We Not Me

 

[Zulue]

Gordon ligner en super erstatning for Boruc.
I øvrigt kan jeg gøre mig enig med Guldbrand, i at vdV var et fejlkøb - nu skal jeg ikke selv gøre mig for hellig, for at købe kedeligt, men derfor kan man vel godt kritisere andre lidt

[Dau]

The Herald ▪ 31.01.08
Irsk invasion
"To irere rejser over grænsen. Erstatningen for Artur Boruc er 31 år, har spillet 86 landskampe for det irske landshold og hedder Shay Given. Med sig tager han rejsekammerat og landsholdskollega Stephen Carr"

Fortvivlelsen var stor efter Artur Boruc forlod Glasgow. Hvad nu? spurgte man. Artur Boruc havde stået storset alle kampe siden hans ankomst i 2006, og lignede egentlig en mand, der meget vel kunne have blevet i Skotland for altid. Han trivedes overordentligt godt i byen, og stod blændende for Celtic – Alle var glade. Men alle kender efterhånden historie. Boruc fik et tilbud fra giganterne AC Milan, og væk var han.

Tomrummet efter Boruc er stadigvæk enormt, og selvom Shay Given har et overordentligt godt navn, har han alligevel meget at bevise. Reservemålmand Mark Brown stod i Borucs fravær tre kampe, tre kampe der alle blev vundet, men kampe, hvor defensiven ej var lige så stærk, som den var inden polakkens afgang. Boruc havde altså ikke bare indflydelse på hvad der skete i målfeltet, men var også en dirigent for sine forsvarsspillere. De havde en god indbyrdes forståelse, og de stolede på hinanden.

Og alt dette skal først til at opbygges med Given nu, i en tid, hvor tillid betyder alt. Om en måned skal klubben møde Valencia i Champions League, og forhåbentlig er det med en Given, der har fået en god start i Skotland. For få år siden var Given regnet som en af de bedste målmænd i Storbritannien, men med Newcastles konstante krise, er Givens profil også faldet. I de 20 kampe, han stod for Newcastle i dette års Premier League, har han ladet 29 skud passere ham, hvilket må siges at være nogenlunde, men på ingen måde imponerende. Newcastle ligger dog fortsat og roder på en 15. plads, og har – som altid fristes man til at sige – interne problemer, og en træner, der næppe bliver sæsonen ud.

Men alligevel. Given må ses som det absolut bedste alternativ. I Sunderland ønskede man ikke at skille sig af med unge Gordon, ligesom Manchester City eller Everton ej heller var interesserede i at miste deres førsteholdsmålmand. Derfor er de £11.000.000, som man har betalt for, nok ganske godt givet ud. En helt ukendt x-faktor er den, at Given hele sit liv har været en dedikeret Celtic tilhænger, og er mange gange spottet på Celtic Park, i de weekender hvor han ikke selv har skullet være i aktion. Den 31-årige går sine bedste år i møde, og ønsker med sikkerhed at levere sit ypperste for den klub, han siden barndomsårene har ønsket at spille for.

Med sig tager Given sin landsmand Stephen Carr. Den 31-årige højreback kommer højst sandsynligt som følge af Andreas Hinkels skade, og er hentet for små £140.000. Han har udover Newcastle spillet i Tottenham, hvor han var fast mand fra midten af 90’erne. Han kender derfor også nyindkøbte Simon Davies ganske godt.

Med de tre seneste nyindkøb tegner der sig en ny tendens i klubben. Man har valgt at satse på garvede og rutinerede kræfter, frem for unge spillere med stort potentiale – ”The real deal”. Hvorvidt denne transfer-taktik er den rigtige, kan kun fremtiden vise. Men som det ser ud lige nu, er i hvert fald ikke svagere stillet efter denne transferperiode.

[Suicide]

Så fik jeg mig tygget igennem dine updates.

Der er meget tekst, men når først man er igang, er man tabt for omverdenen. Du skriver flot, dog med et par fejl hist og her, men generalt gør det ikke noget.

Det er utrolig dejligt at se mere irsk blod i Celtic!

[Dau]

Det er utrolig dejligt at se mere irsk blod i Celtic!

Hvis mine planer for transfervinduet går vel, skulle der gerne komme endnu mere!

Jeg har et par updates i ærmet i aften, såfremt Freaks er online.

[stimo92]

Hvis mine planer for transfervinduet går vel, skulle der gerne komme endnu mere!

