We Not Me

 

[Dau]

The Herald ▪ 04.03.09
Tid til knockout
"Året var 1967. Byen var Lissabon, holdene Inter og Celtic. Det var året hvor Celtic skrev sig ind som konger af Europa. Inter og Celtic mødes igen"

Dramatik sælger – og disse kampe havde masser af intensitet og frustration - samt det obligatoriske blod, sved – og til slut – tårer. Det var tid til knockout, og to gamle rivaler der nu skulle mødes.

Fra én emotionel kamp til en anden. Celtic gik videre til knockoutrunden med hjælp fra nogle russiske venner, og der havde været fest over Glasgow. Og så fik Champions League en fortjent pause på 2 måneder, kampene skulle synkes, præstationerne skulle evalueres. Og når man ser tilbage på Celtics præstation, så skal holdet være meget glade for at stå her i dag. Man lagde solidt ud mod Arsenal, og fik et relativt ufortjent nederlag på hjemmebanen. Men i de to efterfulgte kampe mod FC Bayern og Spartak spillede holdet slet ikke op til niveau, og dét var årsagen til, at man måtte ud i et nervepirrende dilemma en sen decemberaften.

Og det var mindst lige så køligt den18. Februar, da modstanderne fra den berømte finale fra ’67 troppede op på Celtic Park. Noget man måske kunne sige var til hjemmeholdets fordel. Og det var også Celtic der startede bedst ud. Gæsterne spillede typisk italiensk – kalkulerende, defensivt og hamrende effektivt. Initiativet var overladt til Celtic – men muligheder blev der ikke givet mange af. I det hele taget var første halvleg en ret kedelig affære. Aaron Ramsey havde et nærgående forsøg langt udefra, men alt hvad Celtic kom frem til var spinkle chancer. Inters forsvar var for kompakt, Celtics angreb for uinspireret.

I pausen om Massimo Donati så på banen, og han var så sandelig et frisk pust for Celtic. Den italienske playmaker gav hans landsmænd (omend der ikke var en italiener på banen for Inter) noget at tænke over, da han gang på gang skabte farlige situationer for det ellers sikre forsvar. En bold i dybden sendte i det 61. minut Scott McDonald ud i et farligt forsøg, og kom ud i en en-mod-en mod Júlio César. Men ret symbolsk for kampen lavede César et fantastisk ryk i det sidste øjeblik, og sendte et ellers velplaceret skud ud over sidelinjen til et hjørnespark – og så skete der ellers ikke mere i den kamp.

Temperaturen på lægterne blev i hvert fald ikke hævet grundet begejstring over det, de havde set på banen. Inter fik hvad de kom efter, Celtic tog sig til takke med en uafgjort.

Og i Milano ændrede det sig ikke. På trods af Inter de sidste mange år har domineret italiensk fodbold, lignede de i dag et hold, der ikke formåede at spille angrebsfodbold. Hver gang bolden kom op over deres egen banehalvdel blev opspillet stoppet, og en eventuelt genvunden bold ville blive sendt tilbage i rækkerne. Menuen stod igen på kedelig fodbold.

Eller det troede de fleste da. Mens tv-seerne var i gang med at fylde op for kaffe bragte Inter sig foran. Ud af ingenting havde holdet fået et hjørnespark, og her kom det mål som holdet så gerne ville have, men slet ikke havde kæmpet for. Nicolás Burdisso kom højst og headede bolden i nettet, hjemmeholdet var foran. Og hvis italienerne inden føringsmålet havde været defensive, så blev de det for alvor nu.

Celtic prøvede forgæves at pakke Nerazzuris defensiv fra hinanden, men kom aldrig op på det niveau, som det krævede. Og hvis der endelig kom et skud ind, var sidsteskansen Júlio César sikkerheden selv.

Det blev ikke til en gentagelse af Lissabon-finalen – men der stod jo heller ikke lige så meget på spil. Celtic blev altså igen elimineret i første knockoutrunde, denne gang har holdet dog alt ret til at være utilfredse. Man blev slået af et idéløst og kedeligt Inter mandskab, et hold man burde have slået.

Det er dog naturligvis fortrøstningsfuldt med henblik på fremtiden. På papiret ville man have kaldt Inter for storfavoritter, men enhver der så de to opgør, ville nok have kaldt Celtic for det bedst spillende hold. Celtic har nu revanche til gode.

