home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
11 Sep 2025, 13:54 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
10 Sep 2025, 20:45 g00n Blogs Minimalistic 2020
20 Jul 2025, 23:41 Balslev Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
15 Jul 2025, 21:03 Nodiem Blogs Indsæt Titel 3
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37 Eraticator Omklædning... Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
Antal Registrerede Brugere: 23606
  1 Bruger, 794 Gæster Online.

Indlæg: 1133148 over 31388 Emner
Nyeste Bruger: Brendansow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  [#45] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 14 15 [16] 17 Udprint
Forfatter Emne: [#45] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A  (Læst 48452 gange)
Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#40] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #225: 17 Maj 2009, 19:46 »

CISCO ROMA
September & oktober 2012









Ligadebut
Ligadebuten er mod Ascoli, en af oprykkerne. Sidste sæsons ligadebut i Serie B var mod samme hold, hvilke giver en god mulighed for at sammenligne styrke dengang og nu. Dengang mødte vi et veloplagt hold og var heldige med at slippe fra kampen med 1 – 1. Denne gang er det Cisco, der er stærkest, og vi vinder 2 – 1. Selv om Ascoli er særdeles farlige i første halvdel af anden halvleg, har det nye romerske Serie A-hold ingen problemer med at kontrollere kampen og være farlige foran straffesparksfeltet . Faktisk er vi tættere på tredje mål end Ascoli er på udligningen. I sidste sæson fik vi 1 – 1 ude mod Ascoli i premieren og blev nr. 6. Denne gang vandt vi udekampen. Måske betyder det at der er store ting i vente denne sæson.



Dem, de store har svært ved at lege med
Allerede i anden spillerunde skal Cisco udsættes for en ægte manddomsprøve. Modstanderen kaldes den gamle dame, Juventus. Vi skal spille på udebane mod et hold med stjerner som Salomon Kalou, danske Christian Poulsen og Buffon i målet. Men det lader ikke til at imponere den 20-årige Thomas Wolf. Efter 13 minutter afdribler han hele venstre side af Juventus’ forsvar, får Buffon til at sætte sig på røven at lægger bolden ind i nettet. En chokføring til Cisco! Det næste kvarters tid holder Cisco’s defensiv stand, men to hurtige Juve-scoringer omkring den halve time, får os helt ned på jorden. I anden halvleg er det ironisk nok Cisco, der er mest målfarlige, og Ribas får et mål underkendt for en meget tynd offside i dommerens overtid. Vi havde chancen for at tage point fra topholdet, men det glippede, hvilket er vildt ufortjent. Men Cisco spillerne fik bevist at de ikke har tænkt sig at rykke ned uden at bide fra sig.





The Comeback Kid
Siden sommerpausen har Jutkiewicz været mit problembarn. Han bad om at blive transferlistet på et mildest talt underligt tidspunkt, og har holdt stædigt fast i denne beslutning, selv om Cisco har præsteret godt i Serie A. Men midt i oktober indser han sin brøler og beder om at blive en del af Cisco igen. Jeg siger ja, men det er ikke på grund af hans præstationer. Indtil det tidspunkt har han været involveret i to kampe uden at kunne ramme målet og med et karaktergennemsnit på 6,17. Derfor starter han på bænken mod Siena, hvor vi hurtigt kommer bagud på et straffe begået af Zammuto. Da samme spiller bliver snydt i et-to spil på midten og Siena scorer til 0-2, tager jeg mig til hovedet. Den er denne slags kampe vi skal vinde for at overleve. Fra 2. halvlegs start har jeg Jutkiewicz på banen, og min skideballe i pausen har åbenbart virket. Den unge polske angriber takker for min tillid ved at score tre mål på et kvarter – et ægte hattrick, hvilket sikrer os en 3 – 2 sejr. Status på angriber-fronten er derfor nu at Kalu og Jutkiewicz klarer sig godt, mens Cristian Fabbiani er udråbt til at være bestyrelsens hadespiller og Baretto kun har spillet én god kamp i fire forsøg. Jeg kan godt være bange for at jeg har spildt ufatteligt mange penge på de angribere.





