home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 511 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  We Not Me
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 ... 13 Udprint
Forfatter Emne: We Not Me  (Læst 38229 gange)
TNT
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #15: 06 Aug 2008, 13:52 »

Han hedder vel Naylor – Og ikke Nailor. Dejligt med et lidt utraditionelt indkøb, da folk desværre ofte køber de samme igen og igen. Jeg kender godt til spilleren, men har ikke haft erfaring med ham, så det bliver spændende at følge!
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #16: 06 Aug 2008, 14:19 »


The Herald 07.07.07
Enter Van der Vaart, Exit Nakamura
"Indtil videre har Celtic med sikkerhed gjort en ting i denne sæson, nemlig at splitte deres fanskare. Sidste sæsons store profil Nakamura skifter til Bayern München, og erstatningen ligeså fundet i Tyskland. Rafael van der Vaart skifter til Celtic"

I sidste sæson var en ting sikkert. Hvis holdet spillede svingende, hvis angriberne var uskarpe, og holdet manglede kreativitet, så skulle man blot slå bolden ud til højre. Den 28-årige Shinsuke Nakamura var en af de bærende kræfter bag den 42. titel, og bestemt en af de spillere, som tilhængerne ønskede at holde på. Men succes avler succes, og når man først har smagt sejrens sødme, så vil man oftest gerne opnå endnu mere – og Nakamura er her ikke anderledes end andre. Superstjernestatus har han allerede opnået i hjemlandet, men i Europa er han er aldrig rigtig blevet anerkendt som den strålende teknikker han er, hvilket nok ligger som baggrund for dette skifte.
I FC Bayern München er den lokale opbakning måske ikke engang større end den er i Celtic, men presset, såvel som mediedækningen af det tyske storhold må siges at være meget større.
Skiftet til ”FC Hollywood” er for Celtic et rekordhøjt salg, hvilket betyder det overgår Stilyan Petrovs transferrekord på £6.500.000, en rekord der blev sat, da han i sidste sæson skiftede til Aston Villa.

 Erstatningen for Nakamura er så sandelig et spændende, men også meget usikkert kort. Han kan blive en utrolig trumf, men også bare endnu en spiller, på en allerede stærkt besat midtbane. Der har aldrig været nogen tvivl om Van der Vaarts talent, men ’prædikatet’ evighedstalent siger i øjeblikket meget om Van der Vaarts nuværende omdømme. For to år siden tog den 24-årige landsholdsspiller skiftet fra barndomsklubben Ajax til tyske HSV, hvor han øjeblikkeligt fik et stort gennembrud i Bundesligaen. Og Van der Vaart har da også været en af de absolut største profiler i den tyske liga, men mangler alligevel stadigvæk lidt endnu, før han indfrier de tårnhøje forventninger, som der i Ajax-tiden blev skabt.

Rollen for Van der Vaart er klar. Han skal være den spilskabende spiller på midtbanen, hvor han skal fodre landsmanden Vennegoor of Hesselink oppe foran, og de kommende klubkammerater McGeady og Brown på kanterne.

Hvis Van der Vaart slår igennem, vil folk med sikkerhed glemme alt om Nakamura. Intet ondt ord om japaneren, men potentialet i Van der Vaart er simpelthen bare større. Men det er også det berømte, og berygtede, p-ord, der nok skræmmer mange tilhængere. Hvorfor skifte en etableret stjerner (der dog var utilfreds) ud med en spiller, som man ikke med sikkerhed ved hvad kan? Og så for en sum, som klubben aldrig har været i nærheden af at bruge?

Det indikerer i hvert fald en ting, som man i disse dage så sandeligt må sande på Celtic Park. Tiderne skifter, og et nyt Celtic er ved at tage form.
« Seneste Redigering: 06 Aug 2008, 14:29 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #17: 06 Aug 2008, 14:22 »

Han hedder vel Naylor – Og ikke Nailor. Dejligt med et lidt utraditionelt indkøb, da folk desværre ofte køber de samme igen og igen. Jeg kender godt til spilleren, men har ikke haft erfaring med ham, så det bliver spændende at følge!

Den fejl er rettet nu, tak.
Tja, Mastroeni opfylder alt det jeg kræver af en defensiv midtbanespiller, derfor valget faldt på ham. Og så er det jo selvfølgelig også sjovt at prøve en ny spiller. Det samme har jeg gjort med Van der Vaart, men han går nok nærmere ind i den anden kategori.

