Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
06 Jan 2025, 20:57
andersnomanni
Træningsbanen
Taktikker FM24
06 Jan 2025, 19:25
NAsMaR
Blogs
Lutz Pfannenstiel FM22...
06 Jan 2025, 12:34
NAsMaR
Blogs
Minimalistic 2020
06 Jan 2025, 11:47
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52
hoeven
Træningsbanen
En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58
Broen13
Omklædning...
Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51
Broen13
Blogs
The American Dream
Antal Registrerede Brugere:
23487
0 Brugere, 1145 Gæster Online.
Indlæg: 1132970 over 31384 Emner
Nyeste Bruger:
tataraagadevanaha
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2011
Kategori: Blogs
The New Saints - Challenge #11
0 Brugere og 22 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Afstemning
Spørgsmål:
Kan du godt lide måden jeg opdaterer min blog på?
Ja, elsker korte opdateringer, og krydderiet med en video er super.
15 (60%)
Kan godt lide korte updates, men er ligeglad med videoen.
5 (20%)
Synes du skriver kedeligt, men videoerne gør det lidt bedre.
1 (4%)
Videoer fra kampe i FM er latterlige og ubrugelige. Og så synes jeg der mangler noget grafik
3 (12%)
Det hele er bare noget møg, og fisk lugter af.... fisk?!?
1 (4%)
Antal Stemmer: 25
Sider:
1
...
3
4
[
5
]
6
7
...
15
Forfatter
Emne: The New Saints - Challenge #11 (Læst 45813 gange)
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #60:
03 Jan 2011, 21:54 »
Lidt mod sædvanen, kommer jeg med en update for en kort periode. Efter mesterskabet kom i hus, er der yderligere to trofæer som vi skal forsøge at hente hjem i en historisk triumf. En af dem er Welsh Cup, hvor vi var nået til semifinalen hvor modstanderen på neutral bane var Aberystwyth. Et mandskab der traditionelt set, udgør lidt af et hadehold for os, og derfor var det også en kamp vi ikke følte os helt sikre på.
Men vi må sige, at vi gjorde egen tvivl til skamme. Efter kun fire minutter nettede den ellers udskældte angriber (ingen mål i over 8 timer) Harry Brown, og selvom Aberystwyth derefter var fint med i kampen, nettede vi yderligere to gange i halvlegens sidste fem minutter og afgjorde mere eller mindre kampen.
Leon Henderson afgjorde definitivt kampen ti minutter inde i 2. halvleg, da centerforsvaren med sit 7. sæsonmål gjorde det til 4-0. Derefter kunne vi mere eller mindre cruise finale-billetten i land. Største minus var dog, at Harry Brown blev en slags uheldig helt, da han 10 minutter efter sin scoring blev skadet, og forventes ude i op til 2 måneder.
Ellers er vi altså klar til finalen i Welsh Cup, og dermed er det nu helt op til os selv, om vi vil gøre os selv historiske ved at hente tre trofæer hjem i en og samme sæson.
Logged
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #61:
04 Jan 2011, 12:38 »
Loosemores League Cup. Den mindst prestigefyldte turnering i Wales, men en turnering vi ikke har haft den store succes i, siden jeg trådte til i klubben helt tilbage i 2010. Ja faktisk er det ikke lykkedes os at vinde den i mine hidtidige otte sæsoner i klubben. Kvartfinalen har været det længste vi har nået.
Men i år blev det så endelig vores tur. Efter fire sejre på stribe, bl.a. 10-2 over Bala i semifinalens første kamp, stod den på møde med Newtown på Millenium Stadium i Cardiff. 3.535 tilskuere var troppet, hvilket efter walisiske forhold er mange tilskuere (hvilket igen er omkring 7 gange vores snit til ligakampe hjemme), men på det store stadion med plads til 72.500 virkede det ikke af mange.
Og hvis der havde været flere, havde det bare været flere skuffede tilskuere, for spillet på banen levede i den grad ikke op til det pompøse stadion. Vi fik hevet sejren hjem på Thomas Shorts mål efter en halv time, men ellers var det absolut ikke den bedste fremvisning af walisisk fodbold.