Dette års Serie A er for alvor ved at komme i gang. Cisco ligger godt til og har hentet nogle vigtige sejre over de to andre oprykkere. Men vi kan godt mere. Vi var tæt på uafgjort mod Juventus, Parma og Torino, så når holdet kommer til at fungere mere som en enhed, tror jeg på at nedrykningspladsern e kommer længere væk.


Logged

FKL94
Gæst
 
Sv: [#40] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #226: 17 Maj 2009, 19:58 »

Jeg har i de seneste par måneder været inaktiv, blandt andet fordi jeg havde glemt kodeordet, men da jeg så denne blog, var jeg nød til at komme ind på FmFreaks igen - for den skal bare kommenteres. Den er mildest talt fremragende!! Smiley
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#41] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #227: 18 Maj 2009, 21:27 »

CISCO ROMA
November & december 2012








Lige ved og succes!
Efteråret 2012 er en omskiftelig affære for det nyslåede Serie A-hold fra Rom. Ganske som jeg regnede med, er der adskillige kampe, hvor vi får kam til vores hår. Men i mange tilfælde får vi fuld valuta for pengene. Vi vinder vigtige kampe mod andre nedrykningskandidat er som Livorno og Brescia. Det giver selvtillid. Det gør overraskende sejre over Catania og Sampdoria også. Ellers spiller vi en del lige-ved-og-næsten kampe. Vi har godt fat i Lazio, hvor vi starter kampen med at komme foran, og Milan kan takke Abbiati i målet for at vi ikke også henter det ene point i kampen mod dem. De mange mål i kassen kan Schmeichel Junior ikke bebrejdes for. Mod Udinese har vi godt nok problemer med at spille os frem til chancer, men alligevel er det kun to fantastiske frisparksmål, der giver de zebrastribede sejren.






En eftertragtet mand
Der er noget med november måned og klubber, der bejler til mig. Først var det Cagliari, så var det Chievo i de to foregående sæsoner. Denne sæson er det først Palermo, dernæst Napoli, der prøver at få mig til at redde en kriseramt klub. Men jeg kan naturligvis ikke lokkes væk fra Rom. Særligt Napoli er jeg en smule stolt over at blive sat i forbindelse med. Ikke på grund af klubfølelse, men fordi det er Van Gaal jeg i givet fald skulle afløse. Men jeg siger altså nej tak. I Palermo skal de selvfølgelig finde en anden ny træner, da de ikke kan få mig som førstevalg. Andetvalget bliver Michael Laudrup, hvilket får mig til at se frem mod min næste kamp mod det lyserøde hold, 12. januar 2013.



Femstjernet fiasko
Kort inden tranfervinduet lukkede i august, var min største bekymring om mit angreb var stærkt nok. Jeg forventede at Jutkiewicz ville skride fra klubben indenfor kort tid og så havde jeg kun Kalu som driblestærk angriber. Min løsning var angriberne Barreto og Cristian Fabbiani. Førstnævne havde store tilpasningsprobleme r, og slog for alvor først igennem i december. Fabbiani har dog udmærket sig ved at være en skuffende spiller på et niveau jeg aldrig har set før. Når han eksempelvis modtager bolden i modstanderens straffesparksfelt ved baglinien og helt upresset sparker bolden ud til målspark, selv om der er mulighed for både at aflevere og drible. Han har ingen mål scoret det første halve år, og han er bestyrelsens hade-spiller nr. 1. Jeg har givet ham et par chancer, men han er aldrig faldet til.



Et billede
Ved efterårssæsonens afslutning er det tid til at gøre status: Cisco har fået en varm modtagelse i Serie A, men har lært at spille op med de fleste. Jeg er særligt imponeret over Vanden Borre, Calello og Mezavilla, der har knoklet som en hest for at erobre bolde og skabe fremadrettet på midtbanen. Jutkiewicz comeback har også en vigtig betydning, han ender efteråret som topscorer.



