Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
25 Nov 2024, 10:26
Broen13
Challenges
The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31
Svartowiz
Omklædning...
Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere:
23456
1 Bruger, 1200 Gæster Online.
Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger:
godrejkokapet
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2009
Kategori: Blogs FM2009
(Pause) Legend - Anders Nielsen
0 Brugere og 16 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
...
5
6
[
7
]
8
9
...
12
Forfatter
Emne: (Pause) Legend - Anders Nielsen (Læst 37360 gange)
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #90:
27 Dec 2008, 17:13 »
Oprydning på FCKs midtbane
I dag er to tilbud sendt ud på transfermarkedet fra FC København. Efter sigende skulle det være tilbuddet om at købe Atiba Hutchinson, der gerne vil væk fra klubben, og et tilbud om at erhverve Thomas Gravesen. Beløbene anslås at være på henholdsvis 20 millioner og 700.000 kroner. Om sagen har Anders Nielsen følgende kommentar:
'Atiba ville gerne væk, og jeg vil ikke holde på ham uden grund. Han har ikke fået meget spilletid i år, primært fordi jeg føler vi har spillere der bedre passer ind i mit system. Derfor har jeg besluttet at sætte ham til salg, og sætte et godt tilbud på ham. Jeg kunne uden tvivl have solgt ham for mere, men så er spørgsmålet, om han ville kunne blive skudt af i det kommende transfervindue eller til vinter. Af respekt for Atiba har jeg derfor valgt at sætte en pris, der garanterer at han kan komme videre i karrieren allerede i dette kalenderår. Gravesen er sat til salg for det samme beløb, som hans løn har kostet os i den periode vi foreløbigt har haft ham. På den måde har vi ikke mistet noget økonomisk, og Gravesen har fået styr på sin karriere, og jeg håber at han vil finde en klub hvor han kan få en god karriereafslutning. Vi er stolte af at kunnet sige, at vi fik tæmmet 'vilddyret Gravesen'!'
Samtidig er det blevet afsløret, at
Mathias Zanka Jørgensen
har forlænget sin kontrakt med Byens Hold, så den nu løber 5 år frem med en anseelig lønforhøjelse
AC Horribelt
En kamp, der nok vil gå over i historien for Horsens, for værende den værste kamp i den bedste danske række nogensinde.
Et 5-0 nederlag
, to røde kort og en masse personlige fejl bliver knock-out for ligaens bundprop.
Det var en kamp hvor FCK fik lov at gøre hvad der passede dem. Således kunne Laudrup uden problemer tage bolden fra Søren Friis i en glidende tackling efter få sekunders spil. Bernburg samlede bolden op, og spillede den til Nordstrand, der fra kanten af feltet placerer den ved nærmeste stolpe efter 35 sekunders spil. 1-0 til FCK efter mindre end et minut, og stilen var ligesom lagt for dén kamp. Det var tydeligt, at FCK-spillerne havde noget at bevise efter deres ringe kamp mod Randers, og det udmøntede sig i et massivt pres fra hjemmeholdet. Efter 6 minutter bar det frugt, da Wendt sendte et indlæg i pandebrasken på Bernburg, der scorede sikkert. Blot 18 minutter senere var det Guerreiros tur til at brillere, da han af flere omgange snød Kenneth Emil Petersen med sine tekniske finurligheder, efterfulgt af et højt indlæg til Bernburg. Bernburg gik i duel med Jochumsen, hvor han utroligt nok kom højest, og scorede dermed sit 10. sæsonmål for løverne. Tre minutter efter havde Morten Rasmussen fået nok i Horsens-forsvaret, og flåede Nørregaard hårdt i trøjen, der blev revet op i ryggen. Dommeren signalerede straffespark, og Nordstrand scorede sikkert sit andet mål i kampen. 12 minutter efter var det tid for en Horsensspiller at se rødt, da Wiland på et udspark sendte bolden op på Bernburg, der i bogstaveligste forstand blev sparket ned af Mohammed Niambele. Niambele blev buhet ud af et halvt fyldt Parken. En action-fyldt halveg i Parken, hvor hjemmeholdet havde succes med alt de gjorde.
