We Not Me

 

[Dau]

Fine indkøb og tegner lyst til endnu en sæson med dominans.
Blogmæssigt er det ganske højt niveau, selvom der nogle fejl i stavningen .. Blandt andet har jeg undret mig over at du skriver med stort efter en bindestreg - e/Er det noget du ved er rigtigt?
Kutgw

Teknisk set er det en tankestreg - og nej, har jeg absolut ingen anelse om. Jeg bruger dem i min skrivning som en form for kommentarer - eller det ynder jeg da! Grammatik siger mig ikke en disse, så det er meget muligt det er forkert. Og fejlene vil jeg naturligvis prøve at rette op på. Jeg synes heller ikke mine seneste opdateringer rent sprogligt har været helt på niveau, hvilket jeg naturligvis vil komme efter

[Dau]

The Herald ▪ 21.10.09
»Nothing to see here, move along«   
"Ikke overraskende er det som det plejer – i hvert fald på førstepladsen. Sæsonen er sparket i gang, holdende har fået prøvet hinanden af. Celtic dominerer fortsat ligaen, dog uden at feje al modstand væk" [/b]

Premier League
Hearts ▪ Celtic – 1:3
Celtic ▪ Dunfermline – 3:0
Dundee Utd ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Falkirk – 5:1
Aberdeen ▪ Celtic – 1:3
Celtic ▪ Rangers – 4:1
Hibernian ▪ Celtic – 1:1
Celtic ▪ Gretna – 4:0
St. Mirren ▪ Celtic – 2:0
Celtic ▪ Kilmarnock – 5:1
Motherwell ▪ Celtic – 1:2

Stillingen
1. Celtic (9/1/1) – 28 pts
2. Rangers (6/1/3) – 19 pts
3. Falkirk (5/2/3) – 17 pts
4. Kilmarnock (5/1/5) – 16

Topscorere
Liga: Mickäel Buscher, Gretna - 8
------------------------------------
1. Chris Killen - 6
2. Stephen McManus - 6
3. Craig Bellamy – 3
4. Theo Walcott - 2
5. Shaun Maloney - 2

Ligesom de seneste to sæsoner startede Celtic igen som lyn og torden. Der var på forhånd lagt op til et tæt opgør mod Hearts, men præmierekampen blev alt andet end spændende. Selv på hjemmebane kunne ”The Maroons” ikke stille noget op. Chris Killen og Stephen McManus sikrede sejren for Celtic, og så var vejen mod mesterskabet banet.

Sidste år på denne tid var Celtic ligaens absolutte førerhold. Det er de også i år, men holdet har højst overraskende vist svaghedstegn. I årets første Old Firm lignede det i lang tid et skuffende 1-0 nederlag til Rangers, men det var indtil Craig Bellamy fik sin anden debut i Celtictrøjen. Den 30-årige waliser har siden den kamp været på alles læber. Som indhopper kom han ind i det 72. minut, kort efter Rangers’ islænding Eggert Jonsson havde scoret selvmål. I det 80. Og 85. Minut scorede Bellamy to mål, og vendte en ”Gers” domineret kamp til noget helt andet – en stor ydmygelse. I overtiden scorede Celtics unge amerikaner Alex Nimo, der først i år er blevet spilleberettiget i Skotland.

Og det har i sandhed været de nye navne, der har gjort det godt for Celtic. I ligaen har Scott McDonald været langt fra sit normale jeg, mens førnævnte Bellamy, Killen og Walcott har måttet stå for målene. I forsvaret har John O’Shea spillet lidt over det hele, og har indtil videre været en perfekt erstatning for Gary Caldwell – og så lidt til. Han har også spillet et par kampe på midtbanen, hvor præstationerne ligeledes har været imponerende. Det dyreste indkøb over sommeren hedder Jonathan Spector, og Spector har fået succes fra første spillerunde. Amerikaneren har dog ikke fået optimale muligheder for at spille sig ind på holdet, eftersom Bob Bradley har indkaldt Spector til U23 såvel som seniorlandskampe, noget højrebacken også har ytret sin utilfredshed med.

På tronen af Skotland er der altså ingen ændringer - ”Same old, same old”. Men kampen om de sekundære placeringer har i år været stor, større end normalt. Falkirk har de sidste to år sluttet på hhv. en 7. og 8. plads, men i år har holdet fra de sydlige Skotland fået snøret støvlerne rigtigt. Holdet har med en stærk defensiv, og en ret konservativ – men effektiv – taktik, spillet sig op til en 3. plads i ligaen. Rangers ser ud til at have fundet formen igen og er nærmeste udfordrer til titlen, mens både Hearts og Hibernian har haft en blandet start, men ligger stadigvæk lunt i svinget i kampen om topplaceringer.

Der er 9 points forskel fra andenpladsen, og 9 fra anden til 10 pladsen. Og den sammenligning giver et meget godt billede på, hvor tæt ligaen egentlig er i år, dog med undtagelse af førstepladsen. Man kan godt forvente, at det nyoprustede Rangers-mandskab kan trække sig fra de øvrige konkurrenter i kampen om andenpladsen, men derfor er ligaen stadigvæk blevet stærkere. Hearts er på papiret nok bedre end de resterende ’mellemklubber’, men med Falkirks overraskende styrke, såvel som Dundees evige evne til at overraske, og Hibernians stærke hjemmebane, får de det på ingen måde nemt i år.

De kommende 11 kampe kommer til at vise det reelle styrkeforhold i ligaen. Hvis Falkirk formår at hænge fast i toppen, er der endelig kommet lidt nyt kolorit i kampen om UEFA-pladserne. Og hvis Rangers ikke formår at tage afstand, ja så er Walter Smiths dage talte.