Jeg har lært en del af efteråret. Calello og Vanden Borre er stort set lige gode på den defensive plæneklipperplads. Derfor sender jeg Borre ned på højre back, hvilket passer fint med at Zugno er rigtig god som midterforsvarer sammen med Zammuto eller Lequi. Venstre back tilhører Luigi Vitale, der gør sig positivt bemærket i næsten hver kamp. Oppe foran er pladserne også fast, selv om Barreto i løbet af december alvorligt presser Kalu’s plads med tre mål i fire kampe. Til den offensive centrale midt bruger jeg Mezavilla, når vi spiller svære kampe mod storhold og den lidt mere sprælske Attila Filkor når der skal laves en masse smarte finter. De eneste pladser, der ikke er 100% sikre er fløjene. I venstre veksler jeg mellem Wolf og Menez, i højre Cascio og Piatti.



Status er at Cisco-modellen virker, uanset de punkter jeg er utilfreds med i spillet. Cisco ligner på ingen måde et hold der er på vej tilbage til Serie B ved vinterpausen, og det er nok den største bedrift jeg har præsteret i denne blog endnu. 40 POINT, mit drømmemål, er på ingen måde umuligt at nå. Og hvem ved, måske også mere end det.

Men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene. I januar har Cisco et regulært dræber-program mod Palermo, Juve, Inter og A.S. Roma, og så er jeg fristet til at forstærke angrebet. Der skal dog skaffes penge til det først.



Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#42] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #228: 18 Maj 2009, 21:33 »

Helt igennem et fantatisk første halvt år i Serie A, ca. 50% sejr for en oprykker ved vinterpause. Klasse. Og med hele fjorten point ned til nedrykningsstregen, burde du ikke ryge ned.. Så der skal bare kløes på og få etableret Cisco i Serie A. Thumbs Up
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#42] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #229: 19 Maj 2009, 16:26 »

CISCO ROMA
Januar 2013, transfers







22. december bliver den sidste kamp i det særdeles succesfulde år 2012 fløjtet af. Den mest skuffende spiller jeg nogen sinde har oplevet i FM, Cristian Fabbiani, får alle 90 minutter som targetangriber. Han får en karakter på 6,6 og scorer – som sædvanlig – ingen mål.

Jeg tager en beslutning, og vælger at give Fabbiani en julegave han fortjener. Den 24. december klokken otte om aftenen sætter jeg ham på transferlisten.

Den handling sætter en større udvikling i gang. Inter spørger til Schmeichel’s købspris, hvilket jeg blankt afviser. Den unge keeper bliver fornærmet over at jeg ikke ønsker at sælge ham, hvilket gør mig nervøs og signalerer at en af Cisco’s udfordringer på lidt længere sigt bliver at holde på de gode spillere.

Mens jeg spekulerer over det, beder midtbanereserven Moro om at blive transferlistet efter en halv sæson i klubben, der bliver afgivet et bud på 16 millioner på Cascio, som jeg afviser, og sidst men ikke mindst byder 10 italienske klubber 26 millioner for at få halvpart i den unge venstre wing Thomas Wolfe, der er 31 millioner værd.

Halvparten giver masser af kroner i kassen. Det gør salget af Cristian Fabbiani også. 13 millioner ligger Serie B holdet Cagliari for angriberen, der er mere end lykkelig for skiftet. Det er jeg også, for jeg har en profit på 6 millioner på salget i forhold til da jeg købte ham i sommers, og kan nu gå ud over shoppe en ny targetangriber.