Men sejren kom som sagt i hus, og det var det vigtigste. Og den var da også ganske fortjent, det skal siges. Dermed bevarede vi chancen for at hive The Treble hjem, når vi om en uge skal forsøge at gøre det onde ved Neath i Welsh Cup finalen.
Logged
Mickelborg
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #62:
04 Jan 2011, 12:49 »
Tillykke med pokalen. Følger denne blog og er helt optaget af dit eventyr
Logged
Brøndby IF - Tottenham hotspur
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #63:
04 Jan 2011, 12:59 »
The Treble triumf for Englene fra Oswestry. For første gang i klubbens historie, kunne undertegnede og spillerne og trænerstaben, fejre en tre-dobbelt triumf og på samme tid sætte os på den walisiske fodboldtrone med suveræn dominans.
Præcis som finalen i Loosemores Cup, var selve spillet på banen ikke noget at råbe hurra for. På Haugesund Stadion (går ud fra det er en bug
) imponerede vi på ingen måde, og en meget lige finale, kunne sagtens være endt anderledes end den gjorde. Vi kan dog udemærket leve med, at James Richards (på lån fra Man Utd) udnyttede en klasse stikning fra Jerry Knowles og med sin scoring sikrede os sejren.
Samme Knowles blev kort inde i 2. halvleg desværre alvorligt skadet og er ude i 4-5 måneder. Det må siges at det satte en dæmper på glæden, for der er ingen tvivl om Knowles' vigtighed på holdet, specielt når vi kigger frem mod kvalifikationen til Champions League.
Det skal dog ikke fjerne al glæden ved denne sæson som på stort set alle fronter har været gennemført fantastisk. Men mere om det i en senere update.
Logged
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #64:
04 Jan 2011, 13:01 »
Citat af: Mickelborg 04 Jan 2011, 12:49
Tillykke med pokalen. Følger denne blog og er helt optaget af dit eventyr
Tak
Logged
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #65:
04 Jan 2011, 13:59 »
Opsummering på sæsonen 2018/2019 for The New Saints.
Sæsonen 2018/2019 vil nok for altid stå i min hukommelse fra min tid i TNS. Ikke alene blev det til tre trofæer, The Welsh Treble om man vil, det blev også til rekorder i forskellige kategorier, en kåring som Årets Manager og ikke mindst syv spillere på Årets Hold i den walisiske Premier League, her i blandt nyindkøbte Michael Basset der også blev kåret til Årets Unge spiller og James Richards der blev kåret til Årets Spiller. Ligeledes blev Michael Bassett nr. to i kåringen af Årets Indkøb, ligesom selv samme Bassett fik den højeste gennemsnitskarakter
.
Nu skal vi igen forberede os til den kommende Champions League kvalifikation. Pointhøsten til UEFAs koefficientliste har været god i år, men disse point tæller ikke rigtigt før næste sæson. Alligevel vil jeg tro, at vi igen vil være seedede som minimum frem til de såkaldte Champions Playoffs (den sidste kvalrunde for mestre før gruppespillet). Vi er ihf. rykket
15 pladser
frem på klub-ranglisten, så vi nu er nr.
190
. Samtidig er Wales som nation nu nr.
31
.
Samtidig er den walisiske premier League igen rykket frem på turneringslisten. Denne gang med
37
pladser, så vi nu ligger nr.
160
. Og den er gået fra en stjerne til nu at være vurdet til 1½ stjerne. Lækkert. Det der gør det ekstra fedt er faktisk, at det ser ud til at præmiepengene for at vinde mesterskabet nu også stiger efterhånden som ligaens rygte stiger. Det har været et af de spørgsmål der har været nævnt mest rundt omkring på diverse forums ifm. det nye Dynamic League Reputation. Jeg er dog ikke sikker på at det gælder for alle ligaer (pga. licensproblemer), men det gælder tilsyneladende for den walisiske liga, hvilket selvfølgelig er super nice. Vi er dog stadig kun oppe på £5k for at vinde ligaen, men det er mere end fordobling i forhold til starten. Det samme kan faktisk siges om TV-penge, der også er steget siden starten på spillet.
