home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23288
  1 Bruger, 446 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: pedenmedroden
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2010
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2010
| | | | |-+  25# SuperDepor - Når krisen kradser..
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 Udprint
Forfatter Emne: 25# SuperDepor - Når krisen kradser..  (Læst 35223 gange)
Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 10# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #30: 23 Jul 2010, 16:34 »



| Oprustningsplaner |

Når man rykker op vil man altid stå overfor en enorm udfordring - I dette tilfælde er der ikke tale om nogen undtagelse. Som ofte må man indse, at både holdet og økonomien skranter gevaldigt efter gennemsnittet i ligaen, og man står derfor over for en yderst svær opgave, såfremt man gør sig planer om at overleve i ligaen.


Som altid sigter jeg dog højt. Jeg føler selv, at vi spillede tilpas godt i Liga adelante i den forgangne sæson til, at vi allerede nu kan gøre os tanker om, at ende så højt som midt i tabellen, såfremt resultaterne selvfølgelig flasker sig.

Set ud fra den forgangne sæson, så var midtbanen den bedste kæde. Enkelte pladser haltede stadig, men overordnet set var det den bedste kæde. Derfor forventer jeg ikke at gøre mig alt for mange store handler her, men mest blot at supplere og rydde ud i de svage led i baggrunden.
Allerforrest klarede vi os også yderst godt igennem, men her bliver det imidlertid et stort spørgsmålstegn i den kommende sæson. De kommende modstanderes defensiv vil være markant bedre end dem vi stod over for i Liga adelante, og Castro og Kepa skal som et minimum holde deres hidtidige topniveau, såfremt vi skal opnå succes i offensiven. Jeg regner ikke med at skifte meget ud her, medmindre at jeg falder over en kapabel og ikke mindst billig spiller der passer ind på holdet.


S defensiven var jeg modsat mere utilfreds i den forgangne sæson. Nuvel, vi var ikke hæslige, men vi var ej heller et niveau over de andre, sådan som vi nu skal være det, hvis vi vil gøre os forhåbningen om at blive i Liga BBVA. I forsvaret regner jeg med at lave store omrokeringen. Såfremt det bliver muligt, så vil der blive sendt nyt blod på højrebacken, hvor hverken aldrende Manuel Pablo eller Laure som reserve er god nok til en fast plads i La Liga. Samtidig skal der findes en gardering til venstreback-pladsen, hvor Victor Lopez i øjeblikket er eneste mand på posten. I midterforsvaret er Aythami og Piscu stadig holdets store håb, mens Hernandez og Ansotegi begge nok må se sig skiftet ud inden transfervinduets ende.

På målmandsposten er det ingen hemmelighed at Aranzubia ikke er Spaniens bedste målmand. Han er dog ej heller den ringeste, og efter mange flotte præstationer i sidste sæson, så vil han formentlig stadig være førstemålmand i den kommende sæson. Som gardering skal der findes en ny mand, eftersom at Aranzubias nuværende reserve, ikke er tilfreds med den sparsomme spilletid.

Som I kan høre, så bliver der altså nok at se til i A Corunã denne sommer.

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 11# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #31: 23 Jul 2010, 17:36 »



| Nye ansigter |

Sommeren har været hektisk, og her, kort før den nye sæsons start, er der masser af nye ansigter i truppen. For at være helt præcis, så har hele 8 spillere sluttet sig til truppen på nuværende tidspunkt, og der er derfor lagt op til massiv konkurrence på flere positioner forud for den kommende sæson.

Jeg var allerede tidligt klar i hovedet omkring hvilke spillere, jeg ikke mente havde en fremtid i Deportivo i de kommende sæsoner. Dem skulle der derfor sælges ud af. Først var der reservemålmand, Manu, der ikke var tilfreds med så godt som ingen spilletid. Der var forståeligt, og da han så kunne sendes bort i bytte i forbindelse med en anden handel, så var der ikke meget at være i tvivl om.