Efter at have snuset mig omkring, falder jeg over Vasco De Gamas chilenske angriber. Den 28-årige Mauricio Pinilla har 40 landskampe på bankbogen for Chile og har tidligere flirtet med europæisk fodbold. Chievo, Celta Vigo, Sporting Lissabon, Racing og Hearts er de hold, der tidligere har haft glæde af denne fysisk stærke og træfsikre angriber i perioden 2003 til 2007. De mange europæiske klubber var dog ingen succes og i 2008 vendte han tilbage til Sydamerika, hvor han som sagt spillede for den brasilianske topklub Vasco De Gama. Dette nøgle-indkøb foregår mens Inter i pressen offentliggør, at de meget gerne ser Schmeichel som del af deres trup. Den unge dansker vil gerne af sted, og jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal håndtere det. I sidste ende beslutter jeg ikke at udtale mig i pressen for at undgå at blive blandet ind i spekulationer, og jeg sender assistenten til alle pressemøder.

I denne sæson har min nye angriber Pinilla for alvor fået gang i sin karriere. 26 kampe, 20 mål, 11 assists og et præstationsgennemsn it på 7,24 blev det til inden jeg fandt checkhæftet frem. Min scout Faustino Asprilla (nogle kan måske huske ham som angriber på Keegans Newcastle Dream Team) fortæller mig at Vasco under ingen omstændigheder vil af med angriberen. Men så er det jo heldigt at han har en frikøbsklausul på 30 millioner, og at jeg har 31,5 millioner at købe ind for efter at have indkasseret en del kontanter på skuffende spillere. Hidtil har jeg højest lagt 2 millioner på en gang – alle andre køb har været på afdragsordning over 2 år. Men uden at ryste på hånden kaster jeg 30 millioner kroner efter angriberen på én gang, og chileneren kommer til at dele æren om at være dyreste indkøb med sommerens indkøb Barreto.

Ved afslutningen af en dramatisk transfer-måned kan jeg konstatere at min assistent er bekymret over forsvarets kvalitet, og at de mange mål, der blev scoret mod os i efteråret er en indikator på at han sikkert har ret. Lequi har haft svært ved at holde niveauet, og Zammuto har leveret nogle svingende præstationer. Derfor henter jeg den unge finne Patrick Ruotsalainen i AaB for 8,5 millioner kr. – en spiller, der med det samme blive udråbt til en af de bedste spillere i klubben. I sidste øjeblik henter jeg også en forsvarsspiller, som jeg var meget sulten på i sommers, nemlig den mere erfarne Felice Piccolo i Catania for 2,2 millioner.

Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#43] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #230: 19 Maj 2009, 17:50 »

CISCO ROMA
Januar 2013, kampene








Januar 2013 burde i hedde ”dræbermåneden”. Serie A programmet er:

Hjemme mod Palermo (manager = Michael Laudrup)
Ude mod Roma
Hjemme mod Juventus
Ude mod Inter.


Wow! En hård nød, som jeg forventer kommer til at koste point. Hvis bare jeg kan få et enkelt point ud af mødet med Palermo, er det ok at tabe til de andre storhold, så længe det ikke bliver med tenniscifre – eller det, der ligner.

Jeg tager en slurk Faxe Kondi og så er der ikke andet end at gå i gang med en neglebidende måned.








Michael Laudrup er naturligvis en af de interessante managere i FM09. I mit Cisco-save har han haft betydelig mere succes i Spartak Moskva end IRL. I hvert fald blev han i den russiske klub indtil 7. november 2012, hvor han stak af fra det kolde nord og til det sydligste Italien for at blive manager i Palermo – nærmere bestemt efter de lyserøde havde spurgt mig først. Resultaterne for den nye danske manager i Italien har været svingende, og Palermo ligger inden dagens kamp som nr. 15 i Serie A.

Alligevel er Palermo favorit i en kamp hvor Ribas, Calello, Cascio, Zammuto, Piatti og Vanden Borre er ude med skader. Hvem kan så tage over i den situation? Det kan den unge midtbanetroldmand Attila Filkor. I en tæt match med en overvægt i spillet til Palermo set over 90 minutter, scorer Filkor to smukke langskudsmål, der giver en sejr. Sejren kommer i hus på grund af en stærk kollektiv indsats på en dag, hvor egentlig havde afskrevet at få de tre point på grund af de mange skader.