I anden halveg var Nørregaard tændt, og havde tre store målchancer indenfor de første 5 minutter. Desværre for Nørregaard, der haft svært ved at spille sig på holdet i år, brændte han alle chancerne på overbevisende vis, og blev ti minutter efter hevet ud, i bytte for Thomas Kristensen. Der skulle gå næsten en halv times spil, hvor FCK spillede rundt med bolden og viste den ene svaghed i Horsens' forsvar efter den anden, før der skete noget. I det hele taget lignede kampen kattens leg med musen. Men efter 72 minutter bragede Kenneth Emil Petersen, i et forsøg på at skabe noget offensivt, ind i Zanka Jørgensen. Dommeren mente at der var farligt spil, og sendte Petersen tidligt i bad. Selvom Horsens derefter var nede på blot 9 mand, virkede FCK ikke som om de ønskede at udnytte denne svaghed, men fortsatte som hidtil. Men på et fladt hjørnespark, der fik lov at vandre helt ind i det lille målfelt, kunne Peter Larsson score med indersiden til 5-0. Horsens' forsvar virkede bare modløst og passivt, og FCK kørte på cruise-control resten af kampen. De vandt kampen uden at få sved på panden.
Dagens spidsfindighed: efter 70 minutter kunne Johan Wiland ses siddende i græsset, imens han højlydt gabte, til fansenes store jubel. Et rendyrket symbol på kampen, hvor FCKs forsvar ikke havde meget at bruge krudt på.
BREAKING NEWS
Det blev kort efter kampen bekræftet, at
Atiba Hutchinson
forlader klubben til sommer, til fordel for Fenerbache, der må slippe 20 millioner for spilleren. Da Hutchinson var i Tyrkiet for at underskrive kontrakten, var han af gode grunde ikke at finde på hverken banen, bænken eller tilskuerrækkerne til dagens kamp.
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #91:
29 Dec 2008, 13:43 »
TRANSFER NEWS
Jesper Grønkjær forlader FCK til fordel for PSV Eindhoven til sommer. Købssummen er ikke blevet bekræftet, men det anslås at prisen ligger oppe omkring de 30 millioner kroner. Dermed har FCK skillet sig af med to venstrefløje, hvilket lader Cesar Santin og Guerreiro tilbage. Med Satins opgaver i angrebet, spekuleres der i, om der bliver hentet en ny fløjspiller til klubben. Anders Nielsen havde ingen kommentarer i går.
Tæt opgør i Parken
FCK tog her til eftermiddag imod OB i en spændende kamp, der endte
3-2 i hjemmeholdets favør
. Efter et kvarters spil havde FCK kampens første hjørnespark. Libor Sionko sørgede effektivt for, at Peter Larsson fik en perfekt bold at heade ind. Bolden ramte først overliggeren, for derefter at ramme jorden og via stolpen bande ind i målet. Et teknisk flot hovedstød fra svenskeren, der i dagens kamp agerede kaptajn i Laursen, Christiansen og Kvists fravær. Endnu et kvarter inde i kampen, var det Nordstrands tur til at vise teknik på højt plan. En god pasning fra Pospech blev tæmmet af den vævre angriber, der med et sikkert og meget velplaceret skud sendte bolden ind bag Onyszko, der end ikke i fuld udstrækning kunne nå bolden. Resten af halvegen var meget begivenhedsløs, hvis man ser bort fra en enkelt chance i overtiden. I tre omgange, først Nordstrand, så Kristensen og til sidst Sionko, havde løverne skudforsøg på Onyszkos mål. I de te første tilfælde reddede Onyszko bolden med sine fantastiske reaktioner. Men i tredje forsøg fra Sionko måtte han se sig slået. 3-0 til hjemmeholdet ved pausen.
I første minut af anden halveg sendte Fall bolden ud på fløjen til Chris Sørensen, der slyngede en høj bold af sted til en umarkeret Runström, der desværre for gæsterne sparkede direkte på Wiland, der var sikker i målet. Men 58 minutter inde i kampen måtte FCKs stabile målmand samle bolden op i eget net. Espen Ruud tog et frispark for gæsterne, og han valgte at spille Håland på kanten af feltet. Håland valgte at first-time bolden op mod nærmeste hjørne. Hans valg bar frugt, og gæsterne kunne dermed reducere til 3-1. Ti minutter efter forsøgte løvernes Jesper Grønkjær, der skifter til PSV til sommer, en høj bold ind i feltet. Bernburg nåede op til den, men målmand Onyszko viste sine reflekser, og greb bolden uden kvaler. Herefter stod der OB på resten af kampen, og det kulminerede i en scoring fra Henrik Hansen. Med et kvarter igen blev han sendt afsted på en friløber, som han køligt udnyttede med en scoring til gæsterne, der blev kampens resultat: 3-2.
