We Not Me

 

[N17]

D E T  E R  G E N I A L T, men lige lovlig lang
Men hvad - det er god læsning, så man overlever nok enkelte af denne længde.

[Dau]

D E T  E R  G E N I A L T, men lige lovlig lang
Men hvad - det er god læsning, så man overlever nok enkelte af denne længde.

Tusind tak, tror ikke der kommer flere af samme længde i denne omgang. Andre der har kommentarer?

[werlauff]

Jeg blev simpelthen så bidt, at jeg har læst den fra enden til anden... Stor cadeau til din blog, den er virkelig klasse! Glæder mig til den næste update!!

[Dau]

Jeg blev simpelthen så bidt, at jeg har læst den fra enden til anden... Stor cadeau til din blog, den er virkelig klasse! Glæder mig til den næste update!!

Tusind tak, glæder mig meget
Ved ikke helt hvornår næste opdatering kommer, havde regnet med i dag, men tror ikke det bliver til noget. Så må nok blive engang i morgen..

[Marchang]

Har først lige nu fået læst mig igennem det hele. Synes sgu det er fed læsning, det fanger og vil helt klart følge med. Kan godt lide alle dine indkøb, de lidt anderledes forhold til alle andre mainstream blogs. det er glædeligt og giver inspiration.

[Dau]

Har først lige nu fået læst mig igennem det hele. Synes sgu det er fed læsning, det fanger og vil helt klart følge med. Kan godt lide alle dine indkøb, de lidt anderledes forhold til alle andre mainstream blogs. det er glædeligt og giver inspiration.

Tusind tak, glæder mig.

Bloggen har stået stille på det seneste, hvilket der er en del forklaringer på - dem vil jeg dog ikke komme med her. Jeg kan dog annoncere, at jeg i hvert fald kommer med en opdatering i dag. Men bloggen vil nok forblive relativt 'inaktiv' i resten af ugen.

Jeg kan godt aflsøre, at min næste opdatering bliver meget anderledes, og noget, I ikke har set fra min side før. Det er et eksperiment, som må bære eller briste.

[Dau]

The New York Times ▪ 23.06.10
Klumme: Mike Sorber   
"Af Mike Sorber 39 år. Fodboldtræner, tidl. cheftræner i den skotske fodboldklub Celtic. På CV’et står der tre skotske mesterskaber, tre pokaltitler, en enkelt ligacup – samt et Champions League trofæ"

Nu kan jeg blot mindes de dage i Skotland. Følelserne var ambivalente. Missionen var fuldført. 

Og det var jo ikke fordi, at årene ikke var udfordrende. Eller underholdende. Jeg har intet bevist, intet bedrevet, udenfor den klub. Men alligevel havde jeg ingen intentioner om at fortsætte. Til slut føltes det, som at træde i en altopslugende kagedej, uden at komme nogen vegne – Jeg blev stille kvalt i hverdagen, kvalt af succesen.

Det hele handler om mentalitet. Som sejrene tager til, som succesen stiger, bliver folk fanget. Fanget af euforien, de glade øjeblikke og sejrsrusen – eller af rutinen, følelsen af mæthed og manglende udfordringer. Det jeg før beskrev som det bedste i verden, bliver nu kedeligt og gråt – blot en del af hverdagen. Hvem har lyst til at nå toppen af verden, når man allerede har været der? Søgen efter succes, bliver erstattet af en konstant flugt fra fiasko.

I ligaen havde holdet allerede vundet alt. Vi tog let på kampene – og vandt stadigvæk. Flere af spillerne begyndte ligefrem at grine af det hele, slække til træning og endda også i de store kampe. Og alligevel vandt vi det hele. Med mindre min arvtager i Celtic ikke kan motivere drengene, kan holdet ikke undgå at vinde titler i mange år ud i fremtiden. Holdet er pr. dags dato perfekt, blandt verdens bedste – med stort tryk på hold. For individuelt ville mange af disse spillere have svært ved at klare sig hos andre tophold. Se bare på Scott Brown, der jo hos Celtic var nøglespiller, men i Manchester United knap nok kom på førsteholdet.

Men perfekt er kedeligt.

Holdets ultimative kamp blev Champions League, hvor vi efter Chelsea kampen, for alvor begyndte at tro på den store sejr. Vi havde besejret et af Europas bedste hold, og det havde været i fornem stil. Ganske vist skulle vi ud i en straffesparkskonkur rence, men sådan er fodbold. Det var ikke held, der gjorde forskellen – det var holdet.