Anden kamp i januar er et brag af en kamp: Den tidligere moderklub mod den tidligere feederklub: Roma mod Cisco Roma på Stadio Olympico. Hjemmeholdet er naturligvis meget selvsikker i forhold til at få point mod lilleputterne, og de har også en solid dominans gennem hele kampen. Men modsat hvad man skulle have forventet er Cisco’s mål ikke under voldsom belejring. Roma får ikke afsluttet lige så ofte som man kunne have forventet, og når de endelig gør det, er en stor procentdel af forsøgene udenfor målrammen. Så selv om kampen ender 0-0, og afslutningsstatisti kken 24-6, kan jeg ikke have ondt af Roma, for vores ene point skyldes solid defensiv indsats frem for svineheld.
Alt i alt bliver lokalderbyet så intenst som man kunne have forventet. Den koster Filkor og debutanten Pinilla langvarige skader, mens tilbagevendte Vanden Borre og Zugno får småskrammer.









Den gamle dame er efterhånden med at være godt med i Italiensk bold ovenpå skandalerne i 06/07 sæsonen, hvor holdet måtte spille i Serie B pga. en bestikkelsessag. I dag giver det pengene 4,7 gange igen hvis Cisco vinder og jeg er skam bevidst om rollen som underdog. Men jeg nægter at grave mig ned foran hjemmebanepublikumm et. Jeg forventer gæsterne er stærkere end os i mand/mand situationer, derfor er mit taktiske oplæg en ”defensiv offensiv”, hvor spillerne ikke får lov til at holde på bolden eller kaste sig ud i lange dribleture. Det giver succes. Særlig for Kalu, der har haft svært ved at tage turen op i Serie A. Efter 972 målløse minutter får han bolden med ryggen til mål, tager et træk udenom forsvareren og scorer til 1-0, ligesom i de gode gamle dage i Serie B. Smukt. Kampen ender uafgjort, selv om vi presser godt til sidst og måske burde have vundet. Men held følger ofte tophold.









Inters manager Mourinho har offentligt udtalt at han gerne så Schmeichel i klubben, hvilket den unge dansker har savlet offentligt over. Det er forståeligt, men giver mig lidt panderynken. Til dagens kamp får brushovedet mulighed for at se på sin drømmekeeper, men jeg tror ikke han bliver mere tændt på at købe Schmeichel Junior efter den kamp. Cisco får ikke en fod til jorden på noget tidspunkt i første halvleg og kampen afgøres reelt med tre scoringer den første halve time. Den danske keeper får dog alligevel en rigtig god oplevelse ud af kampen, da han redder et straffe med tre minutter tilbage, og hvem ved hvor længe han bliver i Rom.









Resultatet af denne ufatteligt svære januar er at Cisco beholder 8. pladsen med 1 sejr, 2 uafgjorte og ét nederlag – meget bedre end jeg havde regnet med. Jeg er imponeret over at spillerne er gået så motiveret til opgaven mod den stjerneparade af spillere de har stået overfor. Derudover vil jeg fremhæve Schmeichel, der har holdt et meget godt niveau. Det har hele sæsonen været sådan at det er forsvaret, og ikke ham, der kan klandres for de mange scoringer. Men der er som sagt købt nye spillere til den opgave, og nu må vi se hvordan de falder til.



Logged

A Coruna
Gæst
 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #231: 19 Maj 2009, 18:08 »

WOW!!! gang på gang på gang formår du at skrive fremragende updates Opstemt og det gik godt i januar KUTEW!
Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #232: 19 Maj 2009, 19:06 »

Holy shit nogen vilde resultater.. Shockeret .. Alt andet end Europa Cup næste sæson, og du har skuffet! Wink
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #233: 20 Maj 2009, 11:24 »

Sikke nogen flotte resultater  Shockeret   Og stadig en fremragende blog Thumbs Up
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #234: 20 Maj 2009, 11:39 »

Imponerende bedrifter. Flot klaret af en oprykkerhold. Hvordan ser det ud med hensyn til europæisk bold næste sæson. Hvor mange hold kommer med og hvordan ligger du i forhold til dette..