[Dau]

Det har stået lidt stille på det seneste, men bloggen er på ingen måde død. Regner med der kommer et par opdateringer i løbet af i dag

[Dau]

The Herald ▪ 09.12.09
Endelig en chance   
"Det hele havde set så åbent ud, da de engang i september begyndte gruppespillet. Men det var det ikke. Champions Leagues gruppe E blev domineret af briterne, og i aftes blev gruppen afgjort"

Gruppe E
  1. Celtic - 13pts
  2. Arsenal - 12 pts.
  3. Olympiakos - 8 pts.
  4. CSKA Moskva - 1 pts.

Gruppespil
Celtic ▪ Arsenal – 2:1
CSKA ▪ Celtic – 2:4
Olympiakos ▪ Celtic – 2:2
Celtic ▪ Olympiakos  – 4:0
Arsenal ▪ Celtic – 2:0
Celtic ▪ CSKA – 4:1

På forhånd lignede det for Celtic en gentagelse af sidste års placering. Celtic havde ganske vidst lagt hårdt ud, og allerede i anden runde bragt sig på en førsteplads, men siden havde Olympiakos spændt ben for Celtics himmelfart. ”The Gunners” lå med 12 points på gruppens førsteplads, og skulle altså i sidste spillerunde sikre blot en uafgjort, noget der godt kunne blive en udfordring på Giorgos Karaiskais stadion i Piraeus. Holdet fra den græske hovedstad har de sidste mange år været drabelig på hjemmebane, og er i år også ubesejrede.

Men for at Celtic overhovedet kunne tænke på Olympiakos-Arsenal resultatet, skulle de på hjemmebane besejre gruppens absolutte skuffelse, CSKA Moskva. Russerne var seedet 3’er i gruppespillet, og selvom mange næppe havde regnet med CSKA som et hold, der kunne udgøre en direkte trussel mod de andre hold, troede mange at de i hvert fald kunne spille lidt igen. Et skuffende points er det blevet til for CSKA, noget den ambitiøse klub på ingen måde kan være stolte af.

Og i dagens opgør på Celtic Park var russerne endnu engang under pres. ”The Bhoys” lagde fra start et højt pres, og gæsterne skulle kæmpe med alle kræfter for at undgå en scoring. Og efter blot 5 minutters pres var der bonus. Efter kampens andet hjørnespark faldt bolden i fødderne på Evander Sno, hvorefter hollænderen, der var placeret ved kanten af feltet, uden problemer hamrede den lille kugle i netmaskerne.

Herefter stod den fortsat på Celtic pres, men én person stod i vejen for en ydmygelse. Igor Akinfeev har de seneste mange sæsoner været nævnt som en af verdens bedste målmænd, og i dag viste russeren hvorfor. Han når nok aldrig legendariske Lev Yashins niveau, men den 23-årige Akinfeev har evnerne til at blive blandt de allerbedste.

I det 45. minut havde de fleste egentlig indfundet sig med en Celtic-føring inden pausen. Stemningen dalede en smule – folkemasserne strømmede væk fra pladserne, og fokus på banen var egentlig overraskende lille. Nok fordi, at ingen regnede med, at CSKA ville angribe. Holdet havde været passivt i de døende minutter, primært grundet hjemmeholdets intense pres, og opslidende boldomgang. Russerne så allerede trætte ud. Sidste år, på omtrent samme tid, blev en 20-årig russer pludselig en helt over alt i Glasgow. Nu blev en anden skurk. I overtiden af første halvleg løb Dmitry Ryzhov alt hvad han havde lært. En lang bold fra et ringe Celtic-hjørnespark var blevet sendt op imod ham. Nu skulle han – og hans modspillere – på arbejde. Og på arbejde kom de. Ryzhov kom først forbi målscorer Sno, herefter Steven Taylor, og nu var der kun ham og Shay Given. Og som I nok kan gætte, så lykkedes det for Ryzhov. Pausestillingen var 1-1 – Celtic var chokeret.
Men 1-1 udligningen gjorde jo ikke det store. Da holdet gik til pause, lignede det bestemt ikke sig selv. I de seneste par spillerunder i Premier League har Celtic også været et par gear nede, og virkelig underpræsteret. Og frygten var nu, at Celtic ville føle sig så presset, at holdet ikke kunne vinde kampen.

Men det skete ikke. Celtic angreb med fuld styrke fra anden halvlegs start, der var ingen frygt at spore. Og Steven Taylor gjorde også kort proces. Igen scorede Celtic på en dødbold, igen var det et hjørnespark. Simon Davies blev for anden gang i kampen oplægger, efter han på et flot hjørnespark ramte Steven Taylor helt perfekt, hvorefter englænderen bragte Celtic på vinderkurs.

Og som minutterne nu gik, begyndte fokus igen at forsvinde. Ikke fordi, at Celtic ikke spillede godt – og ikke fordi, at CSKA ikke gjorde modstand. Men fordi nogle grækere kæmpede det bedste de havde lært. I det græske havde første halvleg sluttet med en 1-2 føring til Arsenal, og de fleste regnede med englænderne derfra ville flyve til knockoutrunderne på auto-pilot. Men argentinske Ignacio Socco ville det anderledes. I det 62. Og 66. Minut blev han verdenskendt i London. 2-2, 3-2 – Arsenal tabte, Celtic vandt – Både deres kampe, og den samlede kamp om gruppe F. Fantastisk.

Og stillingen holdt – sådan da. Intensiteten på lægterne steg, supporterne bar Celtic fremad – fremad mod næste runde som favoritter! Indskiftede John Kennedy gjorde det i det 76. minut til 3-1 på endnu et hovedstødsmål, og da Massimo Donati få minutter efter øgede til 4-1, var et resultat i hvert fald sikkert – nu var det op til grækerne.

80 minutter spillet, ingenting – 81, ingenting – 82.. MÅL! Det utænkelige skete – Olympiakos havde bragt sig på 4-2, nu kunne det ikke gå galt. Og det gjorde det ikke. Arsenals Carlos Vela pyntede i overtiden på resultatet til 4-3, men det gjorde ikke noget. Celtic vandt gruppe E.