Anders Nielsen, Grønkjær viste en god figur i dagens kamp. Fortryder du, at I sælger ham til sommer?
'Ja og nej. Vi får gode penge for ham, hvilket altid er en god ting. Men han er en fabelagtig spiller, der i flere tilfælde har afgjort kampe for FCK. Men jeg kan også godt se, at alderen er ved at indhente ham efter hans lange skade. Vi har forsøgt at forlænge med Jesper, men hans lønkrav var for stort til, at vi ønskede at matche det. Derudover har Jesper talt med mig om at tage et sidste forsøg i Europa, før han trækker sig tilbage. Derfor mener jeg, at det er den bedste løsning for alle parter.
Brøndby vandt i dag 1-0 over Esbjerg på et mål af Abreu, og dermed er der ikke sket noget i toppen af tabellen efter 27. spillerunde.
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #92:
29 Dec 2008, 13:46 »
GAVE TIL:
FCK
FRA:
OB
I dagens kamp mellem OB og FCK, kunne OB give Anders Nielsen den bedste gave et hold kan give til et andet. OB besejrede Brøndby i en begivenhedsfattig kamp. Kampen gør, at alt er åbent i toppen igen. Vinder FCK mod FCM i weekenden, så er de atter på førstepladsen med et point foran BIF.
Kampens enlige mål kom efter et lille kvarters spil. En ordentlig gang klumpspil midt på banen endte ud i, at Johan Absalonsen løb fri af klumpen. Her spillede han en stikning til Djiby Fall, der med sit iskolde hug sendte bolden ind bag Stephan Andersen i Brøndby-målet. Resten af kampen var præget af et Brøndby-hold der kæmpede for at komme ind i kampen på ny, men OB var stærke og holdt drengene fra vestegnen fra fadet. OB selv virkede som om de var mest interesserede i at holde føringen, så de kunne få nogle stærkt tiltrængte point, hvis de vil tilbage i kampen om bronze. Dermed kan FCK altså vise deres taknemmelighed over OB's gave, ved at besejre FC Midtjylland, så OB derved kommer tættere på 3. pladsen.
Djiby Fall kom med dagens scoring op på 16 sæsonmål, men halter langt efter FCKs Morten Nordstrand, der har scoret i alt 21 mål i årets SAS-liga.
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
superpew
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #93:
29 Dec 2008, 13:53 »
Hvad siger du til et nyt banner? :b
Vil gerne lave et til dig..
Logged
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #94:
29 Dec 2008, 14:14 »
Jeg er egentlig stolt af mine egen kreation
Men jo, du må meget gerne lave et, hvis du har lyst. Jeg er åben for gode forslag
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #95:
01 Jan 2009, 19:51 »
Rival-opgør på den jyske hede
FCK havde i dag muligheden for at genvinde førstepladsen, efter OB forærede dem et forspring til Brøndby, der måtte se sig slået 1-0 i kampen i midtugen. Dagens kamp var præget af fight og spillere der virkelig gik til stålet. Der var utallige chancer, men de kom generelt langt ude fra, og gjorde sjældent stor skade på modstanderen.
Kampen endte 2-1 i FCKs favør
.