[Dau]

The Herald ▪ 04.04.09
Fire på stribe
"33 kampe spillet. Tid til status. Syv runder inden sæsonen reelt er ovre blev Celtic kåret som mestre. Men holdet er stadigvæk på jagt. Rekorden på 62 kampe som ubesejret skal tangeres"

Premier League
Hibernian ▪ Celtic – 1:1
Celtic ▪ Aberdeen – 4:0
Kilmarnock ▪ Celtic – 1:4
Celtic ▪ Motherwell – 2:1
St. Mirren ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Rangers – 3:1
Hearts ▪ Celtic – 1:1
Celtic ▪ Falkirk – 3:0
Celtic ▪ Dundee Utd – 3:1
Dunfermline ▪ Celtic – 1:1
Inverness  ▪ Celtic – 1:1

Stillingen
1. Celtic (27/6/0) – 87 pts (C)
2. Hearts (20/8/5) - 68
3. Rangers (18/7/8) - 61
4. Hibernian (16/5/12) - 53

Topscorere
Liga: Scott Sinclair, Hearts - 27
------------------------------------
1. Scott McDonald - 21
2. Giorgos Samaras– 12
3. Cillian Sheridan – 10
4. Rafael Van der Vaart - 9
5. Chris Killen - 6

Efter 31. Spillerunde var det hele ligegyldigt. Eller, det har det egentlig nærmest været siden starten af oktober. I hvert fald for Hearts, Hibernian og Rangers – Mesterskabet har været ude af deres rækkevidde i hele sæsonen. Men i den 31. Runde blev det altså også matematisk fakta – Celtic har i år været det suverænt bedste hold.

Man skal meget langt tilbage, for at finde en mester der også fik overrakt pokalen i marts. Ja, det er praktisk talt uhørt – Det nuværende Celtic hold har så sandelig skrevet historie, men det virker ikke som om, at de har nogen intention om at stoppe her.

Som situationen ser ud nu er holdet ubesejret i 56 kampe i streg. Det er den anden bedste kamprække et britisk hold nogensinde har haft. Det eneste hold der gjorde det bedre, var Celtic holdet anno 1915-1917. Et historisk hold, der den dag i dag kan ses på klubbens museum – De spillede 62 kampe uden nederlag. Og det nuværende hold er altså ved at skrive historie. Og det er i en klub, der sidder på mange af de store rekorder. I 1917 tabte holdet på den sidste dag af sæsonen, og det er også den frygt, den nuværende Celtic trup kan have. Hvis holdet vil tangere 1915-17 holdet, så skal de undgå nederlag i sidste runde mod Motherwell.

I ligaen har en mindre sensation efterhånden indfundet sig. Hearts ligger i øjeblikket til at erobre andenpladsen, hvilket betyder at Celtics rivaler fra Rangers bliver tvunget til endnu en sæson i UEFA Cuppen. Men netop på den europæiske scene i lillebrodercuppen er det Rangers, der i øjeblikket leverer de bedste præstationer. Holdet er i øjeblikket kvalificeret til semifinalen hvor spanske Racing Santander venter. Et hold som Rangers burde kunne slå – og en finaleplads i UEFA Cuppen er bestemt noget, der kan redde bare en smule af holdets ære.

Der er som regel altid fokus på de øverste placeringer, men der er skam også spænding at finde i bunden af tabellen. Inverness CT skal godt nok samle 7 points sammen for at undgå nedrykning, men holdet har i den seneste måned været i god form, og hentet points mod både Celtic og Rangers. Holdet fra det nordskotske kæmper en gæv kamp for oprykning, en kamp som de forhåbentlig vinder. Inverness nemlig blandt de byer i Skotland, der i øjeblikket har den største samfundsmæssige udvikling. Byen har en stor ekspansion, og firmaer, restauranter og privatpersoner flokkes til det allernordligste Storbritannien. Et stort marked, og en potentiel magtfaktor i skotsk fodbold kan dog desværre gå en mørk fremtid i møde, hvis de ikke formår at redde skindet.