Tak for alle kommentarerne og ros/kritik, jeg er glad for I vil læse med!
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

7kfum
Gæst
 
Sv: We Not Me
« Svar #18: 06 Aug 2008, 14:28 »

Sorry to say it men; der er en fejl i overskriften. "Enter Van der Vart, Exit Nakamura". Når jeg finder tiden, kommer jeg til at læse med.
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #19: 06 Aug 2008, 15:38 »


The Herald 19.07.07
All-Stars uden chance
"En årlig tradition i den amerikanske Major League Soccer er årets All-Star hold. I år bestående af bl.a. David Beckham, Celestine Babayaro og Landon Donovan, måtte All-Star holdet indse, at stjerner ikke nødvendigvis udgør et hold, i deres opgør mod Celtic"
Venskabskampe
Kaizer Chiefs ▪ Celtic – 2:3
Jomo Cosmos ▪ Celtic – 0:3
Celtic ▪ Ajax – 1:1
Celtic ▪ Everton – 0:1

MLS All-Stars 2007
Celtic ▪ MLS All-Stars – 4:0


Den årlige tradition kom i år til Skotland. Sidste år besejrede de amerikanske stjerner engelske Chelsea med 1-0, men i år kunne holdet, der er valgt af den amerikanske befolkning, altså ikke kapere med modstanden. Den stod på hollandsk dominans fra Celtics side, og hele 4-0 blev det endelige resultat, i opvisningskampen på Hampden Park, der blev overværet af hele 52.500 mennesker, hvoraf mange var amerikanske turister, rejst langvejs for at se deres lokale som internationale helte.

Kampen startede ud i et roligt, venskabeligt tempo, og det var All-Star holdet, ført an af David Beckham, der stod for initiativet. Boldomgangen hos ’amerikanerne’ var som forventet ikke helt skarp, i og med størstedelen af spillerne til daglig er modstandere – men de fik tilspillet sig chancer, og også hvad man troede ville blive første halvlegs største. I det 26. minut lavede veteran Steve Ralston en giftig bold fra dybden, hvilket havnede i fødderne på den tidligere Aston Villa angriber Juan Pablo Ángel. Colombianeren var herefter helt alene med Boruc, men den store polak var holdt nerverne i ro, og greb sikkert Ángels forsøg.

Friløberen var som nævnt kampens største chance, men det var indtil Celestine Babayaro skubbede lidt for hårdt til Celtics Aiden McGeady ved kanten af eget forsvarsfelt. Dette resulterede i et frispark, hvor debutant Rafael Van der Vaart køligt passerede 39-årige Pat Onstad i målet, og dermed sikrede ’hjemmeholdet’ føringen.

I anden halvleg stod der på mere dominans fra en hollænder, men denne gang fra langlemmede Jan Vennegoor of Hesselink. Hollænderen med det komplicerede navn scorede to gange, inden Van der Vaart i overtiden lukkede kampen af med stillingen 4-0.

Og resultatet af opvisningskampen var særdeles positivt set med Celtic briller på. I en optaktsfase der har været meget svingende, hvor man først i Sydafrika vandt relativt nemt over Kaizer Chiefs og Jomo Cosmos. På Celtic Park har man taget imod Ajax og Everton, to kampe der har rejst en del spørgsmål, eftersom spillet i disse bestemt ikke har været overbevisende. Men disse kampe er i aften glemt for en stund, for i aften er Celtic ovenpå.

Den sidste udfordring inden ligaen starter bliver venskabsklubben Clyde, der på Broadwood Stadium den 26. juli tager imod ”The Bhoys”
« Seneste Redigering: 06 Aug 2008, 15:43 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #20: 06 Aug 2008, 18:24 »


The Herald 01.08.07
Optakt til 2007/2008
"Forstærket eller svækket? Vi har oversigten over Celtics trup inden sæsonen sparkes i gang."

Det har været alt andet end roligt for ”The Bhoys” i denne ’silly-season’. Godt nok har svingdøren ikke været så aktiv som man har kunnet frygtet (eller håbet), men ændringer er der blevet lavet.