Samme vej gik det for tre spillere i forsvaret. Alderen havde indhentet Manuel Pablo, og selvom et klubikon som han på visse måder fortjente at afslutte karrieren i klubben, så blev han alligevel sorteret fra for at give plads til bedre spillere.
Samme resultat blev det for Ansotegi og Hernandez. Selvom begge havde flere år tilbage på deres bedste niveau, så slog ingen af dem blot igennem i klubben. Selv reserve skal blive bedre når man rykker op, og det var hvad begge disse to blev konsekvensen af. Begge spillere blev derfor solgt videre.


Midtbanen var på mange måder den bedste kæde i sidste sæson. Der var dog også her flere spillere der kunne sorteres fra, hvis ikke for andet så for pengenes skyld. På den centrale midtbane blev Tomas og Bergantinos begge solgt fra. Defensive kræfter var der rigeligt af med Sergio og Camacho, og derfor var der ikke brug for disse to. Foran dem blev også Valeron solgt fra efter en elendig sæson året forinden.
Andre omstændigheder var der bag Alvarez' skifte. Flot spil i den forgangne sæson havde fanget Villarreals interesse, en mulighed spilleren ikke selv ville gå glip af, og derfor fik han lov af skifte til de gul-trøjede.


I forreste geled blev Adrian sorteret fra. Egentlig skete det allerede året inden, men da Le Mans ikke ville betale den aftale overgangssum, ja så blev han blot solgt til deres konkurrenter i stedet. Han vil modsat de andre ikke blive savnet, idet han aldrig var at finde i truppen i sidste sæson.

Salg:


De mange afgange gav flere penge til de små 50 mio. jeg var blevet stillet til rådighed i forvejen. Det gjorde også, at mange spiller skulle hentes ind, og derfor var der nok at se til.

I målet blev Vicente Guaita den nye reserve for Aranzubia. Der skal ingen tvivl herske om, at Vicente blot bliver klar reserve, og nok ingen fremtid har i klubben, men til pengene var han den bedste mulighed.

Anderledes så det ud i forsvaret. På højrebacken har holdet fået en sand perle, idet Miguel Torres kommer til fra Getafe. Torres er i mine øjne den bedste spanske højreback på markedet til prisen, når man dermed ser bort fra de største klubbers trupper såsom Real Madrid og Barcelona.
I midterforsvaret er Prieto og Torrejon kommet til. Torrejon må ses som det mest sikre kort i startopstillingen, mens Prieto skal slås hårdt for spilletid. Modsat har Prieto dog rutine, og han skal nok blive rar at have i truppen.
På venstreback kommer Mariano Pernia til fra Atletico, og hans rutine bør kunne styrke holdet. Han skal dog først vise sig at være god nok, da Victor Lopez overraskede og spillede helt fantastisk defensivt i sidste sæson.


På midtbanen er der kommet tre forstærkninger. Offensivt centralt er Gracian kommet til fra Boca, og han skal meget gerne blive det nye offensive omdrejningspunkt. Han har alt hvad der skal til, så nu mangler han blot at slå til i La Liga. På højrekanten er Jorge Lopez hentet ind som erstatning for Alvarez. Jeg ser ham ikke som nogen langsigtet, men derimod billig afløser på højrekanten, og til pengene vil han være guld værd. På venstrekanten er Yago ligeledes blevet hentet ind. Knægten har masser af potentiale, og jeg håber at jeg finder spilletid til alle på venstrekanten, idet at der egentlig ikke var plads til Yago i truppen - Det skal dog nok vise sig at blive et overkommeligt problem.

Indkøb:

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 11# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #32: 23 Jul 2010, 17:37 »

Det var det sidste fra mig idag. Så er der pause til søndag formentlig. Jeg håber I kan se den spanske stil skinne igennem, eftersom at alle spillere i truppen bærer spansk pas - også Leandro Gracian Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Marchang
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 12# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #33: 23 Jul 2010, 17:43 »

Ja det er sgu en nice blog du har kørende her Smiley

Kan godt lide den spanske stil.
Logged

Maradona good; Pelé better; George Best

Green and Gold..