Det er ikke kun tid til at uddele medajler, men også til at evaluere de enkelte spillerpræstationer . Og i år har der været mange overraskelser. Ligaens helt store profil kommer hverken fra Celtic eller Rangers, nej han er 19-år, englænder og på leje fra Chelsea. Scott Sinclair har taget Edinburgh og Skotland med storm, og hans 27 mål i 31 kampe er da også et vidnesbyrd om, at han virkelig har leveret varen. En anden ’mindre’ overraskelse er Massimo Donati. Sidste år var han oftest bænket til fordel for en 16-årig Aaron Ramsey, men i år har italieneren virkelig blomstret. Som spilstyrer har han både skabt og scoret mål, samt hjulpet til i Celtics defensiv. Og den store succes har også gjort, at Donati er blandt de eftertragtede herrer i skotsk fodbold. Blandt andet Birmingham, Manchester City og tyrkiske Fenerbache skulle være ude på at stjæle boldkunsteren fra The Bhoys.

Men generelt set er sæsonen egentlig overstået. Og forhåbentlig bliver dette den sidste sæson, hvor Celtic dominerer fuldstændigt. Det har ganske vel været underholdene at se holdet udradere den ene modstander efter den anden, men for spændingen, og fodboldens udvikling i landet generelt, er noget udfordring til mesterholdet i den grad ønsket.

[Dau]

The Herald ▪ 26.05.09
2008-2009 – Et år uden konkurrence
"Sæsonen ’08/09 er ovre, fodboldverdenen går på sommerferie. Den overståede sæson blev en kedelig af slagsen, hvis man havde ønsket sig spænding i toppen af skotsk fodbold. To titler til Celtic, en enkelt til Hibernian"

Det er efterhånden slet ikke sjovt at skrive længere. Celtic var bare bedste, længere er den egentlig ikke. Holdet fra Celtic Park havde nærmest monopol på underholdende og god fodbold, og bevarede samtidig deres fokus sæsonen over.

Og efter sejren i den 31. spillerunde var mesterskabet altså afgjort – men lidt spænding var der stadigvæk for Celtic. Man jagede en næsten 100 år gammel rekord i flest antal kampe som ubesejret mandskab, en rekord man dog ikke nåede at slå. Det blev ’blot’ til 57 kampe, 6 kampe fra at tangere 1915-1917 Celtic mandskabet. Man smed rekorden væk i et dumt, dumt opgør mod Dundee United, en kamp som Celtic dominerede fra start til slut. En skudstatistik sagde 20-6 til fordel for gæsterne, men alligevel formåede hjemmeholdet at score hele tre mål, mod ”Hoops” ene. Sæsonen blev dog afsluttet på fornemmeste vis, eftersom både Hearts og Rangers blev besejret.

Og netop Hearts var sæsonens positive overraskelse. I starten af sæsonen var Glasgow Rangers nærmest helt ude af mesterskabskampen, noget Edinburgh-holdet med den stærke rigmand i ryggen i den grad udnyttede. Ført an af lejesvendende di Santo og Sinclair bombede holdet sig på andenpladsen, og der blev de i resten af sæsonen. Rangers kom ganske vist tættere og tættere på, og fire points ser da heller ikke ud af meget. Men Hearts har aldrig rigtig været truet, eftersom de med to sejre og et nederlag imod Rangers også der havde overtaget.

Rangers har meget at forbedre i den kommende sæson. Det så ud som om holdet havde muligheden for titler i både UEFA og Liga cuppen, men i Ligacuppen smed man finalen væk mod Hibernian, mens man på den europæiske scene blev slået ud i semifinalen af Racing Santander. Således blev det altså tredje sæson i streg uden metal til pokalskabet.

Sidste år var Hibernian et hold der blandede sig i toppen, men i år var de ikke i samme gear. Holdet fik godt nok en sejr i Ligacuppen, men spillede ikke på samme måde kispus med de øvrige tophold, og manglede også et stabilt niveau mod de svagere hold i ligaen. Det er her tydeligt at se hvor stor en faktor økonomi er blevet i Bank of Scotland Premier League. Celtic, Hearts og Rangers er alle klubber med et stort publikum, såvel som en stærk ledelse med nok kapital i ryggen. Hvis deres penge ellers bliver spenderet rigtigt, har disse hold alle en købekraft på niveau med de bedste midterhold i Premier League, hvor Hibernian nærmere har et budget der blot matcher de fleste Championship mandskaber. Derfor skal holdet udvikle og købe lokale talenter, og muligheden for national og international succes formindskes.

