home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  0 Brugere, 719 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2009
| | | | |-+  La Nuova Generazione!
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 6 Udprint
Forfatter Emne: La Nuova Generazione!  (Læst 22445 gange)
JosepGuardiola
Gæst
 
La Nuova Generazione!
« : 03 Apr 2009, 12:58 »

AC Milan

Jeg har valgt at deltage i blogkonkurrencen anno 2009 med AC Milan, fordi jeg ser en dejlig udfordring i dette klubvalg. Mit hovedmål er at få Milan tilbage på verdenskortet via et generationsskifte. Der vil hovedsaligt være fokus på det skriftlige, men der skal også være plads til lidt grafisk lir i ny og næ.

Da jeg besluttede at blogge med Milan, havde jeg allerede spillet et halvt år, hvorfor det første halve år af spillet bliver fremstillet lidt hurtigt. Det vil sige, at den i starten starter meget overfladisk, men planen er at den skal gå meget i dybden med mange ting.

og så starter jeg ellers bare...

VIL DU IKKE MISSE ET INDLÆG?! KLIK DA HER!
« Seneste Redigering: 05 Apr 2009, 22:42 af JosepGuardiola » Logged

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #1: 03 Apr 2009, 12:59 »

Interview med Busquets
07.07.08

Hvis chokket var stort, da Ancelotti træk sig tilbage fra AC Milans trænerpost, var det endnu større, da Rafael Busquets - spanieren med italienske rødde - indtog tronen i stor mediebevågenhed. Et par uger efter ansættelsen af Busquets, har hysteriet nu lagt sig, hvilket har givet anledning til et interview med den unge manager. Det er en åbenhjertig manager, der fortæller om alt, ligefra de interne problemer til fremtidens visioner. Her bringes interviewet:

Mange har taget imod Dem på knap så venlige måder. Har det nogen effekt på Dem?
- Det er klart, at det selvfølgelig spiller ind på en lige når det sker, men når man får det hele på afstand, kan man kun se tilbage på de sidste par ugers hændelser med et smil. Ancelotti var en stor personlighed i AC Milan, og så kommer der en bondeknøs, der oven i købet er spanier – ja, så er det da klart, at folk reagerer en smule underligt til tider.

Tiden i Milan har vel ikke forløbet problemfrit. Er De overrasket over hvordan det foregår i dette galehus, som det så ofte er blevet kaldt?
- Nej, det kan man ikke rigtig påstå. Det har været en af de større omvæltninger i mit liv, og jeg er først ved at finde fodfæste nu her, men når al glamouren langsomt forsvinder ud i horisonten, så er det egentligt ikke specielt anderledes. De samme problemer, de samme hændelser

Men pressen er vel med til at gøre problemerne større?
- Uden tvivl, men sådan er det.

Hvad har været den største udfordring indtil videre?
- Vi er et hold, der har været under en formmæssig krise, og for at løse de problemer, har man tidligere valgt at beholde den grundstamme, som har spillet holdet i krisen. Det er i mine øjne ikke holdbart, og derfor vil jeg forsøge at skabe en ny grundstamme på holdet, med spillere, der tænker anderledes. Det er kvalitetsspillere vi har, men det virker som om, at de er kørt fast her i klubben – og klubben er kørt fast med dem. Jeg har derfor fortalt et par af spillerne, at de ikke skal regne med meget spilletid i år, og de er dermed frie til at lede efter klubber. Gattuso var den første, der forlod os og flere er på vej, vil jeg tro.

Hvem skal denne grundstamme bestå af?
- Det er et godt spørgsmål. Klubbens tilhængere ønsker italienere, men vi må erkende at markedet for italienere under 25 år, der skal kunne skyde denne klub til tops i ligaen er meget lille, hvis man kigger udover de andre tophold i ligaen, og vores budget kan ikke klare, at købe fra vores rivaler. Vi er derfor nok nød til at se udenfor Italien.

Daniel Agger og Marek Hamsik nævnes gang på gang som det hotteste emne – er de muligheder?
- Bestemt. Daniel Agger er en ung knægt med evnerne i orden, og det er sådanne typer vi leder efter. Men om vi byder på ham, skal jeg ikke kunne sige. Marek Hamsik er også vældig interessant, men så vidt jeg er orienteret er det halve Europa på jagt efter ham. Det virker lidt optimistisk, at Napoli så skulle sælge til os, men man ved aldrig.

Spillere som Nesta, Inzaghi, Seedorf og Maldini må alle betegnes som en del af den gamle garde – skal de frygte for deres status på holdet?
- Både og. Som sagt leder vi efter en masse frisk blod, men man må ikke glemme, at succeshold skabes udfra talent og erfaring, og derfor kan disse spillere få en nøglerolle. Det er dog ikke alle, der er tiltænkt den samme nøglerolle, og jeg tror godt, at I kan forvente at mindst én af de fire er væk inden sæsonen starter.