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 12# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #34: 26 Jul 2010, 20:51 »



| Så er vi igang |

Forud for første runde af den nye sæsons udgave af Liga BBVA var der pres på. Som oprykker var vi udmærket klar over, at vi ikke skulle regne med at vinde flertallet af kampene. Uanset modstanderen, så burde de være mere rutinerede på dette niveau end os. Dette var ligeledes konklusionen hos bookmakerne, da de seedede os til en 15. plads ved sæsonens ende.

vs. Getafe 1-2
vs. Villarreal 4-1
vs. Mallorca 1-1
vs. Sevilla 0-4
vs. Hércules 3-2
vs. Atletico 0-0
vs. Osasuna 1-0
vs. Xerez 2-1
vs. Racing 0-1
vs. Zaragoza 0-2

*Bemærk, Deportivo er noteret
forrest hver gang.
Med blot én sæsons fravær, så var den gamle rutine dog aldrig langt borte, og det skulle vise sig igen og igen at blive vigtigt. Af sæsonens første 10 kampe blev 4 af dem vundet, 2 spillet uafgjort og 4 tabt. Dermed var det bestemt en svingende indgang til sæsonen, men når man er sat som mulig nedrykker, så er det en meget udmærket start.

Med 14 point af 30 mulige så er selve pointhøsten mere end godkendt fra min side, men hvad ikke er helt så lovende, er holdets meget svingende spil. I anden runde formåede vi at overvinde Villarreal med hele 4-1 i en pragtfuld kamp, set med Deportivo-briller. Modsat blev vi spillet god og grundigt ud af egen bane i fjerde runde, da Sevilla smadrede os med 0-4.

Det store spring mellem præstationernes niveau har måske gjort at vi har vundet kampe, som vi ikke burde kunne vinde, men ligeledes føler jeg også, at vi ind i mellem har smidt point væk, som vi ikke burde. Derfor håber jeg meget, at spillet bliver mere stabilt fremadrettet, ellers vil det være umuligt at forudsige, hvordan sæsonen vil forløbe.

Uanset det svingende spil så er min dom dog klar, hvad angår sæsonens indledning - Vi har imponeret, og spillet flot i flere kampe. Vi har turdet udfordre modstandere, der på papiret har været bedre end os, og med 14 point allerede, så tror jeg på nuværende tidspunkt på endnu en sæson i Liga BBVA.


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 13# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #35: 27 Jul 2010, 15:53 »



| Det svingende spil fortsætter |

Ja sådan kan det bedst beskrives. Dermed ikke sagt, at vi har spillet dårligt gennem den sidste del af efterårssæsonen, men stadigt må det beskrives som umådelig ustabilt. Ustabiliteten er dog til leve med, da vi set i det store billede spiller bedre end forventet, hvilket især illustreres da vi sendte Real Madrid hjem med en lussing på 4-1 i en fuldstændig fantastisk kamp fra vores side.

vs. Barcelona 0-3
vs. Betis 2-0
vs. Elche 2-1
vs. Real Madrid 4-1
vs. Athletic Bilbao 2-0
vs. Málaga 0-2
vs. Valladolid 1-1
vs. Sporting 5-0
vs. Valencia 0-1

*Bemærk, Deportivo er noteret
forrest hver gang.
Trods en så stor skalp, så er vi dog ikke noget tophold. Vi har det ikke nemt mod de store hold generelt, og vores gode pointhøst skyldes især vores gode resultater mod de mindre hold. Mod de store hold har vi ganske vist sejret mod Villarreal og Real Madrid, begge med hele 4-1, men modsat har vi tabt til Valencia, Barcelona og Sevilla med henholdsvis 0-1, 0-3 og 0-4.

Vi mangler derfor stadig meget for at kunne gøre os som tophold - dette var dog også forventet, i og med at vi som oprykker kun var spåede halvdårlige chancer for overlevelse. Med 5 sejre, 1 uafgjort og 3 nederlag, så føler jeg mig dog overbevist om at vi trodser bookmakerne gevaldigt denne sæson, og jeg ser det som et utrolig godt resultat, at vi her, halvvejs gennem sæsonen, kan se os selv ligge på ligaens 9. plads.