En kamp præget af fight
Kampens første reelle chance kom efter 12 minutter, da Guerreiro havde et skud lang ude fra. Lasse Heinze viste gode reflekser, og reddede bolden med fingerspidserne. Efter dette skudforsøg virkede begge hold top-tændte for at ville vise deres værd, og efter 31 minutter kombinerede FCK sig flot igennem FCMs forsvar, men desværre var Nordstrand på dagen uskarp når det kom til afslutninge,r og bolden endte i sidenettet. Men når man ikke kan score, så må man lave oplæg. Og det gjorde Nordstrand så. 2 minutter efter sendte han et højt indlæg ind over, og Bernburg steg til vejrs. Han headede uden problemer bolden ind til 1-0. Seks minutter senere var det Johan Wiland der måtte ude i en noget hektisk situation, da et indlæg blev unødvendigt farligt. Ken Fagerberg nåede højere op end både Peter Larsson og Zanka Jørgensen, og kunne derfor heade bolden mod mål. Til alt held for FCK-keeperen var bolden lige på ham, og han skulle blot gribe bolden. Lidt senere var det Zdenek Pospech der lavede en meget farlig situation for sine holdkammerater, da han lavede en tværaflevering, der endte hos Danny Olsen. Olsen skød afsted, og lavede et indlæg der desværre var meget upræcist. Bolden endte hos Larsson, der headede den ud til Pospech. Pospech valgte denne gang at være mere konstruktiv med bolden, da han lagde en lang stikning til Nordstrand, der first-timede den langt ude fra. Desværre viste Nordstrand atter, at hans sigte ikke var meget værd i dagens kamp.
I anden halveg var FCM langt mere farlige, og fik pludselig vist, at de kunne andet end at fighte i dagens kamp. Cabrera, der virkelig var levende i dag for midtjyderne, forsøgte med et langskud ca. 30 meter ude. Skuddet kom totalt bag på Johan Wiland, der måtte se sig slået efter 62 minutter. Kampen fortsatte med højt pres fra begge hold, med mange chancer til følge. Men vi skulle helt frem til overtiden, før kampens afgørende mål blev sat ind. Guerreiro svang en bold ind i feltet, hvor den mødte Thomas Kristensens hoved. Bolden endte bag Heinze, der var prisgivet af et forsvar, der ikke havde ventet Kristensen i deres egne rækker. Dermed vandt FCK over jyderne, og kan nu ånde lettet op for en stund. 1. pladsen er tilbage.
Med dagens kamp kunne OB også sige tak til FCK, da de nu har blot 4 point op til FC Midtjylland og bronzemedaljerne.
OB og FCK har i dén grad kunnet hjælpe hinanden i denne spillerunde. Skal du sige tak til Kim Brink?
'Tja, det kan da godt være, at jeg skal sende Kim Brink en flaske rødvind eller to'
, grinte en yderst tilfreds Anders Nielsen.
Det var en hårdt spillet kamp, med tre skader til følge. Er sådan nogle kampe for hårde for spillerne?
'Nej, det synes jeg ikke. Den var hårdt spillet, og vi må håbe at Mads (Laudrup red.) ikke er kommet alt for galt afsted. Han har grebet chancen i de sidste to kampe, og jeg ville ærgre mig, hvis han blev holdt i ude i alt for lang tid. Men sådan nogle her kampe, kan give spillerne så meget vilje på fremtidens kampe, at de er guld værd for os. I bogstaveligste forstand!'
FCK og BIF har ligget tæt i tabellen i hele forårssæsonen. Tror du guldet skal afgøres i Parken i sæsonens sidste kamp i the New Firm?
'det kunne da være sjovt for fansene at hente guldet hjem i sidste spillerunde, og så imod Brøndby. Men helt ærligt tror jeg vi vinder guldet før sidste kamp'
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #96:
01 Jan 2009, 20:01 »
Anders Nielsens kontrakt forlænget
Til fansenes store glæde har FCK valgt at gøre brug af den klausul, der blev indført i Anders Nielsens kontrakt, så han nu skal være i klubben frem til sommeren 2013. Flere af spillerne har også udtalt deres glæde over hans forlængede kontrakt. Den daværende aftale lød på ét år, og ville altså have været løbet ud til sommer.
'Jeg er utrolig glad for at have forlænget min kontrakt med FCK. Mit mål er det samme som da jeg startede: FCK skal være med hvor det sner i Europa. På den hjemlige front skal vi have guld, og der er ingen undskyldning'
Det er blevet bekræftet at Jesper Grønkjær, Atiba Hutchinson og senest Thomas Gravesen forlader klubben til sommer. Vil du hive erstatninger hjem?
'Ja, det siger jo sig selv! Når man skiller sig af med to spillere der kan spille på fløjen, så skal man have en erstatning. Vi kigger på offensive forstærkninger på fløjene og i angrebet, mens jeg også har kig på en back eller to'
Så vi kan godt forvente en del transfers i det kommende vindue?