Forhåbentlig betyder det, at man i Glasgow kan håbe på mere end første knockoutrunderne. Kvart og semifinalerne kan nu ligne en realitet. Og det ikke kun fordi, at Arsenal ikke kunne lukke gruppen i deres sidste kamp – men også fordi Celtic har spillet bedre. Niveauet har været højt, defensiven har været kompakt, og oppe foran har man formået at score mål. Det har fungeret.
Scott McDonald, der i ligaen blot har scoret 3 mål, har vist sin kunnen i Champions League. Med 7 mål deler han i øjeblikket pladsen som topscorer med Diego Milito, og i og med Zaragoza ikke avancerede fra gruppespillet, ligner han et godt bud på turneringens endelige målkonge.

Lodtrækningen til knockoutfasen tager sted den 18. december, og de mulige modstandere er som følger: Benfica, Lyon, Anderlecht, FC Bayern, Valencia, Shakthar og Real Madrid. Det er bestemt ikke fordi, at modstanden nu er lagt ned. Uanset hvilket af de 7 hold Celtic møder, vil der være anstændig modstand. Men Anderlecht eller Shakhtar er bestemt ikke så frygtindgydende, som de øvrige gruppevindere er. Forhåbentlig kan holdet undgå at møde Real Madrid, det eneste hold, som uden tvivl vil give Celtic store problemer. Ellers skulle der være muligheder hos de øvrige kandidater.

Det andet skotske hold, Hearts, endte ikke overraskende på en 4. plads i gruppe B. Med modstandere som Chelsea, Lyon og Lazio havde man hårde odds fra starten af, og måtte desværre i sidste runde se sig besejret af italienerne, hvilket kostede Edinburgh-mandskabet en plads i UEFA Cuppen.

[Dau]

The Herald ▪ 03.01.10
Russisk primadonna skifter til Celtic   
Han er Ruslands største spiller de sidste mange år – og det lever han stort på. Andrey Arshavin er bestemt ikke kendt som værende beskeden, eller for den sags skyld en holdspiller. Og nu skifter han til et hold, hvis værdier i hvert fald på overfladen, er diametralt forskellige

I Zenith St. Petersborg tog han en limousine til stadion, mens hans holdkammerater ankom i holdbussen. Han har skrevet indtil flere autobiografier i en alder af blot 28 år. Jo, den russiske boldekvilibrist er noget helt specielt – både på, og udenfor banen.

Der har aldrig været nogen tvivl om, at Arshavin er en komplet fodboldspiller. Hans teknik er på niveau med de bedste i verden, han har et eminent drive, og med hans ’killer’ mentalitet er han et perfekt konkurrence menneske. Han burde passe perfekt ind i mange storklubber.

Men hans personlighed har skræmt mange storklubber væk. Hans slog foralvor sit navn fast i sæsonen 2007, hvor han for Zenith Skt. Petersborg spillede en stor sæson, og blev bl.a. russisk mester, såvel som semifinalist i UEFA Cuppen. Herefter var Arshavin ombejlet, og nyrige Manchester City slog til. £6.000.000 måtte man af med, og mange så Arshavin som en af Premier Leagues bedste indkøb i den offseason. I sin debutsæson fik han da også 20 kampe for City, men lige siden har det ikke gået som ønsket. Arshavin blev stille og roligt spillet af holdet hos ”The Skyblues”, og selv i moderlandet Rusland var hans popularitet faldende.

Og de seneste to år har ’primadonnaen’ Arshavin været en ’non-factor’ i russisk såvel som engelsk fodbold. Men det vil fløjspilleren med skiftet til Celtic ændre på. Umiddelbart skulle man mene, at de forskellige værdi-set, de to parter repræsenterer, er fuldstændigt uforenelige. Celtic har de seneste år spillet kollektivt fodbold, hvor ingen har været over holdet, og alle har kæmpet for det samme. Og kritikere af russeren har altid sagt, at han kun har spillet for en ting – nemlig sig selv.

Men modsætninger mødes, og forhåbentlig bliver det en succes. Hvis Arshavin kan finde formen, samt få spilletiden i Celtic, uden at skabe de store problemer omkring sin personlighed, så kan denne handel meget vel komme til at blive blandt sæsonens bedste. Russeren kostede nemlig sølle £325.000 – en pris, der i moderne fodbold er nærmest uhørt. Han har fået tildelt nr. 20, og forventes at få debut i næste spillerunde, hvor holdet møder Kilmarnock.

[Dau]

The Herald ▪ 17.01.10
En sæson som de foregående   
"Hierakiet i skotsk fodbold er ikke til at tage fejl af. Som hanløven sidder Celtic suverænt på toppen, mens resten af flokken tager sig af det, der bliver levnet. Konkurrencen er igen fraværende"

Premier League
Celtic ▪ Hearts – 6:2
Dunfermline ▪ Celtic – 1:1
Celtic ▪ Dundee Utd – 4:0
Falkirk ▪ Celtic – 0:2
Rangers ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Aberdeen – 5:0
Celtic ▪ Hibernian – 2:1
Gretna ▪ Celtic – 0:2
Celtic ▪ St. Mirren – 5:1
Kilmarnock ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Motherwell – 7:2

Stillingen
1. Celtic (19/2/1) – 59 pts
2. Hearts (11/6/5) – 39 pts
3. Rangers (10/7/5) – 37 pts
4. Dundee United (9/4/9) – 31

Topscorere
Liga: Mauricio Pinilla, Hearts - 14
------------------------------------
1. Craig Bellamy - 9
2. Cillian Sheridan - 9
3. Chris Killen – 8
4. Stephen McManus - 7
5. Steven Taylor - 7

Og Celtics nuværende dominans er egentlig lidt overraskende. Det er ikke fordi, at truppen ser svag ud. Det er ikke fordi, at de andre har forstærket sig markant. Det er mest af alt fordi, at Celtics spillere i starten af sæson så mættede ud. ’Væk’ var gejsten, kampene blev tættere og tættere, og holdet tabte sågar pusten enkelte gange. Men tidlige svaghedstegn er så sandelig blevet hævnet her godt inde i sæsonen. Celtic er stærkere end nogensinde før.