I dag blev yderligere tre nyindkøb præsenteret, men det bliver næppe spillere, som bliver registreret på førsteholdet i denne sæson. Der er tale om det 17-årige talent Alex Nimo, der skifter til Celtic pr. fri transfer efter årsskiftet. Nimo er født i Liberia, men har levet størstedelen af sit liv i USA, hvor han har repræsenteret Real Salt Lake. Han har også spillet for USA's ungdomslandshold. Derudover har klubben købt irske James Dermody fra Kilkenny for den beskende sum £1.000, samt New England Revolutions U20 landsholdsspiller Michael Videira, der skifter pr. 1. juli næste år.

Men denne artikel skal ikke handle om fremtiden. Den skal handle om nutiden, og holdets styrke i denne sæson. Vi har, meget pædagogisk delt holdet ind i fire kategorier (målmænd, forsvar, midtbanespillere samt angreb), og herefter kategoriseret på en 5 stjerne skala, hvor 5 er verdensklasse, og 1 er dumpet.

Målmændene

Spillere: 1. Artur Boruc – 21.  Mark Brown

Der er god konkurrence om pladsen mellem stængerne på Celtic Park, og både førstemålmand Boruc og reserven Brown har kvaliteterne til at stå i Premier League. Den polske landsholdskeeper regnes af mange for en af kontinentets bedste, og er nok også den bedste i ligaen. Boruc er en fantastisk skudstopper, og var i sidste sæson flere gange holdets redningsmand, da det så aller sortest ud. Boruc er dog svag i luftspillet, hvor han til tider kommer til at se meget dårlig ud. Her er Brown bedre allround, men mangler et niveau eller to, for at komme helt op og true Boruc.

Men Boruc er også en eftertragtet herre, og eftersom storklubber som Arsenal og AC Milan ifølge rygter skulle være interesseret i Celtics sidste skanse, kan det meget muligt være Borucs sidste sæson i Celtic, inden de absolutte storklubber får kløerne i målmanden

- 4 ud af 5 stjerner. Højt niveau, god bredde.

Forsvaret

Spillere: 2. Andreas Hinkel – 3. Mark Wilson – 4. Stephen McManus – 5. Gary Caldwell – 16. John Kennedy – 17. Steven Pressley – 24. Jean-Joël Perrier-Doumbé – 25. Darren O’Dea

De startende fire forsvarsspillere udgør nok den stærkeste i ligaen. Alle fire har repræsenteret deres respektive landshold. McManus og Caldwell spiller sammen i ligaen såvel som for Skotland, og har derfor stor indbyrdes forståelse og et godt samarbejde. Reserverne for McManus og Caldwell hedder Kennedy og Pressley, og også de har været i kampe for Skotland. Kennedy er en fremtidens mand, mens Pressley er holdets alderspræsident på 33. Dybden er god, og spillerne har de fornødne egenskaber til at kunne gøre det godt.

På backpladserne har man som bekendt mistet Lee Naylor, uden at hente nogen ny forstærkning ind. Dette giver plads til Mark Wilson, der nu starter som venstre back. Wilson har spillet 19 U21 landsholdskampe for Skotland, og står foran sit store gennembrud i klubben. Hvis det går som planlagt, ligner han en sikker man på venstrebacken i mange år. Højreback Andreas Hinkel er ny mand i Celtic-trøjen, og kommer fra et ophold i spanske Sevilla, der ikke gik helt som håbet. Det blev blot til 12 kampe i Sevilla trøjen for tyskeren, inden han altså rejse mod nord. Eftersom Hinkel har spillede så få kampe sidste år, er forventninger da også tårnhøje til tyskeren, eftersom hans niveau da han spillede hos Stuttgart, var godt nok til at give en startende plads på landsholdet.

Reserverne for Wilson og Hinkel hedder Jean-Joël Perrier-Doumbé og O’Dea. Doumbé spillede sidste sæson fire kampe for klubben, og kommer forhåbentlig til at vise lidt mere i år – Takterne i opstartsfasen har dog været positive. O’Dea er et produkt at klubbens talentakademi, og spillede sidste år 14 kampe for førsteholdet. Han forventes at skulle agere reserve for Wilson, men kan også spille centralt.

- 3 ud af 5 – Høj klasse nationalt, ikke skræmmende internationalt.