Logged
Heitmann
Gæst
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #66:
04 Jan 2011, 14:28 »
Jeg tænkte på, om du ikke ville komme med et par SS af nogle af dine bedste spillere?
Kunne være sjovt at se, hvordan niveauet lå på ..
Logged
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #67:
04 Jan 2011, 14:39 »
Jo det var min tanke at gøre det i næste update faktisk
Logged
bryllen
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #68:
04 Jan 2011, 14:59 »
spændende
Logged
OB
Manchester United
http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40069.0
følg vores vej til toppen af hall of fame!
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #69:
04 Jan 2011, 20:45 »
Det er på tide til en gennemgang af den nuværende trup. I sidste sæson kom der en del nye spillere til, ligesom det er en del tid siden, jeg gennemgik truppen sidst. Så håber I får et lidt bedre overblik over denne gennemgang.
Jeg giver jer først et overblik over hvordan holdet ser ud, når det skal "fordeles på banen". Nogle navne vil gå igen et par gange, men det skyldes nogle kan spille flere positioner og at der forskellige steder på banen, vil være "par", f.eks. på den centrale midtbane, som passer godt sammen i bestemte roller, men hvis den ene bliver skadet, vil det være bedre at rykke den anden over på hans plads og så finde en ny til den anden plads. Håber det gav mening
Ellers kommer der links til screenshots af hver enkelt spiller OG en gennemgang af hver position.
Chris Cullen
Conor Devlin
Stuart Child
Conor McLaughlin
Michael Bassett
Leon Henderson
Matt Wanless
James Wilson
RobBentley
Daniel Day
Daniel Furlong
Albert Owusu-Ansah
Ashley Godfrey
James Knowles
Chris Anderson
Joe Bull
Jerry Knowles
Francis O'Connor
Robin Turner
Owen Waite
Andrew Yates
Bernard Andoh
James Richards
Thomas Short
Harry Brown
Positioner:
Målmænd
Her er den en klar førstekeeper og en klar reserve. Conor Devlin var i et par sæsoner en god keeper for os, men da Chris Cullen kom til, stod det hurtigt klart, at han ville tage over for Devlin. Cullen er tidligere engelsk U-landsholdsspiller, og er bare vokset og vokset på holdet. I sidste sæson havde han nogle fænomenale redninger, specielt i de to cup-finaler, som i høj grad var med til at sikre os The Treble.
Højre back
En position hvor Conor McLaughlin har regeret syv sæsoner i træk. Før sidste sæson kom Stuart Child til klubben, og selvom McLaughlin stadig fik flest kampe i sidste sæson, kunne meget tyde på, at eleven er ved at overhale mesteren. Ihf. ser Child ud til at udvikle sig hele tiden, og han har helt sikkert potentialet til at overhale McLaughlin inden længe.
Venstre back
En position hvor vi er virkeligt godt besat. Før sidste sæson, brød vi vores egen transferrekord og gik så at sige "all in", da vi hentede Rob Bentley i Liverpool for den svimlende sum af £475k. Men det er ikke beløbet der har sikret ham en fast plads som venstre back, på trods af Daniel Days mange sæsoner (7) på positionen som førstevalg. Det er hans potentiale der er et af de bedste i truppen generelt, og så hans niveau der bare ligger et stykke over Days.
Centrale forsvar
Før sidste sæson hentede vi den walisiske U21 landsholdsspiller Michael Bassett ganske gratis efter at Crystal Palace besluttede sig for, at man ikke kunne bruge ham. Bassett satte sig hurtigt på en af de to pladser i det centrale forsvar, og på trods af nogle store fejl, specielt i de europæiske kampe i starten af sæsonen, er han bare vokset og vokset. Viser også stor farlighed på især hjørnespark, hvilket fik ham op på i alt 11 scoringer i sidste sæson.
Ved siden af Bassett vil vi formentlig finde Leon Henderson der er lejesvend fra Hull City. Når jeg skriver "formentlig", er det fordi ham og Bassett ikke spillede mange kampe sammen i sidste sæson. Faktisk var der aldrig en decideret fast makker til Bassett, men da Henderson sagde ja til yderligere to sæsoner på lån hos os, var der ingen tvivl. Alternativerne Wanless og Wilson, er enten ikke helt klart (Wanless), eller for langsom til de europæiske kampe (Wilson).
