home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  1 Bruger, 849 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  We Not Me
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 13 Udprint
Forfatter Emne: We Not Me  (Læst 38325 gange)
Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #60: 10 Aug 2008, 02:42 »


The Herald 13.07.08
Harry Kewell til Celtic
"31 kampe, 9 mål for Australien. En skadesplaget karriere hvor det er blevet til 276 kampe og 59 mål i Premier League. Dette er statistikken bag den nyeste spiller i tværstriberne. #10 Harry Kewell "

Man har aldrig været i tvivl om talentet. Harry Kewell har siden sit gennembrud i Leeds været en af de mest spektakulære spillere i England, og har med sine eminente driblinger og gode sparketeknik, altid været en spiller af høj, høj klasse. Han har vundet Champions League med Liverpool, og spillet et utal af kampe på det allerhøjeste niveau.

Men Harry Kewells karriere er altid blevet beskæmmet af en ting – skaderne. Ankler og især knæet har været Kewells svaghed, og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor stor en karriere den nu 29-årige australier kunne have haft, hvis helbredet havde været til det.

I sidste sæson spillede Kewell 19 kampe for Liverpool, og det er egentlig højst besynderligt, at midtbanespilleren ikke fik en kontraktforlængelse . 19 kampe, 5 mål og 7 assist leverede Kewell, men Liverpool turde altså ikke fortsat satse på den skrøbelige spiller, og fritstillede derfor australieren den 1. juli. Og Kewell blev altså kun arbejdsløs i godt 12 dage, eftersom han i dag blev præsenteret for Celtic.

Og i Celtic har man høje forventninger til Kewell – træner Sorber sagde følgende ved dagens pressemøde: "Vi er meget stolte af at kunne præsentere Kewell. Han er en spiller af højeste klasse, og vil ikke bare forhøje niveauet her i Celtic, men i ligaen generelt. I sidste sæson viste han mange beviser på, at han i sandhed er ved at vende tilbage i topform, og vi tror fuldt og fast på, at Kewell nok skal nå toppen igen. Han er en desuden en erfaren spiller, som kan give vores yngre talenter ufatteligt meget, man ikke sådan lige kan lære på træningsbanen "

Og at signe Harry Kewell på en fri transfer må da også siges at være et scoop. For folk der følger rygter, skulle Celtic eftersigende have været en hårsbred fra at skrive under med Damien Duff, en spiller der med sikkerhed kunne have skabt kontroverser, og som med sikkerhed også ville have kostet en god snes penge – noget klubben nu har sparet.

Og de penge der er sparet, kan man derfor bruge andetsteds. Forleden blev højreback Andreas Hinkel solgt til Sampdoria, hvilket betyder at der er endnu et hul i forsvaret. Specielt på venstre-backen er man tyndt besat, og der står ikke umiddelbart et ungt talent i baggrunden, eftersom Darren O’Dea ”er” den spiller. Men hvem de nye forsvarsspillere kan være, er noget af et åbent spørgsmål. Richard Dunne, Andy Webster, Steven Taylor og Thomas Scobbie er navne der nævnes i flæng, men hvorvidt der er nogen substans i disse rygter er tvivlsomt.

Vi har nok ikke hørt det sidste fra Celtic i denne transferperiode.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #61: 10 Aug 2008, 02:48 »

Smuk signing, i hvert fald gratis - og så i stedet for Duff. Smukt, fortsæt endelig. Smiley
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #62: 10 Aug 2008, 02:52 »

Jeg synes det er fint nok at Hearts ender som nummer 3, hvilket i mine øjne er acceptabelt, hvis ikke mere. Andrew Driver får også en tredje plads i Årets unge spiller, hvilket jeg godt kan forstå, da han virkelig er talentfuld.

Nå, men en rigtig god update - og tillykke med dit mesterskab. Nu skal du sørge for at hærge spillere fra de andres klubber, især et par Hearts talenter, vil pynte i din trup. Måske også en Arfield fra Falkirk kunne give dig en supergod reserve for Rafael van der Vaart.

Skide god blog, fra et skønt land - som er blevet populært at spille i.
Utrolig flot blog du har kørende, en blog som jeg har fulgt stille fra første færd. Din stilrene måde at skrive på et utrolig lækker, det er enkelt og underholdende. Dine lange updates er også lige noget for mig, det gør det mere spændende i mine øjne.