Vi har kun sølle 3 point op til 7. pladsen der giver adgang til næste sæsons udgave af Europa League, og det er selvfølgelig et mål, der kunne være sjovt at opnå. Endnu er et dog intet krav, at vi ender så højt, men fortsætter de gode takter som hidtil, så bliver det måske en mulighed for os allerede i denne sæson.

Derfor er min dom da også klar efter sæsonens første halvdel; Vi har spillet langt over forventet, og indtil nu har vi formået at blande os i den bedste halvdel. Et stort resultat som oprykker, og jeg er ovenud tilfreds med den flotte halvsæson. Eneste minus hidtil har været angribernes ringe effektivitet foran mål. Castro er faldet en smule i niveau, og endnu værre ser det ud med Kepa, der endnu har sit første La Liga-mål til gode i denne sæson. Dette ene punkt er dog ikke nok til at sænke mine tanker betydeligt, og jeg går derfor ind til sæsonens afslutning med stor optimisme.


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

whale
Gæst
 
Sv: 14# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #36: 27 Jul 2010, 15:58 »

Fandeme flot klaret. Shockeret
Håber for dig, at du skal spille europæisk i næste sæson. Det ville være vildt nice at følge. Thumbs Up
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 12# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #37: 28 Jul 2010, 14:56 »

Ja det er sgu en nice blog du har kørende her Smiley

Kan godt lide den spanske stil.

Mange tak for roserne. Jeg håber selvfølgelig jeg kan blive ved med at holde dig fanget Wink

Fandeme flot klaret. Shockeret
Håber for dig, at du skal spille europæisk i næste sæson. Det ville være vildt nice at følge. Thumbs Up

Mange tak for roserne. Nu må vi se, altså ja, det går rigtig godt og klart over forventning, men skal jeg længere op, så skal jeg til at slås med de lidt større drenge, så det bliver spændende, at se om holdet kan klare det Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 14# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #38: 28 Jul 2010, 22:49 »

Hey Smiley

Bloggen her går ind i en ustabil periode, da jeg har meget travlt for tiden. De næste par dage går med Gokarttur og fest, og i weekenden skal jeg have pakket til når jeg flytter hjemmefra mandag. Hvornår jeg får net i Lyngby aner jeg endnu ikke, men regner med at det bliver i starten af ugen.

Jeg regner med at der kommer flere updates inden afrejsen til Lyngby, men hvor mange og hvornår det kommer, det ved jeg endnu ikke, og det vil ikke blive systematisk Smiley

Håber dog stadig at I vil følge med Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

McManaman
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: 14# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #39: 29 Jul 2010, 08:42 »

Jeg følger helt klart med, det er en meget spændende blog..
Keep it up!!
Logged

You'll never walk alone


Fik den utaknemmelige 4.plads ved den store VM-konkurrence....

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 14# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #40: 30 Jul 2010, 16:39 »



| Et møde med overmagten |

Sidste sæson spillede vi flot fodbold og med et flot resultat til følge - sådan lød status i hvert fald i ligaen, men helt anderledes gik det i pokalturneringen. Copa del Rey var vores bedste mulighed for for alvor at imponere i sidste sæson, en mulighed vi forspildte ved første mulige lejlighed, da vi skuffede fælt og tabte til Mallorca.

vs. Real Sociedad 3-1
vs. Real Sociedad 0-1
vs. Villarreal 1-1
vs. Villarreal 0-0
vs. Real Madrid 0-0
vs. Real Madrid 1-1

*Bemærk, Deportivo er noteret
forrest hver gang.
Anderledes er det dog gået i år. Endnu engang kom vi ind i turneringen i 4. runde, og denne gang skulle vi "overleve" helt til kvartfinalen, før igen måtte se os slået. Dette betød, at vi vandt hele to opgør før vores exit, og det må betegnes som en udmærket forbedring.

Vores første møde stod mod Real Sociedad, klubben der i forrige sæson havde trukket nitten i opgøret om oprykning til Liga BBVA. Kendskabet til dem var derfor godt, og over to opgør skulle det også vise sig at blive en tæt affære. På nogle områder lignede opgørene sågar sidste sæsons opgør mod Mallorca, idet begge mandskaber formåede at tabe på egen bane. Humøret holdt sig dog bedst i vores lejr, eftersom vi i det første møde kunne trække os ud med en føring på 3-1. Dermed gjorde det skuffende 0-1 nederlag hjemme knap så ondt, da vi alligevel var videre i turneringen.