Jeg har et par updates i ærmet i aften, såfremt Freaks er online.

lyder fantastisk, glæder mig allerede 

[JimmyGP]

Jeg håbede inderligt på Gordon, men Shay Given er også en rigtig god målmand og tror at han løfte den tunge arv efter Boruc, da han er på vej ind i den helt rigtige målmandsalder    Glæder mig til at se hvem der ellers kommer til på Celtic Park..

EDIT: Carr er da også et røverkøb til den pris..

[Zulue]

Lidt gamle indkøb, men man må håbe at de stadig kan levere. Venter med spænding på nyere updates.

[Dau]

The Herald ▪ 05.03.08
Endestation Valencia
"Holdet fra sydkysten gjorde det onde ved Celtic. På hjemmebane var ”The Bhoys” ubesejerede og stærke, men kunne ikke hamle op med Valencias styrke på Mestella. "

Celtic ▪ Valencia – 2:2
0-1: Sunny (8)
1-1: Scott McDonald (44)
1-2: Fernando Morientes (79)
2-2: Scott McDonald (87)

Valencia ▪ Celtic – 3:2
1-0: David Villa (12)
2-0: Nikola Zigic (14)
2-1: Giorgos Samaras (57)
2-2: Stephen McManus (62)
3-2: David Villa (89)

Efter et spændende 2-2 opgør i Glasgow var der god grund til at tro, at aftenens kamp ville blive en man kunne huske. Hverken Valencia eller Celtic var hæmmet i form af skader eller karantæner, og det var altså to af Europas stærkeste mandskaber, der i aftes gik op imod hinanden.

Præcis som på Celtic Park var det spanierne der lagde bedst ud. Efter 12 minutter havde David Villa på et flot langskud, sparket bolden i nettet. ”Los Ches” øgede føringen blot 2 minutter senere, og med 76 minutter tilbage af kampen, så det allerede nu svært ud for Hoops.

Men så vendte skuden – i hvert fald en lille smule. På midtbanen spillede Evander Sno sig op, og kombinationsspillet med Van der Vaart begyndte at fungere. Netop Van der Vaart havde Celtics bedste chance for at reducere i første halvleg, da han efter en kombination med Aiden McGeady kom fri i venstre side af straffesparksfeltet . Men Van der Vaart ramte ikke bolden ordentligt, og en velspillende Timo Hildebrand samlede bolden op som var det ingenting.

I anden halvleg kom der for alvor spænding i kampen, noget første halvleg egentlig havde manglet. Efter en overlap ude på venstrekanten var Mark Wilson kommet helt fri, hvilket spilstyrende Evander Sno lagde mærke til. Wingbacken modtog afleveringen dybt nede på Valencias banehalvdel, hvor forsvaret overraskende nok ikke havde taget sig af ham. Wilsons indlæg faldt sekundet efter, og inde over fandt han det græske tårn på 1.90m, Giorgos Samaras. Ind gik bolden, Celtic tættere på uafgjort!

Fire minutter senere brændte det på igen. På et velplaceret hjørnespark steg Stephen McManus til vejrs, og kom højest, hvorefter endnu et hovedstødsmål bragte balance i regnskabet. 2-2, sammenlagt 4-4 – kampen var åben som aldrig før.

Og dette betød et enormt Valencia pres. Hjemmeholdet ville frem over stepperne, og kom det så sandelig også. Men som sekunder tikkede lignede det mere og mere en overtidsløsning, hvilket de mange tusinde tilskuere næppe var kede af. Efter Nikola Zigic i det 87. minut brændte en friløber på grummeste vis, så det også ud som om, at begge hold havde henstillet sig denne løsning.

Men der var en mand, der ikke var med på dette. Hvem? David Villa. Helten fra det første opgør, Sunny, opsamlede et langt udspark fra Timo Hildebrand, hvorefter den unge midtbanespiller ikke spildte tiden. En lang stikning op ad banen trillede i fødderne på en David Villa i topfart, der uden problemer kom forbi indskiftede Pablo Mastroeni. Den 31-årige amerikaner var chanceløs, ligeså Shay Given i Celtic-buret. Villa scorede i det 89. minut det mål, der uden de store overraskelser sendte ”Los Ches” videre.