Ser frem til at følge dit videreforløb og regner med mesterskab inden et par sæsoner :-)
Logged

Følg mine blogs:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020
Danske Landshold
BLOGMESTER 2021

Szczesny
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #235: 20 Maj 2009, 12:00 »

Intet mindre end imponerende både tekst- og resultatmæssigt! Thumbs Up

Og jeg kan godt forstå at du importerer Faxe Kondi - det er jo en drik for Guderne Opstemt
Logged

Last Man Standing sæson 1: Frederik1994
Last Man Standing sæson 2: Philips
Last Man Standing sæson 3: Korzika

DavidMadsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #236: 20 Maj 2009, 15:57 »

Fantastiske resultater. Næsten på niveau med selve bloggen Wink
Du kan jo nå de europæiske pladser i denne sæson, hvis tingene flasker sig.
KIU!
Logged

Bobby_Brix
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #237: 21 Maj 2009, 17:05 »

Jeg har brugt den sidste time eller to på, at læse din blog fra starten. Hvor er det vildt, hvad du har opnået. Du har ført et hold fra Serie C2 til Serie A på 4-5 sæsoner, og du stopper sgu ikke her. Nej, nu går du efter Serie A-titlen, men først om et par sæsoner, når holdet er forstærket kraftigt. Havde jeg vidst, at den her blog fandtes før for en uge siden, så havde jeg sgu stemt på den. Jeg vil gerne runde dette indlæg af med at sige; fortsæt for dælan med bloggen  crazy
« Seneste Redigering: 21 Maj 2009, 19:56 af Bobby_Brix » Logged

AGF - MANCHESTER UNITED - REAL MADRID - HOFFENHEIM - INTERNATIONALE

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #238: 24 Maj 2009, 11:33 »

Jeg har brugt den sidste time eller to på, at læse din blog fra starten. Hvor er det vildt, hvad du har opnået. Du har ført et hold fra Serie C2 til Serie A på 4-5 sæsoner, og du stopper sgu ikke her. Nej, nu går du efter Serie A-titlen, men først om et par sæsoner, når holdet er forstærket kraftigt. Havde jeg vidst, at den her blog fandtes før for en uge siden, så havde jeg sgu stemt på den. Jeg vil gerne runde dette indlæg af med at sige; fortsæt for dælan med bloggen  crazy

Fantastiske resultater. Næsten på niveau med selve bloggen Wink
Du kan jo nå de europæiske pladser i denne sæson, hvis tingene flasker sig.
KIU!

Intet mindre end imponerende både tekst- og resultatmæssigt! Thumbs Up

Og jeg kan godt forstå at du importerer Faxe Kondi - det er jo en drik for Guderne Opstemt

Imponerende bedrifter. Flot klaret af en oprykkerhold. Hvordan ser det ud med hensyn til europæisk bold næste sæson. Hvor mange hold kommer med og hvordan ligger du i forhold til dette..

Ser frem til at følge dit videreforløb og regner med mesterskab inden et par sæsoner :-)

Sikke nogen flotte resultater  Shockeret   Og stadig en fremragende blog Thumbs Up


TAAAAAAAAAAAAAAAAAK KKKK

for disse og mange andre pæne tilbagemeldinger. Spank U Very much!  Opstemt

Der skal nok blive holdt gang i bloggen, bare ikke så intensivt som i April. Har ikke kunnet spille den sidste uge, men jeg nærmer mig langsomt sæsonafslutningen, så der kan ikke gå længe før den update kommer  Wink
Logged

DavidMadsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [#44] Cisco Roma - fra Serie C2 til Serie A
« Svar #239: 24 Maj 2009, 11:48 »

Det lyder godt, Dusty. Jeg ser frem til det Thumbs Up
Logged

Sider: 1 ... 14 15 [16] 17 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010