CSKA Moskva – Transfers og Truppen- Zidane chokerer CSKA fans! Den franske legende har kun været ved roret i knap en måned, men allerede nu er der sket ting og sager hos CSKA Moskva.
Transfervinduet er netop åbnet og Zidane har allerede hentet de forstærkninger, han mener, der skal til for at få Moskva klubben tilbage på toppen af russisk fodbold.Det er dog ikke indkøbene, der har været talt ret meget om, men derimod det ene spillersalg som Zinedine Zidane har foretaget sig. Han har nemlig sagt farvel til en af de helt store stjerner på CSKA mandskabet, brasilianske Vagner Love og i manges øjne, har han dermed svækket holdet betragteligt i kampen om det russiske mesterskab.
Set rent objektivt på det, kan der ikke siges meget til salget af den brasilianske angrebsstjerne, idet ukrainske Shaktar Donetsk smed det fyrstelige beløb af 177.000.000 kr. på bordet for at sikre sig Love’s underskrift. Det beløb, har finansieret indkøbene, der er foretaget og samtidig er der stadig penge på kistebunden, hvis det skulle vise sig at være brug for yderligere indkøb.
I modsætning til det spektakulære spillersalg, er der ingen er indkøbene, der kan betegnes således. Det er fornuftige spillere, der er hentet og som passer godt ind i det 4-4-2 system, det lader til, Zidane vil implementere i CSKA.
Han har været i Frankrig for at sikre sig landsmanden Rio Mavuba, der er udset til at skabe stabilitet på den defensive midtbane. Derudover har han hentet en erstatning for Vagner Love i hollandsk fodbold, nærmere betegnet i Groningen, hvor han har sikret sig den unge svenske bomber, Marcus Berg.
Det er også lykkedes for franskmanden at sikre sig den russiske landsholdsspiller Denis Kolodin og i mine øjne er Kolodin måske Zidanes bedste indkøb. Den russiske landsholdsspiller er en rigtig dygtig forsvarsspiller og er en spiller, jeg har store forventninger til. Den sidste forstærkning, der er kommet til CSKA i denne omgang, er den argentinske venstrefløj Osmar Ferreyra, der er udset til at agere dækning for Alexey Berezutskiy på venstrebackpladsen. Han er blevet hentet hos samarbejdsklubben Dnipro og ligner lidt af et røverkøb.
Efter pressemødet, hvor de fire nye spillere blev præsenteret, fik jeg denne kommentar fra den franske manager omkring salget af Vagner Love og de nye spillere i klubben.
- Jeg er godt klar over, at det kom så et chok, da jeg sagde ja til salget af Love, men med det beløb der blev budt, var der ingen anden mulighed og lad os nu ikke glemme, at fodbold er en holdsport og med de nye spillere, der er kommet til, er jeg sikker på, vi nok skal gøre en rigtig god figur i resten af sæsonen.
Truppen anno 2008
Akinfeev er en sand klassekeeper
MålmændIgor Akinfeev*Eugeny PomazanHos CSKA Moskva råder man ikke bare over Ruslands bedste målmand, men samtidig også over en af de bedste målmænd i verden.
Igor Akinfeev er bare 22 år gammel, men har allerede spillet 28 gange for Rusland, hvilket har givet ham en masse erfaring og sammen med hans evner betyder det, at han allerede nu har udviklet sig til en decideret klassekeeper og han må betegnes som en nøglespiller for CSKA Moskva.
Jeg har dog ikke givet topkarakter på denne position, men det har intet med Akinfeev at gøre som egentlig fortjener topkarakter, men derimod med reservekeeper Pomazan, der slet ikke har evnerne til at erstatte Akinfeev, hvis der skulle ske noget med førstemålmanden. Skulle Akinfeev blive skadet eller solgt på et tidspunkt, ville CSKA stå tilbage med kæmpe problemer på målmandsposten.