Man skulle tro, at vi forberedte sig med ærefrygt og respekt op til semifinalerne. Men det var ikke sagen. Vi var ikke bange for AC Milan – de skulle være bange for os. Det var ikke fordi, forberedelserne ikke var seriøse, ikke fordi, holdet manglede fokus. Men vi udelukkede helt muligheden for et nederlag. Og det gik vores vej. Vi måtte ud i straffesparkskonkur rence er hvad det er. Men vi viste igen, vi var stærkest på banen. De kunne ikke matche os i store dele af kampen, men måtte bare stå tilbage og tage imod. Taktikken fungerede, holdet brillerede – og triumferede, Champions League finalen var en realitet.

Nogle gange er det man ønsker så inderligt, i virkeligheden noget helt andet. At vinde det, man har trænet intenst for, investeret ”blod, sved og tårer” i, over så mange år, bliver fuldstændig uvirkeligt. For mit vedkommende forstod jeg pludselig, at rejsen hertil i virkeligheden har været min drøm, mens en finalesejr blot ville være et frynsegode – en stor fest, triumf og en fandens masse penge.

At vi stod overfor en af fodboldens mastodonter i form af FC Barcelona, betød ikke det store for holdet. De var et hold af individualister, der som andre af den slags, har sine fordele og ulemper. Vi har slået ’dem’ før, dog i anden udklædning, under andre navne. Men de havde aldrig matchet et hold som vores.

Barcelona gav os modstand. Det var en selvfølge. Vi kom foran efter to minutter, og måtte herefter tage imod presset, stå defensivt og spille koncentreret, effektiv – og kedelig - fodbold. Og det holdt også i lang tid.
Svagheden ved en enhed er ofte, at kreativitet og innovation bliver begreber, som der let kan gå tabt. I hvert fald hvis man sammenligner med Barcelonas, hvor det er individualisterne der styrer showet. Og hvis der er én spiller på denne planet, som kan vende en fodboldkamp på egen hånd, så hedder han Lionel Messi. Fortsat haltende i fodsporet af legenden og forbilledet Diego Maradona, strålede Messi den aften, og da han udlignede, var holdet lamslået. Som en kontrast til alt hvad vi stod for, havde han ene mand besejret vores hold. Men han blev ikke slået til helgen af Nou Camp den aften. Men argentineren tog et skridt på vejen, til at blive blandt sportens største – nogensinde.

Aftenens helt var ikke højt profileret, elsket af mange og hadet af få. Selv blandt Celtics egne tilhængere, havde Massimo Donati aldrig været en stor profil. I hjemlandet var fodboldimmigranten ikke engang på landsholdet – men den aften beviste han, at han er blandt de bedste. Med to mål, det før omtalte første, såvel som det andet i overtiden, blev han dobbelt målscorer, kampens bedste spiller, og matchvinder i en Champions League finale. Og det var sådan det gik til, da Celtic for anden gang i historien, vandt trofæet med de store ører.

Der var ingen der havde regnet med det, ja ingen der havde turdet håbe på det. Vores egen ambition var en kvartfinale. Da Van der Vaart blev solgt var jeg rasende, og havde da mistet al håb om at udfordre de største. Og alligevel gjorde vi det. Dagene efter triumfen var et stort virvar. Glasgow var på den anden side, vi fejrede sejren igen og igen. Endelig solskin over det skotske.

Indtil det igen blev hverdag. Måske lagde jeg for meget i det, måske så jeg noget, som kun jeg så. Men alle virkede trætte. Ikke fysisk, men mentalt udmattede. Men det var kortvarigt. Da Blockbuster indkøbene Owen Hargreaves og Dean Ashton blev præsenteret, troede folk for alvor på, at succesen næste år kunne gentages. Men det bliver i så fald uden mig. Jeg har nu opnået mit her, jeg skal videre i karrieren, videre i livet.

Hvad der skal ske nu, ved jeg selv ikke. Jeg vil udfordres – både som menneske og som træner. Hvornår og hvordan jeg genoptager min karriere bliver nok en tilfældighed, sådan som meget i denne verden er.

[Suicide]

Super Dau, har ikke kommenteret meget på det sidste, men nu har jeg fået læst det hele. Og jeg må sige at det er noget nær det bedste på siden, i hvert fald i nyere tid.

[Dau]

Statusopdatering ▪ 23.06.10
Celtic 2007-2010   
”Status for min tid i Celtic, samt opsummering af min sidste sæson."

Denne opdatering vil også blive ret anderledes, eftersom den primært vil blive fyldt med resultater, statistikker og awards – og så lidt om ’fremtiden’.

Jeg afsluttede sæsonen i Bank of Scotland Premier League med min tredje på stribe, holdets 6. Holdet var endnu engang 10 skridt foran de nærmeste modstandere, og der var ikke én kamp, hvor holdet egentlig var presset. Naturligvis endte visse kampe som nederlag eller uafgjorte, men titlen var aldrig i fare. Som i de forrige sæsoner tog spillerne sig også af de fleste awards, og det hele gik egentlig som ønsket.

Sæsonen 2009-20010 – Bank of Scotland Premier League

[ Bank of Scotland Premierleague - Awards - Årets hold ]

Som man kunne læse i den forrige opdatering, vandt holdet Champions League. Jeg valgte en anden stil, da jeg ikke orkede at skrive 3/4 sider lange opdateringer på samme måde. Derfor gjorde jeg det på den anden måde, så jeg samtidigt kunne indikere, at jeg ville videre i spillet – og i bloggen. Og have en udfordring.

Min færd i Champions League efter kvartfinalen gik sådan:

Semfinalen
AC Milan ▪ Celtic – 1:1
1-0: Kaká (38)
1-1: Scott McDonald (52)

Celtic ▪ AC Milan – 1:1 PEN
0-1: Giuseppe Rossi (28)
1-1: Scott McDonald (59)
Straffesparkskonkur rencen endte 4-3

Finalen Vicente Calderón, Madrid
Barcelona ▪ Celtic – 1:2
0-1: Massimo Donati (2)
1-1: Lionel Messi (61)
1-2: Massimo Donati (105)

Sæsonen 2009-20010 – Champions League

[ Årets spiller - Årets hold - Topscorer ]

I min næste opdatering vil jeg præsentere et lidt ændret layout, såvel som mit nye valg af hold. Jeg har ingen intention om at ændre min skriftlige stil, men vil måske krydre det med lidt flere 'klummer'. Hvornår den kommer, ved jeg ikke. Måske engang i morgen, eller i starten af næste uge. I øvrigt tak for alle kommentarerne, glæder mig I følger med!

[Dau]

 

26-06-10 - NEW YORK TIMES: ARTIKEL
Hvor tager Sorber hen?
»Mike Sorber har skrevet amerikansk sportshistorie. Han er den mest vindende træner, og et af det hotteste navne i den europæiske fodboldverden. Hvad bliver hans næste destination?«

På denne tid af året er den europæiske fodboldscene et stort kaos. Træner- og spilleskifte bliver en del af hverdagen, og selv den mest passionerede tilhænger, kan ikke finde hoved og hale i dét, som populært kaldes ’Silly-Season’. Mens verdensmesterskaber ne bliver afholdt i Sydafrika, forsvinder fokus fra klubbens aktioner stille og roligt. Nogle trænere har allerede meldt deres afgang, mens andre håber på, at de får lov til at blive. Her er en oversigt over klubhold, som der kunne være aktuelle for den 39-årige mestertræner:

AC Milan, Serie A
Allerede nu står det klart, at AC Milan søger en ny cheftræner. I Champions League tabte man i semifinalen (i øvrigt til Sorbers Celtic), mens man i ligaen endte på en skuffende 4. plads. For få dage siden blev cheftræner Ancelotti fyret, og AC Milan søger nu en ny træner.
Umiddelbart vil AC Milans størrelse og økonomiske situation tiltrække enhver træner. Men måske er Sorber ikke interesseret i dette. I hans klumme, der blev publiceret d. 26 juni, skrev han, at han søgte udfordringer. At føre AC Milan tilbage til fordums storhed vil ganske vist ikke være svært, men mon det er den udfodring, Sorber søger?
- Sandsynlighed: Middel

Portsmouth, Premier League
Portsmouth er en af de mest ambitiøse klubber i engelsk fodbold. Klubben har et enormt potentiale, men heller ikke mere end det. Sidste år lå ”Pompey” til nedrykning, hvilket resulterede i fyringen af træner Gullit.
Hos holdet fra den engelske sydkyst vil Sorber teste sine evner i ”verdens stærkeste liga”. Her er klassemodstandere hver uge. Presset fra omgivelserne og bestyrelsesformand Alexandre Gaydamak er tårnhøjt, der gerne vil se et udbytte af de mange millioner, han har pumpet i klubben.
- Sandsynlighed: Over Middel

Birmingham, Championship
Man skal ikke afskrive de netop nedrykkede “Blues” fra Birmingham. Holdet har ligesom Portsmouth et kæmpe potentiale, og kapitalen og infrastrukturen til at bygge et storhold. Her er mange spændende navne, og god mulighed for opblomstring.  Men det kan godt være, at Sorber ikke tør brænde sig i Birmingham. David Sullivan har indenfor de seneste 18 måneder fyret og hyret tre trænere, og har et ry for at være meget utålmodig. Sorber kan risikere at sætte sit ry på spil i en klub, der skal levere fra første fløjt – måske uden at have kvaliteterne til det.
- Sandsynlighed: Under middel

Espanyol, La Liga
Det kan også være, at Sorber vil fortsætte sin karriere under varmere himmelstrøg. I Barcelona har Espanyol længe været lillebror, noget klubben siden dens dannelse har ønsket at ændre på. Og måske kan Mike Sorber være manden til at ændre dette. Fodboldkulturen i det spanske er helt anderledes end i Storbritannien, og det vil nok kræve en stor omvæltning for Sorber og Reyna. interesse er nok meget stor, eftersom en kontrakt med den træner, der kostede Barcelona en Champions Espanyols League titel, vil være meget stort.
- Sandsynlighed: Middel

Dette må, i hvert fald på overfladen, være de klubber, der er i spil hos Sorber selv. Hvis han overhovedet har lyst til at genoptage karrieren nu. Det er før set, at trænere ynder at komme lidt væk fra fodboldbanen, før de starter op igen.