 I pokalturneringen var der lagt op til revanche for Celtic. Dundee United var det andet hold der havde nået finalen, og det var jo som bekendt Dundee United, der stoppede Celtics muligheder for at slå rekord. Kampen blev fra start til slut domineret af Celtic, men det var et Celtic hold der spillede med respekt, og var stabile både offensivt såvel som defensivt. Og det var også et Celtic hold, der ’traditionen’ tro var meget ineffektivt. Man kom frem til massere af chancer oppe foran, men hverken Giorgos Samaras eller Scott McDonald kunne sparke dem ind. Kampens enlige mål kom derfor fra midtbanespiller Van der Vaart, der på et straffespark i det 61. minut afgjorde kampen. Celtic vandt sin anden titel, Dundee fik deres plads i Europa – Alle var glade (sådan da).

Og hvad har vi så at se frem til? Kan Celtics dominans brydes? Takterne hen imod slutningen af sæsonen tydede lidt på det. Holdet var ikke dominerende på samme måde, var meget ineffektivt oppe foran, og manglede af og til kvalitet i den bagerste række – på trods af spillernes individuelle niveau. Med andre ord, hvis Celtic ikke forbereder sig seriøst, med massere af træningskampe og nye erhvervelser kan holdet godt blive udfordret. Men det kræver at Hearts såvel som Rangers forstærker, og forstærker sig med markante profiler. Hvis Hearts kan få topscorer Sinclair tilbage til klubben ville det være et scoop. Rangers har i den overståede sæson manglet kvalitetsspillere i forsvaret og angrebet, og man har endnu ikke fundet den perfekte angrebspartner til Steven Naismith. Det skal man, hvis man vil udfordre Celtic.

Næste sæson starter den første august, hvor kampplanen endnu ikke er offentligtgjort. I mellemtiden kan fodboldelskere se FIFA Confederations Cup, turneringen der varmer op til verdensmesterskaber ne. Her spiller bl.a. Celtics Chris Killen, Rangers’ DaMarcus Beasley og Hibernians Thierry Gathuessi. I midten af juli kommer der også underholdning til de skotske tilskuere. Den afdøde Celtic-legende Tommy Burns’ har fået en pre-season turnering opkaldt efter sig, en turnering hvor Manchester United, New England Revolution og Orland Pirates, såvel som Celtic, stiller til start.

SÆSONEN 2008-2009 - Celtic FC

[ Bank of Scotland Premierleague - Awards - Årets hold - Spillerstatistik - Holdstatistik ]

[Dau]

Nu har jeg spillet to sæsoner, og skrevet første og anden på lidt forskellig vis. Hvilken har været foretrukket, og hvilken skal jeg fortsætte med? Og er der ellers andre ønsker/forslag til ændring af stilen.

Jeg vil ikke give mig ud i en ændring af formatet, og vil ikke lave det om til en 'personlig' dagbogsstil. Men uanset hvad går jeg med et par idéer i hovedet, og vil måske ændre lidt!

[Dau]

The Herald ▪ 24.07.09
Amerikanske tilføjelser
"Den 13. juli solgte Celtic højreback Mark Wilson til Manchester City, og lige siden har man søgt efter en erstatning. I dag blev denne præsenteret"

Salget af Mark Wilson var en stor skuffelse for hele Celtic truppen. Med indkøbet af Steven Taylor i januar begyndte forsvaret at se rigtigt lovende ud. Der var klassespillere over hele linjen, og reserverne havde også kvaliteten til at spille på højeste niveau. Men på grund af økonomiske årsager valgte Celtic ledelsen at acceptere et bud på Wilson, noget cheftræner Sorber bestemt ikke forstod.

Men Wilson smuttede altså til England for en sum i omegnen af £10.000.000, hvilket også må siges at være en ganske god pris – men også for en ganske god spiller. Han skal i Manchester City erstatte det hul, som kroatiske Vedran Corluka skabte, da han rejste til Roma. Wilson spillede fire sæsoner for Celtic, i alt 79 kampe, hvori han scorede fire mål.

Men inden erstatningen af Wilson blev fundet forstærkede Celtic sig oppe foran. Josmer ”Jozy” Altidore skiftede i midten af sidste uge til klubben, for derefter at blive udlejet til satellitklubben Sint-Truiden i belgien. Det lykkedes nemlig ikke Celtic at skaffe en arbejdstilladelse for den 19-årige amerikanske landsholdsangriber, men stoppede på samme tid ikke holdet i at sikre sig spilleren. I Belgien kan han både udvikle sit angrebsspil yderligere, ligesom han over tre år kan sikre sig et belgisk statsborgerskab, der kan bane vejen for en arbejdstilladelse i Skotland.