Højre midtbane
I min 4-4-2 med flad midtbane, spiller vi med brede midtbanespillere og ikke deciderede wings. I højre side sad Owusu-Ansah i seks sæsoner på pladsen, men før sidste sæson mente jeg det var tid til noget frisk blod, gerne en ung og hurtigt kantspiller og her kom Furlong ind i billedet. Efter lidt "start-vanskeligheder", fandt han sig ind i rollen, og sad til sidst solidt på positionen.
Venstre midtbane
Der er en del flere alternativer til positionen i venstre side end i højre. Det er dog ikke en decideret fløj der pt. er førstevalg, men derimod James Knowles der er bedst centralt, men som alligevel holder både Turner, Waite, Day og Yates ude i venstre side, så længe de foretrukne centralt er klar.
Førstereserve, hvis man kan kalde ham det, er Robin Turner. Han er den bedste af resten, mens Waite er den med størst potentiale. Men Waite er godt stykke fra Turners niveau, så selvom jeg godt kan lide at se spillere udvikle sig og give dem godt med chancer for det, så er det Turner som specielt i de europæiske kampe, er førstereserve.
Central midtbane
Her spiller jeg med to forskellige typer, der komplementerer hinanden rigtig godt. På den defensive centrale midtbane, er Jerry Knowles førstevalget. I grunden er der ikke langt mellem de 3-4 bedste centralt, men Jerry Knowles er den bedste defensivt. Francis O'Connor er måske i virkeligheden ikke langt efter, men da han netop er hentet til klubben på lån fra Middlesbrough, er han ikke spillet ind på holdet i modsætning til Knowles der i sidste sæson havde et fortrinligt samarbejde med Godfrey.
På den offensive (rollen er faktisk Automatic) centrale midtbane, finder vi Ashley Godfrey som førstevalg. Det var egentligt en position Chris Anderson sad på i en del sæsoner, men i sidste sæson viste Godfrey endelig hvilket potentiale han indeholder og som var grunden til at vi købte ham for fem år siden. 14 assists og 10 mål i 34 kampe i sidste sæson, fortæller alt om den sæson Godfrey havde og hvorfor han er førstevalg på pladsen.
Angrebet
Her hentede vi før sidste sæson to nye angribere. James Richards kom til klubben på lån fra Man Utd, mens ghanesiske Bernard Andoh kom til klubben fra hjemlandets Ashanti Gold. Begge har et stort potentiale, men mens Richards rimeligt hurtigt satte sig på den ene plads, gik der lidt længere tid før Andoh slog den normale angrebsstjerne Thomas Short af holdet. Det lykkedes dog til sidst efter en sæsonstart der bød på både meget uinspirerede præstationer og røde kort.
Det betød altså, at stjerne Short til sidst måtte se sig henvist til bænken sammen med Harry Brown der ser ud til at have tabt kampen om angrebspladser. En kamp der snart kan blive endnu hårdere....
Logged
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #70:
04 Jan 2011, 21:46 »
Som nævnt i sidste indlæg, så kunne kampen om angrebspladserne hurtigt gå hen og blive yderligere kamp om angrebspladserne. Det er nu en realitet, da vi har signet den kun 17-årige angriber
Murat Zengin
fra Halifax. Et kæmpe talent, som vi har jagtet i mere end et år, men som pga. hans alder (blev 17 for få dage siden), ikke havde lyst til at rykke væk fra Halifax før nu.
Det er selvfølgelig rigtig glædeligt, at vi nu har skrevet kontrakt med endnu et stort talent, men selvom der nu er fem angribere til to pladser, vil vi endnu ikke afskibbe en af de andre, da Zengin dels er meget ung, dels ikke er indspillet og dels har haft en anelse skadesproblemer i sin tid i Halifax. Og når vi kommer forhåbentlig til at spille en del europæiske kampe henover efteråret, vil det være lækkert med gode muligheder for at skifte lidt ud ind i mellem.