'Tja.. Jeg vil godt garantere en venstre fløj og en back. Vi kigger på en angriber, men det er ikke der det ser mest kritisk ud på nuværende tidspunkt'
Skal den store tegnebog frem, eller taler vi økonomi-klassen?
'Det vil jeg principielt ikke udtale mig om, men det er klart at vi ikke går ned i Fakta og tager en kasseassistent ind på en kontrakt. Det er klart! Vi skal have en vis kvalitet, men prislejet kan du få, når han er købt!'
Også Flemming Østergaard deltog til dagens pressemøde:
'Jamen Anders er outstanding i det daglige arbejde. Vi er meget glade for at have ham i vores organisation, og han har bragt succes med sig hele vejen igennem'
Hvor mange ressourcer har Anders Nielsen at bruge for, i det kommende transfer-vindue?
'nok'
I skal møde lokalrivalerne fra Brøndby i årets sidste kamp. I KAN risikere at guldet skal afgøres i den kamp. Hvor godt ser det ud i tegnedrengen, hvis guldkampen skal stå i Parken?
'Kampe mod Brøndby giver altid masser af prestige, og fansene elsker at se sådan nogle kampe. Guldkamp eller ej. Det eneste ved den kamp der gør mig rigtig glad er, at vi kan modtage guldet på hjemmebane!'
Du regner altså med en SAS-liga titel i år?
'Ja, selvfølgelig. Anders bringer guldet hjem i år!'
Hvis han ikke lykkes, fortryder du så forlængelsen af kontrakten?
'Der er ikke noget
hvis det ikke lykkes.
Vi vinder i år!'
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #97:
01 Jan 2009, 20:03 »
Guldvinderne
mod
Guldfavoritterne
FCK tog i dag imod sidste års guldvindere, der befinder sig på en skuffende 4. plads. FCK startede kampen med et meget højt tempo, og det var tydeligt at Aab ikke kunne følge med. Allerede efter 13 minutter spillede Pospech Rasmus Würtz, der sparker bolden knald-hårdt ind bag Zaza i målet. Men FCK var ikke fejlfri i dagens kamp. Efter 22 minutter havde Peter Larsson, der har haft en svag formnedgang i den seneste tid, en meget dum tæmning i eget felt. Bolden endte hos Johansson, der på pinlig vis sparkede ved siden af målet. Årets topkandidat til prisen 'årets spiller i SAS-ligaen' havde en dårlig kamp imod FCK i dag. I de følgende minutter presser Aab på med et meget højt liggende pres. De forsøger sig med langskud og indlæg, men kun på ét tidspunkt viser de sig som værende rigtig farlige, da Anders Due ramte stolpen. I den anden ende viste Bernburg til gengæld højt niveau. På et langt udspark fra Wiland modtog Bernburg bolden. Han brugte på fornem vis sin fysik mod Aabs forsvarsspillere, og fik bragt bolden igennem til målfeltet, hvor han tonsede bolden ind bag Karim Zaza i det 43. minut.
I anden halveg var Bernburg ikke mindre farlig, da han modtog bolden i det 54. minut på en fornem stikning fra Würtz. Bernburg kvitterede med en flot scoring, hvor han placerede bolden i det fjerneste hjørne. Zaza viste ikke særligt højt niveau i målet i dagens kamp. MEN Aab var ikke så lette at slå ud. Efter 73 minutter smed Enevoldsen et godt indlæg ind i FCKernes felt. Anders Due tog bolden ned med brystet, og scorede på denne meget utraditionelle vis. Et flot mål. Herefter var Aab det mest offensive hold, og Anders Nielsen valgte at gøre brug af en helt, for ham, ny taktik. Han pakkede forsvaret godt og grundigt sammen, og skiftede Ulrik Laursen ind til at give ekstra styrke i hovedspillet. Denne taktik viste sig at være effektiv, da Aab på intet tidspunkt herefter kunne komme igennem FCKs mur. Offensivt var taktikken heller ikke dum, da Bernburg og Nordstrand fik masser at arbejde med igennem de clearinger forsvaret foretog.
3-1 endte kampen
, hvor guldfavoritterne slog guldvinderne.
Brøndby vandt 4-1 over AGF, og holder altså ved i toppen. I dag blev det desuden slået fast, at Horsens ikke vil være at finde i ligaen til næste år, efter de tabte i gårsdagens kamp. Sådan er status efter 29. spillerunde.