I sidste spillerunde satte klubben oven i købet rekord for flest scorede mål i en kamp, da Motherwell bidrog til en målrig kamp med hele 9 mål, hvori Celtic scorede de 7. Og mål er lige præcis det, holdet i år har leveret. Indtil videre, lidt over halvvejs inde i sæsonen, har holdet scoret hele 69 af slagsen. Og for at sætte det i perspektiv, scorede sidste års andenplads Hearts 70 over 38 kampe – og Rangers på 3. pladsen blot 61. Celtic selv scorede 92, noget holdet ret sandsynligt i år kommer til at tangere.

Og så skulle man tro, at Celtic ville dominere topscorerlisten. Men det er faktisk ikke situationen. I hvert fald ikke hvis man ser top 5. Her er der ikke engang én Celtic spiller. Men mål bliver der scoret. Angriberne Craig Bellamy og Cillian Sheridan har været de giftigste, mens forsvarsmakkerne Steven Taylor og Stephen McManus også har nettet mange gange – hvilket må siges at være lidt af en overraskelse. På midtbanen har Massimo Donati og Van der Vaart altid været garant for mål, ligesom Aiden McGeady og Shaun Maloney også har gjort deres til, at holdet har scoret så mange mål.

Man kunne godt prøve at tage diskussionen om, hvad der skal til at slå Celtic. Men det sker bare ikke i år. ”The Bhoys” har allerede et forspring på 20 points, og der skal nogle alvorlige benspænd til, før holdet kommer til at bare formindske dette forspring. Hearts, Rangers og hvad udfordrerne nu ellers hedder, har simpelthen ikke styrken, truppen eller kapitalen til at udfordre Celtic. Og hvis Celtic forstår at holde deres foretagende kørende, så er det svært at se, hvordan de andre klubber nogensinde kommer til at udfordre igen – teoretisk set selvfølgelig. Derfor er det mere relevant at se på Celtics fremtid.

På trænerfronten er der efterhånden flere spekulationer. Ikke at der som sådan er noget nyt i det. Trænerparret Sorber/Reyna har fra kun skrevet kontrakter fra sæson til sæson - noget klubledelsen ikke ligefrem har været begejstrede med. "Det er en ustabil situation for begge parter " udtalte CEO Peter Lawwell, og meget kunne tyde på, at Celtic-ledelsen vil presse deres trænerduo til en længere, permanent kontrakt – eller ud af klubben.

Der har ikke været nogle udtalelser fra Sorber selv, så på nuværende tidspunkter er det hele spekulationer. Den amerikanske cheftræner er gentagende gange blevet spottet til australske landskampe – både i Europa, men også hele vejen på den anden side af jorden. Og rygterne siger altså, at amerikaneren bliver kørt i stilling som overtager til dette trænersæde. Men der er bare et problem – Det kører godt for Australien – Pim Verbeek sidder sikkert i sædet, og Australien vinder deres kampe.

Derudover går der også rygter om trænerparrets øgede interesse i den engelske Premier League. Claudio Reyna er flere gange blevet spottet på City Stadion of Manchester, mens Sorber i længere tid skulle have haft kommunikation med legendariske Sir Alex. Om dette betyder et skifte til ”The Capital of the North” er ganske usikkert – Men der burde være muligheder. Javier Aguirre har indtil videre ikke ført United til nogen titler, mens City stadigvæk roder rundt i midten af engelsk fodbold, noget klubben gerne ville ændre. 

Men i mellemtiden kan man bare nyde Celtics nuværende situation, og samtidig glæde sig over den øgede konkurrence om de sekundære placeringer. Falkirk, St. Mirren og Dundee United er godt i gang med at blande sig i toppen, mens Hibernian i år næppe kommer til at spille en rolle. Rangers og Hearts ligger godt til i toppen, men skal ikke tabe mange points, før de ’mindre’ hold presser på.

[Dau]

The Herald ▪ 31.01.10
Van der Vaart vinker farvel   
"Da Rafael Van der Vaart ankom, vidste man at selvom kontrakten var permanent, ville opholdet være på lånt tid. I dag endte hollænderens skotske eventyr, og en ny mand skal nu overtage midtbanen"

Van der Vaart blev fra sin første kamp midtbanens styrmand, indpisker og kreatør. Han stod for det hele, og var på trods af sine manglende engelskkundskaber, såvel som kampe for holdet, hurtigt en af fakkelbærerne for ”The Bhoys”. På lægterne blev han elsket, sunget om – og bliver han husket. Det er med stor ærgrelse at holdet på denne sidste transferdag, ikke formåede at holde på midtbanelederen.

Men når et tilbud på massive £30.000.000 kommer ind af døren, er det de færreste der har råd til at sige nej. Det er ikke fordi Celtic ikke har en sund økonomi, men som det er set så mange gange før, så er det heller ikke en god idé at holde på en spiller, hvis hans ønske er at skifte. Og det var den anden faktor i denne handel. Van der Vaart var efterhånden ved at være godt mættet, og han havde fået hvad han kom efter i Skotland. Massere af kampe, massere af ansvar, og massere af erfaring. Og det er nu, at den allerede store verdensstjerne, kan måle sig med verdens bedste – men det bliver i en blå trøje. På ”The Blues” midtbanen skal han konkurrere med Diego, João Moutinho, Frank Lampard og John Obi Mikel om en plads som starter, hvilket godt kan gå hen og blive svært. Men mon ikke Van der Vaart viser hvad han har lært?

Erstatningen af Van der Vaart er ikke lige så glamourøs, men har mange af de samme kvaliteter – Men han har de seneste 6 måneder været en fodboldspiller i forfald. Der hviler en forbandelse over Newcastle, det er sikkert. Så mange spillere er taget til St. James’ Park med håbefulde forventninger, og så mange spillere har herefter skuffet. Og efter blot 6 måneder fik Darren Fletcher nok i Newcastle, han ville videre. Og han kommer til Celtic.