Tæt var det igen i næste runde, da Villarreal stod for skud. Endnu engang startede vi ude, og endnu engang skulle første kamp vise sig at blive afgørende. En god kamp sikrede os 1-1, og da vi siden kunne holde modstanderne fra fadet hjemme, så kunne vi se os selv videre via reglen om udebanemål.

Dermed var vi i kvartfinalen, og dermed altså i top 8 - et resultat jeg var meget tilfreds med. Her stoppede legen dog også. Modstanderen hed denne gang Real Madrid, men trods klasseforskellen på papiret formåede vi mirakuløst at sikre os to uafgjorte resultater. Først blev det til 0-0 på Santiago Bernabeo, og da Real siden sikrede 1-1 på vores grund, ja så var vi pludselig selv blevet ofre for reglen om udebanemål.


Set tilbage over turneringen har vi dermed formået at forbedre os betydeligt i forhold til sidste sæson. Jeg har været glad for forbedringen, og ikke mindst det faktum, at vi ikke tabte mod hverken Villarreal eller Real Madrid. Tingene ser lyst ud, og såfremt top 8 i denne turnering er tilsvarende i ligaen, så må vores placering i ligaen være fuldt fortjent.


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 15# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #41: 01 Aug 2010, 11:11 »



| En gevaldig overraskelse |

Man ser det sæson efter sæson. I rækkens spæde start er der altid overraskelser - Nogle storhold underpræsterer, mens andre 'ringe' hold overpræsterer og ligger sig til i toppen. Da denne sæson løb af stabelen var det længe os der var blandt de positive overraskelser. Godt nok lå vi ikke i toppen, men vi klarede os alligevel betragteligt bedre end forventet.

vs. Getafe 2-2
vs. Villarreal 2-4
vs. Mallorca 2-0
vs. Sevilla 0-3
vs. Atletico 2-4
vs. Hércules 2-0
vs. Osasuna 0-3
vs. Sporting 2-1
vs. Racing 2-1

*Bemærk, Deportivo er noteret
forrest hver gang.
Efterhånden som sæsonen går plejer sådanne overraskelser at udligne sig selv, og oftest finder holdene tilbage til deres forventede leje. Sådan er det dog ikke gået os. Efter en halv sæson hang vi ud på 9. pladsen, en klart overraskende præstation. Opgaven var dernæst at holde formen, og efter endnu 9 kampe må status være, at dette har vi formået.

Siden sidst er vi avanceret endnu en plads, og dermed befinder vi os nu på ligaens 8. plads - altså blot én placering fra Euro cuppen, såfremt Real og Barca som ventet støder sammen i Copa del Rey-finalen. Faktisk er status, at vi, forud for sæsonens sidste 10 kampe, ligger i tæt kamp med ærkerivalerne fra Zaragoza, uden at vi egentlig har kontakt til holdene over og under os.

Helt så simpelt er det dog ikke. Tingene kan stadig ændre sig, men med 5 point ned til Hercules og 10 point op til Villarreal, så skal flere ting gå galt, førend der bliver ændret på rækkefølgen i ligaen.
Fra sæsonens start var det mit mål at undgå nedrykning. Tilmed sigtede jeg mod, at vi, såfremt vi havde heldet på vores side, kunne placere os tæt på midten, altså en placering mellem 10 og 12. Bedre er det dog gået, og på nuværende tidspunkt begynder jeg derfor at indstille mig på nye mål. Jeg nægter simpelthen at ville tabe den direkte duel om Europa League-billetten til næste sæson.


Hvis det skulle mislykkedes at avancere til 7. pladsen vil sæsonen selvfølgelig ikke være en fiasko. Uanset hvad sæsonafslutningen byder, så vil vi have præsteret langt bedre end nogen kunne forvente. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at jeg vil se tilbage på sæsonen med gode minder. Alligevel, så vil det være et stort skår i glæden, hvis vi ender lige akkurat uden for de "gyldne" pladser, når nu vi har været så tæt på. Hvordan det ender, vil kun tiden kunne vise.