Det var hårdt og kontant. Frygter De ikke, at spillerne vender dig mod Dem?
- Spillerne fik at vide hvordan jeg var, hvilke visioner jeg havde og hvem der kunne forlade klubben, allerede dagen efter min ansættelse. De burde være klar over det, og jeg tvivler på, at de får sig et chok, når de læser avisen i morgen. (red. i dag)

Nok om spillere. Italiensk fodbold er kendt for deres defensive fokus, og De har endnu ikke forstærket offensiven – kan vi forvente, at De vil holde fokus på defensiven eller har De en joker i ærmet?
- Jeg må indrømme, at jeg personligt favoriserer offensivt fremfor defensivt, og sådan vil jeg også gerne holde min taktik. Men man må se virkeligheden i øjnene, og vi må erkende at vi ikke har pengene til at forstærke os med kvalitet over hele banen, og hvis vi kun kan få en løsning, der holder 1-2 år, vælger jeg personligt at spare penge op til spillere, som vi er sikre på, at kunne benytte mange år frem.

Så om et par år, vil vi se et Milan-hold, der sprudler offensivt?
- Det håber jeg. Vi har i hvert fald en del af spillerne dertil – Káka, Ronaldinho, Pato... det er jo en trio, de fleste ville frygte. Men vi mangler at stabilisere os på midtbanen og i forsvaret, før vi kan forvente at sprudle offensivt

Jeg er nød til at spørge. Hvordan kommer det til at gå Jer i år?
- Vi vil udfordre. Vi vil muligvis ikke vinde mesterskabet, men vi vil følge de andre kandidater til dørs, for Milan er ikke en klub man bare lige distancerer. Vi skal vinde respekten tilbage. Men grundlæggende er denne sæson en tilvænningssæson. Nye spillere, ny træner, nye taktiske dispositioner... alle skal lige finde deres plads på holdet.

Det glæder jeg mig personligt til at se. De skal have et ”held og lykke” med på vejen, og så håber jeg De får en god sæson.
- Mange tak!

« Seneste Redigering: 03 Apr 2009, 14:15 af JosepGuardiola » Logged

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #2: 03 Apr 2009, 13:23 »

Spændende, jeg ser frem til at kigge med her. Håber, at du når langt i spillet i løbet af denne måned, da jeg er meget spændt på dine fremtidsplaner angående transfers Smiley
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

Cesc
Gæst
 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #3: 03 Apr 2009, 13:29 »

Jamen, du er jo min personlige favorit. Jeg har store forventninger til din blog!
Logged

alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #4: 03 Apr 2009, 13:58 »

Spændende trænervalg. Angående selve bloggen, så er introen lige lang nok til mig, og der er også enkelte skriftlige fejl. Ikke noget, der sådan set forstyrrer, men på lige en påpegning (altid dejligt at påpege andres fejl  Djævel).

KIU Smiley
Logged


m-k-p
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #5: 03 Apr 2009, 14:52 »

Du har valgt mit ynglingshold, så derfor følger jeg selvfølgelig med, men også fordi jeg selv spiller med dem lige nu Smiley

Logged

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #6: 03 Apr 2009, 16:44 »

Overblikket: Transfervinduet
September, 2008

De stille sommerdage er forbi. Arbejdshandskerne, der har været gemt af vejen i månedsvis, er nu langt om længe fundet frem igen, og man er for alvor ved at gøre sig klar til en ny sæson – en sæson, hvor de nye spillere skal spilles ind, gamle skal svinge taktstokken, mens talenterne skal tage springet op. Men det er nu – som altid – de nyeste, der er mest interessante, og her bringer vi et overblik over AC Milans færden i dette transfervindue - og hvilket et!

Det startede på et højt niveau. Ancelotti havde skaffet klubben Ronaldinho, og man troede at festen sluttede tidligt i år. Men så kom det første chok. Ancelotti var ude, og ind kom en ung spanier med meget store armbevægelser. Og så skete der for alvor noget.

Manden bebudede at der skulle ske noget. De gamle var for gamle og grundstammen skulle skiftes. Først røg Gennaro Gattuso for over 120 millioner danske kroner til nyrige Manchester City. Et mindre chok for klubben, men Busquets forsikrede dem om, at klubben nok skulle klare sig. Få dage efter kom et langt større chok, da Andrea Pirlo pakkede kufferten og tog til Real Madrid, for næsten det dobbelte af hvad de fik for Gattuso. Her måtte selv Busquets begræde spillerens afgang, men han forklarede at Pirlo ønskede nye udfordringer, og dette ville han ikke stå i vejen for.