Logged
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #71:
05 Jan 2011, 10:55 »
Det er blevet til yderligere en angriber til truppen, så vi nu er seks angribere. Da muligheden opstod, kunne jeg ikke sige nej til at signe
Jon Pritchard
. Ikke alene er Pritchard en mand der allerede nu vil kunne hjælpe os, han har også et stort talent. Og så er der den ekstra bonus, at vi nu kan skille os af med Harry Brown, som vil være 6. valg i angrebsrækkefølgen. Brown får oven i købet næsten tre gange så meget i løn som Pritchard og er tre år ældre, så på alle måder er det en super handel for os.
Samtidig er det blevet til yderligere et lån. Et dyrt et af slagsen, men muligheden for at låne
Sam Hall
i Man Utd, mente vi det ville være dumt ikke at slå til. Hall er naturligt centerforsvarer, men kan spille både centralt på midtbanen og på den defensive midtbane, hvilket er ganske perfekt for os. Samtidig har han et fremragende frispark og er han rigtig stærk i luften.
To spændende forbedringer af truppen
Logged
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #72:
05 Jan 2011, 11:40 »
Igen igen, skulle vi i gang med kvalifikationen til Champions League. Vi synes selv at vi år har et super mandskab, selvom vi har en lille smule tvivl om det centrale forsvar, men med lånet af Leon Henderson vidste vi ihf. at vi havde to mand der tidligere havde prøvet at spille sammen og som begge holdt et vidst niveau.
Lodtrækningen til 2. kvalrunde, parrede os med
Inter Baku
fra Azerbadjan. På papiret en god lodtrækning, men det til trods, mente især medierne, at vi stod foran en ikke helt let opgave. Og de skulle vise sig at få ret.
Første kamp stod hjemme på
Park Hall Stadium
. Altid et svært udgangspunkt at starte på hjemmebane og man kunne også godt mærke på spillerne, at de var en smule nervøse. Der var ikke tale om særlig godt spil, men til gengæld viste vi stor styrke defensivt og holdt gæsterne helt fra fadet. Desværre formåede vi ikke selv at smide en enkelt i kassen, og derfor blev det til en kedelig og ærgerlig 0-0.
Udekampen skulle dermed vindes, om ikke andet så på straffespark, hvis vi ville videre og en tur til Azerbadjan er ikke nogen let opgave. Og kampen startede mildest talt elendigt, da Chris Cullen efter tre minutter gik forkert af et hjørnespark og kun fik fingerspidserne på, og sendte den lige ud i fødderne på Bakus stjernangriber
Ramazanov
der let kkunne gøre det til 1-0.
Så skulle vi frem på banen, men efter 20 minutter gjorde
Bernard Andoh
det endnu sværere for os, da han begik en tåbelighed af en vanvittig tackling på en af hjemmeholdets forsvarsspillere og blev sendt direkte i bad. Nede 0-1 og ti mand i resten af kampen. Det så ikke just lyst ud.
Vi gik til pausen nede 0-1, og spillerne fik en opmuntrende bemærkning, for selvom vi var en mand mindre følte jeg, at vi havde kvaliteterne til at score ihf. et mål. Ti minutter inde i 2. halvleg fik vi så en smule hjælp, da James Richards piller bolden fra en Baku-spiller i deres felt, og efterfølgende bliver fældet. Dommeren dømmer korrekt straffe, men giver samtidig et lidt hårdt dømt rødt kort. James Knowles scorede sikkert på straffesparket og pludseligt var vi på 1-1 og begge hold var ti mand. Vi var tilbage i førersædet.
Kun seks minutter senere, fik vi så endnu et straffespark da Owusu-Ansah brød igennem i højre side og sendte et indlæg ind over hvor James Richards blev sendt til jorden. Korrekt dømt og Knowles var igen sikkerheden selv, og 2-1 til os.
Den stilling holdt kampen ud, og vi undgik dermed en tragisk fiasko og var klar til 3. kvalrunde.