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
enged
Gæst
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #98:
01 Jan 2009, 20:09 »
Rigtig god læsning, det er en rigtig god handel du har fået lavet dig ved at sælge Grønkjær for så mange penge, nu mangler der bare et sæt guldmedaljer
Logged
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #99:
03 Jan 2009, 22:17 »
Chok for FCK
FCK var i dag gæster hos SønderjyskE, og de fik sig noget af en overraskelse. Løverne så ud som om, denne kamp bare var en walk-over, og virkede lade. De passiviserede SønderjyskE, men ellers skete der ikke noget i første havleg. Bertolt, der tidligere har spillet for FCK, fik en mild skade, og det var faktisk 1. halvegs dramatiske højdepunkt. Men i anden halveg tog det fart, da SønderjyskE efter to minutter kom foran, da Jessen slyngede et langskud afsted. Han fik lov at valse hen til kanten af feltet af et meget passivt FCK-forsvar, og så var det bare at placere den. Men atter to minutter efter var hjemmeholdet igen på spil. Fabricius kunne uden problemer banke bolden i kassen, for FCKs forsvar fortsatte tilsyneladende med at glo fodbold, frem for at spille det. Anders Nielsen var rødglødende ude på bænken. Men efter 67 minutter viste Martin Bernburg, hvorfor han blev hentet hjem til FC København. Efter et udspark af Christiansen scorede han med sit stensikre højreben, og fik reduceret til 2-1. Bernburg var den eneste FCK'er på bænken, der reelt skabte noget offensivt. Men da minutter tikkede mod slutfløjtet, valgte Anders Nielsen at foretage en af sine berømte offensive satsninger. I en 1-4-5 formation masede han SønderjyskE flade, men mål blev det ikke til. På et tidspunkt så FCK ud til at kunne redde det enlige point, men indskiftede Ailton var uskarp. En kamp, der kan vise sig at koste københavnerne dyrt, for med kun 3 kampe tilbage er Brøndby nu foran med 2 point. Nogen kunne tyde på, at hvis FCK skal have guldet, så er det hjemme i Parken mod netop Brøndby, i årets sidste kamp.
Det var ikke muligt at få en reaktion fra Anders Nielsen, idet han i et rasende temperament styrtede ned i omklædningsrummet efter kampen. FCK spillerne kunne nok godt forvente at forlade Sønderjylland med tilbagestrøget hår, efter dén dundertale, der var i vente for dem.
FCK 1-2 SønderjyskE
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #100:
03 Jan 2009, 22:22 »
FCK viste klasseforskellen
Allerede efter 5 minutter viste FCK, hvorfor de ligger højere i tabellen end Vejle, som kom på besøg i dagens kamp. William Kvist sendte et hjørnespark ind over til Nordstrand, der vand duellen mod Jimmy Nielsen. Via stolpen endte bolden i netmaskerne. Herefter cruisede FCK, og hold antallet af fejl og chancer på et minimum. Men idet 44. minut skete der ting og sager, da Zanka spillede en høj aflevering frem mod Bernburg, der kontrollerede bolden øjeblikkeligt. Han vender sig mod Vejles mål, hvor Nielsen stormer frem mod ham. Han chipper køligt bolden, og fordobler FCKs føring.
Efter pausen vedligeholdt FCK det gode spil, og pressede Vejle tilbage på deres egen banehalvdel. Chancerne blev som i første halveg holdt på et minimum, og løverne brugte så få kræfter som muligt. Men i det 78. minut skete noget uundgåeligt. Vejles spillere blev mere og mere frustrerede, og til sidst fik Glenn Poulsen nok. I en vanvids tackling fældede han Zanka i eget målfelt. Nordstrand tog sparket, og sikker som altid scorede han målet til
3-0. FCK vinder
, og holder dermed afstanden til Brøndby ved lige. Brøndby vandt i dag 2-1 over Randers.
Med blot 2 kampe tilbage, heraf én mod Brøndby, er det vitalt for FCK, at de vinder over Esbjerg i næste runde. Taber de kan de ikke hente Brøndby, der forventes at vinde over AC Horsens, der har spillet horribelt i år. Men vinder FCK, kan de afgøre det på egen hånd, ved at besejre Brøndby på hjemmebane i den sidste runde.