Dine resultater taler jo også for sig selv, du har skabt et frygtindgydende Celtic-hold, men som Cesc siger, syntes jeg det ville klæde bloggen hvis du henter talenter og andre unge spillere denne gang i stedet for at købe endnu flere etablerede stjerner.

Jeg glæder mig til at følge dig videre i din skotske rejse.

Tusind tak!

Nu skrev jeg kontrakt med tre talenter i sidste sæson, og har præsenteret yderligere tre i denne. Derudover opgraderer jeg jo også hold fra min egen ungdomstrup, og for at give lidt bonusinfo, så er holdets gennemsnitsalder kun 25. Synes ikke det er fordi jeg udelukkende signer ældre spillere, husk på at truppen fra start er meget ung.

Smuk signing, i hvert fald gratis - og så i stedet for Duff. Smukt, fortsæt endelig. Smiley

Igen, tak. Var også meget overrasket over at se ham på fri transfer, og så blev jeg jo nødt til at slå til. Han skal jo agere backup for McGeady, så forhåbentlig får han heller ikke de store skadesproblemer.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

MichaelHarlev
Gæst
 
Sv: We Not Me
« Svar #63: 10 Aug 2008, 04:26 »

I like this blog!
Kan rigtig godt lide dine bannere Wink
Jeg følger sten sikkert med. Peace
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #64: 10 Aug 2008, 12:10 »


The Herald 26.07.08
Nyt rekordindkøb
"Først satte Rafael Van der Vaart transferrekord – det holdt i godt og vel 6 måneder. Herefter kom Shay Given – ligeledes 6 måneder. Den nye rekordindehaver for største transfersum hedder Gareth Bale, er 19 år og skifter fra Tottenham"

Og ikke overraskende er det de forsvarende mestre Celtic, der har forstærket sig med det unge stortalent. Forsvarets venstreside har i lang tid været svagt, hvilket den 19-årige wingback nu skal sætte en stopper for. Det betyder nok også. at klubbens eget talent, Darren O´Dea, endelig kommer til at få spilletid centralt.

Waliseren Bale spillede i sidste sæson 14 kampe for Spurs, hvori han lavede to oplæg, og blev i en enkelt kåret som kampens spiller. Derudover har han spillet 12 kampe for det walisiske landshold, hvor han overraskende har scoret to mål. Han kommer fra en fodboldopdragelse på den engelske sydkyst, hvor han hos Southampton som 16-årig allerede startede inde. Han er derfor det andet supertalent fra ”The Saints”, eftersom lejesvenden Theo Walcott også fik sin opvækst på St. Mary’s Stadium.

Der kommer næppe til at være nogle overraskelser angående Bale’s rolle. I sidste sæson eksperimenterede man med Mark Wilson som venstreback, men uden at få et specielt positivt resultat. Reserven O’Dea fik således chancen, mens Wilson blev rykket over som højreback – hvilket fungerede nogenlunde. Men hverken O’Dea eller Celtic var fuldt tilfredse med denne løsning, hvilket er baggrunden for dagens rekordindkøb. Bale vil med sikkerhed få nok med spilletid, og kan altså fortsætte sin udvikling i det skotske.

Udover at Bale er en forstærkning, og alt hvad der hører med, kan man stadigvæk godt undres over udviklingen i skotsk fodbold. Hvor er vi på vej hen? Ingen af de andre rivaliserende klubber har forstærket sig markant, mens Celtic går ud med rekordindkøb efter rekordindkøb. At dømme udfra transfervinduet bliver den kommende sæson langt mere polariseret end den forgangne – og man skal være særdeles snæversynet, for ikke at anerkende, at Celtic dominerede alt og alle. Og man kan også stille sig spørgsmålet, om Celtic overhovedet har råd til at købe en spiller på denne måde. Bale bliver naturligvis en fast del af start 11’ern, men om han bliver en stor profil, og der er prisen værdig, er noget helt andet.

Men i det skotske skulle pengene ikke være et problem i øjeblikket. Foruden indkøbet af Bale har man som bekendt også valgt at udvide stadionet, og derudover også forlænget kontrakterne med Van der Vaart og Scott McDonald.