Her var der allerede trukket lod, og vi skulle møde schweiziske
St. Gallen
der havde sendt deres modstander, Banants fra Armenien, ud i noget mere overbevisende stil end vi selv præsterede. 4-0 hjemme og 3-3 ude og vi kunne altså konstatere, at de godt kunne finde ud af score mål. Men også, at de måske havde lidt svagheder defensivt.
Første kamp stod igen på hjemmebane og denne gang lykkedes det os at få bolden i nettet. Det lykkedes desværre også for gæsterne, da de udlignede den føring Leon Henderson havde givet os efter en halv time, i første halvlegs overtid. Vi viste dog kampen igennem, at vi var mindst på niveau med schweizerne, så vi vidste også at vi godt kunne score mindst et mål på udebane i St. Gallen.
Og det skal jeg love for skete. Hele 5-1 blev resultatet i Schweiz efter en kamp, der først ikke så ud til at blive den store oplevelse, men da vi først fik spillet til at køre, blev der åbnet op for hanen. James Knowles var første mand på pletten, da han udnyttede endnu et straffespark i overtiden af 1. halvleg. Små timinutter inde i 2. halvleg var det så Daniel Furlongs tur til at komme på tavlen. Desværre slog St. Gallen straks tilbage lige efter kickoff, da vi ikke havde fået armene ned endnu, men kun syv minutter senere var det så James Richards' tur til at finde vej til netmaskerne.
Fem minutter efter gentog han kunststykket, og med godt ti minutter igen, kunne Michael Bassett så sætte en tyk streg under vores overtag, da han pandede et hjørnespark i nettet til den fortjente sejr på 5-1.
Vi er nu klar til den afgørende runde, de såkaldte Playoffs, hvor modstanderen står på belgiske Lierse. En ganske fin lodtrækning må vi erkende, hvor vi dog stadig vil være underdogs, men i betragtning af at vi var useedede, kunne det være gået meget værre, med f.eks. Olympiakos eller FC København.
Logged
Alfster
Blogmester
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #73:
05 Jan 2011, 12:28 »
Fed lodtrækning.. Mon ikke det er året hvor du kommer i CHL puljen.. Så er der sgu skejsere på vej i kassen i TNS..
Held og lykke..
Logged
Følg mine blogs:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020
Danske Landshold
BLOGMESTER 2021
KongFjong
Landsholdsspiller
Offline
Sv: The New Saints - Challenge #11
«
Svar #74:
05 Jan 2011, 12:38 »
Kan det være i år? Lodtrækningen gav os belgiske Lierse, der overraskende snuppede det belgiske mesterskab i sidste sæson, og på den måde kunne vi ikke tillade os at være vildt utilfredse. Det belgiske mesterhold skal man dog altid tage seriøst, og med vores historik i Champions League kvalifikationen, måtte vi bestemt ikke tage let på opgaven.
Lierse viste sig da også at være bedre end vi faktisk troede, og samtidig præsterede vi en forfærdelig kamp afleverings-mæssigt, mens vi viste tæt på dødelig effektivitet foran modstandernes mål. For da den kroatiske dommer Vucemilovic fløjtede kampen af, stod der 0-3 på tavlen, og de belgiske værter kunne se frem til negative overskrifter i de hjemlige aviser og medier dagen efter.
Hvordan det blev 3-0 til os, kan dog godt overraske en del, og ret beset var det heller ikke fortjen hvis man ser på spil og chancer. Chris Cullen viste dog nærmest Schmeichel'ske evner i målet, samtidig med at Michael Bassett to gange viste sin styrke på dødbolde og Thomas Short til sidst snød den belgiske keeper gevaldigt. Krydret med belgisk ineffektivitet, 18 forsøg på mål, 13 af dem indenfor rammen og tre helt åbne chancer, blev det altså til en walisisk triumf.
Nu skal armene så ned igen, og vi skal vise at vi kan finde ud af, at spille fodbold i den hjemlige liga også. Det begyndte nemlig ikke overbevisende, da vi hjemme på Park Hall Stadium oplevede en regulær fiasko, da vi tbate 0-1 til oprykkerne fra Bridgend og på den måde indledte sæsonen med et nederlag...
Logged
Sider:
1
...
3
4
[
5
]
6
7
...
15
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »