home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  1 Bruger, 524 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  We Not Me
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 9 10 [11] 12 13 Udprint
Forfatter Emne: We Not Me  (Læst 38216 gange)
Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #150: 02 Sep 2008, 16:47 »

David Beckham, puha da da. Fantastisk, Dau. Opstemt
Logged

Cencur
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #151: 02 Sep 2008, 16:50 »

Et scoop! Håber stadig han kan trylle med en bold. Glæder mig til at følge en fraskilt Beckham og resten af holdet! Hold dampen oppe.
Logged

"I can resist everything except temptation."
- Igennem ild og vand for Brøndby IF.

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #152: 03 Sep 2008, 10:46 »

Et scoop! Håber stadig han kan trylle med en bold. Glæder mig til at følge en fraskilt Beckham og resten af holdet! Hold dampen oppe.

Det må man sige. Han scorede direkte på frispark i sin første kamp, så indtil videre er han populær Smiley
Tror først der kommer opdateringer igen i løbet af weekenden, desværre!
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Suicide
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #153: 04 Sep 2008, 15:22 »

Tillykke med den fuldt fortjente award Wink
Logged

Sådan gøres en entré i crewet!!

Citat af: Nekker
Jeg kan da godt komme forbi og lege stripper  Djævel

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #154: 04 Sep 2008, 16:38 »


27-10-10 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
 The Steel City Derby
»Det lignede en helt almindelig, kedelig tirsdag. Sheffield var dækket af skyer, skorstenenes røg og hverdagens kedsomhed. Men så slog kl. 18, arbejderne forlod de nu tomme fabrikker, og som altid på en dag som denne, begyndte byen at simre. Årets første ’Steel City’ Derby blev i går spillet«

En dag som denne ser alle byens fodboldelskere frem til. Byens to store hold mødes, blod blandes, en vinder findes – forhåbentlig. Statistikken talte inden opgøret til fordel for hjemmeholdet United, der med 44 sejre ud af 121 mulige havde en marginal føring. Rivalerne fra Wednesday har vundet 39, mens de resterende 38 kampe er endt uafgjort.

Men hvis man tog et kig på tabellen, var det Wednesday der i dag var favoritter. Holdet lå inden opgøret på en 3. plads, hvor man over de spillede 12 kampe har hentet 9 sejre, spillet en enkelt uafgjort og lidt to nederlag. Hjemmeholdet derimod har haft en svær start på sæsonen, og ligger øjeblikkeligt på halvskuffende 14. plads. ”The Blades” har ikke fået spillet til at hænge sammen, og savner i stor grad tidligere førstemålmand Wayne Henderson.

Men på trods af Wednesday var bookmakernes favorit, var det hjemmeholdet der startede bedst. De rød/hvidstribede kæmpede for alle bolde, og lignede et hold der ville give alt for en sejr. Hvor Wednesday i denne sæson ligger og kæmper for oprykning, er kampen mod nedrykning aktuel på Bramall Lane aktuel. Og for træner Glenn Hoddle kan sejren i ”The Steel City Derby” være forskellen på succes eller fiasko.

Angriber James Keene, der sidste år var holdets topscorer med 17 scoringer, fik halvlegens største chance. Efter en tynd markering af Richard Woods slap den 24-årige angriber fri, hvor han kom alene med reservemålmand Allan McGregor. Frækt prøvede Keene at lobbe bolden over skotten og videre ind i målet, men fik desværre ikke afsluttet ordentligt. Bolden fik meget luft, og landede på nettaget frem for i maskerne.

Men efter halvlegen lugtede Wednesday blod. Den defensive mentalitet, som holdet havde haft i første halvleg, var forsvundet. På midtbanen spillede veteran David Beckham en stor kamp, og deltog offensivt såvel som defensivt i spillet. På frispark var den tidligere landsholdsspillere tæt på flere gange, men i dag var ikke dagen, hvor han skulle score sit første Championship mål.

Irske Sean Scannell var tæt på at bringe gæsterne foran efter 62 minutter, da han efter tumult i Uniteds felt samlede bolden op, men som så mange gange tidligere i sæsonen, havde ireren ikke præcision i støvlerne. Scannell var spået sit helt store gennembrud i denne sæson, men har indtil videre ikke været andet end en skuffelse. I 9 kampe har han scoret 2 mål og lavet et oplæg, hvilket han burde gøre bedre, taget hans mange muligheder i betragtning.

Ej heller holdtopscorer Misdongard Betoligar, der modsat Scannell virkelig har grebet chancen fra start, kunne i dag sparke bolden ind. Og stemningen, der inden og i begyndelsen af kampen havde været så højt, var stødt dalende i løbet af anden halvleg. Publikum var skuffende, dramaet var udeblevet. I stedet delte de to rivaler points for 39. gang.

Man kan sige, at det bare gør returopgøret endnu mere spændende. Der vil ikke alene være megen ære, og tre points på spil – men også titlen som Sheffields bedste hold i denne sæson. Næste gang holdene mødes er den 8. Marts på Hillsborough, Sheffield Wednesdays hjemmebane.

« Seneste Redigering: 04 Sep 2008, 16:46 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

dasmessi
Gæst
 
Sv: We Not Me
« Svar #155: 04 Sep 2008, 16:41 »

Først vil jeg sige Stort tillykke med awarden for den bedste blog i måneden. For det andet vil jeg sige at dette er en super blog og at dit tekst er mega imponerende. Stor cadeau til dig.
Logged

Cencur
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #156: 04 Sep 2008, 16:43 »

12 kampe har hentet 9 sejre, spillet en enkelt uafgjort og lidt et enkelt nederlag.  < Du mangler en enkelt kamp et sted Wink

Kedelig kamp imod rivalerne! Men dejligt at oprykning er indenfor rækkevide og at Beckham stadig kan sparke til en bold!
Logged

"I can resist everything except temptation."
- Igennem ild og vand for Brøndby IF.

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #157: 04 Sep 2008, 16:48 »

Citat
Tillykke med den fuldt fortjente award Wink

Først vil jeg sige Stort tillykke med awarden for den bedste blog i måneden. For det andet vil jeg sige at dette er en super blog og at dit tekst er mega imponerende. Stor cadeau til dig.

Tusind tak begge, glæder mig I læser med Smiley

12 kampe har hentet 9 sejre, spillet en enkelt uafgjort og lidt et enkelt nederlag.  < Du mangler en enkelt kamp et sted Wink

Kedelig kamp imod rivalerne! Men dejligt at oprykning er indenfor rækkevide og at Beckham stadig kan sparke til en bold!

Det var et nederlag der var smuttet, dem glemmer man jo også helst! Men igen, tusind tak for kommentaren, og ja, Beckham kan sparke til bolden, men holder sgu ikke længere end en 60-70 minutter, desværre Skuffet
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #158: 06 Sep 2008, 16:38 »


03-01-11 - SHEFFIELD STAR: ANALYSE
 Let’s Push Things Forward
»Vi skriver 2011. Trods årstiden blomstrer Sheffield. ”The Owls” ligger til oprykning, optimismen i klubben er ukuelig. Her er en status for den igangværende sæson. «
The Championship
Birmingham ▪ Sheff Wed0:3
Sheff Wed ▪ Bolton – 0:3
Sheff Wed ▪ Cardiff – 0:1
Watford ▪ Sheff Wed3:5
Sheff Wed ▪ Leicester – 2:1
Leyton Orient ▪ Sheff Wed0:1
Sheff Wed ▪ Wolves – 1:0
Crystal Palace ▪ Sheff Wed2:1
Sheff Wed ▪ Charlton – 1:0
Sheff Wed ▪ Colchester – 1:0
Leeds ▪ Sheff Wed4:4
Sheff Wed ▪ Wigan – 3:1
Sheff Utd ▪ Sheff Wed0:0
Derby ▪ Sheff Wed2:2
Brighton ▪ Sheff Wed3:3
Sheff Wed ▪ Southampton – 3:0
Sheff Wed ▪ Luton – 1:0
Bristol City ▪ Sheff Wed3:3
Sheff Wed ▪ Hull – 2:0
Stoke ▪ Sheff Wed0:2
Sheff Wed ▪ Burnley – 1:0
Norwich ▪ Sheff Wed1:3
Sheff Wed ▪ Birmingham – 2:0
Bolton ▪ Sheff Wed0:0
Sheff Wed ▪ Preston – 3:1
Cardiff ▪ Sheff Wed1:2

Stillingen
1. Sheff Wed (18/6/2) ▪ 60
2. Derby (18/5/3) ▪ 59
3. Bolton (16/4/6) ▪ 52
4. Wigan(14/6/6) ▪ 48

Lidt over halvdelen af kampene er blevet spillet, Wednesday har spillet mod alle modstanderne. Og det har set godt ud, indtil videre. Holdet har levet op til deres egne, mediernes og ikke mindst ledelsens ambitioner, og ligger pr. dags dato til oprykning til Premier League.

Ud af de 26 kampe der er spillet, har holdet en sejrsprocent på hele 69 % - Noget ingen andre klubber i rækken kan matche. Det betyder naturligvis også, at holdet i denne travle tid er indehavere af førstepladsen. Derby blev på nytårsdag hentet på førstepladsen, og ser ligger inden dagens spillerunde på andenpladsen, blot ét point efter. ”The Rams” har de seneste år været lidt af et elevatorhold, og ser i år ud til at leve fuldstændigt op til den status.

Fra 6. til 3. pladsen er der en pointsforskel på 7, og hermed kan man også kalde kampen om playoff-pladserne tæt. De fire hold er Bolton, Wigan, Watford og Wolves, hvilket altså betyder, at sidste års Premier League nedrykkere fra Birmingham, der af medierne var spået til at vinde divisionen, har skuffet fælt. Brum holdet har haft store problemer med spillertruppen, hvor flere af holdets store stjerner ikke kom væk i sommers, hvilket har betydet stor utilfredshed i løbet af efteråret.

Til slut bør ”The Blades” fra Bramall Lane nævnes. De rød og hvidstribede fra Sheffield ligger ikke overraskende midt i tabellen, og har i visse kampe spillet lige op mod de store hold i rækken. Men der har også været skuffelser hos United, der nok skal kigge et par år ud i fremtiden, hvis de atter ønsker at være en del af det gode selskab.

Men i stedet for at fokusere på Wednesdays rivaler, så tager vi udgangspunkt i, hvorfor holdet har klaret sig så godt. Og hvad de skal gøre, for at få det hele til at fortsætte.

På målmandsposten var der fra start stor konkurrence. Det 20-årige australske fyrtårn, der går under navnet Dean Bouzanis, har i mellemtiden sat en stopper for denne. Siden oktober har Bouzanis været holdets suveræne førstevalg. Det er tydeligt at han ikke endnu er nogen klassemålmand, for engang imellem har usikkerheden været stor. Der har været nogle fæle drop fra australierens side, men der har gået lang tid imellem. For det meste har han været sikkerheden selv, hvilket også kan ses i målmandens statistik. I 17 kampe har han lukket 16 mål ind, men også haft hele 9 såkaldte ”Clean Sheets” – En statistik der så sandelig må siges at være positiv.
Reserven Allan McGregor skulle eftersigende have sat huset til salg, og er efter alt at dømme fortid i klubben. Rygterne sender den skotske målmand til Wigan.

Forsvaret har nok været holdets største positive overraskelse. Inden sæsonstart var det frygtet, at de mange udskiftninger i truppen, såvel som i klubbens hierarki, især her ville kunne ses. Men det har ikke været sådan. Anfører Frank Simek har trådt i karakter og styret forsvaret med hård hånd. De centrale forsvarsspillere, Beevers og Wood, komplimenterer hinanden perfekt på banen, hvor Beevers er den unge, stærke og hurtige spiller, mens Wood har mere erfaring og teknik, og lidt mindre styrke. De har til sammen scoret 7 mål i ligaen.
På pladsen til venstre for de to har Jlloyd Samuel spillet godt, når han altså har været skadesfri. Den tidligere landsholdsspiller har haft en del problemer med lysken, hvilket betyder skotske Brian Easton har fået en del kampe. Afløseren, der blev købt til klubben inden Mike Sorber tiltrådte, har også gjort det strålende.

På midtbanen har det været mere svingende. David Beckham blev købt i sidste øjeblik, og blev højst overraskende, ikke offer for høje forventninger. Men midtbaneveteranen har leveret til perfektion. På midtbanen har han udviklet sig til en rigtig slider, noget Fabio Capello i sin tid ønskede sig i Real Madrid. Hans sparketeknik er stadigvæk på niveau med verdens bedste, og er i øjeblikket blandt ligaens bedste midtbanespillere.
På pladsen ved siden af Beckham har der dog været problemer. Richard Fowler og Aaron Mooy har skiftevis leveret skuffelser på skuffelser, og holdet mangler virkelig en defensiv oprydder, så Beckham ikke skal bruge alle sine kræfter på dette. Richard Hinds, der egentlig er forsvarsspiller, har også fået chancen, dog uden at imponerende.

På kanterne har David Dunn og Wayne Routledge skiftevis spillet god fodbold, dog uden at være oppe i det ’røde felt’. Reserven Zóltan Gera er allerede fortid, eftersom han den første januar skiftede for småpenge til Cardiff. Hans landsmand Péter Halmosi har været meget skadesplaget, men dog gjort det ganske hæderligt, når han har været rask. Talentet James Dermody har ligeså spillet god fodbold.

Forventningerne til angrebet var enormt. Og når man håber på meget, bliver man ofte så skuffet. Og Det har ”The Owls” tilhængerne så sandelig været. Benni McCarthy har over hele efteråret været skuffende, og det er først til i løbet af december, at den aldrende målhelt har fået gang i støvlerne. Scott Scannell har ligesom McCarthy været overraskende ineffektiv, og den irske landsholdsangriber har måske alligevel ikke det, som alle for få år siden så i ham. Måske er han bare endnu et flop på Hillsborough. Lejesvenden Ched Evans har gjort det hæderligt – når han har fået chancen. Den 18-årige dreng fra Manchester har ikke fået meget spilletid, hvilket nok primært skyldes, at klubbens egne talenter er blevet foretrukket.

Den eneste angriber der har leveret varen, er den tchadiske angriber med det svære navn. Misdongard Betoligar har nettet 19 gange i 26 kampe, og er med i kampen som ligaens topscorer. Med hans fysik og højde har han sæsonen igennem været et utroligt stort aktiv i holdets angrebsspil.
Især på hjørnespark har Betoligar scoret en god andel af sine mål, både direkte på hoved, men også på riposter. Han er nemlig ikke bare en stærk fodboldspiller, han har også bevist, at han besidder en sand næse for at ”være på det rette sted”.

I aften tager holdet imod Watford hjemme på Hillsborough, mens ”The Blades” rejser til Derbyshire mod Pride Park. ”Owls” tilhængere håber med sikkerhed på et lille mirakel nede sydpå, så Wednesday kan øge deres forspring yderligere.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #159: 06 Sep 2008, 20:49 »


31-01-11 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
 Sheffield opruster til oprykningskampen
»Fire forstærkninger så dagens lys i denne måned. Sheffield Wednesday har fået forstærket midtbanen, og ligner efterhånden et hold, der har truppen til at rykke op«
Indkøb
+ Lukman Haruna, Bosman
+ Mark Schwarzer, fri
+ Jermaine Pennant, £1.800.000
+ Mártin Gálvan, £2.500.000

Salg
- Possebon, retur fra leje
- Zoltán Gera, £100.000
- Charlie Grant, £1.000.000
- Allan McGregor, £3.500.000
- Péter Halmosi, £1.500.000
- Nicky Maynard, fri

Det hele startede den første januar. På Hillsborough sagde man her afsked til Zoltán Gera, efter han og klubben var blevet enige om, at samarbejdet ikke fungerede. Ungareren, der har en fortid hos West Bromwich, skiftede vest på til Cardiff – og skabte samtidig et tomrum på midtbanen. 12 dage senere skiftede landsmanden Péter Halmosi til franske Troyes, og nu var højre såvel som venstre flanke uden reserver.

Kort tid før Halmosis skifte havde holdet sagt farvel til reservemålmand Allan McGregor, og hvis der dér var indikationer om indkøb, så kom der så sandelig gang i rygterne efter Halmosis afgang.

Og gang i handlerne kom der så. Det første indkøb klubben præsenterede var en 19-årig nigerianer ved navn Lukman Haruna. Haruna har en fortid hos franske Monaco, hvor han siden sine tidlige teenageår har gjort sig som professionel. Den defensive midtbanespiller skiftede dog ikke i januar, men kommer først til Sheffield i slutningen af juni, når hans nuværende kontrakt udløber – hvilket også betyder, at der ingen transfersum var.

Den 18. januar droppede klubben så en spektakulær ’transferbombe’. Den tidligere engelske landsholdsspiller Jermaine Pennant skiftede en reservetjans i Newcastle ud med Sheffield, hvor den særdeles åbenmundede kantspiller på pressemødet indikerede, at han kom til holdet som dets absolutte stjerne. Pennant har en gloværdig fortid hos Arsenal, Birmingham, Liverpool og altså senest Newcastle. Han skiftede i sin tid til Magpies for £4.900.000, men efter 3 sæsoner i klubben fik han nok. Den 27-årige kantspiller skrev under på en kontrakt der løber til 2014, i øvrigt samme sæson, som træner Sorbers kontrakt udløber.

Indkøbet af Pennant har dog delt vandende blandt Wednesday-fanskaren. Nogle ser ham som en ambitiøs, talentfuld erstatning, der dog har en vis negativ side, eftersom han er en meget kontroversiel personlighed. Den anden side frygter, at han vil have en dårlig indflydelse i truppen. Han vil blive en af de få rutinerede kræfter, og skal på denne måde dele sin visdom med de yngre spillere. Spørgsmålet er dog, om Pennant ikke bliver nødt til at indordne sig? I Celtic så man Sorber skrive kontrakt med et par spillere, der af deres tidligere klubber var blevet stemplet som ’brodne kar’ – og det med stor succes.

På ’Pennant’-pressemødet blev en spiller særligt ignoreret. Mens den karismatiske englænder stjal rampelyset, sad en lettere sky, og måske skuffet, Mártin Gálvan. Det er navnet på klubbens 18-årige stjernefrø, som man har hentet i noget så eksotisk som Cruz Azul, Mexico City, Mexico. I Cruz Azul var den offensive midtbanespiller i en nøglerolle, men vil nok i sin første tid være uden for rampelyset i England. Mexicaneren taler nemlig meget lidt engelsk, og skal nok bruge en del tid, før han finder sig til rette i ”The Steel City”.

”The Owls” sidste forstærkning er en spiller, hvis rutine og erfaring falder i god klang med klubbens kælenavn. Mark Schwarzer har 58 A-landsholdskampe for Australien på CV’et, nej han har stået intet mindre end 299 kampe i Premier League. I de seneste to sæsoner har han tjent til tilværelsen hos tyske Freiburg, hvor han her var førsteholdsmålmand i Bundesligaen – i en alder af 37 år. Schwarzer har skrevet en kontrakt på 6 måneder, og er her nok i to roller. En som reserve for Dean Bouzanis, hvis skader eller overbelastning skulle hænde. Men også i en mentorrolle for selv samme. Schwarzer har ganske givet meget han kan lære til sin yngre landsmand, noget der forhåbentlig kan blive guld værd for klubben.

Hvis man ser på klubbens finansiering af indkøbene, kommer sommerens storudsalg i den grad til gode. Gálvan og Pennant kostede tilsammen £4.300.000, mens Mark Schwarzer kommer til på en fri transfer. Klubbens transferbalance er stadigvæk positiv i stor stil, eftersom man har solgt for hele £21.000.000, og købt ind for blot £8.250.000.

Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #160: 06 Sep 2008, 22:26 »


08-03-11 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
 The Steel City Derby II
»Toppen mod de middelmådige. Formsvage mod stærke, profiler mod fightere. I aftes blev årets sidste Steel City Derby spillet«

Og der var mere på spil end bare de tre points. Det sidste opgør endte som bekendt uafgjort, og den uofficielle kåring som Sheffields bedste mandskab var altså også på spil. Og for de mange tilhængere, håneretten på arbejdspladsen efter weekenden.

Det var den omvendte verden på Hillsborough. Hjemmeholdet kom til dagens opgør med tre skuffende resultater i posen. Skuffelser ude hos hhv. Charlton og Brighton endte med pointdeling, mens ”The Owls” i sidste runde bravt kæmpede sig tilbage fra et 0-3 nederlag til et uafgjort resultat 3-3 mod Wigan. Gæsterne fra United har vundet de seneste to kampe mod ”topholdene” Birmingham og Bolton, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Placeringerne i ligaen var i hvert fald ligegyldige og intetsigende, ligeså formen. For et Steel City Derby er altid noget specielt.

Mexicanske Mártin Gálvan, der overraskende har fået et hurtigt gennembrud på førsteholdet, spillede sit første opgør mod United, og startede meget positivt. I dagens anledning var han holdets kreative indpisker, mens David Beckham, der oftest har været i den rolle, var henvist til en mere defensiv rolle. Frank Simek tog indkastet, bolden faldt i fødderne på Gálvan. Mexicaneren tog et par træk fremad på kurs ind i banen. Et hurtigt nik, en aflevering – bolden havnede i fødderne på kantspiller Wayne Routledge, der på mexicanerens stikning var spillet helt fri. Routledge var alene med målmand Graeme Smith - og han scorede. I den seneste tid har han været overskygget af Pennant, men i aftes kom Routledge i fokus. 1-0 til Wednesday, Hillsborough eksploderede.

Inden kampen var der en diskussion på lægterne. Hvad tænker Sorber dog på? Benni McCarthy har før scoret vigtige mål, hvorfor er han vraget? Og hvad med Adrian Hora, eller Sean Scannell? Hvorfor starter de ikke inde så? Disse spørgsmål blev stillet, fordi hurtigløber og lejesvend Ched Evans havde fået chancen fra start.

Og den tog han. I det 36. minut fik Evans endelig lidt anerkendelse, da han øgede Wednesday føringen. Noget der lignede et mislykket angreb blev pludselig vendt, da angrebspartner Betoligar tog chancen og lavede et hurtigt indgreb, hvor han herefter vandt bolden. Fremfor at selv tage chancen, ekspederede Betoligar til venstre, og her fandt han Evans. Fod til bold, bold i mål – I hans 8. kamp scorede Evans sit andet mål – og dagens mål var suverænt hans lyseste øjeblik på Hillsborough.

Efter halvlegen begyndte ”The Blades” at sætte et par angreb ind. Udover kanterne fløj Ross McCormack og Nick Montgomery, og United begyndte at ligne det fodboldhold, der i sidste runde chokerende tævede Birmingham på St. Andrews. Oppe foran modtog måltyv James Keene ingen bolde, og gæsterne kom egentlig aldrig tættere på. Resultatet for kampen blev det samme som først halvleg, Wednesday vandt årets opgør.

Og sejren var vigtigere end som så. For det første markerer det enden på en sejrstørke, for det andet er det nok det sidste ”Steel City Derby” i mindst et år. Eftersom United ikke på nuværende tidspunkt ligner et hold, der kan komme i nærheden af playoff-pladserne, har Wednesday håneretten til gode i lang tid. I aftes var der ingen tvivl, de er Sheffields bedste hold.

« Seneste Redigering: 07 Sep 2008, 01:11 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #161: 06 Sep 2008, 22:45 »

Trist resultat Smiley Syntes lige du skal tænke lidt over dine formuleringer, det er ikke altid der er som de burde være når du har sådan et højt skriftligt niveau Smiley Det er ikke mange steder, men en eller to af den slags fejl, springer stadigvæk mig i øjnene Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #162: 06 Sep 2008, 23:55 »

Trist resultat Smiley Syntes lige du skal tænke lidt over dine formuleringer, det er ikke altid der er som de burde være når du har sådan et højt skriftligt niveau Smiley Det er ikke mange steder, men en eller to af den slags fejl, springer stadigvæk mig i øjnene Smiley

Hvorfor er resultatet trist? Synes nu kampen forløb helt efter bogen. Og ja, der er nok nogle sætninger der ikke sidder helt i skabet, men sådan er det nok i alle blogs Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #163: 06 Sep 2008, 23:57 »

Hvorfor er resultatet trist? Synes nu kampen forløb helt efter bogen. Og ja, der er nok nogle sætninger der ikke sidder helt i skabet, men sådan er det nok i alle blogs Smiley

Fordi jeg troede du tabte, my bad. Det med sætningerne tror jeg du har misforstået. En gang i mellem er der sætninger der ikke hænger sammen, ikke helt giver mening, altså hvor du bruger et forkert eller mangler et ord til at binde det hele sammen Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

KarelPoborský
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: We Not Me
« Svar #164: 07 Sep 2008, 00:43 »

Først vil jeg sige tillykke for din adwards Smiley Det var fuldt fortjent, Dau...
Du skriver jo rigtig godt og selvom dine updates er lidt lange, er man jo fuldstændig fanget af dem. Du skriver jo mere end fantastisk! Vil glæde mig til næste update!
Logged

Tidligere kendt under navnet "Vestjyde"
Vinder af Champions Freak 2011!

Sider: 1 ... 9 10 [11] 12 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010