En anden, og langt mindre profileret nyhed, er at Jan Vennegoor of Hesselink endelig har forladt Glasgow. Det blev aldrig den succes som hollænderen havde håbet på, og han fik 38 kampe for klubben fordelt over to sæsoner, hvor det blev til 18 fuldtræffere. Spanske Deportivo har overtaget Vennegoor of Hesselink for £3.000.000, £400.000 mindre end hvad Celtic i sin tid købte ham for.   
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #65: 10 Aug 2008, 13:07 »

Super indkøb. Bale er en fremragende spiller, jeg havde ham engang i Fiorentina, og bare rolig, det er tilladt at lave rekordindkøb, hvis man har pengene. Wink
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #66: 10 Aug 2008, 15:51 »


The Herald 02.08.08
Silly Season 2008
"Hvem har klaret sig bedst, og hvem værst? Er holdene forbedre eller forstærket, og er der nogle der  kan udfordre Glasgow dominansen? Vi forsøger at give svaret. "

Bookmakerne har talt. Celtic er storfavoritter til at vinde mesterskabet, og man får ikke sine penge mange gange igen, hvis man vælger at oddse på endnu en titel til Bhoys. Sidste års nummer to hedder Glasgow Rangers, et hold bookmakerne i år igen spår til denne plads. Og det samme gør sig igen gældende på 3. pladsen, hvor Hearts får et sikkert genvalg. Og minsandten om ikke Hibernian er seedet til nummer fire i ligaen, præcis som de sluttede sidste år.

Ja, der er ikke mange overraskelser på denne front. Men hvordan har holdende handlet i juli måned, og hvordan har de præsteret i optaktsfasen?

Celtic
Købt: Daniel Galbraith, Theo Walcott (leje), Michael Videira, Harry Kewell, Gareth Bale
Solgt: Andreas Hinkel, Jan Vennegoor of Hesselink

Celtic viste sidste sæson, at deres trup var den bedste, bredeste og mest talentfulde. De har gode erstatninger på alle plader, og har et ungdomshold med mange spændende talenter. Holdet har spillere der topper deres karriere netop nu, og spillere, der spiller de første professionelle år. Truppen har en gennemsnitsalder på 24,6, hvilket må siges at være ganske lavt.

”The rich get richer”. Celtic er det hold i ligaen, der absolut har forstærket sig mest markant. Foruden at have snuppet Walcott og Kewell for næsen af ærkerivalerne Rangers, har de også hentet en stor profil i Gareth Bale. Man er derudover kommet af med nogle middelmådige udlændinge, for i stedet at give plads til egne talenter.

Der skal gå meget galt, hvis ikke Celtic endnu engang ender øverst på podiet. Men hvis spillere som Bale, Ramsey, O’Dea, Cuthbert, Sheridan og Videira ikke leverer, kan holdet godt blive smalt.

Silly-season karakter: – Gode forstærkninger, lovende trup. Celtic har gjort som forventet. De kan kun falde, hvis de selv spænder ben. Ellers er titelforsvaret ligetil.

Rangers
Købt: Tony Archibald-Henville
Solgt: David Weir (fri), Nacho Novo (fri), Carlos Cuellar

Rangers har haft det svært på transfermarkedet. På trods af klubbens bestyrelse har stillet mange penge til rådighed, har Walter Smith ikke gjort noget med dem. Til Rangers forsvar skal siges, at mange af de spillere klubben har gået efter, har været i hård konkurrence med bl.a. Celtic, såvel som hold fra Premier League.

Den enlige signing af Tony Archibald-Henville, en 19-årig forsvarsspiller med en fortid i Tottenham (hvor han dog aldrig kom på banen), er meget, meget skuffende. Det er ikke fordi at Archibald-Henville ikke er et lovende talent, eller ikke kan bidrage i år. Men det virker særdeles resignerende, såvel som meget uambitiøst, at klubben mister tre store profiler, uden at erstatte dem. Cuellar bandt sidste sæson forsvaret sammen, et forsvar hvor også David Weir var fast mand. Disse kan slet ikke erstattes af englænderen Henville. Novo spillede 20 kampe for Gers sidste år, og bidrog kun med 4 mål. Ham kan de godt klare sig uden, og det åbner en plads for endnu et talent.

Hvis Rangers ikke køber seriøst ind i august måned, kan mesterskabet allerede være tabt til jul. Holdende bagfra ser stærkere ud end sidste sæson, og Rangers er indtil videre kun svækket.