[Guldbrand]

Flotte updates, og tillykke med Champions League trofæet !   

Bliver spændende at se hvor du havner henne af, men mon ikke det bliver AC Milan..?   

[Dau]

Flotte updates, og tillykke med Champions League trofæet !   

Bliver spændende at se hvor du havner henne af, men mon ikke det bliver AC Milan..?   

Tak, tja.. Jeg vil lade den stå lidt, men kan da indrømme, at jeg har fundet den nye klub

[Hafiz]

miiiilan. tror ikke du kan modstå det hvis de har spurgt ....

fed opsætning selvom jeg ingen billeder ka se

[SirToby]

miiiilan. tror ikke du kan modstå det hvis de har spurgt ....

fed opsætning selvom jeg ingen billeder ka se

Det er højst sandsynligt, fordi du bruger IE i stedet for FireFox.

[Dau]

30-06-10 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
Wednesday vil videre
»Det var en stolt John O’Connor, bestyrelsesformand i Sheffield Wednesday, der i dag kunne præsentere holdets nye cheftræner. Amerikanske Mike Sorber skal styre fremtidens slag på Hillsborough «

I dag kom svaret på, hvorfor man i juni fyrede tidligere cheftræner Brian Laws. Den engelske succestræner har siden november 2006 været en institution i Sheffield Wednesday, og om nogen været manden, der har stået for klubbens fremgang. Holdet tog springet fra middelhold i The Championship, til oprykkere i Premier League - og fodboldlivet i Sheffield begyndte så småt at blomstre. Man skal tilbage til 1930 for at finde Wednesdays seneste mesterskab, og byen har så sandelig sukket længe efter de helt store sejre.

Hvis man ser rent demografisk på Sheffield som by, burde den bestemt have flere tophold i Engelsk fodbold. Byens status som Englands 3. største vidner om en potentiel stor base af publikum, ligesom byen burde være fodboldcentrum i det nordlige England. Men her er man overstrålet af Manchester og Liverpool, og selv mindre byer som Preston og Hull har de seneste år nydt større succes. Men det skal ændres nu.

Den nye mand i spidsen for ”The Owls” er ingen hvem som helst. På CV’et står der tre skotske mesterskaber (på stribe), tre pokaltitler (på stribe) samt et Champions League trofæ – alle har han vundet med skotske Celtic. Han flyttede magtbalancen i international fodbold med Celtic sidste år, og gjorde, præcis som toptræner José Mourinho, noget utænkeligt. En ’lille’ klub hev det største trofæ hjem, fodboldverdenen var i chok.

Man kan spørge sig selv hvad en sådan træner vil i Wednesday. Han har højst sandsynligt modtaget tilbud fra mange topklubber i Europa, i hvert fald klubber, som har en højere profil end Sheffield Wednesday. Ganske vist var holdet for to sæsoner siden i Premier League, hvor man dog hurtigt røg tilbage til The Championship, hvor holdet den dag i dag huserer. Da Sorber forlod Celtic, udtalte han, at han søgte en ny, større udfordring – og det har han så sandeligt fået nu.

Wednesday er ikke nogen rig klub, har ikke nogen stærk trup. Selvom man ligger blandt oprykningskandidate rne i år, er det ikke noget, der bare vil komme uden hårdt arbejde. Klubbens største profil hedder Marcus Tudgay – og er egentlig ikke nogen profil. Sorber er i hvert fald langt væk fra Celtic Park, store stjerner og et stort budget.

Ved dagens pressemøde udtalte amerikaneren følgende:
"Det var nok ikke ligefrem forventet, at man i dag ville se mig her. Men jeg er meget glad for hvordan tingene har udviklet sig, og jeg kan ikke vente til at starte på Hillsborough. Wednesday er en stor klub, i en lille klubs statur. Der er et enormt potentiale i klubben, og en stor lyst til fodbold i byen. Forhåbentlig kommer klubben til at levere underholdene og fangende fodbold i de kommende år, og jeg såvel som ledelsen har store planer for holdet"

Med sig fra Celtic tager Sorber sin assistent Claudio Reyna, mens et leje af kantspiller Alex Nimo ifølge Daily Telegraph snart skulle blive en realitet. Sorbers kontrakt løber til 2013, hvor målsætningen angiveligt skulle være etablering i Premier League.