Og i dag ankom klubbens nye højreback endelig. I venskabskampene har 21-årige Scott Cuthbert spillet i stedet for Wilson, og han har da også udfyldt hullet ganske godt. Men åbenbart ikke godt nok til at overbevise Sorber om, at det er ham der skal satses på. Erstatningen er en gammel bekendt af Mike Sorber, den 23-årige amerikanske landsholdsspiller Jonathan Spector. Med en fortid i Manchester United, Charlton og West Ham har han bestemt fået en god fodboldopdragelse, og var i sidste sæson blandt ”The Hammers’” bedste spillere. Han fik dog kun 19 kampe i Premier League, hvilket skyldes en kombination af skader og konkurrence om pladsen med australieren Lucas Neill.

Spector er en spiller der udfylder mange af de huller, som Wilson efterlod. Han har et godt tempo, god fysik og en glimrende teknik med bolden. Med sine 186cm kan han udgøre en trussel i hovedspillet, og han kan deltage i det offensive spil qua sin hurtighed og teknik. Spector skifter til Celtic på en overgangssum der skulle ligge omkring de £7.500.000, hvilket betyder at holdet har tjent en god sjat penge på salget af Wilson.

Hvis man ser på den måde holdet i forsæsonen har præsteret, er det tvivlsomt om holdet overhovedet forstærker sig yderligere. Oppe foran ser bredden ikke specielt imponerende ud, specielt når man tænker på, at Altidore højst sandsynligt ikke vil blive spilberettiget i år. Økonomien skulle være der, men spørgsmålet er bare, hvor forstærkningen skal komme. Forsvaret ser nu ganske komplet ud, midtbanen ligeså. Hvis man går ud og forstærker her vil man samtidig kvæle udviklingen af klubbens egne talenter, hvilket på ingen måde kan være ønsket.

[Newton Heath]

Lækkert indkøb 
Altidore er klasse ! 
Dog ærgerligt med arbejdstilladelsen ´.

[Dau]

The Herald ▪ 27.07.09
Celtic prøvetræner angribere
"I dag dukkede tre nye ansigter op på Celtics træningsanlæg. De har alle flere ting tilfældes. De har været i gamet mange år, repræsenteret deres land mere end en gang – og så er de alle dømt færdige på topplan"

Nordiske David Healy, walisiske Craig Bellamy samt franske Louis Saha har i denne uge en plan.  De skal spille sig til en plads hos Celtic i denne sæson, og de skal imponere fra første øjekast. Selvom ingen af de nævnte angribere må siges at være i deres karrieres sidste år, har karriern længe været på hæld for de tre angribere.

David Healy er nok det mindst prominente navn af de tre, men måske også det mest scorende. Han har spillet 67 landsholdskampe for Nordirland, hvor han har nettet hele 36 gange. Hvad man her skal huske er, at det ikke har været mod miniputnationer i uvæsentlige venskabskampe. Nej Healy har gang på gang været på pletten, når hans land har haft brug for ham. Men på klubplan har Healy aldrig rigtigt slået igennem. Han har fået sin oplæring i Manchester United, men formåede aldrig at komme på førsteholdet. Sidenhen har han haft en karriere i The Championship, hvor det er blevet til ophold hos Preston, Norwich, Leeds og nu Fulham – der i øjeblikket bedst kan kaldes en elevatorklub. Han har spillet to Premier League kampe og scoret lige så mange mål.

Craig Bellamy er ligesom Healy en nationalhelt på landsholdet. 20 mål i 60 kampe er måske ikke lige så imponerende, men Wales landshold har aldrig rigtigt været på samme niveau som Nordirlands. Bellamys klubkarriere skinner dog langt mere igennem end Healys. Her er det blevet til Premier League ophold i Newcastle, Blackburn, Liverpool og i øjeblikket West Ham – og som de fleste nok husker, så har Bellamy spillet en sæson som lejesvend i Celtic. Her blev det til 7 mål i 12 kampe. I sidste sæson scorede han 8 mål i 16 kampe, men var generelt skuffende.
Hvad der taler for, at klubben skulle skrive under med Craig Bellamy, er hans evner med en fodbold. Han har en god sparketeknik, er god til at kombinere med sine medspillere, og kan samtidig løbe fra de fleste forsvarsspillere i ligaen. Hvad der derimod taler imod, er hans meget kontroversielle og anderledes personlighed. Han er kendt for at være lidt af en problemmager, og han er måske ikke den personlighed som klubben søger.