Silly-season karakter
: – Ambitionen er et mesterskab, men realistisk set skal holdet være glade, hvis de bare kan slutte i top 3. Rangers er ikke nogen fattig klub – brug nogle penge!

Hearts
Købt: Paul Smith, Scott Golbourne, Carl Magnay (leje), Scott Sinclair (leje), Franco di Santo (leje)
Solgt: Roman Bednar, Ibrahim Tall, Anthony Basso, Neil McCann

Hearts kan både blive en dreng eller en pige. Salget af Roman Bednar virker fornuftigt, og man har fået gode penge for tjekken. Erstatningen på lån hedder Franco di Santo, og argentineren kan meget muligt gå hen og blive en af sæsonens store sensationer. Ibrahim Tall var en af forsvarets vigtigste mand, og kan ikke ersattes af unge Magney.

Målmand Steve Banks er gået fuldtid som målmandstræner, hvilket banede vejen for købet af Paul Smith. Smith kommer fra engelske Nottingham Forest, hvor han i sidste sæson stod fornemt, og bl.a. havde 13 clean-sheets i 28 kampe. På målmandsfronten er man i hvert fald kommet stærkere ud af transferperioden. Reservemålmand Basso forlader klubben, hvilket egentlig ikke gør det store.

De tre Chelsea-lejesvende blive også spændende at følge. Scott Sinclair er en glimrende reserve på midtbanen, mens førnævnte di Santo også bliver spændende at følge. Magney er mest i Edinburgh for at lære, og kan måske senere på sæsonen bidrage på førsteholdet. Scott Golbourne ryger i samme kategori.

Silly-season karakter: – Hearts vil fremad. Ikke de mest prangende navne, men det virker solidt. Man satser på klubbens egne talenter, og har krydret det med nogle lovende talenter. Kan på papiret sagtens udfordre Rangers.

Hibernian
Købt: Andrew Surman
Solgt: Ian Murray, Mickael Antoine-Curier, John Rankin

Første prioritet for Hibernian var ikke at sælge Steven Fletcher. Og det har, måske imod angriberens eget ønske, lykkedes. Rangers har flere gange været inde i billedet, men indtil videre er Fletcher Hibernians absolutte stjerne.

Tabet af landsholdsspiller Ian Murray gør nok en smule ondt, men kan nok godt erstattes af spillere fra egne rækker. I sidste sæson købte Hibernian John Rankin, men han spillede blot en kamp i trøjen, og slog altså aldrig igennem, og derfor er salget af midtbanemanden nok bedst for alle parter.

Det enlige indkøb Surman bliver spændende at følge. I sidste sæson spillede han 23 kampe for Southampton, hvor han gjorde det ganske godt. Han har hurtighed og teknik, og en enkelt U21 landshold for ”The Lions” på CV’et. Træner Mixu Paateleinen har i sin første sæson fået meget ud af lidt, og hvis han kan gøre det samme med Surman, så ser Hibernian lidt stærkere ud, end de gjorde da de startede.

Hibs er den økonomisk svageste af de fire mesterskabskandidat er, og mere end en fjerdeplads er nok også at satse højt. En god præstation i Europa, såvel som en UEFA-cup givende plads i ligaen er alt hvad Hibs skal gå efter – men det er også meget realistisk.

Silly-season karakter
: – Ikke noget prangende, og ikke specielt ambitiøst. Hibernian tager det stille og roligt, og har i hvert fald ikke tænkt sig at købe sig til toppen. Hvis Rangers forstærker sig yderligere, bliver Hibs virkelig distanceret af de tre storklubber – på papiret. De drillede i sidste sæson alle hold, kan i år gøre det samme. Men de har ikke imponeret over sommeren.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #67: 13 Aug 2008, 13:05 »


The Herald 28.08.08
Shaun Maloney vender tilbage – Rangers forstærker
"Flere rokeringer hos storholdene. Hos Celtic skifter Scott Brown til Manchester United, et hul den tilbagevendende Maloney skal fylde ud. Rangers opruster i defensiven"

Skiftet fra Celtic Park til Old Trafford kommer vist bag på alle parter. Scott Brown havde tidligere i forsæsonen udtalt, at han for alt i verden ikke ville væk fra Celtic. Det sagde han da andre engelske klubber havde haft en føler ude, men den 23-årige kantspiller var klar i mælet, og skræmte alle interesserede væk på egen hånd. Men det var åbenbart med forbehold. Hverken Brown eller Celtic havde nok regnet med, at en så stor klub som Manchester United havde fået interesse. Og det er jo ikke fordi, at Brown ikke har gjort det godt. I sidste sæson spillede han 28 kampe i ligaen, scorede 5 mål og lavede 7 oplæg. Og i år blev det blot til 4 ligakamp, hvori han indtil videre havde lavet to oplæg.
Men fodbold er som bekendt mere end statistik. Brown er en lovende spiller, der gang på gang har været blandt Celtics bedste, når det virkelig har brændt på. Transfersummen til United er på hele £12.500.000, hvilket må siges at være en god handel for ”Hoops”.

Erstatningen er en gammel kending. Shaun Maloney fik sin fodboldopvækst på Celtic Park, men skiftede for tre sæsoner siden til den engelske Premier League, hvor en tilværelse hos Aston Villa var meget lokkende. Shaun Maloney fik da også, til at starte med, stor succes i Birmingham, men spillede i sidste sæson blot tre kampe.
Som de fleste ved er Maloney lidt af en altmuligmand. Han kan spille på højre og venstrekanten, og han kan spille helt oppe foran. Og Maloneys rolle bliver nok også lidt over det hele – men nok primært ude til højre. Hans tempo er på ingen måde i samme niveau som Browns, men hans tekniske egenskaber samt sublime sparketeknik opvejer for de mangler.

Men det er ikke kun Celtic der har forstærket. Rangers, der indtil engang i sidste uge ikke havde forstærket sig på nogen måde, har været på shoppingtur i Edinburgh og Moskva. Her har man fundet Eggert Jonsson og Alexey Berezutskiy.

I sidste sæson var Jonsson en af ligaens førende midtbanespillere, og derfor er købet af islændingen også en væsentlig opgradering til holdets midtbane. Han bidrager med et stor løbepensum, en god teknik og stor alsidighed – alt sammen noget Rangers har manglet. Overgangssummen for Jonsson var dog også i den dyrere ende - £4.800.000

Russeren Berezutskiy skal erstatte tabet af Carlos Cuéllar. Han er et meget ubeskrevet blad, der indtil videre har spillet 39 kampe for det russiske landshold. Med sine 1.90cm tilføjer han en del fysisk råstyrke til forsvaret, såvel som en stabil hovedstødsspiller. Han kostede i alt £5.500.000
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #68: 13 Aug 2008, 13:33 »


The Herald 31.08.08
Celtic i hård pulje
"Så skete det igen. Efter en veloverstået kvalifikation, hvor schweiziske FC Zürich var meget overkommelige, skulle puljerne til Champions League trækkes. Og Celtic havnede igen i en hård gruppe"
Gruppe B
  1. Arsenal
  2. FC Bayern
  3. Celtic
  4. Spartak

Kvalifikation
FC Zürich ▪ Celtic0:2
0-1: Cillian Sheridan (19)
0-2: Scott McDonald (75)

Celtic ▪ Spartak Moskva – 5:0
1-0: Roland Zuffi (23)
2-0: Stephen McManus (37)
3-0: Aaron Ramsey (41)
4-0: Scott McDonald (56)
5-0: Gary Caldwell (64)


Modstanderne i den kontinentale cup bliver Arsenal, FC Bayern München og Spartak Mosvka. Forhistorien er selvfølgelig den, at Celtic endnu engang røg i tredje seedningslag, hvilket næsten uanset hvad, giver hårde odds. Men alligevel er man ikke sikret en gruppe, hvor to af verdens helt store sværvægtere befinder sig.

Arsenal har de sidste mange år været blandt de største hold i Europa, og er det stadigvæk – Selvom gassen måske så småt er ved at gå ballonen. Først smuttede verdensstjernen Henry, senere midtbanemanden Mathieu Flamini og målvogter Jens Lehmann. De seneste to år har holdet været lidt ude af balance, og er endnu i gang med at finde sig selv. Og indtil videre har det ikke været billigt. Tre spillere er blevet købt ind, en sum der totalt runder de £67.000.000, hvilket selv i disse dage er usandsynligt mange penge. Adrian Mutu, Andrés Guardado og Micah Richards hedder de, og var sidste sæson med til at blot sikre en 4. plads i Premier League.
Gunners har altså en mission i år, og det er ikke at fejle i Europa. Der skal komme valuta for pengene, og den skal komme snarest.

De tyske vicemestre er mindst lige så pressede som Arsenal. I sidste sæson glippede man mesterskabet for anden sæson i streg, og det er ligeledes efter sæsoner, hvor man har oprustet massivt. Den seneste dyre FC Bayern signing er dog en ganske god bekendt af Celtic, nemlig Shunsuke Nakamura. Japaneren har faldet godt til i det tyske, og har indtil videre spillet 31 kampe for klubben.
På papiret ser FC Bayern langt mere skræmmende ud en Arsenal, men har igennem over et år haft problemer med at levere varen. Toni/Klose duoen har været ineffektiv, Franck Ribery skadet, og forsvaret usikkert – og målmandsarvtageren Rensing ligner ikke en fuldblodserstatning for pensionerede Oliver Kahn.

Den største underdog i gruppen er dog ikke Celtic – men et hold de kender ganske godt. I sidste sæson var det Spartak Moskva, der banede vejen for Celtics Champions League eventyr, og det er nok nogle motiverede russere, der vil gøre alt for at få revanche. Og de russiske hold har da også før gjort det godt i ligaen – så hvorfor ikke igen. For alle af gruppens hold er der langt til Moskva, og her vil Spartak bruge alle kræfter på at få vitale hjemmebanesejre. Ude har de måske ikke helt så meget at byde på, og deres trup er langt fra så frygtindgydende som de øvrige. Men man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, og disse russiske fightere har mulighederne for at overraske.

Glasgow Rangers missede Champions League kampen i to tætte kampe mod Dortmund, hvilket betyder de spiller i UEFA Cuppen. Her skal holdet i første runde møde polske Zaglebie Lublin.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Møller
Gæst
 
Sv: We Not Me
« Svar #69: 13 Aug 2008, 13:37 »

Puha en gruppe. Jeg tror på dig Dau Opstemt go for it Opstemt
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #70: 13 Aug 2008, 16:26 »

Puha en gruppe. Jeg tror på dig Dau Opstemt go for it Opstemt

Tja, der skal i hvert fald et par gode resultater til, før det kan lade sig gøre Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #71: 13 Aug 2008, 18:08 »


The Herald 31.10.08
Den første tredjedel
"11 kampe spillet. Tid til status. Celtic har sat sig solidt i spidsen, hård kamp om de resterende pladser. Er holdet fra Celtic Park på vej mod den perfekte sæson?"
Premier League
Kilmarnock ▪ Celtic1:3
Hibernian ▪ Celtic2:4
Celtic ▪ Aberdeen – 4:0
Celtic ▪ Motherwell – 4:0
St. Mirren ▪ Celtic0:3
Celtic ▪ Rangers – 2:0
Hearts ▪ Celtic1:2
Celtic ▪ Rangers – 5:0
Inverness ▪ Celtic0:3
Dunfermline ▪ Celtic0:3
Celtic ▪ Hibernian – 4:0

Stillingen
1. Celtic (11/0/0) - 33pts
2. Hearts (7/2/3) - 23
3. Hibernian (7/2/3) - 23
4. Rangers (6/2/4) - 22

Topscorere
Liga: Scott Sinclair, Hearts - 11
------------------------------------
1. Scott McDonald - 10
2. Rafael Van der Vaart - 4
3. Giorgos Samaras - 4
4. Cillian Sheridan - 3
5. Massimo Donati - 2


På dagen hvor Storbritanniens 3. største stadion i dag blev indviet (kun overgået af Wembley og Old Trafford), sikrede Celtic sig sin 11. sejr i denne sæson. Ud af 11 mulige.

Hibernian var det ’heldige’ hold der tog del i festlighederne, og de knap 70.000 tilskuere, på stadionet som er udvidet til at rumme hele 75.000, fik fuld valuta for pengene. Meget passende var det anfører Stephen McManus, der scorede det første mål på det renoverede stadion, efterfulgt af tre scoringer fra Theo Walcott (hans første mål i Celtic), Samaras og til slut Scott McDonald. En sikker 4-0 sejr over det hold, som ifølge tabellen skulle være den nærmeste rival til ”The Bhoys”.

Men indtil videre har Celtic fejet al modstand af banen. Det har ikke kun været med nogle af de dyrt indkøbte stjerner, der skal være med til at forbedre holdets chancer internationalt. Nej, det har også i stor grad været de unge spillere, der har været med til at bære holdet.

Denne sæsons store gennembrud hedder Cillian Sheridan. I 8 ligakampe har ireren indtil videre stået for 3 mål, og i det hele taget spillet meget flot fodbold. Den blot 19-årige irer har de to seneste sæsoner flere gange været oppe og snuse til førsteholdsfodbold, men har først for alvor fået chancen i år. Han og Scott McDonald har indtil videre været den giftigste kombination på et Celtic hold, der i det hele taget har scoret mange mål.

Efter de overstående 11 kampe har holdet scoret 31 mål, og blot ladet fire gå ind. Celtic vinder altså i gennemsnit deres kampe med 2,8 mål scoret, og 0,36 mål imod. En ganske imponerende statistik, både i den ene, såvel som den anden ende.

Det vil være uretfærdigt at udpege en profil indtil videre. For det har i sandhed været en holdenhed, der har ført til denne sæsons store dominans. Til dels skyldes det nok træner Sorbers rotationsprincip, og det er sjældent at samtlige 11 fra en kamp, spiller i den næste. Derudover har der også været mange skader, der har forhindret spillere som Massimo Donati, Rafael van der Vaart og Scott McDonald i at skinne helt igennem.

Men hvis man alligevel skal, bør det være Shay Given. Den irske landsholdsmålmand har været en sikker skanse bag et forsvar, der ikke i alle kampe har været lige sikkert. Når forsvarsspillerne erstattes af 'reserverne' (fra venstre til højre) – Wilson – O’Dea – Kennedy – Hoyte, og står overfor et stærkt motiveret Hearts-mandskab, så er det ikke fordi målmanden får helt optimal hjælp. Men alligevel spillede Given i den givende kamp op til allerhøjeste niveau, selvom han formåede at lukke et enkelt mål ind.

Og tør Celtic prøve på at sikre en ’perfekt sæson’ – og vil det i det hele taget være smart? Hvis holdet bare spiller kamp til kamp, ser det, på papiret, ikke specielt svært ud. Man er alle hold overlegen, og har indtil videre også bevist det. Men i fodbold er der mange andre faktorer der spiller ind, og det er meget svært at tro på, at et hold kan spille 38 kampe i streg, uden at tabe nogle points. Og godt nok er Celtics trup stærk, men så stærk er den nok heller ikke.

Men mesterskabet ser allerede nu ud som om, at de med stor sikkerhed endnu engang havner i Glasgows Parkhead kvarter. Allerede nu er forspringet til nr. 2, Hearts, hele 10 points. Og Hearts har spillet en kamp mere end Celtic. Det spændende opgør i år bliver nærmere kampen om den Champions League givende andenplads, hvor blot et enkelt points adskiller Hearts fra Edinburgh og Glasgow Rangers.
« Seneste Redigering: 14 Aug 2008, 17:23 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #72: 13 Aug 2008, 23:51 »

Haha! Imponerende!
Nu ved jeg jo ikke hvordan det er gået i CL, men når du allerede er sikker på mesterskabet i Skotland, kan du sagtens bruge alle kræfter på at avancere fra gruppen internationalt.

Har ikke kommenteret de sidste updates, men jeg læser selvfølgelig stadig med. Smiley
Logged

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #73: 13 Aug 2008, 23:54 »

En vildt imponerende blog, men desværre er du Celtic, hvor de generelt er meget nemt at hive det nationale mesterskab hjem. Men det ødelægger dog ikke mit indtryk af bloggen, og det er uden tvivl den bedste på siden lige pt.
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

Suicide
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #74: 14 Aug 2008, 17:13 »

Super updates, kan rigtig godt lide din blog!

Dog spiller man 38 kampe i Skotland Wink Du skrev vidst 37 i den sidste.

Desuden forstår jeg ikke, hvorfor du ikke bytter Hoyte og Wilson, Wilson er klart bedst i højre side IMO.
Logged

Sådan gøres en entré i crewet!!

Citat af: Nekker
Jeg kan da godt komme forbi og lege stripper  Djævel

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010