Midtbanen

Spillere: 7. Rafael van der Vaart – 8. Scott Brown – 11. Paul Hartley – 13. Aiden McGeady – 15. Evander Sno – 18. Massimo Donati – 19. Barry Robson – 32. Pablo Mastroeni

Der er mange spillere at vælge imellem, men også mange pladser at udfylde. I Celtics 4-2-3-1 opstilling, Sorber/Reyna har spillet med siden første træningskamp i Sydafrika, kræves der et stor løbearbejde på den centrale midtbane, hvilket gør man må antage, at det bliver en startende kombination af Sno/Donati. Begge spillere er stærke begge veje, hvor Sno er en typisk boks-til-boks spiller, og nok den mest defensive af de to. De har et stor løbpensum, og er kendt for at give sig fuldt ud. Derudover har Donati også et godt offensivt våben i form at sit højreben. I optaktsfasen har han nettet to gange, og på trods af italieneren ikke har et ry som målscorer, kan vi meget vel se en stærk offensiv sæson fra hans side.
Reserverne for Donati hedder Mastroeni/Hartley. Mastroeni er nok midtbanens mest defensive mand, og vil, når han spiller, udelukkende være at finde i rollen som defensiv oprydder. Offensivt har han ikke meget at byde med – Men det har Hartley derimod.

Den offensive midtbane styres af playmaker Rafael Van der Vaart, hvor han flankeres af Brown til højre og McGeady til venstre. Brown er en teknisk begavet kantspiller, der har en tendens til at gå mere ind i banen, end egentlig befinde sig helt ude på kanten. Han har hurtigheden til at tage raids og kombinere med højreback Hinkel. På venstrekanten er McGeady lidt en modsætning. En hurtig løber med lidt ringere teknik, dog har hans indlæg oftest en fin kvalitet. Han kan sætte de fleste forsvarsspillere i ligaen til vægs, og hvis han fortsætter sin udvikling, bliver han blandt de vigtigste spillere for holdet.
Presset bliver med sikkerhed størst på Van der Vaart, der grundet den store transfersum forventes at skulle levere fra første dommerfløjt. I optaktsfasen har Van der Vaart virket meget skarp, og forhåbentlig kan han bygge videre på den, og erobre tilhængernes hjerter på Celtic Park.

Barry Robson er den eneste egentlige reserve for kantspillerne, hvilket må siges at være en anelse tyndt. Men der er mange unge opkomlinge på klubbens lavere rangerede hold, som forhåbentlig får chancen i de mindre kampe. Derudover kan forward Scott McDonald forhåbentlig også aflast Van der Vaart i rollen som playmaker.

- 3 ud af 5 – Bredden mangler. Midtbanen kommer sandsynligvis til at leve og dø med Van der Vaarts præstationer.

Angrebet

Spillere: 10. Jan Vennegoor of Hesselink – 14. Derek Riordan – 20. Giorgos Samaras – 27. Scott McDonald.

Det er svært at styrken af Celtics angreb i denne sæson. Jan Vennegoor of Hesselink har alle egenskaberne til at blive en stor spiller for klubben, men har endnu manglet lidt, for at blive den stjerne man kunne forvente. Derek Riordan har et omdømme som en humørspiller, men den 24-årige hurtigløber får forhåbentlig chancen for at bevise sit potentiale i år.
Giorgios Samaras forventes at være 3. valget oppe foran, og den unge græker er eftertragtet af mange af Europas storhold. Lejesvenden har ikke vist noget spektakulært i opstartsfasen, og kommer nok til at sidde meget på bænken. Det samme kan kun siges om Scott McDonald, som dog vil få spilletid på midtbanen.

- 3 ud af 5 – Nok holdets svageste punkt. Nationalt kan de nok godt levere, men internationalt får klubben nok problemer. Mangler en profil.

Konklusion

Forvirret? Fortvivlet? Nok nærmere det første. Hvis intentionen var at besvare spørgsmålet om, hvorvidt holdet var forstærket eller svækket, ja så er vi nok ikke kommet et skridt nærmere. Holdet virker som storfavorit til at generobe mesterskaber i Skotland, men det er mere tvivlsomt, hvorvidt ambitionerne i Europa kan blive realiseret. Der er meget potentiale, der står hen i det uvisse. Et er sikkert. Celtic skal nok være med i kampen om medajler.
« Seneste Redigering: 06 Aug 2008, 19:06 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Suicide
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #21: 06 Aug 2008, 18:43 »

Hvis jeg må foreslå dig at bruge O'Dea centralt, hvor han klart er bedst. I Celtic, spiller han også mest centralt, som også jeg har haft bedst erfaringer med.

Men updaten er rigtig god. Dog er jeg lidt uenig i at McGeadys teknik ikke er god? I virkelighedens verden er han nok en af de bedste på holdet, hvad angår teknik og dribling Smiley
Logged

Sådan gøres en entré i crewet!!

Citat af: Nekker
Jeg kan da godt komme forbi og lege stripper  Djævel

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #22: 06 Aug 2008, 18:49 »

Hvis jeg må foreslå dig at bruge O'Dea centralt, hvor han klart er bedst. I Celtic, spiller han også mest centralt, som også jeg har haft bedst erfaringer med.

Men updaten er rigtig god. Dog er jeg lidt uenig i at McGeadys teknik ikke er god? I virkelighedens verden er han nok en af de bedste på holdet, hvad angår teknik og dribling Smiley

Sådan ser han ikke ud i mit spil - desværre. Regner også med at bruge O'Dea centralt, han er bare den eneste spiller, udover Wilson, som kan spille på venstrekanten. Derfor han nok også vil få en del spilletid der Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #23: 06 Aug 2008, 20:02 »


The Herald 13.08.07
Fornuftig start på sæsonen
"Celtic har startet sæsonen med to sejre – Kilmarnock blev sikkert besejret hjemme, mens Falkirk på udebane gav modstand, men til sidst måtte lægge sig. I overmorgen venter Spartak Moskva"
Premier League
Celtic ▪ Kilmarnock – 2:0
1-0: Jan Vennegoor of Hesselink (15)
2-0: Derek Riordan (69)

Falkirk ▪ Celtic1:2
0-1: Stephen McManus (75)
1-1: Billy Clarke (89)
1-2: Jan Vennegoor of Hesselink (90)


Starten på sæsonen er for Celtic gået helt efter bogen. På hjemmebane, i nye trøjer, med nye spillere – men i de samme, gamle omgivelser, startede ”The Hoops” ud med lyn og torden, og efter 10 minutter havde holdet haft fire skud indenfor rammen, og en på overliggeren. Højst overraskende startede holdet med Paul Mastroeni som venstre back, og han startede også det angreb, der senere skulle vise sig at være målgivende. Efter et indkast spillede Mastroeni bolden op ad banen, hvor han fandt en Aiden McGeady i hopla. Den 21-årige venstrekant afdriblede to Kilmarnok folk, lavede en dribling ind i banen, hvorefter han sendte et velplaceret indlæg ind i hovedet på tårnhøje Vennegoor of Hesselink, der uden problemer lagde pandebrasken på bolden. Allan Combe var chanceløs i Kilmarnock målet, og Vennegoor of Hesselink sagde tak for tilliden til trænerduoen, der inden kampen valgte Hesselink frem for Riordan helt oppe foran.

De 59.997 tilskuere fik valuta for alle pengene, og hele første halvleg var et stort bombardement af Kilmarnock feltet. Vennegoor var tæt på at øge flere gange, ligesom Massimo Donati havde et nærgående langskud. The Bhoys måtte altså gå til halvleg med en spinkel 1-0 føring, i en kamp de dominerede totalt.

Fra anden halvlegs start kom den ’vragede’ Derek Riordan så på banen, og hvis Vennegoor havde noget at bevise, så havde Riordan så sandelig også. I det 49. minut havde han ramt både højre og venstre stolpe, og i det 56. minut fik han et mål underkendt. Riordan kom dog på tavlen efter 69 minutter. Rafael Van der Vaart spillede en lang bold i dybden, Riordan modtog den, hvorefter han var alene, med kun målmanden der skulle passeres. Med en kølig inderside lagde han bolden i venstre målhjørne, hvorefter ”The Jungle” gik helt amok i fejringen af Riordans mål.

I kampens sidste halvdel faldt tempoet lidt ud, og det nye Celtic-hold virkede relativt tilfredse med en 2-0 sejr – et resultat der ikke var dominansen værdig.

Ugen efter gæstede Celtic som bekendt Falkirk, i en kamp der på mange måder var en modsætning til åbningskampen. Celtic dominerede ganske vist, men der manglede lidt gnist og flow, og holdet kunne ikke rigtigt bryde igennem hjemmeholdets forsvar.

Ved halvleg var stillingen 0-0, og i halvlegen blev Celtics forsøg mere og mere desperate. Det var åbenlyst for enhver at de havde åbnet mere for gassen, men det der blev lukket ud, var ikke nok til at score. Men det blev der heldigvis ændret på.

I det 75. minut steg Stephen McManus til vejrs efter et hjørnespark, og anføreren gav gæsterne en vital føring i en kamp, der i den grad havde savnet mål.

På trods af føringen bevarede Celtic det høje pres, og hvilket kom til at koste dyrt. I det 89. minut tilspillede Falkirk sig en gylden kontrachance, og efter en velplaceret tværaflevering fra Graham Barrett kunne indskifteren Billy Clarke notere sig for det udlignende mål – 1-1.

Hvad der lignede et utroligt skuffende Celtic resultat, blev heldigvis vendt lige så hurtigt, som da de kom bagud. Rafael Van der Vaart sendte i det 93. minut bolden indover på et hjørnespark, hvor Falkirks Darren Barr kom højest. Herefter røg bolden ud til Evander Sno, der prompte sendte bolden tilbage til Van der Vaart. Han prøvede igen, og her fandt han fyrtårnet på 1.96m, Jan Vennegoor of Hesselink. Hollænderen kunne hermed skrive mål nummer 2 ind på kontoen.

Efter de to kampe, har Celtic fået det fornødne overskud, som de får brug for i Champions League kvallen. Om to dage venter Spartak Moskva, et hold som Celtic burde kunne håndtere uden større problemer.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #24: 06 Aug 2008, 20:27 »


The Herald 17.08.07
Wonderkid
"Den blot 16-årige walisiske midtbanespiller Aaron Ramsey skriver med Celtic"

Vi så tidligt i august at klubben skrev kontrakt med tre yngre spillere, og nu kommer så den fjerde – og suverænt mest markante. Aaron Ramsey er blot 16 år, og har blot en kamp som professionel på bagen. Men det har ikke hindret Celtic i at punge ud. Den centrale midtbanemand skiftede pr. dags dato for £3.000.000, og har skrevet en kontrakt med Celtic, der holder ham indtil år 2011.

Ramsey er af mange regnet som et af tidens største talenter, og er allerede som 16-årig udtaget til det walisiske U21-landshold. Men det er meget svært at sige, hvor meget vi kan forvente os af Ramsey allerede nu. Det er før set, at så helt unge talenter får chancen i en ung alder, og det har før givet pote. Et glimrende eksempel på dette er AC Milans Paolo Maldini, der stort set har spillet fast siden han fyldte 17.

Når man vælger at bruge £3.000.000 på en spiller, så er det ikke for at udvikle et talent – Så er det for at forstærke førsteholdstruppen. Og hvis det er planen, så lyder handlen også fornuftig. Hos Cardiff City, der er blandt kandidaterne i The Championship, startede han i sæsonpræmieren, hvilket uden tvivl betød, at man der ville have brugt ham fast. Og derfor må der også være en mulighed for at se Ramsey i aktion relativt snart. I starten vil han højst sandsynligt ryge under Paul Hartleys vinger, og blive oplært af den 31-årige skotte. Og om nogle måneder kan det være, at Hartleys værste konkurrent kan blive selvsamme Ramsey.

Om skiftet sagde Ramsey selv følgende: "Jeg er rigtig stolt over at trække i Celtic trøjen, og vil gøre alt for ikke at skuffe. Det er ikke hver dag man får muligheden for at skifte til et af Storbritanniens største hold. Derudover har holdet en spændende trup, og jeg glæder mig til at udvikle mit talent i Skotland "

Ramsey fik ikke debut i 3-1 sejren mod Spartak Moskva, men var dog rejst med holdet, og sad på stadion side om side med legendariske Paul McStay. En herre, der med sikkerhed også vil få stor indflydelse i udviklingen af Ramsey.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #25: 06 Aug 2008, 22:33 »


The Herald 01.09.07
Champions League lodtrækningen
"I dag blev gruppespillet til dette års Champions League trukket. Celtic kommer til at sidde hårdt i det, og er havnet i gruppe B. De frygtindgydende modstandere hedder Chelsea, Roma og Besiktas"
Gruppe B
  1. Chelsea
  2. Roma
  3. Celtic
  4. Besiktas

Kvalifikation
Spartak Moskva ▪ Celtic1:3
0-1: Scott McDonald (22)
0-2: Rafael Van der Vaart (37)
1-2: Martin Jiranek
1-3: Scott McDonald (63)

Celtic ▪ Spartak Moskva – 1:0
1-0: Rafael Van der Vaart (50)


Celtics ambitioner om en sejr i europæisk fodbold kan meget vel blive i år – men efter alt at dømme, ligner dette års Champions League blot en opvarmningsturnerin g til UEFA Cuppen. Som bekendt giver en 3. plads i gruppespillet direkte adgang til UEFA Cuppens knockoutrunder, og gruppelodtrækningen taget i betragtning, går Celtic 6 hårde kampe i møde.

De engelske mestre fra Chelsea har startet sæsonen ud i samme stil som de sluttede, og ligger øjeblikkeligt nummer 2 i ligaen, ubesejret efter fire kampe, á points med lokalrivalerne fra Tottenham. De har forstærket sig med spillere som Florent Malouda, Steve Sidwell, Belletti, Alex og Claudio Pizzarro, og har en ufatteligt bred og stærk trup, ført an af Frank Lampard.

Roma har dog ikke fået en god start som man kunne have ønsket, og ligger øjeblikkeligt på en 18. plads. Men efter blot en spillerunde, siger det egentlig ikke særlig meget. Specielt ikke når nederlaget var til Juventus, der forventes igen at skulle til at kæmpe med om mesterskabet. Roma har modsat Chelsea ikke forstærket sig specielt meget, men har dog købt flere spillere for fremtiden, blandt andet den argentinske tekniker Pablo Piatti. De italienske vicemestre lå i andet seedningslag, og ligner i hvert fald på papiret også et hold, som kan give Celtic alvorlige problemer.

I fjerde seedningslag kom Besiktas, det eneste hold som Celtic, igen på papiret, burde dominere. Men af holdende i det fjerde seedningslag ligner Besiktas det stærkeste, måske med undtagelse af Celtics ærkerivalerne fra Rangers. Besiktas har senest vundet den tyrkiske Süper Lig i 2003, men er hvert år med om buddet, hvor der kæmpes mod Galatasaray og Fenerbache.

Cheftræner for Celtic, Mike Sorber, sagde følgende om dagens lodtrækning: "Tja, det kunne jo ikke have gået meget værre. Men sådan som vi ser det, så handler det mere om hvordan vi spiller, og ikke hvem vi spiller imod. Vi har et hold, der på dagen kan spille op imod det bedste. Vi kan ikke lade vores resultater styres af tilfældigheder som disse, og derfor vil jeg mene, at vi i vores forberedelser har taget forbehold for dette. Jeg kan ikke glæde mig til at komme i gang, og vise de øvrige Europæiske storhold hvor stærke vi er”.

Celtic starter turneringen ud mod Besiktas på udebane, hvorefter Roma gæster Celtic Park, og Celtic rejser sydpå til London og Stamford Bridge.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #26: 06 Aug 2008, 23:05 »

Noget feedback, nogle forslag til forandring? Eller skal jeg bare fortsætte i samme stil? Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: We Not Me
« Svar #27: 06 Aug 2008, 23:10 »

Jeg står lidt af på de mange ord må jeg indrømme. Nogle vil sikkert synes at det er denne blogs force, men for tiden kan jeg ikke overskue at sku' læse mig igennem en masse Peace
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Elne
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #28: 06 Aug 2008, 23:11 »

Lækkert køb af Van Der Vaart, lækkert sat op, et af de bedste. Meget overskueligt, samt læsevenligt.
Logged

Mange konkurrencer på Konkurrencevind.dk

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: We Not Me
« Svar #29: 06 Aug 2008, 23:12 »

Kan kun gøre mig enig med cube. De første updates slugte jeg i mig, men de senere blever lidt for meget af det gode. Opsætningen er ellers super, og det er det skriftlige jo også; der er bare for meget af det.
Logged

Sider: 1 [2] 3 4 ... 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010