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 16# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #42: 04 Aug 2010, 19:58 »

Hey. Så er jeg ved at være "set" efter min flytning, og jeg har nu igen tid til at blogge.

Fraværet har gjort, at jeg har opdaget, at I slet ikke har fået januars transfer med. Det der kort sagt er sket er, at Asier Del Horno er hentet ind mens Manuel Pernia bliver sendt væk til sommer. Han har spillet en mildt sagt forfærdelig halvsæson, og Del Horno kunne modsat sikres for 3 mio. DKK.

Ud er tilmed gået Sarmiento, dog kun på en lejeaftale, da jeg pt. har for mange spillere omkring førsteholdet.

En ny update burde desuden være på plads om kort tid, sådan at I kan få afslutningen på sæsonen.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 16# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #43: 04 Aug 2010, 20:19 »



| Igen et sandt 'SuperDepor' |

Endnu en sæson er gået, og endnu engang har vi formået at udnytte vores potentiale til fulde. Som oprykker var vi spået svære odds i ligaen, og vi var spået en seriøs chance for nedrykning. Heldigvis gik det dog anderledes, faktisk så godt, at vi i sidste ende endte med en billet til næste sæsons Europa League.

vs. Zaragoza 2-2
vs. Xerez 2-1
vs. Barcelona 1-0
vs. Betis 1-0
vs. Elche 3-2
vs. Real Madrid 0-2
vs. Athletic 3-1
vs. Málaga 1-1
vs. Valladolid 2-1
vs. Valencia 0-2

*Bemærk, Deportivo er noteret
forrest hver gang.
Som det antydedes, så lykkedes det os i sidste ende at sikre os rækkens 7. plads. Det holdt ellers hårdt, men da Zaragoza spillede før os i den sidste runde, og tabte, så var vores eget nederlag senere i samme runde pludseligt ligegyldigt. Dermed endte vi på en nærmest magisk placering set i forhold til holdets spillere og vores udgangspunkt forud for sæsonen.

Når vi nu har klaret os så godt, så er der mange spørgsmål at stille. Normalt når man ender højere end andre, der var forventet højere, må andre hold have skuffet. Faktisk, så formåede alle 6 storhold at ende på de 6 første pladser, og der har derfor ikke været tale om store skuffelser, men enkelte hold, såsom Zaragoza og Getafe er alligevel endt under os på trods af mere erfaring og et bedre udgangspunkt.

Hvad der dog har været mest afgørende for vores flotte sæson har været vores spillere. Mange forventede ikke meget af os ud fra papiret, men netop papiret rummede alle de spillere der i år har løftet os så højt. Når jeg skal vurdere på præstationerne, så falder det mig da også i øjnene, at angrebet har haft det svært, meget svært endda. Modsat har midtbanen igen i år været holdets store force, især offensivt. Selvom Gracian må tages som et fejlindkøb baseret på sit spil i denne sæson, så har stort set alle andre formået at ramme et rigtig flot niveau.

I forsvaret har Miguel Torres gjort en særdeles god figur, mens Del Horno i anden del af sæsonen har gjort det flot sammen med Victor Lopez på venstrebacken. I centerforsvaret har den unge garde formået at spille udmærket sammen med Aranzubia i kassen, men de har dog tildels været ramt af holdets offensive spillestil, der flere gange har gjort forholdene værre for dem end nødvendigt.

Alt i alt er der dog ikke noget at være i tvivl om. Helt som tabellen viser det, så har vi præsteret på absolut bedste vis, og vi har alt at være glade for. Vi har virkelig løftet niveauet, og til næste sæson venter Europa League - kan vi mon også klare det?


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Elmander9
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 17# SuperDepor - Når krisen kradser..
« Svar #44: 04 Aug 2010, 20:28 »

Det er godt klaret! Tillykke med "billetten" til Europa League Smiley
Logged

Sider: 1 2 [3] 4 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010