Den sidste lykkeridder hedder Louis Saha. Lige siden hans debut på Fulhams førstehold, har han været blandt de førende angribere i den engelske Premier League – når han altså ikke har været skadet. Knæproblemer har været overskriften for Sahas karriere, og med blot 3 kampe i benene over de sidste tre sæsoner, kan franskmandens karriere meget vel være ovre – i en alder af blot 30 år. Men nu giver han altså fodbolden en sidste chance i Celtic.

Saha har mange kvaliteter på banen som de ovenstående ikke har. Han er hurtig, har en sublim teknik og en god spilforståelse. Og han har altid været en glimrende målscorer. Han har egentlig den suverænt største ’upside’ af de tre. Men nok også den største ’downside’. Hvor både Bellamy og Healy formentlig vil kunne agere en sikker backup for Scott McDonald, vil Saha være et langt større spørgsmålstegn. Man komme virkelig til at gamble med klubbens frontlinje ved at skrive under med Saha. På den anden side kan man sige, at de samme sidste år blev sagt om Harry Kewell. Australieren spillede sidste sæson uden de store problemer, hvor han var en glimrende reserve for Aiden McGeady.

Den 3. august vil de tre angriberes træningsophold være ovre.

[Guldbrand]

Spændende at se hvem af de tre du vil skrive under med..  Men jeg tror nu at det bliver Saha. 

[Suicide]

Uha det kunne være dejligt at få Bellamy tilbage, vi ville jo gerne have beholdt ham under hans sidste lejeperiode, men kunne ikke blive enige med Newcastle

Forresten, syntes jeg om begge sæsoner (stilmæssigt) og du skal ikke ændre noget efter mig, men derimod fortsætte med det du bedst selv lider.

[Dau]

Forresten, syntes jeg om begge sæsoner (stilmæssigt) og du skal ikke ændre noget efter mig, men derimod fortsætte med det du bedst selv lider.

Vil jeg gøre så - så der kommer nok også lidt nyt, kedeligt at gøre det samme igen og igen. Men det bliver ikke revolutionært.

Der kommer mindst en opdatering her i løbet af aftenen, men det bliver nok en anelse sent. Og kan da godt offentligtgøre at den kommer til at handle om transfers

[Zulue]

Fedt at se du opdaterer så meget Jeg læser lige om lidt, og skal nok komme med en kommentar.

[Dau]

The Herald ▪ 31.08.09
Celtic er klar   
"De sidste dage af transfervinduet er oftest de hektiske – i år var ingen undtagelse. Celtic har forstærket sig på alle områder, og ser skræmmende ud i deres titelforsvar"

De fleste kender dominospillet. Når en brik falder, falder alle. Og på samme måde kan man godt anskue Celtics agering på transfervinduet her i August måned. I ligaen har holdet skubbet al modstand til side, og i Champions League har man kvalificeret sig. Men alligevel vælger holdet at forstærke.

Dominobrikken i denne sammenhæng hedder Gary Caldwell. Ud af ingenting kom Liverpool pludselig og skrev under med den 27-årige forsvarsspiller, og pludselig skulle holdet forstærkes. Det ville være synd at sige, at det har været stille i Celtic over sommeren – men det har ikke været på transfermarkedet at klubben har brugt deres kræfter. Mange unge spillere har fået chancen i førsteholdstruppen, og man har spillet et nyt system ind.
Men Gary Caldwells afgang brød denne proces. Caldwell har aldrig været den største profil i klubben, men altid været en rigtig solid fodboldspiller. Fysisk stærk, høj og teknisk begavet. Og udover at være fast mand i over 3 år, var han også viceanfører for klubben. Men alligevel kan ingen bebrejde Caldwell for at skifte arbejdsgiver. Liverpool er, sammen med Manchester United, nok Storbritanniens mest eftertragtede klub. Og som Caldwell selv sagde, så voksede han op som Liverpool tilhænger, og har altid drømt om et skifte til Merseysideklubben. Hos ”The Reds” kommer den skotske landsholdsspiller til at kæmpe om en startende plads med Jamie Carragher, Daniel Agger, Godwin Antwi, Vincent Kompany og Martin Skrtel. Han bliver altså en rutineret spiller blandt unge spillere (med undtagelse af Carragher, 31).