To store profiler på midtbanen havde forladt klubben, men det var ikke noget, der fyldte meget på dagsordnen. I hvert fald sikrede man sig først danske Daniel Agger for 100 millioner, og få dage senere kom Gonzalo Higuain til klubben på en lejekontrakt. Derved havde man fået lidt ungdom ind på holdet, men tilhængerne eftersøgte stadig midtbanespillerne. Bedre blev det da heller ikke, da Emerson forlod klubben til fordel for Hoffenheim, hvor han skal spille i et års tid på en lejekontrakt, der dog kan bringe en kontrakt med sig. Dette foregik dog næsten helt uden at fylde en eneste linje i aviserne.

Det næste indkøb blev dog i stedet det unge stortalent, Vincenzo Fiorillo, som underskrev en 5-årig kontrakt med Milano-klubben. Fiorillo anses som den rette arvtager til Buffons plads som Italiens bedste målmand, og på netop målmandspladsen ser Milan svag ud. Fiorillo skal i første omgang dog kun figurere som reserve-keeper. Men man var ikke færdig med at handle ind i Sampdoria. Efter et par dages uvant stilhed kom Angelo Palombo til klubben, og dette var en tiltrængt forstærkning. Det sørgede i al fald for fred og ro på diverse AC Milan-fora, som i flere uger havde beskyldt Rafael Busquets for manglende ambitioner, da han solgte Pirlo og Gattuso, uden at have en egentlig erstatning klar.

Købet af Fiorilli skubbede Dida ud i kulden, og til sidst blev det for koldt for den erfarne målmand. Han valgte at vende hjem til hjemlandet Brasilien og tørne ud for Palmeiras, hvor han skal kæmpe om pladsen med den tidligere landsholdsmålmand, Marcos, der var med til vinde VM 2002.

Sidst men ikke mindst købte man 50% af Hamsik fra ligakonkurrenterne fra Napoli. Man har indgået en 1-årig delejekontrakt, som betyder at klubberne skal mødes om det lille runde forhandlingsbord om et års tid, for at afgøre hvor Marek Hamsik skal ende – men indtil videre tørner han ud for AC Milan. Et overblik over sommerens transfers under Rafael Busquets ser altså således ud:

» Indkøb:
Daniel Agger, Liverpool
Gonzalo Higuain (leje), Real Madrid
Vincenzo Fiorillo, Sampdoria
Angelo Palombo, Sampdoria
Marek Hamsik, Napoli

« Ud:
Gennaro Gattuso,Man City
Andrea Pirlo, Real Madrid
Emerson (leje), Hoffenheim
Dida, Palmeiras

Det er dermed et betydeligt forstærket hold, som Rafael Busquets har til rådighed. Hans målsætning om at nedsætte holdets gennemsnitsalder er derudover også lykkedes. Det skal blive spændende at følge dette hold i år.
Logged

m-k-p
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #7: 03 Apr 2009, 18:17 »

Gode indkøb, specielt Palombo Smiley Men kan ikke lide du har solgt Pirlo, men jeg er jo også Milan-fan, så det skal jeg jo sige Smiley
Det er lidt sjovt. Da jeg startede med Milan, røg Emerson også til Hoffenheim på en lejekontrakt Opstemt
Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #8: 03 Apr 2009, 19:10 »

gode fornuftige indkøb du har gjort dig og godt at se at generationsskiftet indtil videre går godt Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

LFC_Fisker
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #9: 03 Apr 2009, 19:30 »

Spændende blog. Jeg følger med Wink Gode indkøb
Logged


Vinokourov
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #10: 03 Apr 2009, 20:44 »

Et af de bedste bud på en lovende blog foreløbigt.
Logged

Den stolte vinder af Tour-konkurrencen

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #11: 04 Apr 2009, 16:02 »

Takker for de mange gode kommentarer! Smiley
Næste update kommer desværre først i morgen! Smiley
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #12: 04 Apr 2009, 19:58 »

Spændende blog og projekt, har selv noget lignende kørende, når tiden tillader det. Dog forstår jeg slet ikke salget af Pirlo, idet han er en fuldstændig unik spiller, ligesom fx. Kaka, der ikke kan erstattes af nogle - unge eller gamle. Dog virker Palombo som en nogenlunde erstatning, og du har jo også stadigvæk Ambrosini, der bestemt heller ikke er ringe!

Held og lykke med spillet såvel som konkurrencen, jeg vil følge med, når tiden tillader det!
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #13: 04 Apr 2009, 20:06 »

heps.

to fine blogindlæg, dejligt med et interview og så et transferindlæg. perfekt.

derudover  må jeg indrømme at jeg også har taget opstilling i køen af undrende over dine salg Wink

Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: La nuova generazione!
« Svar #14: 04 Apr 2009, 23:47 »

Du skriver rigtig flot JG, det layoutmæssige kunne godt blive lidt mere overskueligt synes jeg, ved ikke lige hvordan, men synes det er en anelse uindbydende at se på, måske noget med en bedre overskrift, eller mine trætte øjne der ikke kan overskue den mængde bogstaver. Wink
Logged

Sider: [1] 2 3 ... 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010