For kort at evaluere Celtics indsats, kan de bestemt ikke være utilfredse. Champions League har i år været ufatteligt stærkt besat, og Celtic har ikke haft en heldig lodtrækning. I en lidt svagere gruppe kunne Celtic måske have avanceret på førstepladsen, og derfor undgået at møde en af forhåndsfavorittern e. Og hvad der adskiller dette års turnering fra de foregående er, at alle forhåndsfavorittern e har leveret varen. De største trupper på papiret, har leveret det bedste spil på banen. Og når det sker, er det ikke sjovt at være dark-horse.

Men turneringen i år har også givet en ting; rigeligt med erfaring. Med en trup, hvor majoriteten af spillerne ikke har rundet 25 somre, er erfaringer som denne noget, der senere kan blive guld værd. Ethvert konkurrencemenneske vil selv på sit dødsleje huske de pinefulde, bitre nederlag, og dette må så sandelig siges at falde i denne kategori. Det er med sikkerhed en stærkere trup, der næste sæson atter vil udfordre Europas bedste.

[Dau]

The Herald ▪ 31.01.08
Alle gode gange tre
"Round three. Fight. Celtic gik med stor selvtillid årets tredje opgør i møde, og den nervøse stemning der havde været op til de to foregående ”firms”, var i dag sivet væk i regnen. Og efter dagens regnfulde opgør trillede dråber stille ned af bilruderne i det trafikale kaos, ”The Old Firm” altid tager med sig – og meget muligt også hos føreren bag rettet i en god andel af bilerne"

Rangers ▪ Celtic – 0:3
0-1: Evander Sno (19)
0-2: Scott McDonald (23)
0-3: Scott Brown (90)

En stille lørdag klokken 15. Det silede ned – jo, vi er med sikkerhed i Skotland. Men for Celtic og Rangers supportere er vejret lige meget, det er hvad der sker på banen, der er vigtigt på en dag som denne. Det tredje ud af fire ”Old Firms” blev i dag spillet.

Inden dagens kamp var stillingen i Premier League langt fra så åben, som den var inden to foregående. Rangers havde kniven på struben. Med en ’komfortabel’ føring på 8 points med syv spillerunder tilbage, ligner Celtic de forhåndsfavoritter de var, inden sæsonen gik i gang.

”The Hoops” var inden opgøret ubesejret i 18 kampe, og der skal virkelig gå noget galt, hvis Bhoys ikke henter mesterskabet for tredje gang i streg. Siden nytår har holdet stillet op i en mere offensiv 4-4-2, og det har givet pote.

Gæsterne startede, ikke specielt overraskende, bedst ud, og efter blot 19 minutter måtte Rangers hente bolden i nettet. Efter et indkast fandt Darren O’Dea italienske Massimo Donati, der de seneste uger har erstattet en skadet Rafael Van der Vaart. Donati spillede bolden perfekt frem til Evander Sno, der herefter tordnede bolden op i venstre målhjørne. Efter 22 kampe fik hollænderen altså endelig sit første sæsonmål, og startede på samme tid et gevaldigt Celtic pres.

”Hoops” nye topscorer hedder Scott McDonald, og har været meget længe om sit gennembrud. I efteråret formåede han ikke at slå igennem i ligaen, men på det seneste har australieren så sandelig vist sit værd. Scott Brown lavede endnu et raid ned af højrefløjen, hvilket han afsluttede med en høj bold hvis destination var Rangers’ målfelt. Scott McDonald var at finde ved fjerneste stolpe, hvor han stod umarkeret. Kølighed og overblik skal bruges i sådan en situation, og det viste McDonald at han havde. 23 minutter spillet, 2-0.

Rangers holdet, der indtil nu havde været i, begyndte endelig at vise lidt kvalitet. De pressede på, og var nu i gang med en belejring af gæsternes målfelt. Men lige meget hjalp det, pausestilling: 2-0.

I anden halvleg forsøgte Rangers igen. Et ikke specielt sprudlende hold blev ført an af 20-årige Steven Naismith, der i denne sæson har fået sit helt store gennembrud. 7 mål i 23 kampe er ganske vist ikke imponerende, men Naismith laver meget andet end bare at score mål. Naismith spillede gang på gang den rutinerede franskmand Darcheville fri, men det var ikke i dag, at han skulle blive en rigtig Rangers helt.

Og Rangers kom ikke igen. I stedet kom Scott McDonald endnu engang i fokus. I de døende minutter opsnappede McDonald bolden helt ude ved Rangers’ hjørneflag. Herefter tog australieren et par driblinger ind i banen, og sendte end hård, flad aflevering imod oplæggeren til kampens første mål. Scott Brown kom altså i oplæggeren såvel som målscorerens rolle, og lukkede opgøret med 3-0.

Men sejren i dag var mere end blot tre points – det vidste både Rangers, Celtic og alle på stadion. For tredje gang i år led Rangers nederlag. Og det var blot i det første opgør, at Rangers gik på banen og lignede et vinderhold. Det bliver med sikkerhed ikke i år, at ”The Gers” bryder Celtics mesterskabsdominans . Der skal nyt kryderi til, hvis den nuværende Rangers-trup skal servere lækkerier til horderne på Ibrox. Defensiven er middelmådig og midtbanen idéløs. Men oppe foran ser det positivt ud, og man har angribere der kan score mål, spille sammen, og samtidig komplimentere hinanden perfekt. Men de skal ikke se sig fri for kritik, for en ting har de manglet – nemlig evnen til at være ”clutch”. De har ikke slået til i de store momenter, hvilket de bliver nødt til, hvis Rangers atter skal med i mesterskabskampen.

[Dau]

The Herald ▪ 26.05.08
2007-2008 – Celtic, Celtic, Celtic
"Sæsonen ’07/08 er ovre, EM er snart over os. Men inden vi tager hul på slutrunden, analyserer vi sæsonens resultater. I år har farverne været hvide og grønne, og det har været over hele linjen. Celtic fortsætter deres dominans"

I starten af året var der tvivl. Celtic startede ’svagt’ ud, Rangers stik modsat. Med Strachans pludselige afsked, hyringen af en urutineret trænerduo, systemskifte og jeg ved ikke hvad, lå det i kortene, at det skulle blive anderledes end tidligere. Hvor Celtic de seneste to år havde været dominerende, og Rangers spillet andenviolin, skulle balancen i år oprettes. Men det blev den overhovedet ikke.

I stedet for Rangers kom en uventet spiller på banen. Hibernian har de seneste mange år avlet talenter til Rangers såvel som Celtic, og har da også taget af fadet i pokalturneringerne. Men vi skal tilbage til 1985 for at finde et mesterskab fordelt udenfor Glasgow, og tilbage til det for længst glemte år 1952, før Hibernian sidst løftede Premier League trofæet. Med andre ord, dette var ikke forventet. Edinburgh-mandskabet knuste Rangers på hjemmebane med 3-0, og gjorde det samme ved Celtic. De var desuden det eneste hold i hele turneringen, der tog points fra Celtic i samtlige 3 kampe. Det eneste hold, Celtic ikke formåede at slå.

Men Hibernians håb forsvandt hurtigt, og holdene fra vest tog igen teten i ligaen. Den største profil Steven Fletcher blev skadet, og Hibernian mistede pusten. Og det skete på et tidspunkt, hvor Celtic såvel som Rangers begyndte at finde formen, der kendetegnede den første halvdel af mesterskabskampen. Få points adskilte de to favoritter, og momentvis generede provinsholdende Aberdeen, St. Mirren, Edinburgh-holdet Hearts samt deres ovennævnte lokalrivaler fra Hibernian de to Glasgow-giganter – hvilket gjorde at spændingen forblev.

Ved juletid blev Celtics ønske så endelig opfyldt. Angriberne fik mål i støvlerne, og Celtic var så småt over alle bjerge. Stemningen forsvandt som Rangers underpræsterede. Selv ikke i bunden var der noget at blive spændt over. Gretna var en tand dårligere end alle andre, hvilket var åbenlyst allerede fra start.

Hvor kunne spænding så findes? Liga og pokalturneringen ville være et åbenlyst svar. Men ak. Celtic, der dog stillede op med nogle ret alternative opstillinger, tromlede al modstand over. Og dog. Aberdeen formåede at spille uafgjort på Celtic Park i pokalturneringen, og folk troede nu, at Celtic ville ryge ned af den bølge, de havde reddet på i lang tid. Men ak. Returopgøret i Aberdeen blev en fodboldlektion til hjemmeholdet, der tabte med hele 5-0. Men, men, men. Hvem skulle Celtic møde i semifinalen? Rangers. Endelig lidt spænding, rivalerne skulle mødes i kampen om en finale, en kamp fyldt med prestige, og en gylden mulighed for Rangers at revanchere på en måde, der ville såre Celtic langt mere, end et nederlag i den liga, de nærmest allerede havde vundet. Men gæt? Det skete ikke. Rangers fik hård medfart på Celtic Park, og måtte indkassere det 4, og største, nederlag til Celtic – 4-0.

I pokalturneringen skulle Celtic nu møde Dundee United i finalen. Og her var der faktisk lagt op til lidt sjovt. I ligacuppen røg Dundee ud til Celtic, men havde senere hen sikret to uafgjorte resultater mod holdet, og var blandt de bedre mod ”The Hoops” i ligaen. I finalen gav Dundee da også modstand, og det bestemt en af sæsonens bedste kampe. Men Celtics angrebsduo, McDonald og Samaras, sluttede sæsonen af på fornemmeste vis. En 2-0 sejer gav Celtic den tredje titel i sæsonen – Den mindre prominente ligacup, mesterskabet og nu pokalturneringen, i sponsormunde kaldet ”Tennent’s Scottish Cup”.

Hvad skal der så ske, før denne Celtic dominans brydes? Meget kan ske, men sandsynligheden for det sker lige foreløbigt, er ikke specielt stor.

For det første skal Rangers forstærke deres hold. Middelmådigheden har kendetegnet Rangers hos denne sæsons nummer to. Og det mange af de spillere der i dag trækker i trøjen, falmer gevaldigt ved siden af fortids storspillere som Ally McCoist og Andy Goram. Når holdets største profiler hedder Carlos Cuellár, Kris Boyd og Lee McCulloch, har de ingen realistisk chance for at udfordre Celtic. Men om det bliver næste år er særdeles tvivlsomt. Rangers bestyrelse skulle angiveligt stå foran en større omvæltning, hvilket uden problemer nemt kunne udsætte udviklingen på Ibrox.
Anfører Barry Ferguson bliver ikke yngre, og holdets helt store profil og anfører, får nok næppe flere medajler til sin samling, hvis ikke holdet forstærkes.

Men fornyet spænding og udfordring kan også komme østfra. Hibernian overraskede i år, og Hearts har i hvert fald kapitalen til at gøre det samme. Hvis ejer Romanov ønsker at pumpe et større millionbeløb i sin klub, har Hearts i den kommende sæson en gylden mulighed for at erobre en Champions League plads. Det samme kan siges om Hibernian, hvor det dog kræves at man kan holde på sin nuværende grundstamme, hvis sidste sæsons positive træk skal opfølges.

Man forventer noget udefra vil eksplodere, men en implosion også blive en realitet. Hvis Celtic mister en eller flere af deres store profiler, kan erstatninger være svære at finde. En Van der Vaart kan næppe erstattes, ligeså anfører McManus.
Celtic har i år heller ikke været ramt af de store skader, og i fodbolden er disse umulige at gardere sig overfor. En længerevarende skade hos førstemålmand Given kunne også være fatal.

Den kommende sæson starter den 2. august, men inden alt dette starter, skal silly-season først overståes.

SÆSONEN 2007-2008 - Celtic FC

[ Bank of Scotland Premierleague - Awards - Årets hold ] 

[TNT]

Smukt, smukt, smukt.

Du ved, hvad jeg synes om det, så er det er nærmest nytteløst, at sidde og rose det igen, igen. Det er noget af en debutsæson, du har haft i Celtic, og nu glæder jeg mig blot til at se, hvem du henter til klubben!

Hvad hedder dit skin forresten?

[Dau]

Smukt, smukt, smukt.

Du ved, hvad jeg synes om det, så er det er nærmest nytteløst, at sidde og rose det igen, igen. Det er noget af en debutsæson, du har haft i Celtic, og nu glæder jeg mig blot til at se, hvem du henter til klubben!

Hvad hedder dit skin forresten?

Tusind tak. Den opdatering du venter på kommer i aften/nat, og ved at forme sig i spillet - Og der er nogle spændende navne i blandt.

Skinnet hedder Gluu, og er en videreudvikling af skinnet Bluu, der var det oprindelige layout. Det er lavet af genierne PV og Matt, og kan hentes på www.sortitoutsi.net.

[Niko]

Jeg synes det er fint nok at Hearts ender som nummer 3, hvilket i mine øjne er acceptabelt, hvis ikke mere. Andrew Driver får også en tredje plads i Årets unge spiller, hvilket jeg godt kan forstå, da han virkelig er talentfuld.

Nå, men en rigtig god update - og tillykke med dit mesterskab. Nu skal du sørge for at hærge spillere fra de andres klubber, især et par Hearts talenter, vil pynte i din trup. Måske også en Arfield fra Falkirk kunne give dig en supergod reserve for Rafael van der Vaart.

Skide god blog, fra et skønt land - som er blevet populært at spille i.

[The Red]

Utrolig flot blog du har kørende, en blog som jeg har fulgt stille fra første færd. Din stilrene måde at skrive på et utrolig lækker, det er enkelt og underholdende. Dine lange updates er også lige noget for mig, det gør det mere spændende i mine øjne.

Dine resultater taler jo også for sig selv, du har skabt et frygtindgydende Celtic-hold, men som Cesc siger, syntes jeg det ville klæde bloggen hvis du henter talenter og andre unge spillere denne gang i stedet for at købe endnu flere etablerede stjerner.

Jeg glæder mig til at følge dig videre i din skotske rejse.

[Dau]

The Herald ▪ 01.07.08
Mestrene forstærker
"Transfervinduets første dag, Celtic kalder til pressemøde. Daniel Galbraith og Michael Videira er købt, Theo Walcott lejet"

Dagens pressemøde stod så sandelig i ungdommens tegn. Galbraith, 17, Videira, 22 og Walcott, 19 er de tre nyeste i Celtic lejren, der i dag havde første træningsdag - samt et mindre pressemøde. Og med tryk på mindre, i og med det jo ikke ligefrem er store blockbuster handler vi har med at gøre. Og dog. Theo Walcott må så sandelig siges at være et stort navn – med tryk på navn. For den 19-årige englænder har stadigvæk meget at bevise, og der findes mange Gunners, der stadigvæk stiller spørgsmåltstegn om hvornår de får valuta for de penge, Wenger i 2006 kastede efter angriberen.

Walcott har aldrig slået igennem, hvilket ikke er så overraskende for en spiller, der siden sit 16. år har lidt under store forventninger. Og den 19-årige talent ønsker at lægge fortiden bag sig heroppe. I sidste sæson spillede han blot 6 kampe for London-klubben, hvor han scorede et mål, og dertil lavede et oplæg. Arsenal sluttede på en skuffende 4. plads, og i stedet for fortsat at satse på de helt unge Gunners, har man i år valgt at leje Walcott ud, for at stille en mere brugt kanon i stilling.
Walcott er en meget hurtig og teknisk begavet angriber, der i Skotland uden problemer kan blive en af de helt store profiler. Han kommer højst sandsynligt til at agere reserve for Scott McDonald, og må altså forventes at skulle kæmpe om spilletid med Derek Riordan, såfremt han bliver i klubben.

Men Walcott er ikke den eneste der rejser nord på. Den 17-årige venstrekant Daniel Galbraith, der oprindeligt kommer fra Edinburgh, var i sine helt tidlige teenageår hos Hearts. Men hurtigt spottede Manchester Uniteds talentspejdere den purunge skotte, hvorefter en tilværelse hos Manchesters bedste lokkede. Men nu returnerer Galbraith altså til Skotland. Håbet om et gennembrud på højeste plan har været baggrund for skiftet, og forhåbentlig bliver det en realitet allerede i år. Celtic har nemlig i øjeblikket ingen reserve for starteren McGeady.

Den sidste spiller, 22-årige Michael Videira, er egentlig ikke nogen nyhed. Han blev købt sidste år på samme tid, men blev straks udlejet til New England, så midtbanespilleren kunne fortsætte sin udvikling. Han opnåede 30 kampe i sidste sæson, hvor han scorede et enkelt mål og lavede tre oplæg. Og selvom Videira nok er længst i sin udvikling, og den mest komplette af de tre nye spillere, er han nok også den, der kan se frem til mindst spilletid. På den centrale midtbane, hvor Videira ynder at spille, finder man Rafael Van der Vaart, Pablo Mastroeni og Paul Hartley, der allerede er etablerede spillere. Og talenter er der også mange af. Aaron Ramsey, Evander Sno og Simon Ferry er alle yngre end Videira, og har allerede vist deres kunnen i Premier League. Derfor skal Videira imponere fra start af, hvis han ønsker at gøre hans ophold til en succes.

Ved pressemødet antydede Celtic også, at disse indkøb ikke ville blive de sidste. Yderligere er lejekontrakten med Giorgos Samaras blevet forlænget med yderligere 6 måneder, hvilket betyder Samaras forlader klubben til januar. Flere spillere meldes også på vej væk. Der er her tale om angriberne Jan Vennegoor of Hesselink, Derek Riordan og Chris Killen, mens den forlængst afdankede Thomas Gravesen ej heller er ønsket i klubben.