Erstatningen for Gary Caldwell virker dog meget kompetent. Personlighedsmæssig t er John O’Shea nok ikke helt så fremtrædende som Caldwell, og han vil uden tvivl ikke have samme betydning for holdet som sin forgænger. Men på fodboldbanen har John O’Shea mange af de samme kvaliteter. Han er kendt for sin store alsidighed, og han kan dække alle pladser i forsvaret. Det gør han med stor sikkerhed i hans afleveringer, markeringer og tacklinger - og i hovedspillet er det sjældent at han taber en nærkamp. O’Shea repræsenteret Irland hele 57 gange, og derfor har han også et indgående kendskab til Aiden McGeady og Shay Given.
O’Shea har taget skiftet fra United på grund af en ting – den nye cheftræner Javier Aguirre. Mexikaneren, der sidste sæson blev den overraskende arvtager for pensionerede Sir Alex, har i sandhed været en mand der har skilt vandende på Old Trafford. Carlos Tevez, Darren Fletcher samt stortalentet Jonny Evans skiftede alle grundet den nye træner, og O’Shea bliver nu den næste i rækken.

Tilbage var nu to spørgsmål. Hvem skal forstærke angrebet? Craig Bellamy, Louis Saha og David Healy var alle på prøvetræning, men der blev ikke skrevet kontrakt med nogle af disse under prøvetræningen. Rygterne florerede om en Steven Fletcher, Dean Ashton og Robbie Keane - men i løbet af måneden kom der intet konkret.

Men så i dag kom den længe ventede nyhed. Theo Walcott tager endnu en sæson som lejesvend i Celtic, i håbet om, at det i år bliver til hans store gennembrud. Sidste år spillede Walcott 16 Premier League kampe, hvori han scorede 2 mål. En statistik der bestemt ikke er imponerende. Og så skulle man ellers tro, at holdet nu havde frontlinjen på plads.

Men på pressemødet var der annonceret tre spillere, og tre spillere blev præsenteret. Efter den korte præsentation af Theo Walcott, trådte den næste mand frem. Spiller nummer to var også angriber. I starten af måneden havde holdet som nævnt Louis Saha, Craig Bellamy og David Healy til prøvetræning, og ifølge kilder tæt på klubben, havde der også været stort interesse omkring en af disse spillere. Hvis man lagde to og to sammen, så var denne højst sandsynligt Bellamy. I den ene uge han fik hos Celtic imponerede han i træningen, svingede glimrende med flere af spillerne, og viste sig som en giftig herre i en af reserveholdets kampe. Og ud af skyggen gik en bredtsmilende Craig Bellamy.

Transfersummen for waliseren var sølle £2.500.000, og man må sige, at Celtic fået ham for en spotpris. Men købet af Bellamy kan gå to veje. Enten bliver han en integreret del af truppen, finder sin rolle og begynder at score mål. Eller også sker der, som der skete i West Ham (og Liverpool). Intern uro, dårlige præstationer på banen og dårlig disciplin udenfor. I og med klubben har haft Bellamy til prøvetræning, må man skyde på, at alle sociale problemer ikke burde opstå. Men i og med at klubben er ’så sent’ ude efter Bellamy, kan der måske have været overvejelser på dette punkt. Men forhåbentligt forbliver det rosenrødt i Celtic-lejren.

Den sidste spiller der blev præsenteret er den blot 18-årige målmand Dean Bouzanis – et navn, der nok ikke vækker særligt mange genkendende blikke. Han er 190cm høj og har fået sin fodboldopvækst hos australske Saint George. I 2007 skiftede han fra Sydney til Liverpool, hvor han altså indtil nu har været på reserveholdet. Bouzanis er dermed den anden unge målmand, holdet har købt i denne sæson, eftersom det skotske transfervindue åbnede med indkøbet af Falkirks Calum Reidford. Efter alt at dømme skal Bouzanis nok have en sæson eller to i satellitklubben Clyde, og skal altså derfor betegnes som et fremtidsprojekt. Overgangssummen for Bouzanis blev ikke offentliggjort.