Sergey Ignashevich -
Anfører og styrmand for CSKA
Forsvar Alexey Berezutskiy – F VC
Anton Grigorjev - F VC
Osmar Ferreyra – WB/OM V
Vasily Berezutskiy – F HC
Chidi Odiah – F/WB/M H
Denis Kolodin – SW, F C
Sergey Ignashevich* – F HC
Efter indkøbet af den russiske landsholdsforsvarer Denis Kolodin må forsvaret betegnes som CSKA’s absolut stærkeste kæde.
I forsvaret råder man ikke bare over en stærk spiller til hver position, men man har også bredden til at kunne klare op til flere skader på hver af positionerne i den bagerste kæde. Det sværeste for manager Zidane er at skulle udvælge de fire spillere, der skal danne forsvaret.
I den centrale forsvar er der mange mulige konstellationer, men jeg er ikke i tvivl om, hvilken sammensætning, der er den stærkeste. Det stærkeste centerforsvar ville være duoen bestående af de to russiske landsholdsspillere Denis Kolodin og Sergey Ignashevich.
På backpladserne er der også hård kamp om pladserne og her er det svært at sige, hvem der er stærkest, men mon ikke det bliver Berezutskiy brødrene, der kommer til at spille de fleste kampe på hver deres back.
Yuri Zhirkov
er en nøglespiller for CSKA
MidtbaneDeividas Semberas – F HC, WB, DM, M C
Rio Mavuba - DM, M C
Elvir Rahimic – DM, M C
Pavel Mamaev – M HC
Alan Dzagoev – OM C
Yuri Zhirkov* – WB/OM V
Caner Erkin – OM V
Milos Krasic – OM HC
Lubos Kalouda – OM H
Midtbanen hos CSKA er en af de mest talentfulde, hvis ikke den mest talentfulde i russisk fodbold i øjeblikket og samtidig råder man over en af Ruslands bedste fodboldspillere i venstrefløjen Yuri Zhirkov.
Indkøbet af den franske defensive midtbanespiller Rio Mavuba har sørget for mere bredde og stabilitet på den centrale del af midtbanen og med talenter som Mamaev og Dzagoev til at besætte den anden plads på den centrale midtbane, ser det ganske fornuftigt ud for CSKA.
På fløjene råder man som sagt over den fremragende Zhirkov til venstrefløjen, mens man har den serbiske hurtigløber Milos Krasic til højrekanten, hvor han med garanti vil skabe noget ravage hos modstanderne på baggrund af hans fantastiske speed. Reserverne til kanterne kunne være bedre, men samtidig skal man også som manager sikrer sig, at det er spillere, der er villige til at sidde på bænken og det tyder det på, at både tyrkiske Erkin og tjekkiske Kalouda er klar til.
Kan Berg løfte arven fra Love?
AngrebDaniel Carvalho – OM VC, A C
Ramon – OM/A C
Tomas Necid – A C
Ricardo Jesus – A C
Markus Berg* - Bo
Salget af verdensstjernen Vagner Love har efterladt et gigantisk hul i angrebet hos CSKA. Som erstatning for brasilianeren har Zidane som nævnt tidligere hentet svenske Marcus Berg, men jeg tror ikke, den unge svensker endnu er klar til at løfte arven fra den lille brasilianer.
Det er også den væsentligste årsag til, at jeg kun giver angrebet tre ud af fem logoer, da man mangler en klassespiller og samtidig mangler man også bredden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den franske manager vil gøre, hvis Marcus Berg skulle blive skadet i løbet af efteråret.
En ting, der trækker lidt op, er de mange gode talenter, der er i angrebet hos CSKA, hvor flere af dem med den rette mængde spilletid og træning, sagtens kan udvikle sig til nogle rigtig gode angribere i løbet af nogle sæsoner. Især tjekkiske Tomas Necid bliver interessant at følge fremover og måske kan han allerede gøre sig gældende som fast mand i denne sæson.