Ser man på holdenes udebane/hjemmebanestatistik, kan man se, at FCK er de suverænt bedste på hjemmebane, mens Brøndby er de bedste på udebane. Det bliver derfor uden tvivl en fantastisk finale-kamp, der venter de danske fans den 31. maj!
Esbjerg i blodrus
I en kamp, hvor Esbjerg virkede mere interesserede i at skade gæsterne fra København, kunne der opleves 2 røde kort, 3 skader, 3 straffespark og 3 scoringer.
Efter 38 minutter kunne Martin Bernburg score et fabelagtigt mål, da han skruede bolden ind bag keeper Lars Winde. Målet viste med al mulig tydelighed, at FCK var det bedste hold på banen i dagens kamp, og Esbjerg vidste det. De valgte derfor at gå i gang med et større blodbad mod løverne. I første halveg fælder således Östlund Zanka Jørgensen, der måtte have behandling fra kamplægerne. I overtiden i første halveg bliver også Nordstrand kørt over af Nicolai Høgh, der får gult kort og et straffespark dømt imod sig. Nordstrand selv tog sparket, men brændte da han skød lige på målmanden. Men FCK holder presset, og fik halvegens sidste chance, da Mehl fælder Rasmus Würtz uden for eget felt. Frisparket udløste desværre for københavnerne ikke noget mål.
Men i 2. havleg havde Würtz efter allerede 3 minutter et langskud, der rammer overliggeren. Herfra bandede den ned i ryggen på Lars Winde og videre ind i målet. Det gav esbjergenserne endnu mere blod på tanden, og denne gang er det Steiness der skubber hårdt til Nordstrand i eget felt, og får gult og straffe til følge. For anden gang i dagens kamp brænder Nordstrand på et dårligt spark. Denne gang var det Esbjerg, der startede et pres, men Christiansen fik clearet på en lang bold op mod Torvaldsson. Efter 75 minutter laver Steiness for anden gang i kampen straffespark, denne gang på Bernburg, der endte ud med en skade efter den hårde tackling fra Steiness. I det tredje forsøg til Nordstrand scorer han endelig på straffesparket, og lettelsen var tydelig i hans øjne. Som et sidste symbol på det esbjergensiske blodbad, måtte Würtz i kampens sidste minut bæres fra banen efter en tackling der kunne høre helt op på tribunerne. Kampen blev fløjtet af i forbindelse med Würtz' skade.
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #101:
03 Jan 2009, 22:30 »
Optakt til årets kamp
Vi vil her på redaktionen gennemgå en række fakta og statistikker, til at vurdere hvem der står stærkest i den afgørende kamp mellem FCK og BIF i the New Firm. Vi starter med Brøndbys fordele og ulemper:
Brøndby er det hold i ligaen der har lukket færrest mål ind i årets SAS-liga, med blot 22 mål imod sig efter 32 kampe. Desuden har Brøndby kun tabt én kamp i år. Til gengæld har BIF kun scoret 49 gange, hvilket ikke er prangende, i forhold til FCKs 75 scoringer.
Det taler dog for Brøndby, at de har en fantastisk udebane statistik, samt at de har motivationen til at vinde, efter flere års spilmæssig krise.
Brøndby har i spillertruppen store problemer, idet Krohn-Dehli, Lorentzen, Abreu og Jon Jönsson er skadede, og næppe bliver klar til kampen. Så alt i alt har Brøndby mange handicaps op til kampen.
FCK har den fordel, at de først og fremmest har hjemmebanen, hvor de har været nærmest uovervindelige i år. FCK er desuden et hold, der har en fabelagtig mål-statistik. De har scoret suverænt flest mål i åres SAS-liga med 75 kasser. Det, kombineret med at de blot har lukket 36 mål ind giver en flot kombination af offensiv styrke og defensiv påpasselighed.
FCKs trup er hæmmet, idet Würtz er blevet skadet i op til 5 måneder efter hans ene lægmuskel blev revet over efter Esbjerg kampen, og Peter Larsson er ude med karantæne.
Vores vurdering er alt i alt, at det bliver en utrolig tæt kamp, der skal stå imellem FCK og Brøndby i New Firm. Mesterskabet er meget åbent, dog med fordel til Brøndby, idet de kan klare sig med en uafgjort.