For sølle £4.000.000 har Celtic erhvervet sig erstatningen for Van der Vaart, hvilket må siges at være lidt af et scoop – hvis det altså flasker sig. Fletcher spillede i 11 ud af det 24 kampe Premier League har været igennem, og her har han gjort en blandet figur. Han nåede aldrig op på United niveauet, og havde til slut problemer med at spille sig på holdet. Men Fletcher kommer også til at få en ny rolle i Celtic. Han skal stå for det fremadrettede, positive og kreative fodbold, noget som Fletcher på landsholdet såvel som i United har vist han kan. Men han har aldrig rigtigt været midtpunktet, ”the go-to-guy”, noget han skal vende sig til at være i Celtic.

Man kan spørge sig selv, hvorfor overhovedet erstatte Van der Vaart, når man tidligere købte Arshavin? Og netop Arshavin blev efter indkøbet af Fletcher en ret så upopulær herre. Til russiske medier udtalte han sig uforstående over indkøbet, og hvor han blandet andet sagde, at han troede det var hans rolle. Der er altså allerede efter en måned kontroverser med den russiske midtbanespiller, noget holdet ellers håbede på at undgå.
Svaret på spørgsmålet må nok være, at Arshavin er tiltænkt en rolle som fløjspiller eller angriber. Han kan ikke på samme måde tage del i både opspil som oprydning, som Fletcher kan. Derudover har han heller ikke fysikken til at tage de hårde kampe på midtbanen, noget Fletcher derimod har.

Ikke overraskende har Fletcher fået tildelt nr. 7, og får forhåbentlig debut i næste spillerunde, så han kan blive på holdet, som optakt til Champions League kampene mod Lyon.

[Dau]

The Herald ▪ 17.02.10
Celtic vs Lyon – Part I   
"Der er lagt op til to åbne og spændende opgør mellem Celtic og Lyon. Profiler, talenter, veteraner – to dominerende mandskaber nationalt, to underdogs i international sammenhæng – Det første slag blev afgjort i dag"

På overfladen ser man det ikke. Lyon er fra Frankrig, har ikke en stolt fortid, men derimod et hold baseret på talent, båret af erfarne kræfter. De er blandt det forgangne årtis største overraskelser, og det forgangne årtis mest dominerende mandskaber.
Det eneste der egentlig skiller Lyon fra Celtic er geografien – og så lige historien. Hvor Celtic længe har været et storhold, har Lyon langtfra en lige så stolt tradition – men det er de godt i gang med at skabe. Fra 2002 til 2008 vandt holdet 6 titler på stribe, men blev dog i sidste sæson snydt i sidste runde af PSG, og missede deres 7. titel. Celtic har vundet de sidste 4 år, og 7 gange i løbet af de seneste 10 år.

Men hverken Celtic eller Lyon har nydt den store nationale konkurrence. Selvom Celtic nok må siges at have det nemmest Premier League, har Lyon i lang tid været Frankrigs absolutte førerhold. Og derfor var mødet mellem disse mastodonter meget spændende – ingen af de to mandskaber er nemlig forvænte med nederlag.

På Lyons bænk sad stjerner som Fred, Milan Baros og Sidney Govou – På banen startede Karim Benzema, Goran Pandev og Hatem Ben Arfa. Den 17. februar var Lyon så sandelig et hold, der havde mange esser oppe i ærmet. På papiret var franskmændene favoritter, men det var på banen det skulle afgøres.

Fra start levede hjemmeholdet op til favoritværdigheden. Celtic var ikke presset i bund, men ”Les Gones” gav ikke ved dørene. Efter 13 minutter havde Goran Pandev kampens første chance, men måtte se sig grebet ud af Shay Given. Og som kampen skred frem, faldt tempoet stødt. Celtic havde i første halvleg ikke planer om at spille for fuld styrke, og hjemmeholdet kunne ikke rigtigt komme i gang oppe foran.

Koldblodighed, fokus og en evne til altid, at være på det rette sted, kendetegner en klasseangriber. Og disse egenskaber besidder Goran Pandev uden tvivl. I det 43. minut bragte han Lyon foran, og viste hvorfor, at Lyon i sin tid betalte £12.000.000 for hans kvaliteter. Hvad der lignede opbygningen til et Celtic angreb blev hurtigt til et forsvar, da David Luiz tacklede en svagt spillende Scott McDonald, og sendte en lang bold fremad. Her fandt han Pandev, og Pandev leverede.

Efter halvlegen var det Lyon der besad bolden, selvom man nok kunne have forventet det modsatte. Men hjemmeholdet havde ikke i sinde at skifte gear, og fortsatte med et højt pres. Og det gav bonus. Igen var det makedonske Pandev der kom i fokus, og igen kom han på tavlen. Efter et langskud udefra kunne Shay Given ikke andet end parrere, hvor Pandev var på pletten – Han opsnappede hurtigt bolden, og placerede med en blød inderside bolden i den modsatte side, hvorefter en chanceløs Given måtte se til, at holdet kom yderligere bagud.

Men lidt opmuntring var der da at spore. Holdets Champions League debutant Andrey Arshavin gjorde en god figur på den internationale scene, og blev også ophavsmand til Celtics reducerende mål. Efter et opstil fra bagkæden modtog russeren bolden ude på venstrekanten, hvorefter han afdribblede backen Francois Clerc. Inde foran løb en fri Chris Killen rundt og skreg efter bolden, hvilket russeren heldigvis opfattede. Et par skridt indenfor feltet scorede newzealænderen sit nok vigtigste mål i karrieren, og blev herefter omfavnet af alle sine holdkammerater. Celtic var nu tilbage, med mulighed for et stort resultat.

Og Celtic tog chancen, initiativet og skabte den sidste del af kampen. På højrekanten var Arshavin i hopla, i venstre side dominerede Aiden McGeady. Og på midten var der lukket, ingen kom forbi Donati eller Sno. Celtics midtbane gjorde hvad den skulle, nu var det op til angriberne. Scott McDonald har i denne sæson været helt ved siden af sig selv, og har på ingen måde kunnet leve op til sine titler som klubtopscorer de seneste par sæsoner. Men i Champions League har han været effektiv, og her har han scoret.

Som tiden løb lignede en skotsk udligning mere og mere et ønske, der aldrig ville blive opfyldt. Og det så også ud som om, at man på trænerbænken var relativt tilfreds. 2-1 var et resultat man kunne arbejde med. Hele 7 minutter blev kampen forlænget med, hvilket så sandeligt må siges at øge muligheden for det udlignende mål.

Og efter 95. minutter kom det endelig. Australske Scott McDonald, der i kampen havde været så ineffektiv, usikker og dårlig, kom pludselig til at stråle som aldrig før set. I hvad der blev kampens sidste chance, stak Chris Killen fra midtbanen et langt hovedstød op foran McDonald, hvorefter hurtigløberen satte tempo – den bold skulle nås. Og det gjorde den. McDonald blev fri af Luiz, fri af Bodmer – nu skulle Pletikosa passeres. Først tager du skridt til højre, en dribling fremad – så en skudfinte, et skridt til venstre, og til slut hårdt spark med højre ben. Det var opskriften på det mål, der lukkede kampen. 2-2 blev resultatet, et resultat der så sandelig favoriserer Celtic foran returopgøret på Celtic Park d. 3. marts.

[Dau]

The Herald ▪ 03.03.10
Celtic vs Lyon – Part II   
"Der er lagt op til to åbne og spændende opgør mellem Celtic og Lyon. Profiler, talenter, veteraner – to dominerende mandskaber nationalt, to underdogs i international sammenhæng – I dag blev slaget afgjort"

Glasgow var på kogepunktet. Festen skulle til at begynde, slaget skulle stå i aften. Stemningen rundt omkring på byens pubber blev der varmet op, alle var enige – franskmændene skulle have en fodboldlektion. Med 2-2 resultatet fra Stade de Gerland var der lagt op til et brag af en kamp, en kamp vil definere succes og fiasko for de to holds samlede sæson. For både Lyon og Celtic har i længere tid været en del af det gode selskab, men ikke i nyere tid opnået helt store resultater. Noget aftenens kamp kunne ændre på.

Inden opgøret havde Lyons cheftræner Arsené Wenger varslet angreb, noget den legendariske træner altid har været garant for. Og angreb var da også hvad Lyon leverede fra første fløjt. Og det var naturligvis også ”Les Gones” der skulle tage initiativ, eftersom Celtic med 2-2 resultatet havde det resultat, der sikrede dem videre færd i turneringen.

Hvis Lyon har noget specielt over truppen, så er det deres offensiv. De kan matche verdens bedste klubber, og har også klassespillere på alle pladser oppe foran. Det var endnu engang Benzema og Pandev holdet havde sat sin lid til, og de to frontløbere gav fuld gas fra første fløjt. Efter 7 minutter var Benzema en hårsbred fra at åbne kampen, men stolpen kom i vejen hans skud udefra.

Efter 25 minutter stod Lyon på hele kampen, hvilket boldbesiddelsen på 55 % bevidnede. Men Lyon havde, udover Benzemas skud tidligt i kampen, ikke formået at spille sig til de store chancer. Man kunne slet ikke passere McManus og O’Shea i midterforsvaret, og de enkelte skud der blev sendt af sted mod Givens mål, nåede aldrig at blive farlige. Det lå i luften at der skulle ske noget, og Celtic kunne da ej heller slappe af.

Men Lyon havde i første halvleg ikke det fornødne gear, og måtte tage til takke med en nul-nul løsning.

Med kniven for struben satte Wengers’ mandskab fra anden halvlegs begyndelse alt på et bræt, nu skulle kampen vindes. Ud over flankerne tordnede Govou og Ben Arfa, og på midtbanen løb en rådvild Toulalan rundt og samlede hvad som helst op. De var tændte.
Og efter 66 minutter kom franskmændenes scoring. Jérémy Toulalan havde nok engang erobret bolden på midtbanen, hvorefter han stak en bold i dybden op imod indskiftede Fred. Brasilianeren spurtede mod mål, og sendte et placeret vristskud lige over hovedet på Shay Given. Men så lød dommerens fløjte, Fred havde i afleveringsøjeblikk et stået offside – Celtic slap med skrækken.

Og tættere kom Lyon ikke. Offsidescoringen var en særdels sen opkvikker for hjemmeholdet, og for første gang i kampen begyndte gæsterne at spille underholdende fodbold. Væk var de lange bolde, kedelige forsvarstrekanter og deslige, nu ville man sætte Lyon på en prøve. Midtbanens motor hedder Evander Sno, og det var også den 22-årige hollænder, som startede Celtics offensiv. På midtbanen tog han kampen op mod Toulalan, og til sidste var det de franske gæster der måtte opgive.

Det blev ikke til nogen Celtic scoring, trods de i alt 13 skud på mål. Men det var også lige meget, uafgjort ville gøre det. Celtic er hermed for første gang videre i Champions League siden Mike Sorber tiltrådte – endelig lidt fremgang.

Celtic skal i næste runde møde engelske Chelsea, et hold de stiftede bekendtskab med i 2007. Her blev det til en sejr og uafgjort for englænderne. De øvrige hold der gik videre i turneringen er Juventus, Milan, Barcelona, Shakhtar, Liverpool og FC Bayern München. Den store overraskelse er her ukrainske Shakthar, der over to kampe slog Manchester United ud med sølle 1-0. 

[N17]

Tillykke med den videre deltagelse. Håber du kan smadre Chelsea ud - og noget af en overraskelse med Shakhtar Donetsk, som slog United

[Dau]

Tillykke med den videre deltagelse. Håber du kan smadre Chelsea ud - og noget af en overraskelse med Shakhtar Donetsk, som slog United

Ja, tror også snart der bliver et sæde ledigt i United, kunne jo være lidt spændende! Regner det her bliver min sidste sæson i Celtic, ved ikke helt om jeg fortsætter bloggen - men nu skal sæsonen i hvert fald overståes

[N17]

Du skal fortsætte den Dau - det er forrygende læsning, og klart en af de bedste blogs lige nu

[Dau]

The Herald ▪ 07.04.10
Aftenen hvor Paradis kogte   
"Paradise, Parkhead, Glasgow. Det var her returopgøret mellem Chelsea og Celtic blev afgjort. Opgøret på Stamford Bridge endte med det åbne resultat 2-1, og der var lagt op til et brag"

På Stamford Bridge var Champions Leauge kvartfinalen blevet indledt med lyn og torden. Hjemmeholdet Chelsea havde fra første fløjt løbet ud over stepperne, og Celtic var i store dele af kampen spillet i bund. Det var dog først i anden halvleg at ”The Blues” fik scoret. Joe Cole startede i det 66. minut, og Kalou øgede i det 86. Men inden Kalou fik scoret kampens vindende mål, bragte Cillian Sheridan Celtic ind i kampen på et hovedstødsmål.  Udgangspunktet var altså 2-1.

Og det var forhistorien for dagens opgør. Celtic har allerede vundet mesterskabet, står overfor en semfinale i pokalturneringen – men dog ikke klaret sig godt i Ligacuppen. Men det eneste tilbage i sæsonen, hvor der er bare lidt spænding, er i Champions League. Der er her holdet er presset i bund, det er her holdet yder deres bedste. Hvis avancement til semifinalen skulle blive en realitet, ville det kræve en absolut mesterlig præstation – det var fastlagt på forhånd.

I den engelske Premier League klarer holdet fra London sig ganske godt. Holdet ligger aktuelt to points fra førstepladsen, der i øjeblikket indtages af Liverpool. Men som altid er toppen i engelsk fodbold tæt, og naboklubberne fra Arsenal og Tottenham ånder Roman Abramovichs mandskab i nakken. Det var altså ikke kun Celtic, men også Chelsea, der i aftes skulle spille for succes i denne sæson.

Fra første udlæg var det klart, at det var Celtic der i dag skulle styre spillet. Hjemmeholdet lagde et højt pres, hvor bolden primært gik igennem den stærke midterakse bestående af Donati og Sno. På kanterne fik Arshavin og McGeady en svær start, ligesom Chris Killen ikke så alt for god ud foran. Kravet for en skotsk sejr var egentlig et mål, et mål der lod vente på sig i lang tid.

I første halvleg havde begge hold gode forsøg, men det var Celtic der dominerede. Chelsea var tilfredse med resultatet og stod defensivt, og kom til enkelte giftige kontrachancer - men aldrig noget Celtic forsvaret ikke havde styr over.

Det var altså først i anden halvleg, at kampen for alvor åbnede op. Cillian Sheridan har sæsonen over været holdets bedste angriber, og det var også fra den unge irer, at man i dag forventede mål. Og han indfriede så sandelig forventningerne. Efter længere tids pres havnede bolden hos venstreback Gareth Bale, der tog et par lange træk op ad banen. Dybt inde på Chelseas banehalvdel sendte han et skud indover, et skud der ramte den 196cm høje irer lige i pandebrasken. 1-0, Celtic var videre.

Men Sheridan var ikke færdig endnu. Godt og vel 10 minutter senere brændte det igen på i Chelseas forsvar. Denne gang skete gennembrudet i højre side, og ophavsmanden hed Aiden McGeady. Den irske landsholdsspiller afdriblede Ashley Cole og havde i realiteten frit løb mod mål, noget han dog ikke udnyttede. I stedet for at spille sin egen chance, sendte McGeady bolden indover mod landsmanden. Sheridan modtog bolden lige ved højrebenet, og sendte derpå et velplaceret skud lige op i netmaskerne. Petr Cech var i chok, Avram Grant rasende – Og dette alt imens euforien i Paradiset spredte sig som dråber fra en regnsky.

Men ikke alle havde interesse i at kampen skulle ende sådan. Desværre. João Moutinho har siden Rafael  Van der Vaarts ankomst til klubben kæmpet for en plads, og i dag viste han hvorfor, at det er ham der skal starte inde. Grundet UEFA regler kunne Van der Vaart ikke trække i spilletøjet, og måtte fra Celtic Park se på, at hans nye hold var på vej mod et nederlag – og så på hans gamle hjemmebane.

Som om det ikke var nok, at han var blevet en upopulær herre blandt kendte ansigter, nej så måtte Van der Vaart også se sin rival brillere. Blot 6 minutter efter 2-0 scoringen bragte Moutinho balance i det overordnede regnskab, kampen stod nu 3-3. Efter tumult i Celtic forsvaret havnede en fejlaflevering i fødderne på portugiseren, og kort efter befandt bolden sig i netmaskerne. Portugiseren havde trykket af fra 25 meter, og Shay Given nåede akkurat ikke bolden.

Mod den ordinære spilletids afslutning pressede gæsterne på, de var tydeligvis ikke interesseret i en maratondyst. Med et hårdt skema hvorpå der både står Premier League og F.A. Cuppen, ville Chelsea afslutte kampen nu og her. Scott Sinclair havde i det 93. Minut et hovedstød der trillede få centimeter fra Celtics højrestolpe, men den tidligere skotske topscorer havde ikke heldet på sin side. Kampen skulle i overtid.

I overtiden overlod Chelsea styringen til Celtic. Chelseas spillere var åbenlyst mere udmattede end Celtics, hvilket gav indskiftede Theo Walcott og Aaron Ramsey mange muligheder for at skinne igennem, og vise deres styrke overfor det trætte Chelsea forsvar. Men netop dette var også Chelsea styrke. De vidste, at hvis kampen ville ryge i straffesparkskonkur rence, havde de det suveræne overtag. Med mange rutinerede kræfter og en målmand, der er berygtet for at være blandt verdens bedste, stod de med trumfen over Celtic. Man skal mange år tilbage før Celtic har stået i en betydningsfuld straffesparkskonkur rence, og det var før mange af spillerne i den nuværende trups tid.

Og overtiden gik helt efter Chelseas plan. Celtic angreb, forsøgte gang på gang, mens Chelsea lukkede ned som ingenting. Herefter forsøgte de kontraer, men havde ikke de fornødne kræfter. Kampen igennem havde stemningen på lægterne været intens, men med henblik på en straffesparkskonkur rence steg lydniveauet i løbet af overtiden mindst et par decibel. Man ventede nu spændt på den nervepirrende afslutning.

Chelseas Frank Lampard var den første mand på pletten. Den 31-årige midtbanespiller har stået i situationen mange gange før, og viste også stort overskud. En bold i det højre målhjørne, 0-1 til Chelsea. Shaun Maloney har i denne sæson været Celtics faste straffesparksskytte, i hvert fald siden Van der Vaarts afgang. Og Maloney var også første mand for pletten for Bhoys, og han bragte køligt balance i regnskabet.

Salomon Kalou kopierede Lampards spark, og nu var de blå gæster foran med et mål. Og så kom turen til 24-årige Aiden McGeady. Tydeligt nervøs, og samtidig meget træt, gik ireren til bolden, og sendte et hårdt venstrebensskud af sted. Tiden stod stille på Celtic Park. Da bolden ramte aluminiumsrammen, spredte et skingert skrig sig over Glasgow. 2-1 til Chelsea, bolden ramte stolpen, McGeady brød sammen.

Presset var nu på rutinerede Ashley Cole. Den 29-årige winback har i år spillet sit livs sæson, og kunne med et mål sættet kronen på værket. Men presset overvandt også Cole. Det var for hårdt, alt for hårdt. Venstrebenet havde sparket bolden langt over mål, ja indtil flere meter. Begge hold havde nu brændt et skud, det blev atter Celtics tur.

Med nerverne uden på tøjet var blot 19-årige Gareth Bale rystende som et espeløv. Flere millioner af pund stod på spil, og alt kunne bære eller briste afhængigt af hans spark. Bale løb mod bolden, var klar til at sparke. Og pludselig fløjtede dommer Carlos Dávila, der åbenbart skulle ha' sig en snak med Petr Cech – ventetiden for Bale blev ulidelig, nervøsiteten steg og steg. Det var igen tid til sparket, og Bale tog sit tilløb. Ligesom Ashley Cole forsøgte Bale sig med et hårdt venstrebens spark, men modsat englænderen havde han succes. 2-2, stadion eksploderede!

Herefter leverede John Obi Mikel, Andrey Arshavin, Stephen McManus, Ricardo Carvalho, Shay Given og Scott Sinclair alle varen. Og så kom der atter spænding i konkurrencen. Fra midterlinjen begyndte Joe Cole sin gang. Englænderen havde spillet en stor kamp, men det kom ikke til syne efter dette skud. Han placerede bolden lige i maven på Shay Given, der herefter udsendte et jubelbrøl af en anden verden, Celtic havde nu matchbold.

Næste skytte: Jonathan Spector. Amerikaneren var ikke øjensynligt nervøs, selvom tankerne med sikkerhed fór rundt i hans hoved. Han var målrettet og sikker, og så ud, som alle ønskede. Men Spector måtte skuffe. For anden gang ramte Celtic målrammen, denne gang foden af venstre stolpe. Og nu var konkurrencen igen åben.

20-årige Jack Cork missede Chelseas 3. Straffespark, ligeså Cillian Sheridan – matchbold nummer to som ”Bhoys” smed væk. Nu kom turen til Branislav Ivanovic. Serberen havde spillet en flot kamp, og nok været forsvarets bedste mand. I år har virkelig været en gennembrudssæson for højrebacken, der i mange år har været overstrålet af landsmanden Vidic. Ivanovic placerede bolden på pletten, tog sit tilløb. En velplaceret inderside mod højre målhjørne, skuddet en målmand ikke kan redde. Men det var ikke sådan i aften. Shay Given kastede sig det bedste han havde lært, og det rækkede. Ireren fik en hånd på bolden, og senere begge handsker. Endnu et reddet straffespark.

Nu var det hele op til Theo Walcott. Englænderen har i sine to år i Celtic været en noget udskældt herre, og aldrig rigtig leveret som forventet. Ineffektiv foran mål, en dårlig indstilling og problemer med skader har haft sin skyld, men Walcott kunne i aften for en stund blive helt – hvis han altså ’bare’ scorede. Noget af et ansvar at give en 19-årig dreng. Og Walcott så, ligesom mange af de yngre spillere, da også tydeligt påvirket ud. Et kort tilløb var hvad drengen fra Southampton skulle bruge. Han tordnede mod bolden, der fik en høj høj fart. Den styrtede ud imod venstre stople, kling! Den skingre lyd fra McGeadys fatale afbrænder blev hørt igen. Men denne gang var rammen med Celtic. Ind ad venstre stolpe fløj bolden mod den modsatte målside, bolden var inde, Celtic vandt kampen.

Festen ville i nat ingen ende tage, og den er nok stadigvæk i gang mange steder Skotland over. Celtic er for første gang i mange år i Champions League semifinalerne, muligheden for at gentage Lisbon Lion’s triumf er endelig realistisk. I semifinalen skal man dog først besejre AC Milan, noget der godt kan vise sig, at blive lettere sagt end gjort – Her vil man bl.a. møde Artur Boruc, klubbens gamle førstevalg i målet.

[Dau]

Og den opdatering fik så en 'pæn' længde, måske lige en anelse for lang. Håber I kommer igennem den, for nød i hvert fald at skrive den

[Dau]

Vil folk foretrække jeg deler de kommende opdatering op i optakt/kamp (og normale status), eller bare ud i en smøre som ovenstående? Og uanset hvad, næste opdatering kommer engang i løbet i morgen, nok engang først på eftermiddagen.