden kampstart har i tankerne, hvad man vil stille op, men det sansynligheden for, at noget forsvar kommer til at holde denne duo fra mål er umulig.

Joe Hart

Micah Richards   - Thiago Silva - Nicolas Otamendi  - Aleksandar Kolarov
Alexis Sanchez - Nigel de Jong  - Paulo Henrique- Eden Hazard 
Carlos Tevez   - Hulk 

1. Shay Given
14. Alessandro Gamberini
21. David Silva
45. Mario Balotelli
42. Yaya Toure
28. Kolo Toure
7. James Milner

[Inferno]

Hej. Lækker blog, kan godt lide din grafik. Flot!

[Ugge]

Rigtig lækker blog og en fornøjelse at følge med. Kan du ikke skrive hvilke spillere der har taget afsked med klubben? Og ja hvilket rotation system du skal finde på, for der sidder klasse spillere på din bænk. God sæson

[Zulue]

Hej Ugge, tak for den fine kommentar. :-) Ja det bliver spændende at se, om jeg kan finde ud af at rotere ordentligt, men potentialet til en Premier League-sejr er der da i hvert fald.

[Møller]

Uha så er Zulue tilbage på FMFreaks og endda ca. samme tidspunkt som jeg er begyndt at kigge herind igen. Jeg har lige fået læst endnu et af dine mesterværker igennem og selvom du har valgt det forkerte hold er bloggen ikke at tage fejl af.

[Zulue]

Hey Møller - long time no see. ;-)
Tak for din kommentar - du skal da også selv i gang med at blogge lidt, skal du ikke?

[Zulue]

Liverpool 1 – 1 Manchester City
Manchester City 3 – 1 Tottenham
Manchester United 1 – 3 Manchester City
Manchester City 4 – 1 Sheff Utd
Leicester 0 – 2 Manchester City
Manchester City 2 – 0 West Ham
Sunderland 3 – 1 Manchester City
Manchester City 2 – 1 West Bromich
Chelsea 2 – 1 Manchester City
Manchester City 2 – 0 Blackburn

De første ti kampe i anden sæson er spillet. Det hele startede med et vanvittigt program, hvor vi i  de første tre runder skulle til Anfield, fik besøg af Tottenham og skulle til drømmenes teater og rivalopgør mod Manchester United. Jeg håbede på at komme ud af de første ti kampe som 1’er i ligaen, men det er er aldrig let at sammensætte et nyt hold, og da slet ikke med et så ungt hold, som jeg har stablet på benene. I udekampen mod Liverpool stillede jeg med Joe Hart, Richards, Otamendi, Henrique, Balotelli og Sanchez og så videre. Det er ikke dårlige spillere, men det er spillere uden rutine, uden erfaring. Jeg var strålende lykkelig for at komme fra Anfield med 1-1, selvom kampen var helt lige. 3-3 i åbne chancer med os måske som det bedste hold. Sæsonen var nu i gang, og det var jeg glad for.

Derfor var jeg naturligvis ekstra glad for, at Hulk scorede sit første mål i klubben – hjemme mod Tottenham. Tevez og Kolarov bidrog også til vores første sejr, og der var god moral i klubben inden turen til den anden ende af Manchester.
Det blev der ved med at være efter kampen, for Hulk doblede sin mål for os efter 3 minutter, inden Tevez to gange havde gjort det til 0-3 ved pausen! En fremragende føring, og selvom United kom bedre med, var vi klart det bedste hold kampen igennem og sejren var bestemt fortjent.

Efter det vandt vi tre kampe, inden vi fik sæsonens første nederlag mod Sunderland. Andet nederlag indkasserede vi også imod Chelsea, ikke så skuffende som mod Sunderland, men bestemt ærgerligt at tage 2 nederlag på de første 10 kampe, som ellers næsten alle blev vundet med bravur. Som nogle af jer måske kan huske, så røg vi ind i et sent overtidsnederlag til Chelsea sidste sæson, og da der stod 1-1 i det 93’ minut sad jeg og frygtede en gentagelse af sidste kamp – og akkurat som jeg troede sejren var ovre, dukkede Malouda op og stak en kniv i hjertet på mig. Ærgerligt, men vi starter de 10 kampe med 22 point og en delt førsteplads.