En kort oversigt over Celtics handler i august ser altså sådan ud:

Tilgang
John O’Shea, Manchester United - £2.200.000
Theo Walcott, Arsenal - Lejekontrakt
Craig Bellamy, West Ham - £2.500.000
Dean Bouzanis, Liverpool - £2.500.000

Afgang
Gary Caldwell, Liverpool - £5.500.000

Senere i aften bliver gruppespillet til Champions League lodtrækket. På forhånd ser det ikke godt ud for Celtic, eftersom skotsk fodbold ikke ligefrem har brillieret i de seneste år. Holdet er røget ned i 4. seedningslag, og kan altså risikere at møde et utal af storhold.

[Ugge]

Det er fantastisk læsning Dau. Fosæt endelig.

[Dau]

The Herald ▪ 31.08.09
Europæiske muligheder for Celtic   
"Efter endnu en sikker kvalifikation er Celtic klar til Champions League. I aftes blev der trukket lod om grupperne, og på forhånd var Celtics chancer små"

Gruppe F
  1. Arsenal
  2. Olympiakos
  3. CSKA Moskva
  4. Celtic

Kvalifikation
Celtic - H. Tel-Aviv – 3:0
1-0: Rafael Van der Vaart (4)
2-0: Stephen McManus (25)
3-0: Scott McDonald (39)

H. Tel-Aviv ▪ Celtic – 0:1
0-1: Rafael Van der Vaart (6)

Meget kan man sige, men de sidste to år har ikke budt på mere end jævne præstationer i Champions League. Celtic har haft hårde modstander, og derfor også hårde vilkår. Men det er ikke en undskyldning for den manglende progression. Klubben er gradvist blevet forstærket på alle kanter – men har alligevel ikke formået at stige et niveau.

De øvrige skotske hold har de seneste par år ej heller klaret sig godt internationalt, hvilket betyder Skotland i år rykkede en plads ned på den internationale rangstige – ligeså gjorde Celtic. Øjeblikkeligt befinder klubben sig på en skuffende 50. plads over Europas største fodboldklubber, hvilket ikke giver mere end en plads i det 4. og sidste seedningslag. Man kunne altså teoretisk havne i en gruppe bestående af Barcelona, Manchester United, Bayern München og Celtic – Men holdet slap i denne omgang med skrækken.

Men inden lodtrækningen kunne foretages, mange dage tidligere, skulle holdet jo lige kvalificeres. De forsvarende israelske mestre fra Hapoel Tel-Aviv var bestemt ingen skræmmende modstander, og de ambitiøse israelere blev også fejet af banen - både ude og hjemme. Hearts var det andet hold fra Premier League der skulle prøve på at kvalificere sig, hvilket også lykkedes. Over to hårde kampe mod franske Auxerre trak holdet fra Edinburgh det længste strå, hvilket betyder at Skotland igen har to hold med i verdens største klubturnering.

Men gruppespillet bliver alligevel ikke nogen nem sag. I 1. seedningslag blev det til et gensyn med Arsenal, som holdet sidste år tabte til i to omgange. Holdets fra 2. Seedningslag blev Olympiakos, der de sidste to år har nået til kvartfinalen i turneringen. Sidste år på bekostning af Manchester United. 3. Seedningslag blev russiske CSKA Mosvka, mens Celtic altså blev gruppe Fs sidste hold.

Umiddelbart ser det ikke så voldsomt ud, men Celtic er på ingen måde sikret en plads i knockoutfasen. Olympiakos har som nævnt været en stor favoritdræber de seneste år, mens CSKA Moskva sidste år kom videre fra gruppespillet, men dog måtte se sig slået af AC Milan. Modsat kan man sige, at Celtic på papiret overmatcher disse hold. Gruppens absolutte favorit, Arsenal, har over sommeren ikke været specielt aktive. Ind er kommet målmand Hugo Lloris fra Zaragoza, mens holdet solgte midtbanetalentet Denílson for imponerende £35.000.000 – men alt i alt ligner Arsenal et hold, der i år endnu engang kan være med til at spille om trofæet med de store ører.

Celtic indleder ligesom sidste år hjemme på Celtic Park mod Arsenal, en kamp der spilles d. 16 september.

[Zulue]

Fine indkøb og tegner lyst til endnu en sæson med dominans.
Blogmæssigt er det ganske højt niveau, selvom der nogle fejl i stavningen .. Blandt andet har jeg undret mig over at du skriver med stort efter en bindestreg - e/Er det noget du ved er rigtigt?
Kutgw