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #102:
04 Jan 2009, 11:39 »
GULD
feber i parken
FCK er efter dagens kamp mod Brøndby sensationelt danmarksmestrer. På en scoring af højre back Zdenek Pospech overhaler FCK Brøndby med ét point, og kan dermed kalde sig mestre. Anders Nielsen der havde en lidt svingende sæsonstart har forvandlet Byens Hold til et uhyggeligt stabilt flagskib, hvor Brøndby hele sæsonen igennem var de eneste der matchede FCKs niveau. Når holdene skal ud i Europæisk sammenhæng (FCK i Champions League, Brøndby i UEFA) er det uden tvivl de bedste repræsentanter Danmark overhovedet kan byde på.
Selve kampen var i første halveg ikke noget at råbe hurra for. Sjældent er det set, at et hold forsøger at trække tiden fra første fløjt, men ikke desto mindre kunne Peter Madsen gentagne gange ses løbe ud til hjørneflaget med bolden, for så at holde modstanderne væk. Destruktiv fodbold, som fansene brokkede sig højlydt over. Heldigvis bød anden halveg på væsentlig flottere og underholdende fodbold. Ca. 1 time inde i kampen afdribler Guerrerio Anders Randrup, der agerede Guerreiros helt egen snurretop i dagens kamp, og sprinter ned mod baglinjen. Herfra lægger han den højt ind over, hvor Bernburg modtager den ved bagerste stolpe. Desværre for ham kunne han ikke afslutte, så han trak længere væk fra målet. Flere forsvarer fulgte ham, og da Bernburg spillede bolden bagud til Pospech, var målet frit. Et godt hug med højrebenet, og FCK var foran. Fra denne begivenhed skete der noget mere i kampen, da for eksempel Christiansen laver et langt udspark til Nordstrand, der halvflugter den videre mod mål. Den snitter stolpen, og ryger ud i målspark. Et spektakulært skudforsøg af Nordstrand. Men det var ikke kun hjemmeholdet der havde gode skudforsøg. I de døende sekunder af kampen fandt Peter Madsen en åbning i FCK-forsvaret, og bragede bolden mod mål. Den rammer overliggeren, og flyver ud til indkast. Han kunne have afgjort kampen og sendt guldet tilbage til Brøndby, men skæbnen ville det anderledes.
'Det er en fantastisk følelse, at kunne stå med guldet i dag! En god måned i det hele taget for mig, idet jeg fik min kontrakt forlænget for et par uger siden'
Skal der festes igennem i dag?
'Det kan nok ikke helt udelukkes'
, sagde Anders Nielsen med et smil, for derefter at blive overhældt med champagne af Thomas Kristensen og Martin Bernburg, der har en fælles fortid i FC Nordsjælland.
Frygtede du for dagens kamp, der jo skulle vindes?
'Nej, egentlig ikke. Brøndby har været fantastiske i årets SAS-liga, men de har været dårlige til at skabe chancer, mens vi har skabt dem på samlebånd. Med hensyn til underholdningsværdi har vi været bedre end Brøndby. De har til gengæld været en hel del mere kyniske end os!'
Sådan så spillet ikke ud i forrige sæson...
'Du skal end ikke overveje at kritisere Ståle Solbakken. Holdet løb ind i en kollektiv dårlig periode, spilmæssigt. Det kan Ståle ikke klandres for. Ståle har haft en stor andel i årets guld. Han er stadig i baglandet i klubben, da han stadig søger job, og han har stået mig bi i mange svære situationer'
Brøndby træner Roald Poulsen havde følgende korte kommentar, før han forlod stadion:
'Det er typisk af DBU, at de skal give FCK skæbnekampen på hjemmebane. Vi havde fortjent guldet!'
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
korzika
Gæst
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #103:
04 Jan 2009, 12:08 »
Fin update. Dog ville det være nice, med flere billeder..
Logged
plutonium
Manager
Offline
Sv: Legend - Anders Nielsen
«
Svar #104:
04 Jan 2009, 12:10 »
Neeeij...
Sådan nogle fejl hader jeg at lave. Godt du påpeger det Korzika, så jeg kan blive mere opmærksom på det!
Logged
For direkte kontakt via pb
100 Film du skal se før du dør
- kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste
Sider:
1
...
5
6
[
7
]
8
9
...
12
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »